www.newdealinvest.dk
Spring til indhold

Uge 31 – Markedet Skælver

Tilmeld nyhedsbrev

Vi sender løbende investeringsmateriale, vidensdeling, nyheder og invitiationer til ekslusive arrangementer.

Invester i vores børsnoterede fond

Søg på “PMINDI” eller “DK0062499810“. Tilgængelig på Nordnet, Saxo Bank eller i din netbank.

UGENS UDVIKLING

En stor makrouge med en ordentlig bunke regnskaber oveni

Lad det være sagt med det samme: Det har været en uge med masser af action og store udsving. Efter en blød start på ugen fik vi inflationstal fra Europa i onsdags på 2,6 %, som markedet ellers havde håbet var en anelse lavere.

Senere samme dag fik vi skudt gang i ugens centralbankmøder, hvor vi så Bank of Japan gå imod strømmen og hæve renten med 0,25 %. Formålet med at gå i modsat retning af alle andre centralbanker er den meget svage yen, som investorerne da også belønnede med en stigning. Til gengæld blev de japanske aktier hamret ned med 8 % resten af ugen, da det bliver dyrere for udlandet at købe ind i Japan med en stærkere Yen.

Bank of England gik den anden vej og sænkede renten for første gang siden starten af 2020, uden den store notits fra markedet.

FED holdt derimod renten i ro onsdag, også helt som ventet. Men blød retorik omkring rentemødet i september understøttede blot markedets forventning om en rentenedsættelse ved dén lejlighed.

Torsdag startede de dårlige makronyheder med ISM-tallet fra USA, der som bekendt er indkøbschefernes holdning til økonomien, og hvor et tal over 50 indikerer en økonomi i vækst, og under, det modsatte. Særligt overraskede indkøbspriserne på opsiden med 52,9 mod de forventede 51,8. Samtidig så vi forventningerne til ansættelser og nye ordrer overraske negativt med hhv. 43,4 og 47,4 mod forventede 49 og 49,3. Tallet var det laveste siden november 2023, hvor denne rundes aktieoptur startede.

Ugen blev afsluttet med en skidt jobrapport fredag, hvor der kun blev skabt 114.000 jobs mod de forventede 175.000. Det blussede endnu mere op under recessionsfrygten og gav røde markeder over hele linjen. Faldene efter både de skuffende PMI-tal og jobrapporten var på en måde lidt en uventet reaktion. Vi har ellers længe set aktier stige, når svage nøgletal har forstærket forventningerne om amerikanske rentenedsættelser. Men det var altså ikke tilfældet i denne uge, og det viser, at investorerne lige nu er nervøse for, at recessionen kommer og sænker omsætningen i de forskellige selskaber, at rentesænkningerne ikke batter nok, og at de i øvrigt kommer for sent.

PMINDI

Tech aktier skal købes når der er frygt!

PMINDI er i denne uge faldet med 10,5 % mod Nasdaqs fald på 3,4 %. Et andet relevant indeks, som vi flere gange har refereret til i dette nyhedsbrev, er Bessemer Venture Partners Cloud Index. Indekset følger børsnoterede vækstvirksomheder, især inden for cloudsoftware, og er nede med 7,4 % for ugen.

PMINDIs større fald end Nasdaq og Bessemer Venture Partners Cloud Index skyldes, at vi har en bredere tech-eksponering end Nasdaq og Bessemer, som begge er ret koncentrerede på large cap og mid cap. PMINDIs større andel af small og mid cap tech giver større kursudsving, både når markedet falder pga. frygt, men også større bevægelser i opadgående retning, når frygten forsvinder fra markedet igen. For eksempel har vi set følgende virksomheder med store kursbevægelser i løbet af ugen:

Arm, faldet 22,5 % i ugen og 40 % fra toppen for 3 uger siden.

Dell, faldet 43 % siden toppen.

NVIDIA, faldet 24 % siden toppen.

Der er imidlertid intet forandret i de langsigtede investeringsteser for de tre virksomheder (eller techsektoren som helhed). De kommer alle til at have stor rygvind fra udviklingen i computerteknologi over de næste 5-10 år. Men virksomhedernes pris på aktiemarkedet er nu faldet markant, og det giver muligheder for at købe aktierne eller en bredere teknologiinvestering som PMINDI til en meget mere attraktiv pris end for bare 1-2 uger siden.

