UGENS UDVIKLING
Et rigtig godt aktieår
Det har helt som ventet været en rolig uge på markederne, hvor vi i USA havde 3 åbningsdage på børsen og i Europa nøjedes med 2 dage. Resultatet blev at S&P500 steg med 2,2% imens DAX steg en lille procent og Kinesiske aktier steg en kvart procent.
Med en enkelt handelsdag tilbage efter redaktionens afslutning, giver det menig at se tilbage på året, som vi må sige har været ganske udmærket. Kigger vi først på de største indeks på landeniveau, har det bestemt ikke været ligegyldigt, hvor man har investeret. Afkastet spænder fra -10% i Brasilien og -3% i Frankrig, hvor man begge steder har oplevet politiske uroligheder af forskellig grad, til de amerikanske aktier, som anført af teknologi- og bankaktier, har slået loftet ud af aktiemarkedet med afkast på op mod 30%. De mere industritunge indeks Tyske Dax, Japanske Nikkei og Amerikanske Dow Jones, har oplevet mere moderate, men bestemt godkendte afkast, på 14-21%. I Danmark var afkastet præget af et sløjt år for de tunge drenge i indekset, Vestas, Maersk og Novo Nordisk.
Det betyder altså, at medmindre man har investeret alle sine penge i Brasilien eller Novo Nordisk, så den veldiversificerede aktieportefølje tjent gode penge i 2024, hvor MSCI World indekset har givet et afkast på rundt regnet 20%.
| LAND | INDEKS | ÅTD 28-12-2024 |
| USA | S&P500 | 26% |
| USA | Nasdaq100 | 33% |
| USA | Dow Jones | 14% |
| Tyskland | DAX | 19% |
| Frankrig | CAC40 | -3% |
| Storbritannien | UK100 | 5% |
| Japan | NIKKEI | 21% |
| Kina | Shanghai SE | 14% |
| Brasilien | Bovespa | -10% |
| Danmark | OMXC25 | -1% |
Renterne faldt
Efter at have konstateret at det generelt var et godt aktieår, kan vi kigge på årsagerne til, at det blev så godt, og er kommer vi ikke udenom renterne. Som bekendt steg inflationen markant i 2021 og 2022 på grund af flere faktorer. Store hjælpepakker og lave renter under pandemien øgede efterspørgslen, især på dagligvarer, hvilket pressede priserne op. Samtidig skabte forsyningskædeforstyrrelser og stigende råvarepriser, herunder energi og fødevarer, yderligere inflation. Krigen i Ukraine forværrede situationen med højere priser på fødevarer og energi, hvor stigningen i sidstnævnte igen blev lagt oven på varen efter produktion.
Det førte til, at Centralbankerne Verden over, hævede renterne i 2022 og 2023 for at bekæmpe den høje inflation og undgå, at den blev selvforstærkende. Høj inflation kan skabe en løn-pris-spiral, hvor stigende lønninger fører til endnu højere priser. Ved at øge renterne reduceres efterspørgslen, hvilket dæmper prisstigninger. Hurtige tiltag var afgørende for at sikre, at inflationen blev opfattet som midlertidig og ikke slog rod i økonomien.
Det virkede og inflation faldt fra omkring november 2022 og nåede ved indgangen til 2024 ned på omkring 3% i både Europa og USA. Så langt så godt. Men knapt var det sket, før snakken om recession begyndte og gående ind i 2024 var det helt store tema om de høje renter ville skabe en blød landing af økonomien eller en dyb recession. Det gav pres på Centralbankerne for nu at vende rentecyklussen rundt og starte med at sætte renten ned igen. Det skete da ECB for en gangs skyld gik foran USA og sænkede renten for første gang i denne rentecyklus med 0,25% i Juni måned. FED fulgte trop i september en større omgang på 0,5%. Begge steder har man i 2024 sænket renten med 1% i 2024 og budskabet er hver eneste gang, at data følges nøje og afgør næste skridt fra gang til gang. Foreløbig ser det ud til, at centralbankerne har fundet balancen mellem at kontrollere inflationen og undgå en dyb økonomisk recession og med USA som den helt store positive overraskelse.
