UGENS UDVIKLING
Powell ødelagde den gode stemning
De seneste uger har markederne ramt det ene rekordniveau efter det andet, men onsdagens rentemøde i Fed satte i dén grad en dæmper på aktiefesten. Som vi skrev om i sidste uge (INDSÆT LINK), forventede markedet 0,25% i nedsættelse, hvilket vi også fik. Men som vi også skrev i sidste uge, ville der være risiko for at renterne ikke skulle så meget ned som markedet forventede. Det viste sig at være fuldstændig rigtigt og FEDs Dot-plot prognose for 2025 og 2026 viste færre rentenedsættelser, end markedet havde håbet på. Det førte til relativt store fald i aktiekurser, stigende renter og en styrket dollar. Teknologiaktier blev hårdest ramt af denne risikoaverse stemning og vi så Nasdaq falde med små 3% i sidste uge.
Illustrationen er lavet af ChatGPT og viser en Grinch-inspireret figur, der symboliserer økonomisk stramhed. 😊
Obligationsmarkedet i stormvejr
Det amerikanske obligationsmarked har haft en turbulent uge med markante rentestigninger. Onsdag steg den 10-årige amerikanske statsrente fra 4,40% til 4,50%, på ryggen af føromtalte møde i den amerikanske centralbank, The Fed. Meldingen om, at der kun forventes to rentenedsættelser i 2025 – mod de fire, der blev signaleret i september – skuffede markedet og udløste øget pres på obligationerne.
Torsdag blev skuffelsen forstærket. Højere end forventede vækst- og inflationstal fra USA samt en kommentar fra tidligere/kommende præsident Trump om at afskaffe gældsloftet sendte renterne yderligere i vejret. Den toneangivende 10-årige rente nåede op på 4,58 %. Trumps udmelding skabte bekymring for, at en fremtidig administration måske vil føre en mere ekspansiv finanspolitik. Dette kan øge risikoen for, at inflationen forbliver høj, hvilket i forvejen er en frygt på markedet.
Siden september er renten på den 10-årige statsobligation steget fra 3,60 % til 4,56 %, hvilket igen har gjort den til et centralt tema for investorerne. De stigende renter presser låneomkostningerne for den amerikanske stat i vejret, hvilket bremser lånevæksten og lægger en dæmper på de økonomiske vækstudsigter, simpelthen fordi der bliver råd til færre af de ting Trump har stillet folk i udsigt i valgkampen. Netop derfor er det en kende ironisk at det netop er en udtalelse fra Trump, der skubber renterne op…
Novo dumpede eksamen
Man kan vel ikke lave et dansk aktienyhedsbrev uden at kommentere på Novo Nordisk aktiens fald i denne uge, hvor vores nationalklenodie, Novo Nordisk præsenterede resultater fra et fase 3 studie på deres kommende fedmemiddel Cagrisema. Midlet giver vægttab på 22,7%, hvilket altså var lavere end de 25% de selv og markedet forventede – bum, ned med 20%! Jeg var forbløffet over at opleve diverse eksperters bagatellisering af resultatet, fordi “22,7% vægtreduktion jo ikke er ret meget mindre end 25%”. Man misser dermed helt pointen.
Fra Bloomberg:
Novo Nordisk’s results for its CagriSema drug (20.4-22.7% weight loss vs. targeted 25%) look on par with Eli Lilly’s marketed Zepbound. Lilly also has retatrutide to follow, which may offer even greater potency. With the patent expiration of Wegovy in the early 2030s and potential IRA headwinds, the underwhelming result will likely pressure consensus, which sees the asset driving almost 20% of Novo’s sales in 2030. There’s now added focus on Novo’s amycretin, though it’s only in Phase 1 trials currently.
– John Murphy, BI pharma analyst
Problemet er, at Novo er vækstaktie. Det betyder at aktien er højt prissat fordi markedet forventer høj fremtidig indtjening. Når Wegovy patentet udløber og kopipræperater kommer på banen, så er det vigtigt for væksten i indtjeningen, at Novo har et nyt produkt, som er væsenligt bedre end produkter, hvor patentet er udløbet, ellers kan produktet ikke sælges til en premiumpris. Derfor er 20,4-22,7% ensbetydende med at man ikke kan sælge dette produkt til en høj præmiumpris i et fremtidigt marked hvor næsten ligeså gode alternativer er meget billige.
Med hensyn til de regulatoriske udfordringer og deres karakter, så kommer vi ind på dette i podcasten Aktieuniverset, hvor blandt andre Hims & Hers platformen kan blive en betydelig trussel mod Novo’s indtjening i USA specielt, hvis de amerikanske politikere ønsker at Hims & Hers og lignende virksomheder også i fremtiden kan levere billige GLP-1 produkter ved at benytte smuthullet ’individuel medicin’ til at trodse patentet, som beskytter blandt andet Wegovy”.
PMINDI
PMINDI er oppe med 45% i år og 72,5% siden start.
Dermed 2. uge i træk med negativt afkast i PMINDI. Som jeg skrev i sidste uge ser vi en sund korrektion efter de store stigninger i efteråret.
