UGENS UDVIKLING
Teknologi i modvind
Endnu en uge er fløjet forbi, og den har mildest talt været begivenhedsrig og mærkværdig på de finansielle markeder. Novo Nordisk har tabte budkrigen om Metsera til amerikanske Pfizer (mere om senere, og hvorfor det måtte gå sådan…) og selvom de store, officielle nøgletal fra USA fortsat glimrer ved deres fravær på grund af nedlukningen, har markedet fundet rigeligt at reagere på – især inden for tech.
De største indeks har generelt oplevet tilbagegang i denne uge. Det tech-tunge Nasdaq 100 og det bredere S&P 500 har været præget af koncentreret udsalg, særligt i de mere spekulative navne, hvilket har trukket dem ned. Nasdaq 100 er faldet omkring 2 %, mens S&P 500 er nede lidt over 1 %.
I Europa har Euro Stoxx 50 og DAX også navigeret i et volatilt marked, påvirket af globale udsalg og blandede signaler fra deres egne centralbanker. I Asien – repræsenteret ved Hang Seng – har svage kinesiske eksporttal skabt yderligere usikkerhed.
Samlet set har de mere risikofyldte aktiver fået et hak i tuden, og markedet virker som om, det stadig forsøger at finde ud af, hvilket ben det skal stå på.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | -1,63% | +14,48% |
| Nasdaq 100 | -3,09% | +18,22% |
| DAX (Tyskland) | -1,62% | +18,39% |
| Hang Seng (Kina) | +1,29% | +30,82% |
| C25 (Danmark) | -0,22% | -5,40% |
| SOXX (Semiconductors) | -3,97% | +35,48% |
| KWEB (Kinesisk tech) | -2,45% | +33,87% |
| PMINDI | -15,00% | +21,00% |
| 10-årig rente (US) | -0,01 pp til 4,09 | -0,55 pp |
| Olie (WTI Crude) | -2,02% til 59,75 | -15,83% |
| Guld | +0,69% til 4010 | +53,86% |
| Euro/Dollar | +0,36% til 115,70 | +11,18% |
| Bitcoin | -6,38% til 103.754 | +11,05% |
| Ethereum | -8,71% til 3.531 | +5,96% |
Hvordan går det i USA?
USA’s arbejdsmarked er i øjeblikket det største spørgsmålstegn, og den manglende adgang til de officielle jobtal gør forvirringen total. Normalt tillægger vi de uofficielle tal mindre vægt på grund af deres store udsving, men i en tid med nedlukning får de mere opmærksomhed – og de sender modstridende signaler.
Vi fik først nogle relativt stærke tal fra ISM Services og ADP-jobrapporten, som indikerede en vis robusthed. Men derefter kom den markant svagere Challenger-rapport, der viste et tab på hele 153.000 jobs – det største antal månedlige fyringer i 20 år. Disse tal har sendt de amerikanske renter på en rutsjetur nedad, da de har øget frygten for en kraftig afmatning, der potentielt kan ende i recession.
Spørgsmålet er, om jobvæksten er på vej mod en reel opbremsning, eller om markedet blot tilpasser sig en lavere vækst i arbejdsstyrken – drevet af lavere indvandring og AI, der erstatter mange juniorstillinger. Sidstnævnte kan meget vel være tilfældet, da vi ser relativt mange fyringer blandt de yngste arbejdstagere.
Retningen er således stadig tåget, og det vil den forblive, indtil Kongressen i Washington får løst sin fastlåste situation. Nedlukningen er nu den længste nogensinde, men der er spæde tegn på, at en politisk opblødning kan være på vej – hvilket vil være en lettelse for både investorer og amerikanerne selv.
Fortsat høj rente i England
Vi tager for en gangs skyld blikket et lidt atypisk sted hen i dette nyhedsbrev – nemlig Storbritannien, hvor ugens store (ikke-)nyhed var, at Bank of England valgte at holde renten uændret på 4 %.
Det er bemærkelsesværdigt, da renten i Storbritannien fortsat ligger væsentligt højere end i eurozonen (2 %) og Danmark (1,6 %).
