UGENS UDVIKLING
Toldvåbenhvile, renteforvirring og tech-triumfer
Efter en af årets travleste uger på de finansielle markeder kan investorerne puste ud – men kun kort. Ugen bød på både en ny handelsaftale mellem USA og Kina, en amerikansk rentenedsættelse og solide regnskaber fra flere af de største teknologiselskaber. Samtidig fastholdt Den Europæiske Centralbank sin rente uændret, hvilket blev tolket som et tegn på stabilitet i euroområdet.
Markederne reagerede positivt: Nasdaq steg omkring 2 %, mens S&P 500 og Dow Jones begge lukkede omtrent 1 % højere.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +0,71% | +16,38% |
| Nasdaq 100 | +1,97% | +21,99% |
| DAX (Tyskland) | -1,16% | +20,34% |
| Hang Seng (Kina) | -0,24% | +29,15% |
| C25 (Danmark) | +0,24% | -4,17% |
| SOXX (Semiconductors) | +3,61% | +41,09% |
| KWEB (Kinesisk tech) | -1,53% | +37,24% |
| PMINDI | -1,00% | +36,00% |
| 10-årig rente (US) | +0,10 pp til 4,10 | -0,54 pp |
| Olie (WTI Crude) | -0,85% til 60,98 | -14,10% |
| Guld | -2,96% til 3997 | +53,35% |
| Euro/Dollar | -0,76% til 115,43 | +10,93% |
| Bitcoin | -2,16% til 110.515 | +18,29% |
| Ethereum | -2,87% til 3.868 | +16,06% |
Trump og Xi indgår våbenhvile i toldkrigen
Efter måneders handelsuro erklærede den amerikanske præsident Donald Trump og Kinas præsident Xi Jinping i denne uge, at de har indgået en ny “handelsvåbenhvile”. Mødet i Sydkorea resulterede i en aftale, der spænder fra sjældne jordarter og sojabønner til told på fentanyl og havneafgifter. Trump beskrev aftalen som “en 12’er på en skala fra 0 til 10”, men mange analytikere vurderer, at den i praksis blot genetablerer status quo.
De to præsidenter, Trump og Xi, fotograferet i Sydkorea af © Andrew Caballero-Reynolds, AFP/Ritzau Scanpix)
USA har lovet at halvere de toldsatser, der relaterer sig til fentanyl, hvilket sænker den samlede told mod Kina fra 57 % til 47 %. Til gengæld har Beijing lovet at sætte sine eksportrestriktioner på sjældne jordarter på pause i mindst et år. Kina forpligter sig desuden til at købe 25 millioner ton amerikanske sojabønner årligt i tre år – en tydelig håndsrækning til det amerikanske landbrug.
Markedet tog imod nyheden med forsigtig optimisme. Freden er fortsat skrøbelig, men blot det, at tonen mellem Washington og Beijing nu er mere samarbejdende, har givet et lille løft til risikoappetitten på de finansielle markeder.
The Federal Reserve sænker renten, men Powell dæmper feststemningen
Som ventet sænkede The Federal Reserve renten med et kvart procentpoint til det laveste niveau i tre år. Men det var pressekonferencen bagefter, der stjal overskrifterne. Jerome Powell gjorde det klart, at en ny rentenedsættelse i december “langt fra er givet”. Dermed hældte han en spand koldt vand i hovedet på investorer, der allerede havde indpriset yderligere rentenedsættelser.
Før mødet vurderede markedet sandsynligheden for endnu et rentefald i december til næsten 100 %, men den er nu faldet til omkring 60 %. Flere medlemmer af FOMC er uenige om kursen: Trumps tidligere rådgiver Stephen Miran ønsker hurtigere og mere markante lempelser, mens eksempelvis medlemmet fra Kansas, Jeff Schmid, mener, at inflationen fortsat ligger for højt til at give slip – og det synes, som om flere hopper på hans hold.
