UGENS UDVIKLING
Årets underholdningsbegivenhed i Davos
Vi har været igennem en voldsom uge på de finansielle markeder efter Trump-administrationens beslutning om at pålægge told på en række europæiske NATO-lande, som et led i konflikten om Grønland. Det betød at aktiemarkederne faldt voldsomt mandag, særligt i de told-ramte europæiske lande. Tirsdag skete det samme i USA, da markederne åbnede igen efter en fridag pga. Martin Luther King Day.
Onsdag var vi så vidne til en solid omgang rygcrawl, da NATOs generalsekretær, Mark Rutte, fik styr på ”Daddy”, som han så fint kaldte den amerikanske præsident sidste år. I hvert fald kunne vi læse på Trump-mediet, Truth Social, at USA havde fået præcis, hvad de gerne ville have på det dårligt placerede isstykke i Arktis og at forhøjede toldsatser til de vrangvillige europæere var afblæst. Det fik naturligvis aktiemarkederne til at stige igen, men under den risikovillige overflade lurer også tegn på forsigtighed, da de lange renter steg og både guld og sølv nåede nye rekorder.
God læselyst!
Trump trækker i land på toldsatser
Som sagt startede vi ugen ud med masser af drama, da Danmark og syv andre lande pludselig stod i centrum for Donald Trumps trusler om en told på 12%. Det skabte rystelser på de finansielle markeder, og mandag morgen var stemningen dyster – især for danske aktier. Men efter et møde i Davos med NATO-chefen Mark Rutte, ser det ud til, at de mest aggressive trusler om told og militær magt er taget af bordet til fordel for en rammeaftale om Arktis og Grønland.
Selvom aktiemarkederne har rettet sig lidt, er tilliden til de amerikanske institutioner sat på prøve. Det har betydet, at dollaren er blevet svækket yderligere, noget som ellers plejer at være modsat ved uro på de finansielle markeder. Men at verdensordenen ikke er som den plejer, kan vel næppe overraske nogen steder og måske derfor har Akademikerpension og Pædagogernes Pension i løbet af ugen meldt ud, at de følger PFA og Industriens Pensions eksempel fra sidste år og sælger alle amerikanske statsobligationer. Det er ikke bare noget vi ser i Danmark, som måske er stødt på manchetterne over Grønlandsspørgsmålet, men også rundt omkring i Verden ser vi udsalg af amerikanske statsobligationer og i stedet opkøb af guld. Det fik den amerikanske finansminister, Scott Bessent, til at udtale: ”Danmarks investeringer i amerikanske statsobligationer er, ligesom Danmark selv, irrelevant”. Legendarisk højt diplomatisk niveau.
Europa misser handelsaftale med Mercosur
Mens der faldt lidt ro på forholdet til USA, fik europæisk handel et andet gok i nødden. Efter 26 års forhandlinger blev den store frihandelsaftale med Mercosur-landene (herunder Brasilien og Argentina) sendt til hjørne af Europa-Parlamentet med blot 10 stemmers flertal. Det rammer nok hovedet på sømmet ift hvordan USA’s administration griber det hele an. I Europa er det enormt bureaukratisk og tager meget lang tid og der skal en stor udefrakommende trussel til for at vi griber til samlet handling. Måske netop derfor kan man sige at Trump på forunderlig vis, og muligvis fuldstændig overlagt, er med til at skabe fælles fodslag i Europa.
Mercosur-aftalen endte dog med en stor skuffelse for dem, der havde håbet på adgang til 300 millioner nye kunder som modvægt til de lukkede døre i USA. Fra politisk hold kaldes det en “strategisk katastrofe,” mens de grønne fløje omvendt jubler over, at hensynet til klima og miljø vandt over de kortsigtede økonomiske gevinster og det franske landbrug jubler over at toldmurene til deres levebrød står intakte. Det ironiske er nemlig at Mercosur-aftalen går ud på at udfase eksisterende toldmure mod Sydamerika, alt i mens indførsel af told mod EU, er ildeset andre steder.