Beslutningen om at undlade en rentenedsættelse var ekstremt tæt – 5-4 i rentekomitéen. Sådanne uenigheder er sjældne i centralbankverdenen. Årsagen er, at inflationen stadig er alt for høj (3,8 %), drevet især af stærk lønvækst. Den tidligere frygt for et kraftigt opbremsende jobmarked er aftaget, hvilket giver Bank of England tid til at se inflationen falde yderligere, før de sænker renten.
Nøglen ligger hos chefen, Andrew Bailey, hvis stemme er afgørende. Han har indikeret, at han er klar til at stemme for en rentenedsættelse ved næste møde i slutningen af december, hvis de kommende inflationstal bekræfter, at priserne er på rette vej.
En væsentlig joker for den britiske økonomi er dog det kommende statsbudget om tre uger. Store underskud kræver, at regeringen strammer op – enten via besparelser i det offentlige forbrug eller gennem skattestigninger. En sådan finanspolitisk opstramning vil dæmpe væksten, hvilket igen kan give Bank of England plads til at sænke renten.
Tilbud på tech-aktier
Tech generelt og de mest spekulative navne har været under pres i den forgangne uge. Særligt de AI-centrerede aktier har fået klø, hvilket indikerer, at markedet er i gang med en korrektion i de selskaber, der fremstår dyre målt på traditionelle nøgletal som f.eks. P/E.
Store spillere som Palantir har oplevet et betydeligt fald på omkring 15 % i løbet af ugen, og Robinhood, som har været en af de bedst præsterende aktier i S&P 500, faldt kraftigt med 11 % på én dag. Selv giganter som NVIDIA har vist et kursmønster, der ifølge teknisk analyse ofte indikerer et vendepunkt før et fald.
Det brede udsalg i tech-sektoren har trukket de samlede indeks ned og viser, at investorerne drosler en smule ned på risikoen efter mange flotte stigninger. Dette skifte i risikovillighed afspejles også i kryptomarkedet, hvor Bitcoin i øjeblikket tester det vigtige psykologiske niveau omkring 100.000 USD.
Hele situationen føles kritisk, da markedet leder efter en ny retning. Investorerne holder vejret for at se, om dette blot er en midlertidig korrektion – eller starten på en større nedtur.
Lyt til denne uges udgave af Aktieuniverset, hvor vi netop drøfter ovenstående og giver vores vurdering – samt gennemgår Unity og Figmas regnskab med hjælp fra Jesper Bæk fra porteføljeteamet.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 163,40. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 21,00% |
| Sidste 12 mdr. | 31,00% |
| Siden lancering | 107,90% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,0% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Statecraft – og hvad vi investorer skal forstå lige nu (og 10–20 år frem)
Statecraft handler om de virkemidler, som nationer bruger i rivaliseringen med andre nationer. I årtier efter Murens fald var statecraft i praksis overflødigt, fordi USA’s dominans var så stor, at rivalisering mellem lande foregik lokalt – ikke globalt.
Af samme grund kunne økonomien fokusere på profitmaksimering, blandt andet ved at flytte produktion til Kina uden større bekymring for de geopolitiske implikationer af at gøre Vesten afhængig af Kina. Dengang var Kina svagt, og i Vesten herskede en tro på, at økonomisk udvikling ville føre Kina tættere på demokrati – eller i det mindste gøre landet “til en af os”, hvad det så end indebar.
I disse år er Kina imidlertid styrkemæssigt ved at være på højde med USA, og derfor vil statecraft igen komme til at præge økonomiske politikker og beslutninger. Det betyder, at vi som investorer nu må forstå, hvad der politisk set er behov for, for at kunne forstå fremtiden for de virksomheder, vi investerer i. For fremtiden vil i stigende grad blive formet af strategiske politiske mål frem for ren profitmaksimering.
Anden Verdenskrig blev vundet af USA på grund af landets overlegne produktionsapparat. Selvom Tyskland producerede bedre kampvogne og våben, producerede USA ganske enkelt langt mere. En fremtidig varm krig mellem USA og Kina vil blive udkæmpet med automatiserede våben – og her er de limiterende faktorer energi og produktionskapacitet. På begge områder er Kina i øjeblikket langt foran.