Trump blev afgørende
I en kort opsummering af markedspåvirkende begivenheder, kommer vi på ingen måde uden om Donald Trump. For selvom vi så nøgletallene i USA være overraskende stærke igennem hele året og hele tiden skubbe alle tiders mest ventede recession lidt længere ud i horisonten, flyttede det virkeligt nogle milliarder dollars rundt efter resultatet af valget den 5. november 2024. Først og fremmest var det som om flere sektorer fik et skud doping og galopperede afsted i hidtil uset tempo, men den anden side af mønten var, at enkelte sektorer vendte voldsom den gale vej.
For eksempel skrev vi i uge 45 om bevægelserne i Tech, anført af insideren Musks Tesla på +15% samt at Bitcoin nåede en rekord på 76.000 USD. Som vi siden har set, var det kun starten på Trump- og sidenhen Santa-Rally, hvor Bitcoin slutter året i omkring kurs 106.000 USD og Tesla er steget 71% siden 5. november. Teknologiaktier, olieaktier og små og mellemstore amerikanske virksomheder har været flyvende på historien om at gøre Amerika fantastisk igen.
Omvendt har vi siden set mørke skyer flyve indover både Europæisk økonomi og ikke mindst den grønne omstilling. Den europæiske recession er faretruende tæt på og regeringerne i både Frankrig og Tyskland skal udskiftes indenfor kort tid, hvilket særligt i Tysklands tilfælde handler om konkurrencekraft eller mangel på samme. Man er simpelthen ikke i stand til at producere lige så effektivt som i andre lande, herunder Kina og imens står Trump og lover højere toldtariffer på importvarer fra Europa, ikke en god cocktail for det digitalt tilbagestående EU-område.
I forhold til den grønne omstilling, er det ikke blot Trumps negative holdning subsidiering af vedvarende energi og forkærlighed for olieboringer, der har påvirket negativt. Det er også den indirekte konsekvens af Trumps politik, som frygtes at være voldsomt inflationær, hvilket vil tvinge The Fed til at stå på bremsen med rentesænkningerne. Hvis inflationen blusser op igen, vil det føre til højere renter, hvilket ikke er godt for etablering af grøn infrastruktur, som notorisk er kapitaltungt og finansieringsafhængigt.
PMINDI
PMINDI er nu oppe med 49% i år og 75% siden start.
Ugens første dage bød på et mini-jule-rally især i de unge selskaber i porteføljen, hvorefter markedet korrigerede fredag.
PMINDI er snart klar til at trække en streg ved årsskiftet. Som man se på billedet er vi de sidste 12 måneder den bedst performende af de 349 investeringsforeninger på Nordnet og derfor ser det ud som om vi ender som den bedst performende i 2024. Det er vi meget stolte af, sikke en entre. Den næstbedste investeringsforening er en passiv forening trackende amerikanske vækstselskaber. Dette siger noget om aktieåret 2024. Amerikansk BigTech har været det superstærke tema i år. Da PMINDI er en ligevægtet investeringsforening udgør BigTech imidlertid en ret lille andel af PMINDI og det faktum, at vi bevæger os i det brede segment (som ikke har performet så godt som BigTech), gør os endnu mere stolte af at have slået også de investeringsforeninger, som har meget BigTech.
Læringer om teknologi fra 2024
2024 har været et meget lærerigt år. Først og fremmest er det store billede blevet meget mere tydeligt. AI er trådt meget mere i karakter. Hvor vi for et år siden var ret famlende i forhold til hvor meget AI ville forandre, hvor hurtigt det ville gå og hvilke brancher AI ville påvirke, så er vi meget klogere nu.
AI-revolutionen er en revolution. Verden vil forandre sig på grund af AI. Udviklingen buldrer derudaf og i stedet for en afmatning af væksten i datacenterudbygningen, ser vi en acceleration. Vi ser også BigTech begynde at adressere typisk nationale anliggender, som energiinfrastruktur. Denne trend, at virksomheder i stigende grad adresserer problemer, som tidligere håndteres af stater, har været et tilbagevende samtaleemne i podcasten Aktieuniverset. Vi har set direktørerne for BigTech mødes med statsoverhoveder i en lind strøm og nu sidst med den kommende amerikanske præsident Donald Trump, mere om det senere.
