UGENS UDVIKLING
Markedsuro, renter og politisk usikkerhed
Efter en periode med afdæmpet optimisme på de finansielle markeder blev denne uge en påmindelse om, hvor hurtigt stemningen kan vende. Trods fredsaftalen i Gaza har geopolitik, bankuro og svækkede nøgletal igen skabt nervøsitet blandt investorerne. I USA er flere regionalbanker kommet under pres, mens den genopblussede toldkonflikt mellem USA og Kina har øget usikkerheden om vækstudsigterne. Samtidig har politisk uro i Frankrig og nye signaler om lavere renter i USA sat deres tydelige spor i markederne, som – trods alt dette – formåede at holde sig pænt oven vande mod slutningen af ugen.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +1,74% | +13,36% |
| Nasdaq 100 | +2,46% | +17,08% |
| DAX (Tyskland) | -1,69% | +19,70% |
| Hang Seng (Kina) | -3,97% | +25,86% |
| C25 (Danmark) | -0,12% | -4,39% |
| SOXX (Semiconductors) | +5,95% | +32,63% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +2,79% | +35,66% |
| PMINDI | -5,70% | +40,50% |
| 10-årig rente (US) | -0,05 pp til 4,00 | -0,64 pp |
| Olie (WTI Crude) | -2,97% til 57,54 | -19,50% |
| Guld | +5,97% til 4213 | +61,67% |
| Euro/Dollar | +0,45% til 116,55 | +12,00% |
| Bitcoin | -5,74% til 106.627 | +14,13% |
| Ethereum | -5,96% til 3879 | +16,41% |
Amerikanske regionalbanker vækker minder om 2023
Den seneste uges største markedsbegivenhed kom fra den amerikanske banksektor, hvor flere regionale banker igen oplevede markante kursfald efter stigende tab på erhvervsudlån og svækket indtjening.
Særligt banker med eksponering mod kommercielle ejendomme og mindre erhvervskunder blev hårdest ramt – hvilket hurtigt mindede investorerne om minibankkrisen i foråret 2023. De samme mekanismer er i spil: højere finansieringsomkostninger, stigende indlånsrenter og lavere efterspørgsel på lån.
Forskellen fra sidste år er dog, at kreditkvaliteten stadig vurderes som overordnet stabil, og de amerikanske myndigheder har denne gang reageret hurtigere. Federal Deposit Insurance Corporation (FDIC) har intensiveret tilsynet, og centralbanken har signaleret villighed til at yde likviditetsstøtte, hvis nødvendigt.
Der er derfor ikke umiddelbart tegn på systemiske problemer, men episoden har tydeliggjort, hvor følsom sektoren stadig er over for selv mindre forstyrrelser. For investorerne betyder det, at risikoappetitten igen er faldet, og at banksektoren fortsat fungerer som en indikator for det bredere økonomiske helbred i USA.
Faldende amerikanske renter og stigende politisk pres
De seneste uger har samtidig bragt markante bevægelser i obligationsmarkedet. Den amerikanske 10-årige statsrente er faldet til under 4 procent – det laveste niveau siden foråret 2024 – og futuresmarkederne indregner nu mellem fem og seks rentenedsættelser frem mod 2026.
Dette står i skarp kontrast til The Federal Reserve’s egne signaler, som fortsat er mere afdæmpede. Faldet i renterne afspejler både svækkede økonomiske nøgletal og et voksende politisk pres for at understøtte væksten.
Donald Trump har i flere taler kritiseret The Federal Reserve for at fastholde for høje renter og indikeret, at han vil udpege mere “vækstvenlige” medlemmer til centralbankens bestyrelse. Samtidig har dele af Kongressen fremlagt forslag om at ændre centralbankens mandat, så beskæftigelse og vækst vægtes højere i forhold til inflation. Det har fået markederne til at prissætte en mere ekspansiv pengepolitik – uanset om den nuværende økonomi reelt berettiger det.
Fald i olieprisen, mens guld fortsætter op
Den korte, midlertidige våbenhvile i Gaza blev modtaget positivt i olie- og råvaremarkederne, hvor frygten for en bredere regional konflikt nu er aftaget lidt. Oliepriserne er faldet til det laveste niveau siden august, og transport- og forsikringsomkostninger i Mellemøsten er begyndt at normalisere sig. Det reducerer presset på inflationen og bidrager til et mildere globalt prisbillede. Det er også interessant i forhold til USA, hvor det åbner en mulighed for flere rentenedsættelser – og derfor værd at følge tæt for særligt tech-investorer.
