UGENS UDVIKLING
Store udsving i markedet og massive investeringer i AI
Efter et par dage med voldsom uro og prisfald på især guld og sølv, vendte den gode stemning kortvarigt tilbage på de finansielle markeder. Stemningsskiftet er drevet af overraskende stærke ISM-tal fra USA og en historisk handelsaftale mellem USA og Indien, der reducerer toldsatserne markant, mod at Indien stopper oliekøb fra Rusland. Ugen sluttede dog, hvor den startede, da der kom et svagt nøgletal ud fra det amerikanske arbejdsmarked, samtidigt med at Federal Reserve-guvernør Lisa Cook udtalte, at hun ikke ville støtte yderligere rentenedsættelser på grund af vedvarende inflationsrisici. Alt i alt ender ugen derfor med røde tal til tech, ædelmetaller og i særdeleshed kryptovalutaerne.
God læselyst!
Den amerikanske maskine kører igen
Vi fik i denne uge en solid overraskelse fra den amerikanske fremstillingsindustri. ISM Manufacturing indekset, steg uventet til 52,6 i januar mod 47,9 i december. Det er første gang i 12 måneder, at vi ser ekspansion i sektoren (alt over 50 er godt), og det er den stærkeste måling siden 2022. Det understøtter fortællingen om en amerikansk økonomi, der trods høje renter stadig har masser af modstandskraft. For tech-investorer er det et vigtigt signal, da øget aktivitet i industrien ofte følges af investeringer i digitalisering og automatisering. Senere på ugen fik vi også ISM-indekset for serviceindustrien i USA, der forblev uændret på 53,8 i januar, hvilket var bedre end forventet og ligeledes indikerede fortsat robust vækst i servicesektoren.
Optimismen spirer i Europa
Ugens rentemøde i ECB bragte ingen renteændringer, men Christine Lagarde lød markant mere balanceret end tidligere. Renten bliver på de 2%, og det ligner nu et leje, vi skal vænne os til ind i 2027. Det mest interessante var dog vurderingen af de europæiske risikofaktorer. Med udsigt til massive investeringer i infrastruktur og forsvar – særligt i Tyskland – begynder vi at se konturerne af en strukturel genfødsel af den europæiske industri. Hvis de finanspolitiske lempelser i EU for alvor bider, kan det give et tiltrængt løft til væksten på vores breddegrader.
Den vertikale integration er tilbage i MAG7
Regnskaberne fra Google, Amazon, AMD og Qualcomm tegner et billede af en sektor, der begynder at ligne IBM i 1960’erne. Dengang var IBM totalt vertikalt integrerede; de byggede alt fra hardwaren til softwaren. I dag ser vi “The Hyperscalers” gøre det samme for at undslippe Nvidia-skatten. Microsofts nye Maia 200-chip og Googles TPU er direkte angreb på chip-monopolet. De bygger deres egne komponenter for at optimere deres egne AI-modeller. Det er en tilbagevenden til en model, hvor kontrol over hele værdikæden er nøglen til de vilde profitmarginaler, hvor festen varer i årevis.
Vi går naturligvis i dybden med vores take på regnskaberne i denne uges udgave af Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 117,10. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -3,70% |
| Sidste 12 mdr. | 0,00% |
| Siden lancering | 90,00% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast (CMGR) siden start | 2.3% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Det irrationelle marked
Ugens to vigtigste begivenheder var Anthropics lancering af nye, banebrydende modeller samt de voldsomme capex-prognoser fra Google og Amazon. Google meldte først ud, at de forventer at investere omkring 180 mia. dollars i 2026, og dermed havde de capex-førertrøjen i et par dage — indtil Amazon annoncerede planer om 200 mia. dollars.
For os investorer burde konklusionen være klar:
Der kommer massiv efterspørgsel på hele datacenter-økosystemet.
Det gælder blandt andet:
AI-chips, memory, optiske forbindelser, fiber, solceller, batterier, atomkraft, LNG-turbiner, racks, væskekøling osv.
Derfor burde aktierne i disse sektorer været steget i denne uge, men der skete det modsatte:
De selskaber, som skal modtage investeringerne, faldt rent faktisk langt mere end dem, der foretager investeringerne – det er helt vildt irrationelt. Markedet vil gerne straffe dem som investerer meget, men ender med at primært at straffe de virksomheder, som modtager investeringerne. Leverandørerne blev ganske enkelt bombet ned. Det er den slags muligheder, som på langt sigt giver NewDeal Invest mulighed for at skabe alfa.