Så vi vil gerne, som vi skrev i indledningen, opfordre til at overveje at benytte dette drawdown til at købe teknologiaktier. Det skal med det samme siges, at vi ikke kan forudsige, om priserne vil falde yderligere, inden det vender. Men det vi påpeger, er blot, at prisen på aktierne er faldet meget den sidste måned, og med det potentiale de tilsammen besidder, er det en god mulighed for at komme med på toget.

Det er nemlig generelt sådan med teknologiaktier, at de giver et højt langsigtet afkast, hvis man investerer korrekt, dvs. meget diversificeret, og endnu højere, hvis man samtidig benytter sig af de udsving, som uundgåeligt kommer i perioder med større usikkerhed i markedet.

Tech aktier er svære at prissætte fordi indtjeningen typisk ligger år ude i fremtiden og den indtjening er svær at prognosticere. Sammenlign NVIDIA med Carlsberg. For at prissætte aktierne skal vi estimere den fremtidige indtjening, det vil sige estimere hvort stort er det samlede marked, hvor stort er virksomhedens markedsandel og hvor stor er overskudsgraden. For Carlberg, som producerer øl og sodavand er det rimeligt til for aktiemarkedet på 5-10 års sigt at estimere størrelsen af det samlede marked, Carlsbergs markedandel og Carlsbergs overskudsgrad. Tænk den samme øvelse igennem med NVIDIA, Arm og Tesla og så kan du forstå at disse virksomheder kan fordobles og halveres i pris alt afhængig af aktiemarkedets humør!

Regnskaber, regnskaber og endnu flere regnskaber

Nogle aktier stiger 20 % på regnskabet, og andre falder 20 %. Disse voldsomme udsving skyldes ofte tilfældig variation i kvartalstallene, som resulterer i, at nutidsværdien af selskabet fluktuerer voldsomt. Det skyldes, at den fremtidige indtjening i det enkelte selskab modelleres i en model, hvor det aktuelle kvartal og virksomhedens guide for næste kvartal er udgangspunktet for mange kvartalers eksponentielle tilvækst. Derfor er det helt naturligt og uundgåeligt, at der kommer kraftige kursreaktioner på tilsyneladende små justeringer i tallene.

Om aktien bevæger sig op eller ned på regnskabsdagen afhænger udelukkende af markedets forventninger. Hvis markedet har gættet for højt, falder aktien, og har markedet gættet for lavt, stiger aktien.

I NewDeal Invest analyserer vi virksomheder med fokus på deres teknologi og langsigtede konkurrenceevne. Vi prøver ikke at gætte markedets reaktion på regnskaberne, men forholder os til markedets prissætning i forhold til vores syn på virksomheden og de alternative investeringsmuligheder. Vi ser derfor både det aktuelle drawdown og de voldsomme kursfluktuationer igennem regnskabssæsonen som gode muligheder for at generere ekstra afkast til vores investorer.

Vores syn på vores segmenterne

BigTech
BigTech-regnskaberne afslørede, at investeringerne i AI-infrastruktur kommer til at vokse i fremtiden, det man kalder CapEx-investeringer. Det betyder, at disse selskaber skifter fra at være softwareselskaber med “zero marginal costs” til at blive produktionsselskaber, AI-fabrikker, som producerer ‘tokens’. Fabrikker har ikke zero marginal costs, men til gengæld economies of scale. Vores holdning er, at BigTechs mulighed for at etablere sig med economies of scale inden for AI-infrastruktur er voldsomt attraktivt for investorerne på lang sigt, dvs. (3-5-10 år).

MEN på kort sigt kan det godt tænkes, at aktiemarkedet vil blive bekymret over stigende investeringer, som vil skabe stigende afskrivninger, hvilket vil påvirke earnings per share negativt, og at dette vil give et pres på kursen over de kommende 1-2 år. Vores strategi i NewDeal Invest er at være undervægtet i BigTech, så en eventuel svag kursudvikling i BigTech relativt til small og mid cap tech vil give os mulighed for at akkumulere i BigTech over de næste par år.

