UGENS UDVIKLING
Fred i Gaza og straftold til Kina
En stille uge på nøgletalsfronten på grund af den amerikanske nedlukning har ikke ændret det overordnede billede på de finansielle markeder – i hvert fald ikke før fredag, hvor ny straftold fra USA mod Kina fik markederne til at vende sydover.
Palæstinenserne vender hjem. Kilde: © Rizek Abdeljawad, Zuma/Ritzau Scanpix
I Europa kom EU-Kommissionens erhvervstillidstal ud en anelse bedre end ventet, men stemningen er fortsat afdæmpet, og der er endnu intet, der tyder på et solidt opsving. Samtidig fortsætter den politiske uro i Frankrig, hvor landet stadig står uden regering og uden en finanslov for 2026 – en situation, der gør det svært at skabe den stabilitet, som resten af euroområdet efterspørger. Det gav i øvrigt lidt sjælden medvind til den amerikanske dollar over for euroen.
Samtidig var der forsigtige tegn på, at en fredsaftale mellem Hamas og Israel kan være inden for rækkevidde – et signal, som markedet tog positivt imod, og som fik olieprisen til at falde en smule til under 60 USD pr. tønde.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | -2,42% | +11,42% |
| Nasdaq 100 | -2,27% | +14,27% |
| DAX (Tyskland) | -0,56% | +21,76% |
| Hang Seng (Kina) | -3,65% | +31,06% |
| C25 (Danmark) | +0,41% | -4,29% |
| SOXX (Semiconductors) | -2,85% | +25,18% |
| KWEB (Kinesisk tech) | -9,92% | +31,98% |
| PMINDI | +5,50% | +40,50% |
| 10-årig rente (US) | -0,14 pp til 4,05 | -0,59 pp |
| Olie (WTI Crude) | -3,25% til 58,90 | -17,03% |
| Guld | +3,08% til 4000 | +53,50% |
| Euro/Dollar | -0,70% til 116,31 | +11,77% |
| Bitcoin | -7,81% til 111.968 | +19,84% |
| Ethereum | -13,65% til 3847 | +15,34% |
Tid til status
Indimellem er det klogt at zoome ud fra de kortsigtede bevægelser i økonomien og se på, hvordan det helt overordnet står til. Vi har derfor forsøgt at give en kortfattet status på situationen i henholdsvis Europa og USA.
USA – vækst, vilje og vilkårlige renter
Den amerikanske økonomi fortsætter med at overraske på opadgående vis. Trods den politiske polarisering og et forår præget af usikkerhed omkring toldpolitikken under Trump har væksten vist sig bemærkelsesværdigt robust. Arbejdsmarkedet holder sig stramt, husholdningerne forbruger fortsat, og virksomhederne investerer i både produktion og infrastruktur. Dertil kommer de enorme offentlige investeringsprogrammer, som nu for alvor er ved at materialisere sig i konkrete byggeprojekter og teknologiske udbygninger over hele landet. Resultatet er et USA, der ikke alene undgår recession, men snarere accelererer ind i en ny industripolitisk æra.
Men under overfladen er billedet mere komplekst. Den økonomiske styrke udfordrer The Federal Reserve, som fortsat kæmper for at fastholde sin troværdighed som uafhængig institution. Det står mere og mere klart, at Trumps politiske pres på centralbanken vil blive massivt, og mange i Washington tager det for givet, at renten vil blive sænket – uanset inflationsudviklingen. Markedet priser allerede flere rentenedsættelser ind i 2025, og forventningen er, at den første kan komme tidligere end hidtil antaget.
På kort sigt er det positivt for risikovilligheden og aktiemarkedet, men det øger risikoen for, at inflationen vender tilbage i anden halvdel af næste år. Kombinationen af ekspansiv finanspolitik, protektionistisk handelspolitik og politisk styring af pengepolitikken er sprængfarlig, men investorerne vælger foreløbig at fokusere på væksten og den stærke indtjeningsdynamik.
Optimismen, som aktiemarkedet udviser, afspejler netop dette paradoks: troen på amerikansk innovation og kapitalisme er intakt – måske endda forstærket – selv om de institutionelle rammer er under pres. Det kan holde væksten oppe i 2025, men det sker på bekostning af økonomisk stabilitet og global tillid til det amerikanske system.
