UGENS UDVIKLING
Handelskrigen koncentrerer sig om Kina
Den seneste uge har været præget af en voldsom eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina, imens resten er Verden er sat på en form for pausetilstand. Som vi beskrev i sidste uge, sendte Donald Trumps historiske toldforhøjelser – de største i over 100 år – aktiemarkederne i frit fald. Milliarder af dollars blev udslettet på få dage efter hans udmelding den 2. april. Men så pludseligt den 9. april kom Trump med en uventet vending: en 90-dages pause for de ekstra toldsatser over for lande, der er villige til at forhandle. Til gengæld blev tolden på kinesiske varer hævet dramatisk til hele 125 %. Nyheden udløste et regulært lettelsesrally, hvor S&P 500 steg 9,5 %, og Nasdaq sprang hele 12 % – de største éndagsstigninger siden finanskrisen i 2008.
Valuta- og obligationsmarkedet under pres
Dollaren blev hurtigt svækket med 2-2,5 % mod de fleste valutaer efter Trumps overraskende udmelding, og renterne – især i den korte ende – faldt markant. Den toårige amerikanske statsrente dykkede med op mod 50 basispunkter. Men efter meldingen om midlertidig toldlempelse vendte stemningen, og renterne begyndte igen at stige, da investorerne prisede en vis forbedring i vækstudsigterne. Det viser, hvor følsomt markedet er over for udsving i handelsretorik og politiske udmeldinger.
Økonomiske konsekvenser og stigende usikkerhed
Trods midlertidige lettelser er det klart, at USA er midt i en stor handelskrig. Den gennemsnitlige toldsats er nu 15-20 % – en markant stigning fra tidligere handelskonflikter. Det vil med stor sandsynlighed føre til højere inflation og lavere realvækst. Helt konkret regner økonomerne med en inflationsstigning på 2-2,5 procentpoint, alene pga toldstigningerne. Økonomisk usikkerhed forstærker effekten: virksomheder og husholdninger bliver mere tilbageholdende med investeringer og forbrug. Det øger risikoen for en opbremsning i væksten – måske endda en mild recession – hvis usikkerheden og toldsatserne fastholdes. Investorerne har da også reageret ved at sælge ud af amerikanske finansielle aktiver. Traditionelt vil faldende aktier føre til stigende statsobligationer og en stærkere amerikansk dollar, fordi at begge aktiver har status som sikker havn, men torsdag blev statsobligationer med lang løbetid og den amerikanske dollar faktisk solgt fra.
Federal Reserves vanskelige balancegang
Den amerikanske centralbank står nu i et politisk og økonomisk dilemma. På den ene side er inflationen tæt på 3 % og forventes at stige, hvilket taler imod rentenedsættelser. På den anden side peger vækstindikatorerne nedad, og usikkerheden truer arbejdsmarkedet. Trods en stærk jobrapport senest, er der tegn på aftagende vækst. FED må derfor afvente flere økonomiske data, før de ændrer kurs.
Europa halter efter USA – men renten skal stadig ned
Mens vi i USA ser ind i et mere strukturelt væksthæmmende miljø – både fra handels- og pengepolitikken – er billedet i Europa ikke helt det samme. Alligevel er retningen for renterne ens: De skal ned.
ECB står foran endnu en rentenedsættelse i den kommende uge. Inflationen falder – faktisk ligger markedsprissætningen for étårig inflation helt nede omkring 1,4 %, primært drevet af lavere råvarepriser og en styrket euro. Samtidig er vækstudsigterne under pres, og de finansielle forhold er blevet mærkbart strammere. Alt sammen peger i retning af en nedsættelse på 0,25%.
På lidt længere sigt begynder balancen mellem penge- og finanspolitik at rykke sig. Flere europæiske lande står over for at skulle øge de offentlige udgifter, særligt til forsvar. Det betyder større underskud – og i sidste ende kan det betyde højere strukturelle renter, når vi kigger ud over det næste årti.
Men her og nu handler det om lavere inflation, faldende lønstigninger og svagere nøgletal. Flere overenskomstaftaler i eurozonen peger mod markant lavere lønvækst hen mod slutningen af året. Og med rekordlav ledighed er det svært at forestille sig, at beskæftigelsen kan trække meget op. Derfor er ECBs næste skridt nærmest givet.
I Danmark følger vi trop. En rentenedsættelse fra ECB vil næsten automatisk blive spejlet herhjemme, til glæde for de danske boligejere.
Hvad betyder det for investorer?
