UGENS UDVIKLING
Sølv og guld i frit fald
Vi har lagt en uge bag os, hvor de finansielle markeder har været præget af en god portion nervøsitet. Olieprisen er skudt i vejret på grund af frygt for amerikansk intervention i Iran, og mens aktierne har haft det svært, er de lange renter krøbet opad. Det skyldes især et voksende behov for at finansiere forsvaret og usikkerhed om, hvem der fremover skal styre rente-rattet i Washington.
Samtidig er dollaren under pres, og vi har set den helt nede i 6,20 kr., som er det laveste niveau i over fire år. Det har igennem længere tid givet medvind til ædelmetallerne, guld og sølv, men fredag fik det en brat afslutning med nomineringen af ny formand for den amerikanske centralbank.
God læselyst!
Ingen overraskelser fra The Federal Reserve
Onsdag holdt den amerikanske centralbank – The Federal Reserve – rentemøde. Resultatet var, som ventet, at styringsrenten blev fastholdt på 3,75%. Selvom det var “business as usual”, var der alligevel lidt nyt under overfladen. Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, lød nemlig en smule mere optimistisk omkring inflationen end tidligere, og selvom han stadig er forsigtig med at erklære sejr over arbejdsmarkedet, beskriver han tegn på stabilisering i begge dele. Markedet har nu indstillet sig på, at den første rentenedsættelse nok først lander til juli.
Sølvprisen i frit fald og dollarens nedtur
Mens guld ofte stjæler overskrifterne, har sølv i denne uge været i noget, der minder om frit fald. Fredag faldt guldprisen nemlig 11%, og sølv tabte helt pusten og endte 25% lavere end dagen før. Med til historien hører, at begge metaller var steget meget både i 2025 og 2026, og på trods af faldet er begge stadig i plus for 2026.
Prisstigningerne hænger sammen med den generelle usikkerhed i verden, underskud i USA og en svækket dollar. Amerikanske statsobligationer og dermed dollaren har i umindelige tider været noget af det mest sikre, man kunne få fingrene i, og derfor ligger de fleste centralbanker kloden rundt inde med store beholdninger af dem. Men med stigende statsgæld og underskud på de løbende budgetter er der kommet tvivl om den langsigtede holdbarhed af dette, hvilket så har fået især den kinesiske og indiske centralbank til at købe massivt op i guld og sølv.
Det har naturligvis fået en del spekulanter på banen, og stigningerne i 2026 på guld og særligt sølv var helt uset store, hvorfor der heller ikke skulle meget til, før skuden vendte den anden vej. Triggeren denne gang var noget så banalt som udnævnelsen af en Fed-chair, der ikke ser ud til at kunne betvivle centralbankens uafhængighed og generelt ikke har et ønske om at gøre noget vildt kontroversielt.
Kevin Warsh og et regimeskifte i pengepolitikken
Den anden store begivenhed i denne uge er udnævnelsen af Kevin Warsh som ny Fed-chair. Med Warsh bevæger The Federal Reserve sig væk fra en bagudskuende og reaktiv tilgang, til en mere fremadskuende og proaktiv pengepolitik. Selvom han ikke alene afgør, hvordan medlemmerne stemmer, vil han få betydelig indflydelse på, hvilke temaer der prioriteres i debatten, både internt i centralbanken og blandt økonomer globalt. Dermed får han mulighed for at præge den økonomiske forståelse af USA’s bevægelse væk fra årtiers globalisering og deindustrialisering og hen imod deglobalisering og reindustrialisering.
Deglobalisering, statecraft og dollarens rolle
Globaliseringen har domineret verdensøkonomien i 30 til 50 år, og har haft deindustrialisering som en central konsekvens i Vesten. Nu har USA trukket i håndbremsen og ændrer fundamentalt sin globale økonomiske strategi. For at modvirke Kinas neomerkantilistiske økonomiske model er USA nødt til at anvende økonomisk statecraft, hvor både stablecoins og The Federal Reserve vil blive vigtige redskaber fremadrettet. Det kræver forandringsledelse, ikke blot finanspolitisk, men også pengepolitisk. Det er helt afgørende, at centralbanken forstår, at projektet med at “win the AI race” forudsætter en proaktiv, strategisk og geopolitisk bevidst pengepolitik.