Europa – stagnation under overfladen
Mens USA viser økonomisk momentum, fremstår Europa stadig som den afdæmpede del af verdensøkonomien. Væksten er positiv, men marginal, og investeringslysten er fortsat lav. Hverken industrien eller forbrugerne viser tegn på egentlig fremdrift, og tillidsindikatorerne – herunder den seneste erhvervstillidsmåling – ligger fortsat under det historiske gennemsnit. Frankrigs politiske dødvande forstærker billedet. Landet har stadig hverken regering eller finanslov for 2026, hvilket hæmmer hele euroområdets evne til at agere samlet. I Tyskland fortsætter svækkelsen i industriproduktionen, og energipolitikken påvirker fortsat konkurrenceevnen negativt, mens Sydeuropa kæmper med lav produktivitet og stramme budgetter.
Samtidig befinder Den Europæiske Centralbank sig i en vanskelig balancegang. Referatet fra det seneste møde viser, at flere medlemmer gerne havde sænket renterne allerede nu, men små positive overraskelser i væksten og en fortsat usikkerhed om inflationsforløbet fik rådet til at vente. Alligevel er det tydeligt, at banken i praksis står klar til at handle, hvis væksten igen mister fart, eller hvis politisk uro breder sig. Inflationen ligger tæt på 2 %, og baseeffekter vil sandsynligvis trække yderligere ned i starten af 2025, hvilket giver råderum for rentenedsættelser i første halvår.
Men Europas udfordring er ikke kun pengepolitisk – den er strukturel. Kontinentet mangler investeringsdrivere, og hvor USA bruger industripolitik og subsidier til at genopbygge sin produktionsbase, bruger EU energi på interne regler og koordinationsproblemer. Den grønne omstilling har potentiale, men projekterne bremses ofte af nationale interesser og langtrukne godkendelsesprocesser. Resultatet er, at Europa halter bagefter både teknologisk og økonomisk, mens kapitalen søger mod de markeder, hvor politiske beslutninger omsættes hurtigere til realøkonomi.
Kort sagt: Europa står ikke stille – men det bevæger sig for langsomt. Der er ingen tegn på recession, men heller ingen dynamik, der kan løfte væksten markant. Det næste halve år bliver derfor afgørende: Enten får kontinentet gang i investeringerne og finder en fælles kurs, eller også risikerer vi, at forskellen mellem amerikansk og europæisk økonomi cementeres yderligere i 2025.
Guld passerer 4.000 dollar – et nyt symbol på usikkerhed
En af ugens mest bemærkelsesværdige bevægelser kom fra guldmarkedet, hvor prisen for første gang passerede 4.000 USD per ounce. Det skete som følge af en kombination af geopolitiske spændinger, stigende centralbankkøb og en fortsat søgen efter sikkerhed blandt investorer, der tvivler på de store valutaers stabilitet.
Særligt de asiatiske centralbanker – herunder Kina og Indien – har de seneste måneder øget deres guldreserver markant. Samtidig begynder flere investorer at se guld som en form for forsikring mod finansiel fragmentering: en verden, hvor dollaren langsomt mister sin ubestridte dominans, og hvor store økonomier i stigende grad handler i egne valutaer.
Selv om den psykologiske grænse på 4.000 USD i sig selv ikke ændrer de fundamentale forhold, sender den et stærkt signal om investorernes bekymring for både politisk stabilitet og centralbankernes fremtidige handlefrihed.
OpenAI og AMD i strategisk gigawatt-partnerskab
Den største nyhed fra teknologisektoren denne uge kom fra et helt andet sted – nemlig fra chipfronten. OpenAI og AMD annoncerede et flerårigt samarbejde om leverancer af hele 6 gigawatt AI-kapacitet fordelt over flere GPU-generationer. De første 1 GW skal leveres i anden halvdel af 2026 og vil bruge AMD’s nye Instinct MI450-chip.
Det bemærkelsesværdige er ikke kun størrelsen på aftalen, men også konstruktionen: OpenAI får ikke blot leverancer, men også warrants på op til 160 millioner AMD-aktier, svarende til omkring 10 % af det nuværende antal aktier. Disse warrants udløses gradvist, efterhånden som datacentre bliver idriftsat, og bestemte kursmål og milepæle opnås.