Det store dilemma er netop, at inflationen stadig ligger omkring 3 %, mens jobvæksten viser tegn på afmatning. The Federal Reserve har et såkaldt “dobbeltmandat” – at sikre lav inflation og høj beskæftigelse – men de to hensyn trækker i hver sin retning. Samtidig mangler centralbanken vigtige datapunkter på grund af den fortsatte regeringsnedlukning i USA, hvilket gør beslutningsgrundlaget endnu mere usikkert.
Reaktionen kom med det samme: Den toårige amerikanske rente steg omkring 12 basispoint, dollaren styrkedes, og markederne nedjusterede deres forventninger til antallet af rentenedsættelser i 2026.
Investorerne har samtidig fået en påmindelse om, at The Federal Reserve ikke længere blot følger markedsforventningerne – og at Powell tydeligvis vil undgå at blive set som politisk påvirkelig i et valgår, hvor Donald Trump presser på for lavere renter.
Europa holder renten i ro
Den Europæiske Centralbank valgte – helt som ventet – at holde renten uændret på 2 %. Bankens formand, Christine Lagarde, gentog, at renten nu befinder sig på et “godt sted”, og at man vil afvente nye nøgletal, før der træffes yderligere beslutninger.
Det blev taget godt imod på markederne, hvor mange ser stabilitet som den bedste medicin i en tid, hvor usikkerheden omkring amerikansk politik, energipriser og vækst fortsat er betydelig.
Euroområdet viser stadig lav vækst, men der er tegn på stabilisering i industrien, og inflationen har været faldende gennem de seneste måneder. Dermed kan Den Europæiske Centralbank tillade sig at holde pause. I praksis betyder det også, at renteforskellen til USA igen er blevet en central faktor – og den amerikanske dollar har fået en smule medvind.
Tech-giganterne leverer
På regnskabsfronten har vi fået mange rapporter at forholde os til, men det var igen de amerikanske teknologigiganter, der stjal rampelyset.
Amazon leverede torsdag et stærkt regnskab, der sendte aktien markant op og løftede hele sektoren ind i weekenden. Både omsætning og indtjening oversteg forventningerne – særligt drevet af vækst i AWS-forretningen og et stigende salg af reklamer.
Meta rapporterede solid vækst i annonceindtægter, men aktien faldt en smule, da investorerne fokuserede på stigende investeringer i AI og Metaverse-projekter.
Apple leverede et mere afdæmpet regnskab, men med en stærk margin og bedre end frygtet salg af iPhones – trods et svagt kinesisk marked.
Samlet set gav tech-selskabernes resultater et løft til markedsstemningen og bekræftede endnu en gang, at den amerikanske væksthistorie i høj grad er teknologidrevet. Nasdaq steg over 2,5 % for ugen og førte an blandt de store indeks.
Lyt til denne uges udgave af Aktieuniverset for flere regnskaber.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 183,8,00. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 36,00% |
| Sidste 12 mdr. | 60,00% |
| Siden lancering | 134,00% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,5% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Store regnskabsuge – og spørgsmålet, som ingen forstår svaret på
Apple, Amazon, Meta, Google og Microsoft kom med regnskab i denne uge. Lad mig slå det fast med det samme: Regnskaberne var stærke hele vejen rundt.
Gennem hele 2025 har der været en vedvarende debat – især fra investeringseksperter (og ikke teknologieksperter) – om for høje værdisætninger på de amerikanske indeks, fordi P/E-niveauet ligger over det historiske gennemsnit. Årsagen til, at P/E-niveauet er højt netop nu, er imidlertid, at aktiemarkedet forventer, at virksomhederne i indekset vil klare sig godt fremadrettet. Kvalitet koster.
Denne uges regnskaber viste tydeligt, at markedet havde ret – og at P/E-analytikerne tog fejl. Problemet med deres analyser er, at de bygger på en alt andet lige-betragtning: at fremtiden for virksomhederne i S&P 500 i dag kan sammenlignes med den fremtid, indekset havde på de tidspunkter, man sammenligner med. Det er jo åbenlyst forkert, fordi vi lige nu befinder os midt i udrulningen og skaleringen af kunstig intelligens. Når fremtiden for en gruppe virksomheder er lysere, vil P/E-niveauet helt naturligt stige.