Den simple og korte og vidunderlige konklusion er at vi er i de tidlige stadier af udrulningsfasen af en teknologisk revolution (læs mere i blogindlægget fra uge 40), hvilket giver nogle vidunderlige perspektiver for stockpicking indenfor teknologi, idet vi lige nu har mulighed for at investere ind i de tidlige faser af en ny teknologisk revolution.
Men ikke nok med det, så ser vi spirende tegn til at andre segmenter indenfor teknologi tager fart, oftest fasciliteret af accelereret compute revolutionen.
1. Atomenergi
Energibehovet vil stige og atomenergi er en oplagt løsning på denne samfundsmæssige udfordring. Hvis man tænker videre over at vi nu kommer til at se en stigende mængde kapital og forskning indenfor atomenergi er det ikke så langt væk at forestille sig en fremtid, hvor energiprisen vil kunne falde og principielt gå mod nul, hvilket igen vil accelerere alle de andre teknologiske trends vi skriver om her.
2. Elektrificering
Den direkte konsekvens af skift fra fossile energikilder til Vind, sol og atomenergi bliver en elektrificering af samfundet. Denne udvikling vil blive understøttet af robottisering, hvor robotterne vil være batteridrevne.
3. Robottisering og AI agenter
Udviklingen i AI gør det muligt for maskiner at forstå verden og det gør robotter og AI agenter uendelig meget mere anvendelige. Vi forventer en eksplosiv vækst at robotter og AI agenter, ikke i 2025, men frem mod 2030.
4. SpaceTech
Elon Musk’s SpaceX har givet mennesket adgang til rummet til en rimelig pris pr. kilo payload. Dette muliggør en at vi nu kan genoptage den udvikling som Apollo projektet startede. Vi har været igennem et halvt århundredes stagnation, men på grund af accelereret compute kan mennesket for alvor skabe værdi i rummet og vi forventer at kommercialisering af rummet vil gå hurtige end de fleste forestiller sig.
5. Simulation
Accelereret compute og AI gør det billigere og lettere at skabe digitale tvillinger, som kan benyttes til at optimere en lang række af ting i den fysiske verden, lige fra bygninger og bydele til fabrikker og værdikæder.
6. Biologisk design
Accelereret compute bringer nu computere på et omkostnings- og ydelses-niveau, hvor det er muligt, at simulere biologiske systemer og molekylære egenskaber. I første omgang vil vi opleve dette, som en effektivisering af medicinsk forskning og fødevareproduktion.
7. Positive feedback loops
Det spændende perspektiv ved de ovenstående teknologier er at de vil danne positive feedbackloops med accelereret compute revolutionen og accelerere udviklingen.
8. Kvantecomputere
2024 var også året, hvor fremskridt i kvantecomputere fangede opmærksomheden. Kvantecomputere vil give mulighed for beregninger på tiltagende komplekse problemer og vil derfor bygge oven på en del af ovenstående temaer.
Trump gav medvind til teknologi
Som vi tidligere har været inde på reagerede markedet voldsomt på valget af Donald Trump til USA’s kommende præsident. Dollaren steg, forventningerne til fald i de amerikanske renter aftog, amerikanske aktier steg og teknologi aktier steg. Valget af Trump blev således tydeligvis tolket som positivt for amerikansk økonomi og for teknologi.
Rigtig mange at nutidens teknologiers udvikling er startet i USA og deres oprindelse kan følges tilbage til Manhatten- og Apolloprojekterne. Begge disse projekter var kæmpestore politiske, økonomiske og teknologiske bedrifter som blev muliggjort af teknologisk optimisme, en klar vision om en teknologisk fremtid, FOMO, rigelig likviditet og de dygtigste mennesker indenfor atomteknologi og raketteknologi.