Guld fik en mindre korrektion fredag, men afsluttede ugen med en bemærkelsesværdig stigning på 6 % – den største ugentlige fremgang siden 2020. Prisen toppede over 4.380 dollar pr. ounce i løbet af ugen, inden den faldt tilbage til omkring 4.213 dollar. Stigningen drives af en kombination af faktorer: stigende spændinger mellem USA og Kina, forventninger om en rentenedsættelse fra The Federal Reserve i næste uge samt fornyet nervøsitet omkring de amerikanske regionalbanker.
Analytikere beskriver udviklingen som et “perfekt storm-scenarie” for det gule metal. Guld er steget over 60 % siden årets begyndelse, hjulpet af massiv centralbankefterspørgsel, en svækket dollar og lavere renter, der øger attraktiviteten af ikke-rentebærende aktiver. Kapitalstrømme til guld-ETF’er nåede desuden rekordniveauer i sidste kvartal, og ifølge Bank of America’s seneste Fund Manager Survey er guld nu det mest handlede aktiv i markedet – foran de såkaldte Magnificent Seven-aktier.
Fransk politik i frit fald
I Europa har uroen i Frankrig igen skabt bekymring om stabiliteten i eurozonen. Landets regering har i løbet af ugen stået over for endnu et mistillidsvotum, og premierministerens midlertidige tilbagetræden har forstærket billedet af politisk handlingslammelse. Bag konflikten ligger den langvarige kamp om finanspolitikken: Frankrig har nu haft mere end 50 år med underskud på de offentlige finanser, og den samlede statsgæld overstiger 110 % af BNP.
Suspenderingen af den upopulære pensionsreform – som skulle hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år – har givet midlertidig ro på gaden, men sendt et negativt signal til kreditmarkederne.
De franske statsrenter ligger nu over både spanske, portugisiske og græske niveauer, hvilket er usædvanligt i en europæisk kontekst. Ratingbureauer forventes at reagere med yderligere nedgraderinger, og flere investorer ser nu Frankrig som det svageste led i eurozonen.For EU og Den Europæiske Centralbank betyder det et voksende dilemma: hvor langt kan man strække solidariteten med et medlemsland, der hverken leverer reformer eller budgetdisciplin?
ASML og TSMC viser konkret AI-efterspørgsel
Ugens opdateringer fra ASML og TSMC gav det hidtil klareste billede af, hvordan den reelle AI-efterspørgsel udvikler sig – væk fra retorik og mod produktion. Begge selskaber viste, at momentum fortsat er intakt, men at flaskehalsene har flyttet sig fra litografi til nye områder som avanceret pakning og el-forsyning.
ASML rapporterede faste ordrer og fastholdt sin kortsigtede guidance, samtidig med at selskabet indikerede et sandsynligt fald i Kina-efterspørgslen næste år. Ordrebogen oversteg markedets forventninger før offentliggørelsen, hvilket fjernede bekymringen for, om efterspørgslen blot var drevet af hype. Tværtimod viste ordrerne sig at være reelle, og kunderne fortsætter med at reservere produktionskapacitet frem mod 2026–2027. Det reducerer risikoen for afbrydelser i efterspørgslen på udstyr og understøtter ASML’s serviceforretning.
TSMC leverede et rekordkvartal med indtjening over forventning og en salgsfordeling, der i stigende grad er koncentreret omkring avancerede chip-noder til AI og højtydende databehandling. Markedet reagerede positivt på begge regnskaber, især fordi klarheden i efterspørgselsbilledet oversteg frygten for kortsigtede udsving.
Begge selskabers resultater viste, at AI-overgangen bevæger sig fra pitch decks til power plants – fra visioner til konkret produktion og infrastruktur. Men samtidig er udfordringerne tydelige. For ASML handler risikoen om en kommende afdæmpning i Kina, mens TSMC står over for mulige forsinkelser i avanceret pakning og strømtilslutninger til datacentre. Flaskehalsene ligger nu ikke længere i litografien, men i hvor hurtigt nye fabrikker kan få strøm, tilladelser og tilstrækkelig packaging-kapacitet.
Samlet set har ASML og TSMC bekræftet, at AI-efterspørgslen fortsat accelererer, og at den største udfordring nu ligger i eksekvering: at levere værktøjerne, få chip-pakningen op i tempo og sikre den nødvendige energiinfrastruktur. Det er herfra, de næste kvartalers vækst og risiko vil blive afgjort.