Årsagen til, at mange eksperter holder fast i den alt andet lige-betragtning, er formentlig, at de ikke forstår, hvad AI kommer til at betyde (det folder jeg mere ud nedenfor).
Et eksempel: Alle taler nu om, at energiudbygningen bliver enorm de kommende år, og det betyder, at værdisætningen af selskaber inden for energisektoren stiger – og dermed også P/E-niveauet. Den stigning er ikke et tegn på en boble, men på en bedre fremtid. Det er præcis det samme, der sker med S&P 500 i dag.
Men.
De her virksomheder investerer i øjeblikket astronomiske beløb i datacentre, og mange stiller – forståeligt nok – spørgsmålstegn ved, om afkastet på disse investeringer bliver højt nok. I danske medier er man tilsyneladende overbevist om, at der er en boble i AI-infrastruktur, og siden foråret har vi set en lind strøm af artikler, der advarer mod en “AI-boble”.
Det ironiske er, at et klassisk kendetegn ved en finansiel boble netop er, at alle pludselig er eksperter og kan forklare alt om den nye tings fortræffeligheder. Sådan er det bestemt ikke med AI. Tværtimod er der mange, der udtaler sig uden egentlig indsigt – og næsten altid med fokus på faren ved AI og risikoen for en boble. Det er faktisk kun teknologieksperter, der ikke ser en boble i AI. Derfor er den hype, man typisk ser under en boble, slet ikke til stede lige nu.
Tre fakta, der underbygger, at der ikke er en AI-boble
Fakta 1
Der er udsolgt alle vegne. Der er ekstrem mangel på energi og chips mange kvartaler frem, og de store virksomheder fortæller, at de ville kunne sælge langt mere, hvis de havde adgang til mere compute. Der er altså ingen tegn på, at der bliver bygget overkapacitet de førstkommende år.
Fakta 2
Som Jonathan Ross fra Groq forklarer, er profitabiliteten af compute og store sprogmodeller indtil videre høj. I en nylig video beskriver han det klart.
Fakta 3
De store kapitalallokatorer er mere end villige til at deltage. Meta’s nye virksomhedsobligationer blev udsolgt øjeblikkeligt. Smart money står altså i kø for at investere – og situationer, hvor professionelle investorer køber, mens ikke-eksperter er skeptiske, har historisk vist sig som gode muligheder.
Som det fremgår, er hverken virksomhedslederne eller de store investorer bekymrede for en boble i AI-infrastruktur. Bekymringen ligger hos journalister og aktieanalytikere. Det skaber en stor diskrepans: Nogle taler om boble, mens andre ser en stærk investeringsmulighed.
Jeg ser to forklaringer på, at mange ender med at misforstå det, der sker i USA lige nu, i en sådan grad, at de tror, der er tale om en boble.
Forklaring 1: Der er stor forskel på en teknologisk og en finansiel boble
I bogen Den lille guide til investering i teknologiaktier forklarer Jesper og jeg forskellen mellem en teknologisk boble og en finansiel boble.
I en finansiel boble stiger priserne på et aktiv, uden at aktivet reelt bliver forbedret – som for eksempel tulipaner eller ejendomme. I sådanne tilfælde ender det med reversion to mean – et crash.
I en teknologisk boble derimod ændres fremtiden for aktivet til noget bedre, og derfor stiger prisen. Historisk set har hver ny teknologisk bølge skabt en ny generation af verdens største virksomheder. Disse bølger skal man i høj grad investere ind i – og man skal næppe vente på, at de bliver “billige”, for det gør de stort set aldrig (kun set i 2001, 2008 og 2022).
Den næste generation af Amazon, Google og Meta vil derfor ofte fremstå “dyre”, fordi markedet – med rette – forventer en stærk fremtid for dem. Hvis man som privatinvestor lytter for meget til P/E-analytikere, risikerer man at stå udenfor og ikke blive langsigtet investeret i netop denne gruppe af virksomheder.
