www.newdealinvest.dk
Spring til indhold

Formuepleje

Har du en større investerbar formue stående, som du ikke gør noget for at pleje? Så mister du penge. Mange velhavere får ikke det optimale ud af de formuer, de har stående i banken, enten fordi overskuddet, kompetencerne eller tiden mangler. Det resulterer i spildt potentiale, som du kan undgå ved at investere dine penge i de finansielle markeder. Hos New Deal Invest kan vi hjælpe dig med tech-delen af din formuepleje, så dine penge ikke svinder ind, men derimod vokser.

Hvad er formuepleje?

Formuepleje er en disciplin, som gør ud på at kapitalforvalte din formue, så formuen vokser. Derfor kaldes formuepleje også for formueforvaltning. Du kan vælge at foretage formuepleje på egen hånd, men du kan også alliere dig med en investeringsfond. I New Deal Invest laver vi ikke fuld formuepleje, men vi kan være din tech-byggeklods i din samlede formueforvaltning.

Din formue er ikke udelukkende en betegnelse for din opsparing, men de samlede værdier, som du råder over. I din formue indgår således både din pension, din bolig, aktiver i virksomheder, værdipapirer og frie midler. I bund og grund handler formuepleje om at sikre, at din samlede formue giver det højeste afkast.

Det opnår du ved at investere din formue, hvor det giver bedst mening. Altså dér, hvor du opnår det højeste renteafkast i forhold til din investeringsrisiko.

formuepleje newdeal

Hvornår er formuepleje relevant?

Formuepleje er relevant for alle, der har en formue af en vis størrelse. Det er op til dig selv eller din rådgiver at vurdere, om din formue har en størrelse, der gør, at det giver mening at investere den. De fleste danskere har dog en formue, der er større, end de måske selv tror – f.eks. hvis huset er betalt ud.

Af samme årsag er en stor gruppe danskere kvalificerede til at foretage formuepleje gennem professionelle fonde og investeringsforeninger. Det gør sig dog især gældende, hvis du har en større formue, som giver dig mulighed for investering af frie midler. Du kan altid forhøre dig hos NewDeal Invest, hvis du ønsker generel rådgivning eller en vurdering af din formues potentiale.

Har du en mindre formue, er det ofte en fordel at foretage formuepleje på egen hånd. Det skyldes, at de omkostninger, der er forbundet med professionel formuepleje, i mange tilfælde ikke vil kunne stå på mål med den potentielle gevinst, du kan opnå. Derfor kan det i nogle tilfælde betale sig at investere dine penge på egen hånd pga. de lavere omkostninger.

Hvordan fungerer formuepleje i praksis?

Der er mange forskellige investeringsløsninger, når det kommer til formuepleje. Nogen som en one-stop-shop, andre som New Deal Invest, hvor vi kan hjælpe med en specifik del af dine investeringer.

I bund og grund handler det om at investere din formue, så din langsigtet opsparing vokser sig større, og det kan du gøre på flere måder. Medmindre du vælger en professionel investeringsfond, så bør du sætte dig ind i dine muligheder.

Formuepleje kan bestå af følgende områder:

  • Investering i aktier og obligationer
  • Ejendomsinvestering
  • Skatteoptimering
  • Investering via holdingselskab
  • Reducering af udgifter

Både skat og pension er steder, der er oplagte at gøre en indsats, hvis du vil øge din formue. Når du er velhavende, betaler du højest sandsynligt topskat, og her er der store besparelser at hente – f.eks. ved at gøre brug af virksomhedsskatteordningen.

Hvis du er virksomhedsejer, kan en investering via holdingselskab medføre skattemæssige fordele. Kan du leve med, at det medfører mere administrativt arbejde, så er det ofte en god idé at stifte et holdingselskab, som du kan investere igennem.

Bliv kontaktet

Direkte kontakt

Mads Christiansen

Hvorfor skal du vælge formuepleje?

formuepleje afkast

Der er mange grunde til, at du bør vælge formuepleje. En stor formue giver dig flere muligheder for at tjene penge, men samtidig er der også større risiko for, at du opnår et større tab, når du investerer større summer. Derfor vælger mange investorer at involvere en investeringsfond.

Formuepleje handler dog ikke udelukkende om at investere dine penge. Det handler om at optimere afkastet i din økonomi, så du ikke bruger flere penge end højst nødvendigt – og så du samtidig har den største potentielle indtjening. Selve investeringen er således kun en del af formueplejen.

Allierer du dig med en rådgiver, vil du få kyndig hjælp til at optimere både dine skatteforhold samt modtage juridisk rådgivning, investeringsrådgivning og risikostyring af din portefølje. Det resulterer i en formuestrategi med fuld gennemsigtighed, som tager udgangspunkt i de samlede aspekter af din økonomi.