Det er afgørende at forstå, at den fred, vi har haft i verden i mange år, dels skyldes den stabilitet, USA’s dominans har givet, og dels den militære balance, atomvåben har skabt. Atomafskrækkelsen har betydet, at stormagterne har undgået direkte konfrontation. Men med ny teknologi og Kinas voksende dominans i produktion og værdikæderne, er der en reel risiko for, at denne balance forsvinder. Dermed risikerer vi at miste freden – i en verden, hvor Kina er den dominerende supermagt.
USA sætter en ny geopolitisk kurs med økonomisk – og formentlig militær – statecraft
Donald Trump erklærede allerede på sin første dag i embedet, at USA befandt sig i en national energikrise, og han annoncerede, at problematikken omkring rare earths var et nationalt sikkerhedspolitisk anliggende. Dette fokus på energi og strategiske råstoffer vidner om en præsident, der tiltrådte med en forståelse af de geopolitiske udfordringer, en mission – og en plan.
Hans første år i embedet har demonstreret, at hans ledelse faktisk kan drive forandringer i verden. USA er som følge heraf på vej ind i en teknologisk acceleration, som Jesper Bæk og jeg i vores bog Den lille guide til investering i teknologiaktier beskriver som en “teknologisk boble” – en boble, der modsat den finansielle, skaber velstand gennem accelererede investeringer og teknologiske fremskridt.
Vi ser nu enorme investeringer flyde ind i USA fra Europa, Sydkorea, Australien, Japan og andre dele af verden. Samtidig oplever vi et massivt fokus på teknologisk acceleration – dels gennem deregulering, men også gennem statslig styring og subsidier. Vi ser en aktivering af nogle af verdens dygtigste entreprenører, som nu kaster sig over atomkraft, rumteknologi, energiudbygning, datacentre og lignende, i stedet for at bygge den næste sociale medieplatform.
Det er derfor en no-brainer at investere i disse trends med politisk rygvind fra de vestlige regeringer samt store kapital- og talentstrømme. Vel at mærke i USA – for Europa er slet ikke med her. Vi regulerer stadig, og vi har endnu ikke for alvor taget hul på energidagsordenen. Jeg tror faktisk, at Mario Draghi har ret i, at EU er nødt til at blive én samlet nation, hvis man skal kunne rykke på teknologi- og energipolitiske dagsordener. I dag ender alting i diskussioner uden handling.
EU er skabt til det frie marked – ikke til statecraft. Derfor fungerer konstruktionen ikke i den geopolitiske virkelighed, hvor Kina opererer neo-merkantilistisk. EU står i praksis forsvarsløst over for Kinas økonomiske politik.
Status lige nu
Vesten er i gang med at genopbygge produktionskapaciteten inden for energi og avanceret industri – primært i USA, men også i Golfstaterne, Japan, Malaysia, Australien, England og Sydkorea.
EU og Canada har derimod valgt en mere distanceret position, hvor de i stigende grad protesterer – og på flere områder direkte modarbejder – den amerikanske ledelse. Et konkret eksempel er Lars Løkkes partnerskab med Gavin Newsom, som formentlig var medvirkende årsag til nedlukningen af Ørsteds vindmølleprojekter.
Handelskrigen mellem Kina og USA er formentlig sat på pause – måske for et års tid. Denne midlertidige fred er mulig, fordi de to lande aktuelt står styrkemæssigt nogenlunde lige. USA’s teknologiproduktion er fortsat afhængig af kinesiske værdikæder, mens Kinas gældsproblem betyder, at landet er dybt afhængigt af eksport til USA og resten af Vesten. Der er med andre ord “handelsfred”, fordi begge parter i øjeblikket har magten til at skade hinanden alvorligt.
Denne fred vil imidlertid kun vare, indtil en af parterne føler sig stærk nok til at klare sig uden den anden. I mellemtiden vil både Kina og USA opruste økonomisk for at forberede et muligt brud i samhandlen. Kina vil forsøge at blive uafhængig af amerikanske chips, software og flyteknologi, mens USA – som Bessent formulerer det – vil arbejde med warp speed for at blive uafhængig af Kinas kritiske mineraler og indhente landets forspring på energiområdet.