Hør mere i ugens episode af Aktieuniverset
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 181,90. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 34,80% |
| Sidste 12 mdr. | 57,40% |
| Siden lancering | 131,40% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,5% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Mit take på de faldende markeder
Den udløsende årsag til kursfaldene torsdag og fredag er usikkerheden omkring de amerikanske bankkunders evne til at tilbagebetale deres lån – og frygten for, at bankerne har engageret sig i cirkulær finansiering, som minder om subprime-krisen. Derudover har der gennem hele 2025 kørt en fortælling om, at indeks er overvurderet, når man ser på P/E-værdier.
Kort sagt mener jeg, at det er helt misforstået at bruge P/E-analyser til at vurdere, om et indeks er dyrt eller ej.
Køber man en malkeko, kan man ikke bruge kiloprisen til at afgøre, om koen er billig eller dyr – man må forstå, hvor meget mælk den kan producere i fremtiden. På samme måde skal aktiemarkedets prissætning afspejle den fremtidige indtjening. AI og Donald Trump har på ét til to år fundamentalt ændret forventningerne til, hvad virksomhederne i Nasdaq kan tjene fremover – og derfor skal “kiloprisen” på indeks også være anderledes.
Men markederne kan sagtens falde alligevel, fordi markedet på kort sigt fungerer som en voting machine.
I 2022 faldt teknologiaktier med 60–80 %, hvilket siden har vist sig at være en massiv fejl – eller en omvendt boble – illustreret ved, at disse aktier sidenhen er steget voldsomt. I foråret i år gik det galt igen: markederne misforstod USA’s finanspolitiske linje, eksperterne stod i kø med dommedagsprofetier, og aktierne faldt kraftigt – med teknologi i spidsen. Igen faldt teknologiaktier alt for langt, hvilket har bidraget til, at PMINDI er fordoblet på blot et halvt år.
Kan vi se store irrationelle udsalg af teknologiaktier igen? Ja, i den grad – men jeg tror, det er blevet for svært at misforstå USA’s økonomiske politik eller AI’s betydning for accelerationen i amerikansk økonomi.
Derfor er jeg ikke videre bekymret for en større nedtur.
En god teknologiinvestor forstår, hvad man ejer
Jeg er superstolt af debatten i Aktieuniversets Facebook-gruppe, fordi gruppen emmer af forståelse for investering i teknologiaktier. Der er en ro og en accept af volatiliteten. Folk forstår, hvad de ejer – og det giver roen. Hos NewDeal Invest taler vi hele tiden om det: i vores disclaimere, i podcasten og i opslagene. “Husk nu, at teknologiaktier falder mere, når markedet falder – og bagefter stiger de mere end markedet. Når man ved det, kan man planlægge efter det.”
Som forvalter af PMINDI prøver jeg ikke at gætte markedsretningen. Privat er jeg blot fuldt investeret i PMINDI uden at handle ind og ud. Men i selve forvaltningen er jeg naturligvis opmærksom på, at nedturene kan komme pludseligt. Aktuelt er PMINDI over 15 % kontant og dermed positioneret til at kunne købe op i de aktier, der falder mest.
For mig betyder dage med voldsomme markedsbevægelser mange timers forvaltningsarbejde – for det er netop i disse dage, mulighederne opstår. De store bevægelser kan udnyttes til at justere positionsstørrelser i porteføljen.
Fokus er at fylde på de aktier, der har det største kortsigtede potentiale, og det er netop i disse perioder, jeg som aktiv forvalter kan skabe mest værdi ved at forstå, hvad der foregår.
Jeg gentager det lige, for det er vigtigt: “De her voldsomme ned-dage er de dage, som skaber allermest værdi for jer investorer i PMINDI.”
Årsagen er, at både kortsigtede og langsigtede nedbevægelser ofte skyder langt over mål – drevet af nyheder og overskrifter – og resulterer i, at den type investorer, vi hos NewDeal Invest kalder turister, går i panik og sælger, fordi de bliver usikre på, om investeringscasen er gået i stykker.
En turist er – i vores terminologi – en investor, privat såvel som professionel, der ikke forstår teknologivirksomheden fuldt ud, men som er med på grund af hypen og typisk kan en håndfuld oneliners om selskabet. Der er intet ondt i det, men det er en fast del af vores proces at holde øje med investorsentimentet – blandt andet ved at følge, hvad turisterne taler om og investerer i.