For investorer betyder forskellen mellem USA og Europa først og fremmest, at den taktiske allokering mellem regioner bliver vigtigere. Hvis ECB sænker renten, mens Fed holder igen, vil det alt andet lige svække euroen og styrke dollaren – og dermed give medvind til amerikanske aktiver i danske kroner. Samtidig vil lavere europæiske renter kunne understøtte europæiske aktier med høj gæld eller følsomhed over for renter, såsom ejendoms- og forsyningssektoren.
Men det store spørgsmål er det langsigtede: Hvis vi er på vej ind i en ny æra med større offentlige underskud, stigende forsvarsudgifter og geopolitisk opbrud – så kan det betyde højere strukturelle renter og en ændret makroregime. Det vil i så fald kræve en anden tilgang til både obligationsmarkedet og aktieudvælgelse.
Indtil da: Det korte billede handler om en ECB, der skal løsne – og en Fed, der stadig venter. Det sætter scenen for en ny runde i det globale rentespil.
PMINDI
PMINDI lukkede ugen i kurs 103,45. inklusiv udbytter er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -23,8% |
| Siden lancering | 31,6% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 1,5% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Der er meget uro og usikkerhed i verden lige nu. Som porteføljeforvalter er mit fokus konstant på hvordan verdens fremtid ser ud, specielt for teknologi, men bestemt også generelt. PMINDI er positioneret i markedet ud fra vores forventning til fremtiden. Hver dag bevæger aktierne sig og det frembyder muligheder for at købe eller sælge aktier som virker for billige eller for dyre i forhold til deres langsigtede fremtid.
Når usikkerheden stiger i verden skal andelen af volatile aktier nedbringes i porteføljerne verden over hos de aktører, som har en kort investeringshorisont, fordi volatilitet (kursudsving) bliver til varians for en kortsigtet investor. Det betyder store kursfald, som vi har set de sidste måneder. Det betyder samtidig at vi kan forvente kursstigninger igen, når usikkerheden bliver mindre. Teknologiaktier skal købes når usikkerheden er maksimal – men desværre ved vi aldrig hvornår usikkerheden topper ud, men alt andet lige er det vindende at køb når usikkerheden er stor og sælge når den er lille.
Kina har verdens nationer i et prisoners dilemma
Jeg er ved at læse Kina-eksperten Christina Boutrups tankevækkende bog ’Den grønne supermagt’. Når man læser den bog begynder alt det, som sker lige nu at give mening. En linje satte mig specielt igang med at tænke:
“…der var stort set ingen, der turde kritisere Kina højlydt. Det var kun menneskerettighedsorganisationer, som ikke havde økonomiske interesser på spil, der kunne tale åbent…”
Det, som Christina Boutrup hentyder til, er at virksomheder og stater har haft voldsomt store økonomiske interesser i at vende det blinde øje til alle de langsigtede problemer, som økonomisk samarbejde med Kina skaber. Kina er et kæmpe eksportmarked for mange virksomheder og stater og samtidig er voldsomt mange virksomheders forretningsmodel bundet op på billig produktion i Kina. Det har resulteret i en økonomisk afhængighed af Kina. En afhængighed, som mest ligner et prisoners dilemma, fordi selvom mange virksomheder og stater ved, at deres engagement med Kina på langt sigt bliver negativt for dem, har de ikke noget valg på kort sigt, fordi konkurrerende stater og virksomheder bruger Kina. Det kaldes et prisoners dilemma. Enhver aktør er tvunget til at gøre det forkerte, fordi de øvrige aktører må forventes at gøre det forkerte.
Fremtidens globale styrkeforhold
Med “Made in China 2025” har Kina har en vision og plan for hvordan de skulle blive en global økonomisk supermagt og status er i dag, at det er ved at lykkes. Hvor mange fokuserer på konventionelle våben, vil militær magt i fremtiden handle om autonome våben, som droner. I den fremtid afgør værdikæder (Kina har dem alle), energi (Kina er langt foran), produktionsteknologi (Kina er langt foran), mikrochips (Taiwan er langt foran) og software (USA er foran) om man er dominerende eller ej. Den klare status er, at Kina kommer til at dominere, hvis ikke Vesten sørger for at etablere forsyningskæder helt fra råstofudvinding til færdige produkter og får investeret kraftigt i at producere voldsomt meget mere energi.
Problemet her er, at det ikke er rentabelt at forarbejde råstoffer i Vesten ej heller, at producere en lang række komponenter fordi de kinesiske konkurrenter kan gøre det mere effektivt – det er prisoners dilemma. Vesten er nødt til kollektivt at stoppe med at gøre forkerte i forhold til Kina – og det bliver dyrt til en start.
Økonomisk krig
For at forstå situationen samlet, skal man tænke på det som foregår som økonomisk krig. Kina bruger dette prisoners dillemma til at fastholde nationer og virksomheder i en adfærd, som på langt betyder at Kina vinder den økonomiske krig og på sigt vil blive klodens ubestridelige dominerende militære supermagt.