Hvorfor Kevin Warsh er det rigtige valg
Kevin Warsh er ikke en profil, der primært fokuserer på lavere renter. Han er generelt hawkish og ser inflationsbekæmpelse som en helt central prioritet, hvilket er afgørende for at bevare dollarens status som verdens reservevaluta. Donald Trump har valgt Warsh, fordi han repræsenterer en fremadskuende og innovativ tilgang og forstår nødvendigheden af både deglobalisering og reindustrialisering af USA. Der er behov for et dogmatisk skifte fra økonomisk idealisme til økonomisk realisme og aktiv økonomisk statecraft. Samtidig skaber AI så omfattende strukturelle forandringer i økonomien, at der er behov for en proaktiv og visionær tilgang til pengepolitikken. Endelig er Kevin Warsh en særdeles dygtig formidler, hvilket er afgørende, hvis USA skal kunne samle Vesten om en fælles økonomisk strategi som modvægt til Kinas neomerkantilistiske politik.
Store regnskaber og AI-regninger
Ugen bød også på regnskaber fra de helt tunge drenge fra Silicon Valley. Selvom tallene var store, var investorerne i det kritiske hjørne:
- – Microsoft: Aktien faldt over 10%, fordi investorerne blev skræmt af de massive beløb, selskabet bruger på AI, samtidig med at cloud-væksten (Azure) bremsede lidt op.
- – Meta: Leverede en stærk prognose og steg 10%, men meldte også om investeringer for op mod 135 mia. dollar i datacentre.
- – Tesla: Vendte et plus til et minus og faldt 3%. Selskabet kæmper med det første årlige fald i omsætning nogensinde og prøver nu at flytte fokus fra elbiler til robotter.
Det overordnede tema i markedet er efterhånden velkendt; AI er dyrt, og investorerne er begyndt at spørge: “Hvornår ser vi pengene?”
Vi går naturligvis i dybden med vores take på regnskaberne i denne uges udgave af Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 128,60. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 5,70% |
| Sidste 12 mdr. | 13,10% |
| Siden lancering | 109,00% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast (CMGR) siden start | 2,6% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
PMINDIAKK kan nu handles på Saxo Bank
PMINDIAKK, som er vores akkumulerende fond, kan nu handles på Saxo Bank. Fonden bygger på samme filosofi og strategi som PMINDI. Fonden kan nu allerede handles på Saxo Bank og i din netbank. Vi arbejder på også at gøre PMINDIAKK tilgængelig på Nordnet.
AI og geopolitik ændrer verden radikalt
AI og geopolitik ændrer verden radikalt lige nu. Det har vi sagt i et år, og udviklingen bliver kun tydeligere. For os investorer er det netop disse to kræfter, der ændrer spillereglerne. AI er i færd med at omforme værdikæderne indefra, mens geopolitik gør værdikæderne til en integreret del af rivaliseringen mellem Kina og Vesten. I denne uge blev det understreget af to begivenheder, som hver især – og tilsammen – viser, hvad investorer bør holde øje med: lanceringen af Genie 3 fra Google DeepMind og udnævnelsen af Kevin Warsh som ny Fed-chair.
Genie 3 og chokket i gaming og softwareøkosystemerne
Genie 3 skaber betydelig usikkerhed i både gaming- og softwareøkosystemerne. Genie 3 er en såkaldt world model, altså et AI-system, der kan generere hele sammenhængende miljøer og verdener, ikke blot tekst, billeder eller korte videoklip. Da nyheden om Genie 3 blev offentliggjort, faldt aktier som Unity, og også spilaktier som Take-Two Interactive og Roblox blev ramt. For mig er historien velkendt, fordi den i høj grad spejler den udvikling, vi allerede har set i softwareindustrien. Arbejde, der tidligere krævede enorme mængder programmør- og designtimer, kan nu i vid udstrækning genereres af AI, hvilket reducerer både tidsforbrug og kapitalbehov markant.
Probabilistisk AI og hvorfor voldgravene forsvinder
Det er centralt at forstå, at AI er probabilistisk. Output er ikke fuldt forudsigeligt, men plausibelt. Det står i kontrast til deterministiske systemer, hvor det samme input altid giver det samme output. En lommeregner er deterministisk – 2 + 3 er altid 5. Når Genie 3 derimod bliver bedt om at designe en polsk landsby, vil resultatet være uforudsigeligt. På den måde minder AI faktisk om mennesker. Giver man to forskellige spildesignere den samme opgave, vil man få to vidt forskellige bud på polske landsbyer. Der findes mange rigtige svar på opgaver som at designe en polsk landsby, et CRM-system eller udseendet på en app til en pizzarestaurant. Netop her er AI ekstremt stærk.
