www.newdealinvest.dk
Spring til indhold

Uge 38 – Startskuddet til en ny kapitalcyklus

Tilmeld nyhedsbrev

Vi sender løbende investeringsmateriale, vidensdeling, nyheder og invitiationer til ekslusive arrangementer.

Invester i vores børsnoterede fond

Søg på “PMINDI” eller “DK0062499810“. Tilgængelig på Nordnet, Saxo Bank eller i din netbank.

UGENS UDVIKLING

Federal Reserve tog det store skridt

Den amerikanske centralbank, The Fed, valgte i sidste uge at sænke renten med hele 0,5 %, hvilket er en markant bevægelse og større end de fleste havde regnet med. De gør det for at støtte beskæftigelsen, da de mener, at inflationen nu er bedre under kontrol. Fed ved blandt andet, at olieprisen og derved ”price at the pump”, er faldet og derfor vil bidrage til en fortsat faldende inflation. Fed forventer at sænke renten yderligere med 0,5 % inden årets udgang – sandsynligvis 0,25 % ved hvert af de to sidste møder i 2024.

Rentesænkingen gav selvsagt stor aktivitet på de finansielle markeder, da investorerne forsøgte at forstå konsekvenserne af beslutningen. På aktiemarkederne startede det med mindre fald på selve dagen, men dagen derpå tog investorerne hurtigt en positiv indstilling og vurderede, at den store rentenedsættelse øger chancen for en “blød landing” i økonomien, samtidig med at det skaber bedre vilkår for virksomheder med lavere låneomkostninger. Den negative fortolkning – at nedsættelsen kunne være et tegn på en hastigt forværret økonomi – blev i første omgang skubbet til side.

Men renterne stiger?

Den øgede risikoappetit på markedet efter Feds rentenedsættelse har også ført til højere renter på længere løbende obligationer. Dette sker, fordi en aggressiv pengepolitisk lempelse fra Fed typisk øger sandsynligheden for højere inflation og økonomisk vækst på længere sigt. Samtidig reducerer centralbankerne deres store beholdninger af statsobligationer, hvilket betyder, at flere af dem skal købes af private investorer. I USA er den 10-årige statsrente nu steget til 3,72% fra 3,60% tidligere på ugen. På det danske marked har de lange renter også bevæget sig opad, og den 10-årige swaprente ligger nu omkring 2,60%.

Forventninger til tysk økonomi er helt i kælderen

Det tyske ZEW-indeks faldt markant mere end forventet til 3,6 i september fra 19,2 i august. Der er altså desværre ikke meget optimisme blandt analytikerne på de kommende måneders udvikling for tysk økonomi. Det er specielt industrisektoren, som har vist svaghedstegn.

Bank of Japan fastholder renten

Som forventet har Bank of Japan (BOJ) holdt renten uændret på 0,25 %. BOJ’s guvernør, Ueda, har med sine forsigtige udtalelser signaleret, at yderligere renteforhøjelser ikke er på vej lige nu, da inflationen ser ud til at aftage, og lønudviklingen overvåges nøje. BOJ venter også på flere data om priser på tjenester og løntrends, før de træffer nye beslutninger. Yennens status som sikker havn i krisetider samt dens brug i carry trades, kan give dobbelt effekt ved en markant nedgang i verdensøkonomien, som vi så det for et par måneder siden.

PMINDI

PMINDI er steget ca. 2% i løbet af ugen og er nu samlet oppe med små 34,75% siden starten for et lille års tid siden.

Renten kom ned med 0,5% i USA. Det er et vendepunkt. Vi går nu ind i en ny finanspolitisk periode. Det betyder også at vi tidsmæssigt er tættere på en tid med vækst og stigende likviditet. Der er (som altid) delte meninger om vi skal hårdt ned før vi skal op, eller om vi bare skal opad. Endnu andre mener at vi skal op først og så voldsomt ned. 

For et perspektiv på denne frygt, se Peter Lynch i dette klip, hvor han beretter om den evige bekymring, som afholdt mange fra at investeret i vækstaktier i 50’erne, 60’erne, 70’erne, 80’erne og 90’erne. 

Peter Lynchs budskab er at man skal tænke langsigtet og få købt vækst / teknologiaktier:

Når vækst og teknologiaktierne så oven i købet har haft en 3 års nedtur og vi står på tærsklen til en ny kapitalcyklus, ja så virker timingen samtidig ret fordelagtig lige nu. 