Japan trækker renten op
Hvis det ikke var for Grønland og Trump, ville alle tale om Japan lige nu. For første gang i årtier er inflationen for alvor bidt sig fast i solens rige, og det presser de japanske renter op på det højeste niveau siden 90’erne. Det lyder måske fjernt, men det har stor betydning for os i Danmark og resten af Verden. Japan ejer nemlig en enorm mængde globale obligationer, herunder danske realkreditobligationer. Når de japanske renter stiger, bliver det mere attraktivt for dem at investere hjemme frem for i udlandet, og det skaber et opadgående pres på renterne i resten af verden – også på de danske boliglån. Samtidig rygtes det, at den japanske centralbank er begyndt at gribe ind for at redde deres valuta – yennen – fra frit fald.
Guld og sølv i nye rekorder
Den store usikkerhed omkring USA’s politiske linje og de stigende spændinger i det globale handelssystem har fået investorerne til at søge mod “sikre havne.” Det har sendt både guld og sølv op i nye rekordniveauer i denne uge. Når tilliden til de store valutaer som dollaren vakler, og de geopolitiske overskrifter skifter fra dag til dag, søger kapitalen mod metaller, der har holdt deres værdi i årtusinder. Det er et klassisk tegn på, at markedet lige nu begynder at prioritere beskyttelse af formuen over jagten på hurtige gevinster. At der så samtidigt udvindes mindre sølv og at det kan bruges i elektriske komponenter såsom solceller, giver ekstra fart på himmelflugten i det eftertragtede metal.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 136,66. Inklusiv udbytter på 38,00 kr. pr. aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 11,60% |
| Sidste 12 mdr. | 17,80% |
| Siden lancering | 120,70% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Udbytte i PMINDI
PMINDI har nu udbetalt udbytte til investorerne for 2025. Udbyttet fragik kursen d. 20 januar 2026 og er opgjort til 38,00 kr. pr. andel (svarende til ca. 22%, hvis du skulle have bemærket et større kursfald forleden).
Udbyttet blev udbetalt torsdag eller fredag – afhængig af investeringsplatform, har du måske allerede været heldig at modtage udbetalingen lidt før.
Udbyttet er baseret på et samlet afkast i 2025 på 15.21 % og udbetales i henhold til ligninglovens regler for udloddende UCITS-fonde.
Ønsker du dit udbytte geninvesteret i PMINDI, kan du blot geninvestere det udbetalte beløb, der hvor du har dine investeringer.
Et lille tip: Handler du via Nordnets månedsopsparing, kan du geninvestere udbyttet kurtagefrit, ved at hæve din indbetaling med tilsvarende udbetalte beløb.
Fra voldgrav til teknonoligisk gæld
Vi befinder os i et massivt opbrud på softwaremarkedet. Den klassiske tese om, at millioner af linjer kode udgør en uindtagelig “voldgrav”, er under angreb. Med AI’s indtog kan kode genereres hurtigere end nogensinde, hvilket betyder, at immaterielle aktiver hurtigt kan miste værdi. Udfordringen for de etablerede giganter er, at deres arkitektur ofte tilhører den forrige generation. Det, der før var en styrke, bliver til teknologisk gæld.
Vi har set det med Adobe vs. Figma: En platform bygget til clouden vandt over en arkitektur født i CD-ROM-æraen. Nu ser vi software-giganter som Salesforce forsøge at positionere sig som det sikre “rørlægningslag” (the plumbing layer) for virksomheders data. Marc Benioffs nylige retorik i Davos – hvor han advarede om AI’s farer – handler i virkeligheden om at sikre, at AI ikke ruller henover hans platform, før han har nået at låse kunderne fast i sit sikkerhedslag. For investorer betyder det, at man skal undgå at være “forelsket” i de gamle voldgrave. Opportunity cost er for høj; hvorfor satse på genopretning af gammel arkitektur, når man kan købe sig ind i fremtidens infrastruktur?
Intel i kvalitetsudfordringer
Mens AI-toget buldrer afsted, står Intel foran en kæmpe udfordring, hvor det kniber med at følge med. Deres kvartalsregnskab slog ganske vist analytikernes forventninger, men det er deres fremadrettede guidance, der for alvor har rystet markedet. Intel kæmper med det, de kalder “forsyningsmæssige begrænsninger” i den nærmeste fremtid. Det er investorkode for, at efterspørgslen er der, men maskinrummet kan ikke følge med.