Forklaring 2: AI er svært at forstå
I torsdags holdt jeg oplæg på humaniora på Københavns Universitet om fremtiden. Jeg fortalte om, at computersystemer om fem år vil være 100.000 gange hurtigere, viste billeder af Aurora’s selvkørende lastbiler, af Figure’s humanoide husholdningsrobotter, en kinesisk brobygningsrobot – og forklarede, at når produktionen bliver automatiseret, vil antallet af robotter i verden vokse eksponentielt, kun begrænset af energiproduktion og adgang til naturressourcer.
En af de studerende spurgte mig: “Hvordan lærer man at forstå fremtiden?” Det har jeg tænkt meget over siden. Jeg har et eksempel, som jeg tit bruger for at illustrere det svære ved at forstå fremtidens produkter:
Da 4G-telefoni blev rullet ud omkring 2010, kunne store mængder data sendes trådløst. Det blev startskuddet til den udvikling, vi har oplevet i apps på smartphonen med myriader af funktionaliteter. Men havde man spurgt mig i 2010, om 4G-telefoni ville blive basis for noget stort, havde jeg nok bemærket, at det da var meget fedt at kunne hente dokumenter og billeder hurtigere – men at jeg egentlig ikke kunne se, at det kunne bruges til noget særligt. Alle de fremtidige apps og funktionaliteter, som folk senere udviklede på grund af 4G, kunne jeg slet ikke forestille mig dengang, fordi jeg ikke vidste ret meget om teknologi.
Jeg tror, at verdens journalister og økonomer står i samme situation med AI lige nu. Det er så uhåndgribeligt og svært at forstå, hvad AI kommer til at give mulighed for at skabe. Det var også baggrunden for den studerendes spørgsmål: Hvordan begriber man noget, som ingen endnu har set eller oplevet?
Det lille barn bruger munden til at udforske ting, indtil det kender dem godt nok – og derefter bruger det øjne og hænder. Mennesket er altså skabt til at forholde sig til ting, der eksisterer, ikke til at forstå ting, som først vil komme til at eksistere i fremtiden. Når vi skal forholde os til noget nyt, forsøger vi typisk at finde en reference til noget, vi kender. Får vi for eksempel beskrevet en ny type strygejern, vurderer vi funktionaliteten ud fra det, vi kender – og sammenligner designforskellene.
Problemet med at forstå AI er, at computere indtil nu blot har været redskaber, som ikke kunne forstå verden og dermed heller ikke interagere med den. Det gør det næsten umuligt at forestille sig en verden med fysisk AI, hvor computere bevæger sig rundt i verden og interagerer med den.
Jensen Huang fra NVIDIA brugte dette eksempel for at få os til at forstå, hvor meget verden er ved at ændre sig på grund af AI:
“What would you do different if your plane travelled a million times faster?”
“Ikke så meget,” er måske den første tanke, men hvis det tager 30 sekunder at flyve til Rom og ét minut til Brasilien, så ville livet nok alligevel være forandret. Det, som Jensen prøver at få os til at reflektere over, er, at AI faktisk kommer til at ændre verden og vores liv voldsomt meget over de kommende år – til den gode side. Vi vil se fremskridt i medicin, trafiksikkerhed og, efter min mening, også store økonomiske fremskridt.
Jensen prøver at få os til at begribe fremtiden ved at få os til at tænke over den – at visualisere den. For mig kommer den forståelse, jeg har af fremtiden, af at skrive om og fortælle om den. Hver gang jeg tænker, reflekterer og formidler, kommer jeg lidt tættere på en forståelse.
Det er derfor helt naturligt, at jeg forstår AI-fremtiden langt bedre end økonomer og aktieanalytikere, som kun bruger en lille del af deres tid på at reflektere over fremtiden. Jeg ved også, at min forståelse af AI og “AI-fremtiden” stadig er langt mindre end Jensen Huang, Elon Musk og Jonathan Ross’ – og derfor bruger jeg meget af min tid på at lytte til dem. Hver gang jeg har brugt en time på at høre dem, forstår jeg en lille smule mere.