Den gode teknologiinvestor derimod er en teknologinørd med en umættelig nysgerrighed, som ender med at forstå virksomhederne bedre end markedet. Den forståelse betyder, at han/hun ikke bliver usikker, selvom medierne forsøger at frame potentielle katastrofer i jagten på klik.
Som et fun fact er shortrapporter faktisk værdiskabende for PMINDI, fordi vi ved, hvad vi ejer – og ofte kan udnytte markedets overreaktion til at købe op. Det hjælpes yderligere af PMINDI’s diversificerede tilgang, som gør det muligt at fordoble for eksempel dLocal fra 0,3 % til 0,6 % af porteføljen uden, at den øgede varians trækker væsentligt negativt i den anden retning. Hvis man derimod øger en position fra 5 % til 10 %, stiger variansen uproportionelt mere, hvilket påvirker det langsigtede medianafkast negativt.
Derfor har vi en matematisk fordel med vores brede diversificering – den gør det muligt at udnytte vores dybere forståelse af teknologivirksomhederne til at skabe værdi, når markedet overreagerer.
Teknologinørd eller økonom – hvad gør forskellen?
Hvad er i praksis forskellen på at have en teknologinørd og en økonom som forvalter?
Som teknologinørder taler vi konstant om den teknologiske fremtid. Lige nu handler vores samtaler om fysisk AI, tokens, gigawatt, performance pr. watt, custom silicon vs. GPU’er, open source vs. closed source og vertical integration. Når vi ser på specifikke virksomheder, diskuterer vi teknologiroadmaps, konkurrence og relativ konkurrencekraft. Kort sagt – vores fokus er naturligt rettet mod fremtiden.
Vores forståelse af teknologi betyder, at fremtiden overordnet set er forholdsvis nem at forudsige (selvkørende teknologi, vibecoding, atomkraft osv.), men at fremtiden for den enkelte virksomhed er umulig at forudsige.
Derfor ved vi også, at det er spild af tid at forsøge at udregne virksomheders økonomiske fremtid i detaljer.
Økonomer siger derimod ofte, at fremtiden er umulig at forudsige – men alligevel har de en klar holdning til, om en teknologiaktie er “dyr” eller “billig”. De bruger begreber som P/E og cashflow, sammenligner tallene på tværs af virksomheder og vurderer derefter, hvilke aktier der er for dyre eller for billige.
Kan du se, hvad der sker her? Teknologinørderne – som faktisk forstår kompleksiteten i fremtiden – mener ikke, at man kan forudsige virksomhedernes fremtidige indtjening med rimelig præcision. Alligevel kommer der ofte en økonom forbi, måske uden særlig teknologiforståelse, og bedømmer, om en teknologiaktie er billig eller dyr.
En sådan vurdering forudsætter jo netop, at man har en solid antagelse om den fremtidige indtjening.
Tag for eksempel Tesla: mange, som ikke ved noget særligt om fysisk AI, har alligevel en mening om, hvorvidt aktien er dyr eller billig – helt uden mulighed for at vurdere, hvordan Teslas økonomi ser ud om fem år. Det samme gælder NVIDIA: vi ved reelt intet om de chipgenerationer, der ligger bare to til tre år ude i fremtiden, så hvordan kan man tale om “billig” eller “dyr”?
Som teknologinørd tænker man ofte: held og lykke med det der. Og som forvalter af PMINDI ligger vi tålmodigt på lur – klar til at udnytte næste gang markedet sælger ud, blot fordi P/E-værdien ser “for høj” ud.
Sådan gør vi i NewDeal Invest
Helt grundlæggende to ting:
- Vi investerer i de teknologivirksomheder, der har den bedste teknologi – og vi investerer naturligvis mest i de selskaber, der har det største potentiale og den laveste risiko.
- Når sentimentet er meget positivt, reducerer vi positionerne. Når sentimentet er negativt, øger vi dem.
Læg mærke til, hvor anderledes denne tilgang er. Mens de fleste fokuserer på at finde den “korrekte” værdisætning, erkender vi, at det i praksis er umuligt – og handler i stedet opportunistisk imod sentimentet, når vi vurderer, at vi forstår virksomheden bedre end markedet.
Vores risikostyring er også anderledes
Klassisk investeringsteori definerer kortsigtede kursudsving som “risiko”. Matematisk set giver det mening, fordi kortsigtede investorer oplever kursudsving som varians – og derfor bør de holde sig til valueaktier, som er mindre volatile.
Som langsigtet investor giver det imidlertid meget lidt mening at betragte kursudsving som risiko.