Historien gentager sig
Det er præcis samme reaktion, som vi så i foråret 2025, hvor datacenter-infrastrukturaktierne blev sendt voldsomt ned. I foråret 2025 havde PMINDI således en betydelig overvægt af datacenter-infrastruktur, også selvom det var tydeligt for alle, at der blev kæmpe mangel. Alligevel blev disse aktier bombet ned i marts og april, så PMINDI faldt omkring 38 % for derefter at stige 100 %. På den lange bane er det nemlig heldigvis ikke sentimentet, der afgør kursudviklingen — det er, hvad verden får brug for.
Situationen i dag ligner den samme. Vi ligger med en bred portefølje fokuseret på AI — især fysisk AI. Ugens begivenheder bekræfter, at vi er placeret rigtigt og alligevel bliver vores aktier bombet ned. Sådan er det at investere i teknologi.
Heldigvis følges de voldsomme nedture af voldsomme opture.
På grafen ses PMINDIs totalafkast sammenlignet med Nasdaq (husk at PMINDI har dollarkursmodvind i forhold til Nasdaq i perioden). Her kan du se den voldsomme irrationelle nedtur i foråret med den efterfølgende optur.
Hvorfor de irrationelle fald?
Min vurdering er, at de opstår, når teknologiinvestorer bliver ramt på en del af porteføljen — lige nu i SaaS. Når det sker, er de nødt til at reducere risiko generelt. Så derfor falder alt teknologi med, uanset hvor stærk den fundamentale historie er.
Der kommer ikke straks nye købere ind, fordi traditionelt arbejdende investorer, der anvender klassiske værdiansættelsesmetoder (P/E osv.), næsten altid vil finde teknologiselskaber for dyre.
Derfor fortsætter faldet, indtil de eksisterende investorer har reduceret risikoen nok.
Kursfald stopper ikke, når aktierne bliver billige, de stopper, når kursfald ikke skaber nye sælgere.
You ain’t seen nothing yet
Når det gælder AI-udviklingen og den økonomiske omlægning i USA, står vi stadig kun ved begyndelsen. Ugens Claude-lanceringer er spæde tegn på, hvad der kommer. Efterspørgslen på AI-infrastruktur — inklusive energiproduktion — vil blive ekstrem i de kommende år.
Den anden store faktor er det økonomiske boom, som jeg forventer vil ramme USA i de kommende år. Det kan være svært for en traditionelt tænkende vestlig økonom at se denne fremtid for USA og derfor er det meget anti-konsensus at forecaste et boom i USA. Men lad mig forsøge at forklare noget helt centralt i forståelsen af det økonomiske regimeskifte, vi ser i USA.
Den store misforståelse om, hvad penge kan
I Vesten er konsensus, at penge kan skabe vækst. Centralbankerne pumper likviditet ud, og så forventer vi, at velstanden følger. Men resultatet har været noget andet: De rige bliver rigere uden at producere mere, mens samfundsøkonomierne belastes af inflation og tiltagende ineffektivitet.
Fokus på penge frem for realkapital
I Vesten har vi i høj grad forvekslet finansielle mål med reel værdiskabelse. Vi har troet, at stigende BNP var det samme som fremgang. Men reel værdi er noget konkret: jernbaner, fabrikker, robotter, kraftværker, produktionsapparater.
Det er realkapitalen, der skaber fundamentet for fremtidens velstand. Manglen på realkapital er Europas økonomiske problem lige nu, og problemet bliver bare større og større, indtil vi laver reformer. Omvendt er det Kinas fokus på opbygning af real kapital fremfor penge, som har skabt den kinesiske succes.
Investorer tænker på samme måde
Denne misforståelse er indgroet i den økonomiske konsensus i vesten og ses tydeligt på aktiemarkederne.
Der er enorm fokus på:
- – Cash flow.
- – Positive bundlinjer.
- – Nøgletal som ROIC.
Investorer elsker virksomheder, der kan generere penge uden at bruge kapital. Derfor har vi i vesten hyldet globaliseringen, som desværre har deindustrialiseret vesten, flyttet real kapitalen til Asien og dermed bremset den teknologiske udvikling i vesten (den følger produktionen).
Hvad penge i virkeligheden er:
Penge er i bund og grund blot en database. Et system til at registrere og flytte værdi:
- – Fra et sted til et andet.
- – Fra nutid til fremtid.
Værdien af realkapital kan omdannes til penge og lagres eller flyttes.