Uro i markedet er faktisk godt for alle investorer i PMINDI. Vores mission er at lave det bedst mulige langsigtede afkast ved at investere i teknologiaktier og kursturbulens giver os typisk mulighed på at øge det langsigtede afkast:
Fundamentet er at være investeret i virksomheder, som vi forventer vil outperforme aktiemarkedet på langt sigt. Vi er investeret i forskellige segmenter, det være sig forskellige geografier, forskellige typer af forretningsmodeller, forskellige teknologier. Disse segmenter bevæger sig forskelligt og det giver os mulighed for at øge positionerne i segmenter, som er kortsigtet upopulære, hvilket på den lange bane skaber værdi i portefølje. Jo større uro der er på aktiemarkederne, jo større bliver de kortsigtede forskydninger mellem segmenter, hvilket giver os ekstra gode muligheder for at skabe værdi.
Uro i Brasilien og fald i Mercado Libre og NuBank understreger betydningen af professionel forvaltning.
Virksomheder, som har eksponering for Brasilien, er faldet pga. politisk uro og svaghed i den Brasilianske valuta, Real, hvilket resulterer i at de Real, som de Brasilianske virksomheder tjener er mindre værd i dollars.
Uroen er bestemt ikke overraskende, da Latinamerika har altid været god for politisk uro og devalueringer, desuden er Brasilien kendt for at pleje lokale magthaveres interesser mere end udenlandske investorers.
Det har været fristende for tech investorer, at have store positioner i både Mercado Libre og NuBank fordi de er fantastiske virksomheder, med høj vækst og attraktiv prissætning og giver dermed et godt risk-reward. Alligevel finder du ikke professionelle forvaltere med stor position i begge disse virksomheder, fordi det giver alt for stor risiko i porteføljen. Hvis man for eksempel har 3% i hver af disse, så han man pludseligt mindst 6% af porteføljen med stor eksponering for Brasilien, hvilket ville være uansvarligt medmindre det er en Emerging Markets tema fond, hvor investorerne må forvente den her type risiko. Udover at det er fejl fordi det tilfører porteføljen alt for stor volatilitet (risiko), så er det allerstørste problem optionalitetstab, at man ikke har muligheden for at benytte de aktuelle kursfald i Mercado Libre og NuBank til at købe op, fordi man har allerede satset 6% af porteføljen i Brasilien og dermed næppe vil risikere at sende flere penge mod Brasilianske virksomheder (medmindre man har en speciel indsigt i Brasiliansk politik).
PMINDI er bygget til at håndtere de her situationer optimalt. Der er flere ting, men helt lavpraktisk, så er PMINDI så diversificeret portefølje, at vi kan udnytte svagheden i aktierne til at øge positionen. Da NuBank toppede den 12. nov. omkring kurs 16 vægtede NuBank 0,57% i PMINDI, i dag vægter NuBank 0,98%. NuBank positionen er altså næsten fordoblet, nu hvor kursen er i 10,4, og da NuBank er en fantastisk virksomhed vil vi fortsætte med at købe NuBank på de her niveauer og gerne lavere. Da Mercado Libre lige nu vægter 1,32% er der masser af luft og plads til at købe mere eksponering for Brasilien, hvis vi ser yderligere kursfald. At have 6% Brasilien eksponering faktisk godt give mening for porteføljen, hvis man køber på et tidspunkt, hvor en masse pessimisme og uro er priset ind i virksomhederne fordi risk reward så er betydelig bedre, hvorfor den øgede varians derfor kunne accepteres.
Det her må endelig ikke ses som en anbefaling af at købe NuBank, for det er det bestemt ikke. NuBank synes jeg er en attraktiv investering, med et højt risk-reward forhold, specielt efter kursfaldet. Men i og med den er høj risiko, så er den kun rigtig i en meget diversificeret portefølje eller hos unge mennesker, hvor størstedelen af indkomsten må forventes at ligge i fremtiden. Som et led i en klassisk 30 aktiers global portefølje mener jeg, at man bør holde Brasilien på max 2-3% og så formentlig vælge Mercado Libre, da diversifikationen til porteføljen er større, fordi Mercado Libre både er en bank og en e-commerce virksomhed.
DEN KOMMENDE UGE
Julefreden sænker sig
I den kommende uge er der ikke mange nøgletal eller regnskaber at varme sig på og vi håber således at julefreden sænker sig Verden over. Dog kan de mange ferierende markedsdeltagere som altid betyde at likviditeten i markedet er væsentligt lavere end sædvanligt. Lav likviditet kan gøre markedet mere følsomt over for større handler, hvilket kan resultere i større udsving i aktiekurserne, selvom det ikke nødvendigvis er en regelmæssig tendens.
Langsigtede investorer bør ikke lade sig påvirke af kortsigtede udsving i denne periode, da disse ofte er midlertidige og ikke nødvendigvis afspejler fundamentale økonomiske ændringer.
Lad os se hvordan det er gået på den anden side af juledagene, når næste ugebrev udkommer på årets næstsidste dag, den 30. december.
Glædelig jul!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.