Som Jesper Bæk og jeg beskriver i Den lille guide til investering i teknologiaktier, er store udsving forventelige for teknologiaktier, fordi virksomhedernes fremtid er usikker – og fordi værdisætningen, som beskrevet ovenfor, er både umulig og usikker.
Som langsigtet investor vil man derimod gerne betale en høj værdisætning for de virksomheder, der har den bedste markedsposition, den stærkeste ledelse og den mest avancerede teknologi. Det er typisk disse virksomheder, der vinder – år efter år.
Den risiko, vi i NewDeal Invest styrer efter at reducere, er derfor den langsigtede risiko: om virksomheden lykkes eller fejler. Det står i skarp kontrast til klassisk investeringsteori, hvor “risiko” typisk defineres som kortsigtede kursudsving.
Som langsigtede investorer elsker vi faktisk, når markedet konstant skifter mellem frygt og optimisme – for det giver os mulighed for at handle modsat sentimentet: Vi køber af “turisterne”, når frygten er størst, og sælger til “turisterne”, når optimismen tager over.
Om PMINDIs risiko
Klassisk tænkende investorer vil sige, at risikoen er høj i PMINDI, fordi kursen svinger. Som forklaret ovenfor er kursudsving imidlertid et vilkår, når man investerer i teknologiaktier — og derfor skal man ikke investere i PMINDI, hvis man ikke er langsigtet. Alternativt skal man øve sig i at sælge, når optimismen er stor, og købe igen når pessimismen raser i markedet.
Den risiko, som i min optik betyder noget for den langsigtede investor, ligger primært i, om de temaer, vi investerer i, lykkes på den lange bane. Dette fordi porteføljen er så bredt diversificeret, at den selskabsspecifikke risiko er reduceret ganske betydeligt.
DEN KOMMENDE UGE
PMI’er, beskæftigelse og tech-regnskaber
Selv uden adgang til amerikanske nøgletal i de forgangne uger bliver den kommende uge rig på data, der kan give et nyt pejlemærke for både vækst og stemning i økonomierne på begge sider af Atlanten.
Det mest centrale bliver de europæiske PMI-tal – indkøbschefernes vurdering af den aktuelle og forventede aktivitet – som offentliggøres fredag. PMI-indekset har historisk vist sig som en af de mest pålidelige ledende indikatorer for BNP-udviklingen, og Den Europæiske Centralbank følger tallene tæt.
De seneste måneder har ECB’s prognoser lagt op til en gradvis forbedring i væksten gennem vinteren, og ugens tal vil vise, om den vending endelig er begyndt. Forventningen blandt analytikere er, at aktiviteten i servicesektoren fortsat vil ligge under neutralzonen, mens fremstillingssektoren kan vise de første tegn på stabilisering.
På globalt plan vil der også blive holdt nøje øje med de amerikanske inflationstal, som – efter flere ugers udsættelse på grund af den midlertidige nedlukning i Washington – nu ventes offentliggjort fredag.
Inflationen ligger fortsat et godt stykke over The Federal Reserve’s målsætning, og tallene kan få betydning for, hvor hurtigt markedet fortsat indregner rentenedsættelser i 2026. Dagen inden kommer de amerikanske PMI-tal, der – i modsætning til de officielle nøgletal – indsamles privat og derfor ikke har været påvirket af nedlukningen.
De ventes at vise en afdæmpet, men fortsat positiv vækst i både industri og servicesektor.
Ugens anden store begivenhed bliver regnskabssæsonens næste bølge, hvor flere toneangivende amerikanske teknologi- og industrivirksomheder offentliggør deres resultater for tredje kvartal.
Mandag rapporterer Intuitive Surgical og Verizon, mens tirsdag byder på en bred vifte af store selskaber, herunder AT&T, IBM, GE Vernova og Thermo Fisher Scientific. Torsdag bliver særlig interessant for teknologiinvestorer, når Roku, Intel og Seagate ventes at rapportere. Især Intel’s og Roku’s resultater kan blive markedsdrivende, da de fungerer som indikatorer for både hardwarecyklussen og udviklingen i streamingsektoren.
Samlet set bliver uge 43 dermed en af de mest data- og regnskabstunge uger i oktober.
PMI-tallene vil give svar på, om europæisk økonomi endelig viser tegn på fremgang, mens de amerikanske inflationstal vil afgøre, om det nuværende rentefald har fået for meget forspring. Samtidig vil regnskaberne sætte tonen for resten af kvartalet, hvor investorerne i stigende grad fokuserer på realøkonomisk momentum frem for centralbankens signaler.
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