For spilindustrien betyder det, at voldgravene bliver mindre. Grand Theft Auto har haft en enorm konkurrencefordel i kraft af sin massive verden og det enorme antal karakterer, biler og bygninger, som historisk set krævede mange års arbejde at opbygge. Når meget af dette nu kan genereres af AI, bliver det pludselig langt mere realistisk for nye aktører at konkurrere på et niveau, der tidligere var forbeholdt de allerstørste.
Når man dør i Grand Theft Auto, kommer teksten “Wasted”. På Den måde kan man sige, at gaming selskaber kan ende i samme karamboulage.
Unity, infrastruktur og en berettiget kursreaktion
Unity har en særlig position i gaming-værdikæden. Meget af det, Unity leverer, skal være deterministisk. Fysik, rendering og performance skal fungere på en præcis og forudsigelig måde. Unity fungerer derfor som infrastruktur for spiløkosystemet og er ikke umiddelbart truet af udviklingen. Alligevel mener jeg, at kursfaldet i Unity er berettiget. En væsentlig del af min oprindelige Unity investerings tese var, at de skulle vertikalt integrere mod applikationslaget og servicere netop de funktioner, som Genie 3 nu kan levere. Når denne mulighed flyttes til AI-modeller fra Google og Nvidia, mindskes Unitys strategiske potentiale, og risikoen for konkurrence øges.
Hvorfor Roblox står stærkere i en AI-verden
Derimod vælger jeg i stedet at supplere i Roblox. Roblox-platformen handler netop om det ikke-deterministiske. Brugerne opfinder selv de grundlæggende gameplay-loops, og designet af verdener har været en reel flaskehals for, hvor mange spil der kunne produceres. Den begrænsning reduceres markant med AI, hvilket fundamentalt forbedrer platformens skalerbarhed og værdi.
Softwareindustrien gentager gaming-historien
Ser vi på softwareindustrien, er mønsteret det samme. Selskaber som Salesforce og ServiceNow er i dag både infrastruktur og applikationer. Alt det, der ikke behøver at være deterministisk, kan nu i stigende grad bygges ved hjælp af AI, hvilket sænker adgangsbarriererne for nye konkurrenter. Risikoen er, at disse selskaber gradvist reduceres til rene infrastrukturlag. Infrastruktur er attraktivt nok, men når software selskabers fremtidige dominans på applikationslaget pludselig bliver meget usikker, så skal denne del af deres fremtidige indtjening prises ud af aktiekurserne, og det er en væsentlig forklaring på de kursfald, vi har set.
DEN KOMMENDE UGE
Tech-giganterne tager scenen
Efter en uge med fokus på Microsoft og Meta, fortsætter rækken af Big Tech-regnskaber med navne som Google (Alphabet), Amazon, AMD og Qualcomm. Der er en spirende optimisme på Wall Street, hvor analytikere nu forventer en vækst i indtjeningen på næsten 12 procent for S&P 500-selskaberne. Hvis det holder stik, er det tiende kvartal i træk med vækst. Det store spørgsmål er dog stadig, om de massive investeringer i kunstig intelligens og Trumps handelspolitik begynder at kunne ses direkte på bundlinjen. Vi får også en bredere temperaturmåling på økonomien med tal fra selskaber som Disney, PepsiCo, Uber, Palantir og Snap.
Centralbanker og inflation under lup
Onsdag lander de nyeste inflationstal fra euroområdet. Sidst lå vi på 1,9 procent, hvilket er tæt på målet, men kerneinflationen driller stadig en smule. Det danner bagtæppet for torsdagens rentemøde i Frankfurt hos ECB. Forventningen er her – ligesom hos Bank of England samme dag – at renten holdes i ro. Det mest spændende bliver Christine Lagardes retorik: Vil hun kommentere på den svage dollar, og hvordan det påvirker europæisk konkurrenceevne?
Arbejdsmarkedet i USA lukker festen
Ugen skydes i gang mandag med ISM-tal for den amerikanske industri, der har haft det svært grundet de høje renter, men som nu håber på medvind fra Trumps nye politiske fokusområder. Vi slutter dog ugen af med det helt store festfyrværkeri: Den amerikanske arbejdsmarkedsrapport fredag. Da centralbanken i USA holder skarpt øje med tegn på stabilisering på arbejdsmarkedet, vil ethvert udsving i arbejdsløsheden kunne rykke ved forventningerne til, hvornår de næste rentenedsættelser lander.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