Vi kommer formentlig til at se masser af militær statecraft nu
Kinas militær ved vi stadig relativt lidt om, men landets globale tilstedeværelse er fortsat meget begrænset. Derfor er det sandsynligt, at USA vil udnytte sin overhånd på den globale scene til at forsøge at stække Kina mest muligt.
En af Kinas svagheder er manglen på egne energiressourcer. Det vil derfor være naturligt for USA at forsøge at udfordre Kinas olieforsyninger. Vi ser allerede, hvordan USA øger sin indflydelse i Mellemøsten og skærper presset mod Iran, der regnes som Kinas allierede. Samtidig udvider USA sin tilstedeværelse markant i Latinamerika – med politisk og økonomisk pres på Panama, Venezuela og Brasilien samt økonomisk støtte til Argentina. I de seneste uger har USA desuden begyndt at lægge pres på Nigeria, som også er en stor olieproducent.
USA vil formentlig benytte sig af militær statecraft, indtil Kina får opbygget en stærkere global tilstedeværelse – noget vi sandsynligvis vil se begyndelsen på i de kommende år.
Så hvad kan det her bruges til som investor
Først og fremmest til at forstå, at USA’s ledelse ikke er direkte vanvittig eller på forkert kurs – men blot på en ny kurs. En kurs, som størstedelen af mit internationale netværk er helt enige i behovet for. Forståelsen af USA’s geopolitiske mål, og den succes Trumps regering har haft med at genoplive produktionen i USA, giver efter min mening et stærkt udgangspunkt for at forstå, hvor attraktivt det er at investere i amerikansk teknologi lige nu.
Trump-regeringens politiske kurs modarbejdes kraftigt af Demokraterne i USA, af pressen i USA samt af europæiske politikere i samarbejde med de europæiske medier. I et land som Danmark er debatten næsten fraværende. Trump fremstilles i danske medier entydigt som hovedfjenden, og derfor er den brede forståelse af den geopolitiske situation meget begrænset. En reel forståelse af situationen ville uvægerligt rejse spørgsmål om, hvorfor EU egentlig ikke gør det samme som USA. Det er, som om medier, politikere og eksperter har malet sig selv op i et hjørne og ikke længere kan komme videre.
Verden skal forstås som todelt – i et Team China og et Team USA – hvor Europa og Canada uvægerligt ender på sidstnævnte hold. Hvis man betragter disse to blokke som fodboldhold, vil USA og Kina prioritere de nationer, der aktivt og positivt bidrager til holdets mål, mens de, der modarbejder eller underminerer holdet, må se kampene fra tribunen og nøjes med at træne med andetholdet. Nationer, der modarbejder USA’s forsøg på at udvikle energi- og produktionskapacitet hurtigere end Kina, vil blive betragtet som dårlige allierede – og som samarbejdspartnere, man ikke kan stole på.
Som investor bør man derfor, efter min mening, være varsom med investeringer i europæiske virksomheder af netop disse grunde. Investorer i for eksempel Ørsted, Novo Nordisk, Carlsberg, Vestas, NKT og lignende bør overveje, hvilken betydning det kan få, at Danmark i stigende grad opfattes som et land, der står på afstand af USA’s nuværende politiske linje.
Et godt eksempel på de udfordringer, vores forhold til den amerikanske regering kan skabe, så vi i denne uge. Novo Nordisk’s CEO, Mike Doustdar, deltog i Det Ovale Værelse i forbindelse med offentliggørelsen af aftalen om Wegovy-prissætningen i USA. Under arrangementet begyndte Trump at stille direkte spørgsmål til den verserende budkrig mellem Novo Nordisk og Pfizer om den amerikanske biotekvirksomhed Metsera. Doustdar svarede diplomatisk, at Metsera naturligvis ville blive solgt til den, der bød højest – hvilket ville være en helt normal holdning i en verden, hvor økonomisk statecraft ikke spiller en rolle. Men det var tydeligt, at Doustdar frygtede indblanding fra USA’s politiske ledelse.