Med andre ord: OpenAI bytter delvis egenkapital for compute-kapacitet. Aftalen er designet til at give AMD forudsigelig efterspørgsel og OpenAI sikker adgang til hardware – samtidig med at incitamenterne bindes tæt sammen.
Strategisk betydning og markedsreaktion
For AMD betyder aftalen adgang til en fast, flerårig efterspørgsel, dybere indsigt i OpenAI’s tekniske roadmap og en reel mulighed for at vinde markedsandele i high-end-segmentet, der i dag domineres af NVIDIA. AMD’s ledelse kalder aftalen “tens of billions” i fremtidig omsætning og direkte positiv for indtjeningen.
For OpenAI handler det om risikospredning og kapacitetskontrol. Efter at have sikret sig mindst 10 GW gennem NVIDIA og arbejdet på det fireårige “Stargate”-projekt med Oracle og SoftBank, ønsker OpenAI at undgå at blive fanget i fremtidige flaskehalse. Power-infrastruktur og godkendelser er i dag det egentlige chokepoint i AI-udbygningen – ikke chipproduktion i sig selv.
Aftalen signalerer en ny fase i AI-kapløbet, hvor fokus flytter sig fra teoretisk regnekraft til brugbar, energiforsynet kapacitet. Den aktør, der kan levere driftssikre systemer med både hardware, software og strøm i balance, får en betydelig fordel.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 189,90. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 40,50% |
| Sidste 12 mdr. | 70,00% |
| Siden lancering | 141,20% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,7% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Underoverskrift
PMINDI fylder 2 år 🎉
Tak til jer alle – både investorer og NewDealers
Jeg er enormt stolt over det investeringsunivers, vi i NewDeal Invest har skabt i fællesskab med alle jer, der investerer i vores fonde, lytter til Aktieuniverset, læser vores nyhedsbrev og debatterer i Facebook-gruppen.
Tak for alle de søde beskeder, mails og samtaler undervejs 🫶
Inspiration fra Jylland
Jeg blev meget inspireret af to jyder i denne uge. Først torsdag aften, hvor vi havde et fælles webinar med CuraInvest, som mødte op med Jens Schjerning og Jens Kornbeck. Vi havde et godt webinar om makroøkonomi, herunder renter, inflation og forventninger til aktiemarkedet, teknologi og geopolitik.
Det afsluttende spørgsmål (fra en seer) var, om vi forventede, at der ville komme en korrektion i løbet af de næste måneder. Jeg sank lidt ned i stolen, og heldigvis tog Jens Schjerning teten og gav et klart og tydeligt bud – uden tøven, gardering eller indpakning. Jeg var dybt imponeret og fascineret.
Fredag fik jeg lov at se med på Mattias Khorooshis YouTube-video, hvor han interviewer NewDeal Invests egen Jesper Bæk. Mattias’ format er dejligt roligt, og man får tid til at reflektere undervejs og spejle sig selv i samtalens emner. Videoen giver et retvisende billede af den Jesper, jeg kender: en rolig, velovervejet investor med en imponerende viden om teknologi.
Jesper bliver sidst i videoen spurgt, hvordan det er at være investor, når nyhederne vælter ind og ofte peger i alle retninger, og mediernes overskrifter handler om katastrofer, kriser og problemer. Jesper svarer, at han synes, det er uproblematisk, fordi han ved, at han ved klart mere end afsenderen af artiklen eller eksperten, der interviewes i den 🙂
Det, som både Jens og Jesper viste her, er, at de har styr på det, de taler om – og derfor ikke kommer i tvivl, fordi andre ytrer noget modsatrettet. Det handler ikke om at tro, at man ved alt, men om at være sikker på det, man faktisk ved og kan.
Der kom i øvrigt et godt eksempel på det i denne uge: En nyhed om, at SEC (en offentlig myndighed i USA) har indledt en undersøgelse af AppLovin, som PMINDI er investeret i. AppLovins kurs faldt markant på nyheden. Jesper var først med informationen og delte den i NewDeal Invests interne kommunikation.
