Spring til indhold

Opdateret d. 30-05-2024 af Mads Christiansen

Investering i AI (Artificial Intelligence): En hurtig analyse

Artificial Intelligence (AI), også betegnet som kunstig intelligens på dansk, kommer til at have en kraftig indvirkning på væksten helt enormt i de kommende år – og det vil være dumt, ikke at få del i den nye teknologi.

I en moderne verden, der på få sekunder udvikler sig med teknologiske kvantespring, står Artificial Intelligence (AI) og Machine Learning (ML) som banebrydende teknologier og de mest lovende områder at investere i.

Den teknologiske udvikling har skabt et enormt potentiale inden for AI, hvilket er noget, investorerne bør tage alvorligt, hvis de ønsker at opbygge en robust portefølje med et langsigtet perspektiv for fremtidige afkast.

Vi er kun lige ved begyndelsen af teknologien, så du er ikke kommet for sent til århundredets fest. Men hvordan kan du investere i de nye teknologier? Læs vores analyse til investering i AI og bliv klogere på emnet.

mads christiansen
Mads Christiansen - Investor og CIO af NewDeal Invest

AI aktier stormer frem i 2024

Det er allerede meget klart, at kunstig intelligens ikke bare er en hype, som forsvinder igen. Det er også derfor, at vi i 2024 har været vidne til en meget imponerende stigning i værdien af AI-aktier.

Væksten i aktier inden for kunstig intelligens afspejler det stadigt stigende behov for anvendelsen af AI-løsninger på tværs af forskellige brancher. Og interessen synes kun at fortsætte!

Fra Sundhedsvæsenet til Finansverdenen, er AI blevet en integreret del af vores hverdag. Dette har skabt et gunstigt miljø for investorer, der ønsker at få succes og drage fordel af teknologiske revolution.

Læs mere om kunstig intelligens i vores blogindlæg her.

Indholdsfortegnelse

Vores tilgang til investeringer i stærke AI-aktier

Når det kommer til at identificere de rigtige AI-aktier til din portefølje, er det afgørende at tage højde for flere faktorer såsom virksomhedens innovationskraft, økonomiske styrke og markedspotentiale. I NewDeal Invest har vi et framework til at kategorisere de forskellige AI-aktier.

Vi deler AI-selskaber op i Infrastruktur, Data og Use Cases

Infrastruktur: Et segment af aktiemarkedet, hvor aktiekursen er steget meget i værdi. Vi er tidligt i denne udvikling, og der vil komme til at ske meget med software og hardware over de næste år. Vindere og tabere vil skifte plads flere gange. Hvis du vil investere her, er det vigtigt at du er bredt eksponeret for at undgå store kursfald.

Data: Med kunstig intelligens kan der skabes læring, viden, konklusioner og innovative forretningsmodeller baseret på data. Dermed stiger efterspørgslen og værdien på relevant data. AI-drevne værktøjer analyserer og overvåger sociale medier som Twitter og Reddit for at give værdifulde indsigter til investorer.

Use Cases: Er de forretningsmodeller, der kan skabes vha. kunstig intelligens. Første generation af Use Cases er co-pilots. Næste generation af Use Cases er automatisering og robotter, hvor mennesket ikke længere er en flaskehals for, at AI kan skabe værdi og blive en markant drivkraft for finansielle virksomheder.

Hvilke AI-aktier er de bedste at investere i?

Da kunstig intelligens udvikler sig hurtigt, er det svært at forudse vinderne. Hvis du prøver, risikerer du nemt at være dén, der forudså at VHS ville banke Betamax – og så blev kørt over af CD-rommen.

I NewDeal Invest har vi en meget bred eksponering mod AI. Et eksempel kunne være i Cybersecurity, hvor vi har amerikanske aktier i Cloudflare, SentinelOne, Crowdstrike, Palo Alto og Fortinet.

Ved at købe ind i alle fem selskaber, har vi helgarderet. Hvis én af disse selskaber mister sit teknologilederskab sælger vi ud. På den måde sikrer vi, at vores porteføljer til alle tider består af “best of breed”-selskaber.

ai investering
Vil du have flere gode råd?

Inspiration: 5 gode investeringsforslag til AI-aktier i 2024

Hos NDI anbefaler vi, at du bliver bredt eksponeret. Men hvis du “kun” skal købe fem AI-aktier, så er du nødt til at gå med listen af BigTech:

Google (Alphabet Inc.): Med deres solide position inden for søgemaskiner, cloud computing og AI-teknologi, er Google én af de førende aktører. Selskabet har med sine investeringer i Machine Learning og AI, et stort potentiale for at revolutionere adskillige brancher. Dog truer AI Googles absolut vigtigste forretningsområde, søgning, hvorfor vi er forsigtige med at investere i Google.