I halvleder-verdenen er timing alt. Hvis du ikke kan levere dine chips, når kunden har brug for dem, rykker de videre til konkurrenterne. Samtidigt skal kvaliteten være ordentlig og fejlprocenten lav, hvilket Intel virkelig har haft store problemer med. Det kostede kursen et fald på over 12%, fordi markedet frygter, at Intel er ved at blive en flaskehals for sig selv. Det er en stor kontrast til TSMC, som trods massivt pres formår at opjustere og investere i fremtidig kapacitet. Intels udfordring er nu at bevise, at deres kvalitets- og leveringsproblemer er midlertidige bump på vejen og ikke et tegn på en dybere strukturel svaghed i deres produktion. Heldigvis er Uncle Sam med Intel. Og han vil formentlig gå rigtig langt for at sikre produktion af semiconductors på amerikansk jord.
Er Netflix en dinosaur?
Netflix står ved en krydsvej, hvor de skal bevise, at de ikke blot er en moden “dinosaur”, men en platform i konstant forandring. Deres seneste tal slog forventningerne til fjerde kvartal, men markedet reagerede alligevel surt på deres fremtidsudsigter. Årsagen? Netflix vælger vækst og investeringer over kortsigtede marginer. Med opkøbet af Warner Bros og en pause i aktietilbagekøb signalerer selskabet, at de prioriterer kontanter til konsolidering frem for at pleje aktiekursen her og nu.
Spørgsmålet er, om Netflix kan transformere sig til en dual-motor virksomhed, der lever af både abonnementer og reklamer. De forventer, at reklameindtægterne runder 3 mia. USD i 2026, men det tager tid at bygge en salgsmaskine, der kan matche de traditionelle tv-netværk. For investoren er casen nu: Tror man på, at Netflix kan integrere Warner-kataloget og skalere deres ad-tier hurtigt nok, eller vil de stigende indholdsomkostninger og integrationsrisici æde de marginer, der ellers gjorde aktien attraktiv? Netflix er ikke en dinosaur endnu, men de er i gang med at skifte ham i et ekstremt dyrt marked.
Du kan høre mere om de to regnskaber og en masse andre spændende emner, herunder sidste afsnit af interviewet med Velina Tchakarova i denne uges udgave af Aktieuniverset:
DEN KOMMENDE UGE
En uge i tech-giganternes og centralbankernes tegn
Vi går ind i en af årets absolut tungeste uger, hvor markedets puls vil blive dikteret af både Silicon Valley og de bonede gulve i Washington. Det er nu, vi for alvor skal se, om de tårnhøje forventninger til kunstig intelligens kan veksles til kolde kontanter, og om de globale centralbanker kan holde balancen i et politisk stormvejr.
Regnskabsfesten over dem alle
Verdens øjne hviler på USA, når de tech-giganter, der bærer hele aktiemarkedet på deres skuldre, ruller de store tal ud. Vi starter allerede tirsdag med Tesla, hvor fokus er benhårdt på bilproducentens overskudsgrad og fremtidens selvkørende drømme. Onsdag følger Microsoft og Meta trop; her skal vi have svar på, om de massive investeringer i AI-infrastruktur og reklamealgoritmer bærer frugt, eller om omkostningerne begynder at nage investorerne. Ugen krones torsdag af Apple, der skal bevise, at iPhone-salget stadig har momentum i et globalt marked præget af handelsuro. Disse regnskaber er ikke bare tal, men de er retningsvisere for den globale risikoappetit.
Centralbanker under pres og europæisk virkelighed
Når støvet fra regnskaberne lægger sig onsdag aften, overtager den amerikanske centralbank, scenen. Selvom ingen forventer en renteændring her og nu, er spændingen elektrisk. Jerome Powell står midt i et historisk politisk pres fra Trump-administrationen, og investorerne vil lytte efter ethvert tegn på, hvordan banken vil forsvare sin uafhængighed, mens de sikrer “smøreolie” til det finansielle system.
Samtidig får vi her i Europa de første vigtige indikationer på inflationen i 2026. Selvom de overordnede tal ser ud til at falde, truer de stigende energipriser og den bidende kulde i baggrunden. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt naturgas kan blive brugt som et geopolitisk våben i det store handelsspil. Det samlede billede er altså, at vi befinder os i en brydningstid, hvor væksttallene er stabile nok til at holde kursen, men hvor støjen fra politik og krig kræver, at man som investor holder tungen endog meget lige i munden.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
