www.newdealinvest.dk
Spring til indhold

Påbud af finanstilsynet

New Deal Invest har af Finanstilsynet den 18. september 2024 modtaget “Redegørelse for påbud til New Deal Invest ApS om ulovlig forvaltning, markedsføring og PRIIP-KID
Påbuddene omhandler dels en opdatering af PRIIP-KID dokumenter og dels et påbud om en anderledes tolkning af definitionen af semi-professionelle investorer i FAIF-lovens § 5, stk. 5, nr. 2. a. Af bestemmelsen fremgår, at en semi-professionel investor er en investor der ”forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro” og at markedsføringsforbuddet i § 5, stk. 4 ikke gælder over for disse investorer.
Alle investorer i New Deal Invest har investeret 100.000 euro eller mere.
New Deal Invest har tidligere tolket denne grænse som knyttet til det beløb, som investoren forpligter sig til at investere, således så grænsen var opfyldt, hvis en investor forpligter sig til at investere mindst 100.000 euro samlet i New Deal Invest, og har derfor tidligere tilladt investorer at fordele deres investering mellem fondens fire tech-porteføljer. Dette også fordi porteføljerne alle dækker den samme gruppe af tech-aktier, med kun mindre forskelle mellem hver.
Finanstilsynet påbyder New Deal Invest at kræve en investering på mindst 750.000 kr. pr. investor pr. portefølje som investoren ønsker at investere i, og ikke at tillade investorer at fordele investeringen mellem porteføljerne efter egne præferencer.
Finanstilsynet påbyder samtidig New Deal Invest at opdatere sine PRIIP-KID dokumenter, samt lave et PRIIP-KID dokument pr. portefølje.
Opfyldelse af påbud
New Deal Invest opdaterede de anførte PRIIP-KID dokumenter og fjernede investorers mulighed for at fordele deres investering mellem porteføljerne i umiddelbar forbindelse med den indledende dialog med Finanstilsynet, og de anførte påbuds materielle indhold er derfor efter New Deal Invests opfattelse opfyldt.

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0