NVIDIA Corporation: NVIDIA er de førende chips producenter. Selskabet er teknologisk langt foran alle konkurrenter på AI-området. Deres GPU’er, der er specielt designet til maskinlæring og dataanalyse samt CUDA-softwarelaget bliver ikke indhentet lige foreløbig, selvom hele verden kommer til at prøve på det! Den er højt priset, men er en oplagt aktie at have i sin AI-portefølje.

Microsoft Corporation: Microsoft har investeret tungt i AI gennem deres Azure Cloud-platform og udviklingen af AI-baserede produkter som Cortana og Azure AI. De viste hele verden, hvad vi har i vente med ChatGPT (Generativ AI). Deres position, som én af verdens førende tech-giganter, gør Microsoft til en stabil og pålidelig investering i AI-sektoren. De forsvinder ikke lige foreløbig.

Amazon: Har virkelig mange ben at stå på, og bruger AI overalt i forretningen. Amazon har løbende investeret hovedparten af bruttoprofitten i ny teknologi, brugeroplevelse og logistikforbedringer. AI bruges bl.a. til personalisering af shoppingoplevelsen, lagerstyring, logistik, Alexa, stemmegenkendelse, automatiserede kundeserviceværktøjer og meget mere.

Tesla, Inc: For mange, verdens førende producent af el-biler, men Tesla er meget mere. Der er tre kæmpestore potentielle virksomheder i Tesla. Ridehailing: Robottaxa-virksomheden. Optimus: Tesla bygger en robot, som kan lave opgaver, mennesker laver i dagligdagen. Energilagring: Tesla er en førende visionær virksomhed inden for elektrificering af verden. Denne “industri” har et enormt potentiale for fremtiden.

Få professionel hjælp til AI-investering

Det er fristende at kaste sig ud i AI-investeringer på egen hånd. Der findes dog vildt mange selskaber, som har potentialet til at blive fremtidens vindervirksomheder inden for AI.

Din portefølje af AI-aktier bør være bred, da udviklingen går så hurtigt og forandringshastigheden er så stor, at de AI-virksomheder, du vælger, løbende bør vurderes om de er vindervirksomheder, eller bør sælges.

Derfor kan det være en rigtig god idé at søge professionel hjælp til investering i AI fra en investeringsfond som NewDeal Invest, der netop har fokus og ekspertise inden for kunstig intelligens og teknologisektoren.

investering i ai
Investér i AI med NewDeal Invest

Vil du vide mere om fremtidens teknologier?

Hos NDI ønsker vi at gøre vores brugere endnu klogere på den nye teknologi. Vi er en fond, der udgiver relaterede artikler til AI, da temaet er vigtigt at forstå, inden du kaster dig ud i en investering.

Udforsk nogle af vores informative blogindlæg om fremtidens disruptive teknologier ved at klikke på ikon-listen til højre.  Listen er udvalgt efter de temaer, vi har størst forventninger til.

FAQ - Investering i kunstig intelligens

Hvad er AI-aktier?

AI-aktier er aktier i virksomheder, der primært beskæftiger sig med udviklingen eller anvendelsen af kunstig intelligens-teknologi. Det kan være som leverandører af infrastruktur (f.eks. microchips) eller ved at anvende det som en del af driften på forskellig vis f.eks. til at analysere data og optimere driften. Efterhånden som flere virksomheder anvender AI vil betegnelsen AI aktier sandsynligvis ændre sig.

Kan kunstig intelligens handle aktier?

Ja, kunstig intelligens kan sættes til at handle aktier. AI-systemer, såsom dem baseret på algoritmer for maskinlæring, kan analysere store mængder data meget hurtigt, identificere handelsmønstre, og træffe handelsbeslutninger baseret på denne analyse. Om der kommer en AI-robot, der konsekvent slår markedet i fremtiden vil tiden vise – det er potentielt en bombe under hele børsstrukturen.

Kan man købe aktier i ChatGPT?

ChatGPT er udviklet af OpenAI, som er en privat (ikke børsnoteret) virksomhed. Derfor kan man ikke købe aktier i ChatGPT. OpenAI startede som en nonprofit organisation, men har siden skabt et profitdrevet datterselskab for at tiltrække kapital til forskning og udvikling. Microsoft er medejer og har inkorporeret programmet i deres Co-Pilot og er derfor det tætteste man kan komme på at investere i ChatGPT lige nu.

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0