Nu sidder nogle af jer måske og undrer jer over at vi skriver at teknologiaktier har haft en 3 årig nedtur, fordi indeks og Nasdaq er på all time high. Vi har talt om meget, men “BigTech” har klaret sig vildt godt men small- og midcap har klaret sig dårligt. Se den 3-årige graf, hvor Nasdaq klarer sig bedre end ligevægtet Nasdaq, som igen klarer sig meget bedre end EMCLOUD, som er 70 small og midcap aktier. 

BigTech er ikke længere bare teknologi

Årsagen til den store forskel i performance mellem BigTech og small- og midcap tech er efter vores mening at BigTech ikke længere er teknologi. En teknologivirksomhed er efter NewDeal Invests definition en virksomhed med ny værdiskabende proces.

Det er lettest at forklare med et eksempel.

Virksomhed A, Hello Fresh

Hello Fresh sælger ‘meal kits’. Det vil sige portionsanrettede pakker med fødevarer, som sendes hjem i hjemmene. 

Virksomhed B, Microsoft

Microsoft sælger et operativsystem, Windows, til PCere. 

Mange vil intuitivt tænke at Windows er teknologi, mens meal kits ikke er. Vi mener dog, at Hello Fresh er teknologi, fordi Hello Fresh har en ny værdiskabende proces i værdikæden. Hvor Windowsdelen af Microsoft er derimod et modent produkt som snart er 40 år gammelt og derfor er windows ikke længere teknologi

NVIDIA og Tesla er de to BigTech aktier, som er rent tech. Resten er modne virksomheder, hvilket afspejles i at de er særdeles profitable. De seneste år har aktiemarkedet bedst kunnet lide profitable virksomheder og derfor har BigTech haft investorernes gunst, mens de yngre tech virksomheder, som ikke er så profitable endnu, har været upopulære.  Vores pointe her er, at hvis du gerne vil investere i teknologi er det ikke længere nok at investere i BigTech (fraset Tesla og NVIDIA), så skal man nu søge ned i small og midcap tech. 

Vi har siden 2022 sagt, at faldende renter er det, der skal til for at small- og midcap tech aktier kan opleve multiekspansion igen – altså stigende prissætning. Det som lige nu fortsat lægger låg på vækst og techaktierne er frygten for en hård landing i økonomien.

Kan man vente med at investere til at ‘landingen’ er afklaret?

Nej, aktiemarkedet vil løbende prise landingen ind undervejs, så den dag vi ved, at det bliver en hård landing, er alt faldet. Ligeledes vil alt være steget den dag vi ved at det blev en hård landing. Den simple løsning er at følge Peter Lynch’s råd om bare at være investeret de næste 10-20 år. Vores bud er, at når man om 10 år ser tilbage på 2023-24 så vil det ligne en bund i small og midcap tech, uanset om der kommer en hård eller blød landing.

DEN KOMMENDE UGE

Kommer Europa op af hullet?

Vi begynder ugen med PMI-tallene for Euroområdet på mandag, hvor forventningerne er relativt lave efter blandt andet føromtalte ZEW, som netop viser analytikernes forventninger til den tyske økonomi, var helt i bund i mandags. Den lavere oliepris og den mere dæmpede lønstigningstakt burde kunne gøde jorden for lys for enden af tunnellen, men lige lidt hjælper det, hvis virksomhederne stadigvæk ikke oplever stigende efterspørgsel.

Bliver arbejdsløshedskøen større?

Torsdag skal vi se tidens mest fulgte økonomiske nøgletal, nemlig det ugentlige jobles claims, altså hvor mange der melder sig i arbejdsløshedskøen i USA. Tallet har tidligere ikke haft den store bevågenhed, men fokusskiftet fra inflationstal til arbejdsmarkedet, har gjort tallet noget mere spændende.

Fredag slutter vi dog alligevel af med at skæve en lille smule til inflationen via PCE-tallet fra USA, som er The Feds foretrukne inflationsnøgletal. Det ville dog være underligt, hvis tendensen afviger meget fra forbrugerprisindekset, hvor inflationen støt og roligt bevæger sig ned mod de ønskede 2%. Men så meget desto mindre, vil en overraskelse på opsiden kunne rykke båden en del på aktiemarkedet.

Share now

Picture of Mads Christiansen

Mads Christiansen

Mads Christiansen er fondschef hos NewDeal Invest, og har investeret i aktier siden 2002. Han leder efter langsigtede vindervirksomheder og finder dem indenfor ny teknologi, eller de virksomheder, som bruger ny teknologi til at forandre værdikæderne.

All Posts

Related Posts

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0