Siden Niel Armstrong landede på månen i 1969 har der imidlertid været stagnation. Det er som om den vestlige verdens agenda har været præget af tilfredshed og deraf manglende teknologiske ambitioner og måske mest af alt meget lav risikovillighed. De væsentligste nye landvindinger i 50 år er sket på grund af enkeltpersoner, Jensen Huang og Elon Musk, som begge som personer har haft en klar vision for fremtiden, teknologisk optimisme, formået at rejse penge og samle de bedste ingeniører til deres projekter.
Lige nu er der i USA tegningen til at USA nu igen samles om en optimistisk vision for en teknologisk fremtid, AI, (man kan være enig eller uenig). De dygtigste ingeniører og entrepenører er igennem årtier akkumuleret i USA og de er allerede via deres virksomheder i fuld gang med AI-revolutionen. De har faktisk gennem de seneste år arbejdet aktivt på at få den amerikanske regering til at blive en medspiller, helt som videnskabsmænd aktivere Roosevelt til at starte Mahattan Projektet. Hvis de formår at aktivere Donald Trump til at gøre USA til en aktiv medspiller i AI-udbygningen af USA, så har USA mulighed for at gentage Manhattan- og Apolloprojekterne resulterende i en genacceleration af den teknologiske udvikling i verden. Som Europæer vil vi komme til at se til mens amerikanerne bliver rigere hurtigere end vi gør, men samlet set vil det givetvis være godt for verden. Det vil også være godt for investorer, som har amerikanske teknologiaktier.
DET KOMMENDE ÅR
Med udsigt til endnu en tynd uge på makro- og regnskabsfronten pga. nytåret, vil vi denne gang vove pelsen en smule og gætte på de sektorer og selskaber, som kunne gå hen og blive vinderne i 2025. Det er i øvrigt noget vi har en lidt længere snak om i denne uges udgave af Aktieuniverset, hvor vi også kommer med flere bud på enkeltaktier:
Vi tror at 2025 bliver endnu et spændende år for techinvestorer og vi ser overordnet 3 temaer, som kan komme til at dominere i 2025:
- Chipsektoren
- FinTech i Emerging Markets
- AI-data
Efter et udfordrende andet halvår i 2024, ser chipindustrien ud til at stå foran en genopblomstring. Her kan man naturligvis købe ETFen SOXX for den brede eksponering eller den aktivt forvaltede PMINDI. Lige nu kigger vi ved indgangen til det nye år på Japanske virksomheder som Lasertech, Renesas og Tokyo Electron, som alle har haft det svært på det sidste, men er godt positionerede til at udnytte en vending indenfor chipsektoren.
Fintech-sektoren byder også på interessante muligheder, specielt i Emerging Markets. Nubank, en Sydamerikansk bank med stærke rødder i Brasilien, Mexico og Colombia, har set sin aktiekurs falde med cirka 30 %. Dette skaber en potentiel købsmulighed for investorer, der tror på selskabets langsigtede vækst. Mercado Libre, Nubanks store konkurrent med en omfattende fintech-forretning, er også en aktie, der fortjener opmærksomhed. Begge aktier deler dog en høj eksponering mod Brasiliens ustabile økonomi, hvilket taler for mindre positioner.
Hvis vi kigger på nogle langsigtede favoritter er Uber, NVIDIA, Carvana og Sea Limited interessante lige nu. Uber synes vi, lidt modsat markedet, ser ud til at kunne indtage en ledende rolle inden for selvkørende robotaxi-tjenester, mens NVIDIA forventes at dominere med lanceringen af sin nye chiparkitektur, Blackwell. Carvana og Sea Limited ser stadig undervurderede ud idet væksten er høj og profitabiliteten er stigende.
Endelig er Broadcom et solidt valg for investorer, der ønsker stabilitet kombineret med eksponering mod den voksende datacenterindustri. Broadcoms teknologi sikrer forbindelsen i datacentre og gør dem til en nøglespiller i fremtidens digitale infrastruktur.
Det var vores bud her på årets sidste handelsdag, hvor rigtig mange ting som bekendt kan ændre sig over de næste 12 måneder. Husk derfor altid at lave din egen due diligence og starte forsigtigt med små positioner eller køb dig til spredning og risikostyring i en tematisk ETF eller PMINDI.
Godt nytår!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