Min refleksion her er, at hvis en kinesisk virksomhed ønskede at købe en amerikansk medicoteknologivirksomhed, ville det blive forhindret – og det samme gælder den anden vej. Hvis en engelsk, australsk eller sydkoreansk virksomhed ville købe Metsera, ville det nok skabe irritation, men blive accepteret, fordi disse lande betragtes som loyale allierede, der støtter USA på andre områder. Spørgsmålet er, hvordan USA’s ledelse ser på det, når køberen er Novo Nordisk – fra et land, der i stigende grad fremstiller den amerikanske regering som fjenden, og som ikke aktivt spiller på holdet lige nu.
Derfor er det helt forståeligt, hvis Mike Doustdar er nervøs for, om USA’s regering vil acceptere et salg af bioteknologi til Danmark – især når modbuddet kommer fra en amerikansk virksomhed. Trumps kommentar, da han hørte om budkrigen, var da også: “We will have to look into that.”
Jeg håber inderligt, at den danske regering erkender, hvor afhængige vi er af USA – forsvarsmæssigt, teknologisk og økonomisk – og overvejer, hvilken attitude vi ønsker i det samarbejde. Så længe Europa hverken kommer op i gear eller aktivt tilslutter sig Team USA, bør man som investor efter min vurdering være meget forsigtig med investeringer i europæiske aktier – og i stedet fastholde en klar overvægt i amerikanske.
DEN KOMMENDE UGE
Makrotal fra Kina og USA
Først og fremmest vil fokus være rettet mod Kina, som offentliggør alle oktober-nøgletal på samme dag. Efter de svage eksporttal i sidste uge er det nu den indenlandske økonomi, der skal under lup. Markederne vil især holde øje med:
- Industriel produktion – er fabrikkerne stadig i gang?
- Detailsalg – får kineserne brugt penge, eller holder de igen på grund af boligkrisen?
- Investeringer – fortsætter nedgangen i ejendomssektoren med at trække ned i de faste investeringer?
Hvis disse indenlandske tal også peger mod en afdæmpet vækst, samtidig med at eksporten halter, kan det øge bekymringerne for den samlede kinesiske økonomi.
Selvom de officielle amerikanske tal fortsat er i limbo, får vi denne uge de såkaldte NFIB-tal (National Federation of Independent Business). Det er en måling af aktiviteten i mindre virksomheder og indeholder en beskæftigelseskomponent. Tallene har historisk set været ret positive og kan give et vigtigt fingerpeg om, hvor det amerikanske arbejdsmarked bevæger sig hen.
Derudover består risikoen for, at en pludselig løsning på den politiske nedlukning i Washington kan udløse en “data-stormflod”, som hurtigt kan ændre markedsretningen.
En anden potentiel joker er nyheder fra den amerikanske højesterets sag mod Trumps administration om lovligheden af de indførte toldsatser. Hvis retten dømmer imod toldsatserne, kan det skabe markant volatilitet på markedet.
Regnskaber
Regnskabssæsonen fortsætter, og der er flere vigtige technavne på dagsordenen:
- SoftBank (tirsdag): Det japanske selskab har massive investeringer i AI-området, og regnskabet kan få vidtrækkende konsekvenser for AI-sentimentet.
- Applied Materials (tirsdag): En af de største spillere inden for halvlederudstyr. Tallene kan give indsigt i den fortsatte vækst i chipproduktionen.
- CoreWeave (onsdag): Et AI-datacenterselskab, hvis resultater kan skabe ringvirkninger i hele AI-sektoren.
- Cisco og Foxconn (fredag): Cisco er central inden for netværksudstyr, mens Foxconn – producent af mange af verdens elektronikprodukter – har annonceret planer om snart at bruge humanoide robotter til at samle AI-servere. Det er en spændende udvikling i tech- og robotindustrien.
Samlet set er der lagt op til en uge med fortsat høj risiko og volatilitet. Investorer bør være forberedte på hurtige skift i stemningen, især hvis der kommer uventede nyheder fra Kina eller et gennembrud i Washington.
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