Jeg tror, at årsagen til de vidt forskellige syn på investeringerne i AI handler om forståelsen af AI-fremtiden. Hvis fremtidsvisionen, som beskrevet ovenfor, for en journalist eller aktieanalytiker virker skør – fordi man netop ikke forstår visionen om en forbedret fremtid for virksomhederne – så ser man blot en række virksomheder investere enorme summer i datacentre, som man tror ikke kan bruges til noget af værdi.
Konklusion
Læg mærke til, at de to forklaringer ovenfor tilsammen giver en samlet forståelse:
- Hvis man ikke forstår AI-fremtiden, så ligner AI-investeringerne en finansiel boble – fordi computere i så fald ikke har en bedre fremtid. Man vil mene, at de stigende investeringer i microchips og datacentre svarer til tidligere tiders investeringer i tulipaner og ejendomme.
- Hvis man derimod forstår AI-fremtiden, så ligner AI-investeringerne en teknologisk boble, hvor computere i fremtiden kan skabe enormt meget mere værdi. Microchips og datacentre bliver i så fald en gylden investeringsmulighed i den næste generation af vindervirksomheder.
Problemet
Jeg er sikker på, at vi befinder os i begyndelsen af en teknologisk boble – og derfor står vi over for en fantastisk investeringsmulighed, selv efter de stigninger, vi allerede har set. Der vil uden tvivl komme korrektioner og nedture undervejs; hvornår, ved jeg ikke. Men værdien skabes ikke ved at gætte, hvornår de kommer – den skabes ved at forstå AI-fremtiden og være investeret.
Derfor synes jeg, det er trist, at så mange danskere – anført af et enigt ekspertkorps og et ensartet mediebillede – rådes til at investere i “billige” europæiske aktier i stedet for at deltage i det teknologiske boom, der buldrer derudad i resten af verden. Vi står foran computersystemer, der om få år vil være 100.000 gange hurtigere end i dag. Der kommer selvkørende lastbiler, biler og flyvende taxier, humanoide husholdningsrobotter, brobygningsrobotter – og en produktion, der bliver automatiseret i en grad, hvor antallet af robotter i verden vokser eksponentielt, kun begrænset af energiproduktion og adgang til naturressourcer.
Det store problem for Danmark – og danskerne – er, at mediebilledet ikke giver plads til, at ovenstående billede af fremtiden kan blive andet end en “fjollet idé”, som man hurtigt forkaster. Fordi vi dermed ikke debatterer eller reflekterer over AI-fremtiden, ender vi som samfund med ikke at forstå den.
Vi er nødt til i Danmark at genfinde nysgerrigheden over for fremtiden – først for at forstå den, men også for at undgå at ende som en turistøkonomi, hvor folk kommer for at opleve et kongedømme og smage frikadeller.
Løsningen
Hvis du kender en journalist eller en politiker, så vil du ikke bede vedkommende læse dette – og hilse fra mig – og sige, at jeg meget gerne vil sparre og deltage i debatten.
DEN KOMMENDE UGE
Travl uge i sigte
Selvom oktober endte med et brag, er kalenderen for den første uge af november næsten lige så travl.
På selskabsfronten skal investorerne holde øje med nye AI-relaterede regnskaber fra Palantir, AMD, Supermicro Computer og Constellation Energy – alle selskaber, der har været blandt årets helt store kursvindere. Resultaterne herfra vil give en vigtig pejling af, om den såkaldte “AI trade” stadig har momentum.
I underskoven kommer der ligeledes mange spændende regnskaber set med tech-linsen, og vi kigger blandt andre på Hims & Hers, ON Semiconductor, Spotify, Coupang, Pinterest, Robinhood, Figma, Soundhound, Oscar og Opendoor – blot for at nævne et lille udpluk.
På makrofronten er fokus rettet mod USA, hvor den fortsatte regeringsnedlukning betyder, at de officielle jobtal (non-farm payrolls) formentlig igen bliver udskudt. Derfor får onsdagens ADP-rapport ekstra vægt som pejlemærke for arbejdsmarkedet. Samtidig offentliggør både ISM og S&P Global deres tal for industri- og servicesektoren, som vil give et tidligt indtryk af aktivitetsniveauet i begyndelsen af fjerde kvartal.
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