Jeg spurgte Jesper om hans vurdering, og hans konklusion var følgende:
“Jeg tror bare, de går virkelig langt – altså, der findes en gråzone i den industri, der altid har været der og altid har været ‘normal’ at bevæge sig i – og mit gæt er, at de bare maxer helt ud til kanten på så mange punkter som muligt.”
Det var i øvrigt også mit take. Markedet havde sendt aktien ned med 15 % på nyheden, så det repræsenterede en mulighed for at supplere en smule (dog begrænset, da AppLovin udgør 0,5 % af PMINDI). Vi kom ikke i tvivl om, hvad nyheden betød, eller hvordan vi skulle reagere.
Vi ved naturligvis ikke, hvad fremtiden bringer – det er noget ganske andet at forudsige – men vi kender AppLovin så godt, at nyheden passede fint ind i vores forståelse af virksomheden. Derfor kunne vi hurtigt vurdere, om markedet lavede en fejl, vi kunne udnytte.
Om at være sikker på, hvad man ved og kan – og de faldende markeder fredag aften
Fredag aften faldt markederne markant efter nyheden om, at Trump truer Kina med skærpede handelsbarrierer. Det var dog ikke en nyhed, der overraskede os. Vi har gennem det meste af 2025 været klare omkring – og offentligt delt – vores overbevisning om, at der ikke kommer en handelsaftale mellem USA og Kina, men derimod en form for kold krig. Helt konkret i April – noget der også fremhæves i webinar-optagelsen ovenfor.
Jeg ved også, at en kold krig allerede er priset ind i markedet af “smart money”, så der er ikke ændret noget materielt. Faldet i dag skal snarere ses som en tiltrængt korrektion efter en lang periode med stigninger, og det kan derfor sagtens fortsætte lidt endnu.
På kort sigt er markedet en stemmemaskine, mens det på langt sigt er en vægt. De virksomheder, der bliver tunge i fremtiden, er amerikanske teknologi-, produktions- og energivirksomheder.
Bliver handelsbarriererne et problem? Ja, de dæmper samhandlen og betyder, at den samlede globale økonomi vokser langsommere. Til gengæld får amerikanske virksomheder nu beskyttelse mod unfair konkurrence fra Kina, medvind fra faldende dollar og renter samt en massiv impuls fra de store investeringer, som Trump henter til USA.
Derfor er jeg overbevist om, at et fald i det amerikanske aktiemarked lige nu vil være en fejl af samme kaliber som udsalget af teknologiaktier i 2022.
Så her til aften har jeg det som Jens og Jesper: Jeg er slet ikke i tvivl. Jeg ved med sikkerhed, at vi ligger skarpt investeret – og jeg ved, hvad vi skal øge i, når markedet korrigerer.
Frygt for cirkulær økonomi i AI-økosystemet
Det er en længere snak – jeg taler en del om det i Aktieuniverset – men her kommer den helt korte version:
- Efterspørgslen på compute (AI-regnekraft) er voldsomt meget større end udbuddet. Produktionen af tokens (AI-forbrug) er allerede profitabel, og det står klart for branchen, at værdien, der skabes med tokens, betyder, at der er meget langt til, at udbuddet blot kan matche efterspørgslen.
- Det betyder, at efterspørgslen på chips, datacenter-infrastruktur, power land og energi slet ikke kan imødekommes af udbuddet.
- Derfor investerer alle de smarte investorer lige nu i chips, AI-infrastruktur, datacentre og energi. Det er Alphabet (Google), SoftBank, golfstaterne, Larry Ellison, NVIDIA – og generelt står de helt store investorer i kø for at positionere sig i dette felt.
En lidt fræk observation er, at de virksomheder, som almindelige investorer får mulighed for at købe ind i – f.eks. via First North – typisk er dem, som de store PE-investorer ikke har ønsket at investere i. Så den dag, almindelige mennesker får mulighed for at købe aktier i OpenAI, SpaceX eller lignende, kan vi måske begynde at bekymre os – men bestemt ikke nu, hvor smart money søger mod USA’s AI-økosystem.
Ingen tvivl om retningen
Der er absolut ingen i mit netværk, som er i tvivl om, hvor pengene skal være investeret de næste fem år. Vi ved også alle, at der kommer korrektioner undervejs – og det er vigtigt, at du, kære læser, forstår det samme. Pludselig falder de her aktier (og PMINDI) måske 30–70 %, men det ændrer ikke på, at jeg er helt sikker på, at det er AI-økosystemet, der vil give det bedste langsigtede afkast over de næste 3–5–10 år.