Datacenter segmentet
AMD med 115 % vækst på server-segmentet. Intel med skuffende tal (var forventet). Vertiv Holdings med guidance dårligere end forventet. Arista Networks og Celestica beretter om solid efterspørgsel. Vi ser generelt den aktuelle korrektion som en god mulighed for at øge eksponeringen i hele datacenter-segmentet.

SemiCap sektoren
Har bekymrende stor omsætning i Kina, og prissætningen er høj, så her er vi meget forsigtige. Vi tror egentlig ikke på en stor nedtur i dette segment, men det er også, i lyset af den politiske risiko, svært at forestille sig store kursstigninger. Derfor vil vi hellere have vægten på andre segmenter af chipsektoren samt small og mid cap tech-segmentet.

Chips til PC og telefon
Telefonsalget afventer stadig recovery fra cyklisk nedsving (rona-effekten). Det tror vi kommer med AI-telefonerne til efteråret.

PC-salget er samme historie, hvor AI-PC’er vil skabe efterspørgsel til efteråret.

Så her er der noget godt i vente for blandt andet Apple, AMD, Intel, Qualcomm og Arm, men også mange andre virksomheder.

Chips til Auto og Industri

Der er ikke tegn på en vending i opadgående retning i efterspørgslen lige nu. Vi spekulerer i, at bunden nok er nået i løbet af 2024 eller tidligt i 2025 og akkumulerer forsigtigt aktier i en række chipproducenter til Auto og Industri, fx ON Semiconductor, STMicro., Infineon, Texas Instruments, Lattice Semi, Nordic Semi, Silicon Labs, Navitas Semi, Aehr Test Systems, men også virksomheder som Qualcomm, Arm og AMD er på hver deres måde eksponeret for Auto og Industri. Vi akkumulerer stille og roligt, når der er fald (som de sidste uger), tager lidt gevinst, når de stiger igen, og planen er for alvor at springe på dette segment, når cyklussen begynder at pege opad.

Small og mid cap tech
Regnskaberne er som altid et mix af ‘beats’ og ‘misses’. Det er tydeligt på earnings calls, at bekymringen blandt analytikerne går på den mulige recession, og vi så small og mid cap tech sælge kraftigt ned i slutningen af ugen på baggrund af de svage nøgletal, som øgede frygten for en hård landing og frygten for, at rentesænkningerne kommer for sent.

Generelt er det rigtig godt at købe small og mid cap tech, når frygt sætter prisen, og tage gevinst, når tryghed/grådighed sætter prisen.

Se i øvrigt vores tidligere blogindlæg for at få vores vurdering af den investeringsmulighed, som small og mid cap tech repræsenterer efter nedturen i 2022.

For yderligere uddybning og grundigere gennemgang af diverse regnskaber samt investeringsteserne omtalt ovenfor, så lyt med på podcasten Aktieuniverset:

Eller i Millionærklubben, hvor Mads var gæst i torsdags:

DEN KOMMENDE UGE

Mere ro på?

Med de fleste af de store tech-virksomheder, der nu har præsenteret deres regnskaber, og vi er over halvvejs gennem regnskabssæsonen, bliver den kommende uge lidt mere stille i sammenligning. De væsentligste inden for tech er Shopify, Uber, Super Micro Computer og Sony, og så begynder small og mid cap segmentet for alvor at komme med regnskaber.

Efter denne uges rentepolitiske beslutninger og blandede økonomiske data vil de løbende amerikanske jobdata være særligt interessante at følge, når vi nærmer os de sidste uger af en ellers skuffende regnskabssæson for de store tech-virksomheder. Her er det recessionen, vi holder øje med, hvor det netop er i jobtallene, vi vil kunne se det som ét af de første steder.

Share now

Picture of Mads Christiansen

Mads Christiansen

Mads Christiansen er fondschef hos NewDeal Invest, og har investeret i aktier siden 2002. Han leder efter langsigtede vindervirksomheder og finder dem indenfor ny teknologi, eller de virksomheder, som bruger ny teknologi til at forandre værdikæderne.

All Posts

Related Posts

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0