Sådan arbejder NewDeal Invest med formuepleje

Hos NewDeal Invest arbejder vi med formuepleje gennem investering i fremtidens aktier og obligationer, også kaldet fremtidens vindere. Derfor har vi fokus på de virksomheder, der arbejder med innovation og digitalisering.

Vi har 5 investeringsteser, som vores formueplejes investeringsløsninger følger:

  • 5+5: Vi investerer kun i aktier, som vi mener har potentiale i minimum fem år, efter vi har haft dem i fem år. Dermed bevarer vi en langsigtet investering, og vi lader os ikke forblænde af de virksomheder, der har succes på markederne i dag.
  • Moonshots og optionaliteter: Vi går efter den ekstra optionalitet, som skaber mulighed for positivt afkast. Derfor er vi åbne for, at verden og økonomien er komplekse størrelser, der er svære at forudsige.
  • Time in the market beats timing the market: Vi investerer i innovative og alternative virksomheder, som har potentiale til at ændre verden på sigt. Derfor har vi is i maven og holder vi vores positioner længe.
  • Underwriting the future: Vores fokus er på verdens fremtid og dermed også fremtiden for de virksomheder, som vi investerer i. Vores primære fokus er ikke på regnskaber, da de siger noget om fortiden, men ikke hvor virksomheden skal hen.
  • Gorilla-investering: Vi investerer i de virksomheder, der kommer til at dominere fremtidens kategorier. De markedsledende virksomheder har de største konkurrencemæssige fordele, og derfor vil de vokse mere.

 

Vi investerer globalt i selskaber, der skaber nye løsninger på gamle problemer gennem digitalisering. Ofte vil det være virksomheder, der disrupter markedet og overhaler de virksomheder, der ikke fokuserer nok på innovation og fremtiden inden for deres egne markeder. Nogle mener, at det er forbundet med en høj risiko men det mener vi ikke.

Selvom vi har selskaber med høj vækst i porteføljen, er det ikke forbundet med en højere risiko. Faktisk mener vi, at innovation og digitalisering giver en ret høj sikkerhed på længere sigt, fordi virksomheder, der følger med tiden, befinder sig på den rigtige side af innovationskurven. Der er altid en risiko ved investering, men den er størst for dem, der ikke følger med markedet.

Vi investerer langsigtet i disruptere

NewDeal Invest er stiftet af Mads Christiansen, som blandt andet er kendt fra Millionærklubben, der er den mest hørte investeringspodcast i Danmark. Mads er ekspert i tech-investeringer og porteføljeforvalter i showet, og her taler han blandt andet om udviklingen i de virksomheder, som NewDeal Invest investerer i.

Formålet med vores investeringer er at give et bedre afkast på langsigtede investeringer. Derfor investerer vi ud fra en filosofi om langsigtet compounding i virksomheder, som vi vurderer, højst sandsynligt går en god fremtid i møde – og derfor har investeringerne også et højt potentiale for et stort afkast på længere sigt.

Vi følger ikke alene aktiekursen, men også selve virksomheden, da aktiekursen ikke nødvendigvis afspejler den fremtid, som den enkelte virksomhed står overfor. Af samme årsag shorter eller gearer vi ikke vores investeringer – og vi investerer udelukkende i børsnoterede virksomheder.

Når alt kommer til alt, så ved vi ikke, hvor markedet skal hen i morgen. Derfor handler vi heller ikke derefter. Vi ved dog, hvor markedet bevæger sig hen over en længere tidshorisont, og det er derfor her, vores fokus ligger. Vi investerer med henblik på at skabe et højt afkast over tid.

Book en uforpligtende samtale om formuepleje

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med formuepleje? Så book en gratis og uforpligtende samtale med NewDeal Invest. Du kan både ringe til os, sende os en mail eller udfylde vores kontaktformular, hvis du vil booke en uforpligtende samtale om formuepleje.

Når du investerer gennem os, betaler du hverken depotgebyr eller løbende udgifter. Vi tager os udelukkende betalt, hvis vi slår den gennemsnitlige udvikling på markedet. Du kan læse meget mere omkring vores prisstruktur og udfylde vores kontaktformular ved at klikke her. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliv kontaktet

Direkte kontakt

Mads Christiansen

Vil du selv kigge mere?

Mads Christiansen fra Millionærklubben og grundlægger af NewDeal Invest forklarer her (på engelsk) om konceptet bag NewDeal Invest, og hvordan vi i NewDeal Invest tænker investeringer for vores investorer gennem blandt andet virksomhedsskatteordningen og VSO-midler.

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0