En sjov observation er, at de steder, hvor jeg især hører snak om “cirkulær økonomi” i AI, ofte er de selvsamme medier og eksperter, som tidligere er kommet med følgende – helt forkerte – vurderinger:
- At DeepSeek betød mindre efterspørgsel på chips.
- At toldtarifferne ville føre til inflation og undergang for den amerikanske økonomi.
- At europæisk økonomi stod stærkt.
- At AI betyder, at software er det nye guld.
- At man, på grund af høj P/E i S&P 500, kunne forudsige, at aktiemarkederne skulle falde (de får dog ret på et tidspunkt).
- At læren fra dot-com var, at man skulle holde sig fra teknologi (dot-com = Alphabet (Google), Meta, NVIDIA, Apple, Amazon, Netflix, Chewy osv.).
Jeg har det helt som Jesper: Jeg forstår AI-økosystemet langt bedre end afsenderne af diskussionen om “cirkulær økonomi”. Derfor skaber det her lige så lidt tvivl hos mig, som punkterne ovenfor gjorde. Tværtimod giver det mig optimisme – fordi det tydeliggør, at vi har en klar edge i NewDeal Invest.
Mit bedste investeringstip
Læg mærke til, hvilke kilder, medier og eksperter der faktisk skaber værdi for dig.
Hvis du solgte dine semiconductor-aktier, fordi du lyttede til en ekspert, der misforstod DeepSeek – eller fulgte en anden ekspert ind i softwareaktier tidligere i år – så bid mærke i, hvem eksperten var, og hvilket medie budskabet kom fra. Læg mærke til, om der er et mønster i det.
På den måde kan du med tiden kategorisere dine informationskilder i forskellige “kasser” og blive bevidst om, hvordan du skal bruge dem – og hvem du måske skal lade være med at lytte til næste gang.
DEN KOMMENDE UGE
Regnskabssæson
I den kommende uge begynder den amerikanske regnskabssæson for tredje kvartal, og som traditionen byder, er det bankerne, der åbner ballet. Tirsdag får vi regnskaber fra Citigroup, Goldman Sachs, Wells Fargo og BlackRock – og dermed det første egentlige pejlemærke for, hvordan virksomhederne klarer sig i en økonomi, der fortsat viser modstandsdygtighed, men hvor prissætningen på finansielle aktiver allerede ligger i den høje ende.
Det er især bankerne, der vil give de første fingerpeg om, hvordan kreditomkostninger, udlånsvækst og kundeaktivitet har udviklet sig i et miljø med lavere renter og solid økonomisk aktivitet. Investorerne vil også kigge efter tegn på, om de store amerikanske finanshuse mærker begyndende svaghed i arbejdsmarkedet – eller om forbrugerne fortsat holder hånden under økonomien.
Forbliver billedet af en “blød landing” intakt, kan denne regnskabssæson blive endnu en bekræftelse af, at amerikanske virksomheder fortsat formår at tjene penge i en verden præget af geopolitisk uro og politisk uforudsigelighed.
Markederne har de seneste uger indtaget en klassisk “vent og se”-position, og denne regnskabssæson bliver derfor et vigtigt reality check for investorer, der gerne vil have bekræftet, at indtjeningsvæksten kan bære de høje værdiansættelser.
Tredje kvartal har ellers været præget af stigende risikovillighed og en fortsat stærk realøkonomi – og det afspejles i analytikernes forventninger. I modsætning til det sædvanlige mønster, hvor konsensusforventningerne typisk justeres lidt ned gennem kvartalet, er forventningerne denne gang blevet hævet en smule. Det betyder, at barren for at “overraske positivt” er sat højere end normalt.
Alligevel er stemningen optimistisk: Indtjeningen i det amerikanske S&P 500 ventes at være vokset omkring 6 % i forhold til samme kvartal sidste år, men den faktiske vækst kan måske ende tættere på 10 %, når regnskaberne er gjort op – hvilket endnu en gang vil kunne løfte aktiekurserne.
Spændende, spændende!
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