Løsningen? Er, at et samlet Vesten gør det rigtige i forhold til Kina. Jeg kan læse i Christina Boutrups bog, at både EU-landene, samt demokrater og republikanere i USA forstår problemet, men ikke formår at løse det – og så er vi tilbage til det indledende citat, at alle er for økonomisk afhængige af Kina, til at turde de første skridt, af frygt for at stå alene tilbage. I EU går der formentlig også blot bureaukrati i den, hvilket betyder, handlingslammelse.
Bill Ackman skrev følgende på Twitter fredag den 11. april:
“A thought experiment. Imagine if:
Within the next 89 days, the US, Europe, and Japan agree to go zero/zero on tariffs and remove all trade barriers.
Then Europe and Japan join the US in raising tariffs on China to 145%.
Then the US, Europe and Japan as a united front negotiate with China to remove tariffs and trade barriers, and put in place strong structural protections for IP”
Jeg er ved at læse Kina-eksperten Christina Boutrups tankevækkende bog ’Den grønne supermagt’. Når man læser den bog begynder alt det, som sker lige nu at give mening. En linje satte mig specielt igang med at tænke:
Det er for mig at se løsningen på prisoners dilemmaet, at et samlet Vesten bliver tvunget til at gøre samlet front mod Kina, hvilket præcist er Ackman’s tankeeksperiment. Kun på den måde kan Vesten frigøre sig økonomisk fra Kina og begynde at bygge egne værdikæder og egen produktion. Skal Vesten selv producere Nike sko? Næppe. Skal Vesten selv producere avancerede mikrochips og andet avanceret hardware? I den grad.
Hvad betyder det for investeringerne?
Blandt andet i uge 52 og uge 4 har vi beskrevet hvordan USA’s teknologiske udvikling accelereredes i 1950’erne og 1960’erne på grund af Manhatten og Apollo projekterne. Et samlet Vesten vil kunne gentage disse epoker ved at deregulere og investere målrettet i de nødvendige sektorer igen. Det er helt oplagt at dette er USA’s plan og derfor er vi fokuseret på amerikansk teknologi. Jeg tror, at vi kommer til at se en deregulering i Europa, efterfulgt af en målrettet indsats fra EU for at stimulere udviklingen af de vigtige segmenter, helt som Kina gjorde blandt andet i 2015 med Made in China 2025. Dette vil medføre en strøm af europæiske teknologi selskaber fremadrettet, men for at Europæisk teknologi bliver rigtig investerbart skal vi også opleve EU beskytte disse selskaber mod kinesiske konkurrence.
Jeg vil anbefale at man lytter til Aktieuniverset i denne uge, hvor vi har Jens Scherning med og zoomer rigtig meget ind på tariffer og økonomisk krig.
DEN KOMMENDE UGE
Den amerikanske toldoffensiv – og den efterfølgende hurtige retræte – har sat markederne på den anden ende. Trumps aggressive toldpolitik, særligt over for Kina, skaber både handelsforstyrrelser og usikkerhed omkring USA som investeringsdestination. Selvom han midlertidigt har sat nogle af toldforhøjelserne på pause, er tolden på kinesiske varer nu oppe på svimlende 145 %. Kina har allerede svaret igen. Markederne reagerer voldsomt – ikke bare med aktiefald, men også med et skift i kapitalstrømme væk fra USA og over mod “sikre havne” som Schweiz og Japan.
Samtidig er dollaren svækket og lange amerikanske renter steget – en usædvanlig cocktail, der afspejler dybere mistillid snarere end blot midlertidig nervøsitet. Flere banker og markedsanalytikere justerer nu deres vækstprognoser for USA ned, og der spekuleres i rentenedsættelser – måske endda uden for de faste møder – for at dæmpe konsekvenserne af den finansielle opstramning tolden medfører.
I Europa er fokus rettet mod torsdagens møde i ECB, hvor en rentenedsættelse på 0,25 procentpoint stort set er indregnet af markedet. Det interessante bliver, om ECB åbner for flere sænkninger fremover – især i lyset af lav inflation og stigende global usikkerhed. Kombinationen af geopolitisk uro og svagere vækst gør det mere sandsynligt, at centralbankerne vil forsøge at støtte økonomien.
Hold særligt øje med:
- ECB-mødet torsdag – og signaler om fremtidige rentebaner.
- Nye nøgletal, der kan give indikationer på, hvordan handelsuroen rammer reelt.
- Dollaren og de lange renter – afgørende indikatorer for investorernes tillid til USA.
Uroen er ikke forbi – og det eneste vi kan garantere herfra er, at det ikke bliver kedeligt. 😊
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