Vestens misforståelse om penge
Penge skaber ikke automatisk værdi i den fysiske verden – penge bliver ikke automatisk til real kapital. Penge skal investeres målrettet og med en vision for at skabe langsigtet vækst i samfund og virksomheder.
Tesla blev ikke bygget, fordi der blev trykt flere penge. Tesla blev bygget på vision, ingeniørkunst og teknologisk fremskridt
I vesten har vi hyldet kapitalismen og ladet det være op til folk selv at allokere pengene. Ved at lade centralbankerne pumpe penge ud har pengene desværre ramt eliten i samfundet, som ikke har haft ret stort incitament til at kanalisere pengene derhen, hvor de gavner samfundet mest. Denne gruppe mennesker har følt sig rigere og har dermed øget deres forbrug, men det ender ikke med bedre elnet, jernbaner og målrettede investeringer.
I stedet har det betydet et overudbud af penge, hvilket er inflationært.
USA er ved at rette op på misforståelsen
Den økonomiske kurs i USA det seneste år kan læses som en korrektion af idéen om, at likviditet i sig selv skaber velstand.
Målet er at flytte fokus fra penge til produktion og realøkonomi. Tiltagene kan groft opdeles i to hovedspor.
1: Mindre udpumpning af penge
Finanspolitisk vil man forsøge at stoppe udpumpning af penge fra statens budget via:
- – Bekæmpes spild, svindel og misbrug af offentlige midler.
- – Opgør med indkøb via cost-plus-modeller indenfor eksempelvis forsvar og rumfart.
- – Statens investeringer målrettes strategisk, eksempelvis gennem Genesis-initiativet.
Pengepolitisk er ambitionen at mindske centralbankens balance, så penge ikke bare pumpes ud til wall street, hvor de primært giver velstand til de, som ejer ejendom, obligationer og aktier.
2: Investér i langsigtet værdiskabelse
Finanspolitisk vil man forbedre rammerne for at bygge realkapital og teknologisk udvikling i USA via:
- – Deregulering.
- – Bedre incitamenter til at arbejde og investere.
- – Støtte til investering i strategiske sektorer.
Pengepolitisk er det ambitionen, ved gradvist at reducere centralbankens balance og samtidig give bankerne større spillerum, at kreditgivningen flyttes tættere på den produktive økonomi. Når kapitalen kanaliseres gennem banker frem for finansmarkeder, øges sandsynligheden for, at pengene går til produktion, infrastruktur og teknologisk udvikling.
Konklusion
I mange år har Vesten haft fokus på penge frem for realkapital. Det har bidraget til udhuling af realkapitalen:
- – Nedslidt infrastruktur.
- – Utilstrækkelig produktionskapacitet.
- – Svag teknologisk fremdrift.
Markedet har idylliseret og favoriseret at investere i ’pengemaskiner’, frem for virksomheder, der investerer. Derfor er den langsigtede vækst nu stagnerende eller væk. USA har nu trukket i håndbremsen — og forsøger at vende tilbage til en økonomi baseret på langsigtet investering i produktion, teknologi og realkapital.
DEN KOMMENDE UGE
En uge spækket med “kongetal” og lidt mindre tech-regnskaber
Vi kigger ind i en uge, der er tung på økonomiske data. Allerede tirsdag får vi inflationstal fra Danmark, og her forventer vi et markant dyk. Elafgiften er sat til næsten nul, og det bør kunne pille mindst et halvt procentpoint af den danske inflation (som lå på 1,9% i december). Samme dag får vi amerikanske detailsalstal, som vil give os næste bevis på forbrugernes styrke. Onsdag lander det forsinkede “kongetal” – den amerikanske beskæftigelsesrapport. Selvom der er meget støj i tallene pga. sæsonudsving, vil markedet reagere prompte på enhver afvigelse i ledigheden eller lønudviklingen. Vi runder ugen af fredag den 13. med amerikanske inflationstal (CPI). Selvom datoen lyder ildevarslende, har trenden været nedadgående mod 2,7%, og fortsætter det, rykker den første amerikanske rentenedsættelse tættere på sommeren.
På selskabsfronten fortsætter regnskabsstormen. Vi holder særligt øje med Coinbase og Robinhood for at tage temperaturen på detailinvestorernes appetit på krypto, samt ON Semi for indblik i chip-sektorens sundhedstilstand. Derudover får vi tal fra bl.a. Spotify, Coca-Cola, Lyft, og Airbnb, der er gode markører for vores forbrugsmønstre og derved siger noget om forbrugertilliden og synet på fremtiden.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
