UGENS UDVIKLING
Oracle skabte optimisme
Aktiemarkederne sluttede ugen i klar fremgang, drevet af forhåbninger om lavere renter i USA og fornyet optimisme omkring teknologiaktier. Især Oracles markante kursstigning trak de amerikanske indeks til nye rekorder og løftede også stemningen i Europa. Den gode stemning har vi også kunne mærke i NewDeal Invest med meget tilfredsstillende afkast til følge.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +1,57% | +12,17% |
| Nasdaq 100 | +1,86% | +13,66% |
| DAX (Tyskland) | +0,43% | +19,03% |
| Hang Seng (Kina) | +3,82% | +31,55% |
| C25 (Danmark) | -0,44% | -6,63% |
| SOXX (Semiconductors) | +3,48% | +17,65% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +5,70% | +39,57% |
| PMINDI | +7,30% | +21,30% |
| 10-årig rente (US) | -0,03pp til 4,06 | -0,51 pp |
| Olie (WTI Crude) | +1,33% til 62,69 | -11,69% |
| Guld | +2,03% til 3686 | +41,45% |
| Euro/Dollar | +0,16% til 117,32 | +12,74% |
| Bitcoin | +3,56% til 115.500 | +23,62% |
| Ethereum | +6,81% til 4272 | +38,11% |
ECB holder renten uændret – men åbner en sprække for fremtidige sænkninger
Den Europæiske Centralbank (ECB) valgte, som ventet, at holde renten uændret på deres møde i denne uge. Renten ligger fortsat på 2 %, og i Danmark følger Nationalbanken med en rente på 1,6 %. På overfladen skete der altså ikke noget nyt – men under pressemødet efterlod ECB’s formand Christine Lagarde alligevel markedet med et lille strejf af tvivl: Bankens egne økonomer vurderer nu, at inflationen i eurozonen i 2027 vil være 1,9 %. Det lyder umiddelbart som en detalje, men i en verden, hvor ECB’s mål er præcis 2 %, rejser det spørgsmålet om, hvorfor prognosen ikke rammer målet – og om der måske bliver behov for at give økonomien et lille ekstra skub med endnu en rentenedsættelse.
Lagarde forsøgte at nedtone betydningen og forklarede, at 1,9 % er “meget tæt på 2 %”. Men flere iagttagere hæftede sig ved, at hvis det virkelig var så tæt på, hvorfor så ikke blot melde 2 % ud? For markederne skaber det en form for dobbelthed: På den ene side taler det for, at ECB kunne sætte renten ned igen, men på den anden side er der bekymring for, om en for hurtig lempelse vil puste til inflationen, netop som virkningen af tidligere rentenedsættelser stadig er på vej gennem økonomien. Pengepolitik virker nemlig med forsinkelse – typisk 6-12 måneder – og derfor kan en for hurtig sænkning ende med at give bagslag senere.
Dilemmaet bliver ikke mindre af, at der samtidig er fuld gang i finanspolitikken i Tyskland, hvor staten bruger mange penge for at få gang i væksten. Den slags kan også skabe inflation og gør det sværere for ECB at lempe yderligere. Konklusionen blev derfor, at man nok må vænne sig til et længerevarende renteniveau tæt på det nuværende – og at ECB for nuværende mest af alt forsøger at købe sig tid, mens de afventer nye data.
Højere inflationstal og svagere jobmarked skaber spænding før rentemøde i Federal Reserve
I USA har markederne i denne uge haft blikket stift rettet mod nye tal for inflation og arbejdsmarked. Inflationen for august kom ud en smule højere end ventet, mens antallet af nye ledige steg markant. Kombinationen af vedvarende prisstigninger og tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at køle af, placerer den amerikanske centralbank i en vanskelig balanceakt.
I flere måneder har The Federal Reserve været tøvende med at sænke renten af frygt for, at inflationen ville blusse op igen. Men nu, hvor flere indikatorer peger på svækkelse i jobmarkedet, er argumentet for at lette foden fra bremsen blevet stærkere. De fleste venter, at The Federal Reserve på næste uges møde vil sænke renten med et kvart procentpoint. Enkelte har endda spekuleret i en større nedsættelse, men det vurderes som usandsynligt – især fordi det kunne blive tolket som et tegn på panik.
Samtidig lurer en anden usikkerhed i baggrunden: Det politiske pres på centralbanken. Trump ventes at forsøge at indsætte flere loyale stemmer i The Fed’s rentekomité – hvilket kan føre til større rentenedsættelser, end banken selv ønsker. Det kan ironisk nok ende med at få de lange renter til at stige, fordi investorerne så vil kræve en højere risikopræmie for at låne penge til staten. Det hele gør næste uges rentemøde til et af de mest spændte i lang tid – ikke fordi selve beslutningen ventes at overraske, men fordi ordene omkring den kan flytte markederne markant.
Storbritannien i problemer
Mens Europa og USA kæmper med deres egne dilemmaer, har Storbritannien listet sig tilbage på investorernes bekymringsliste. Landet har oparbejdet en meget stor statsgæld og kæmper med lav strukturel vækst, hvilket giver et dobbelt problem: Der er for få penge i statskassen, og udgifterne til renter æder en voksende del af budgettet. Samtidig er det politisk svært at hæve skatterne yderligere – de ligger allerede højt – og de fleste områder af den offentlige sektor er så pressede, at nedskæringer vil være meget upopulære.
Sundhedssystemet kræver store investeringer, og pensionsudgifterne vokser hurtigere end i mange andre lande, mens pensionsalderen ikke stiger tilsvarende. Det efterlader meget lidt manøvremulighed for regeringen, som skal præsentere et nyt budget i løbet af efteråret. Markederne holder skarpt øje: Hvis de ikke ser tegn på en troværdig plan, kan renterne på britisk statsgæld hurtigt stige.
Konjunkturmæssigt ser billedet heller ikke for lyst ud. Arbejdsmarkedet er begyndt at vise svaghedstegn, og samtidig ligger inflationen stadig for højt. Det har fået investorerne til at nedtone forventningerne om, hvor hurtigt Bank of England kan sætte renten ned. Der er rentemøde i næste uge, men da det er et af de mindre møder uden tilhørende økonomiske prognoser, ventes der ikke ændringer endnu. Fokus vil i stedet være på signalerne om fremtiden.
Oracle ændrer perspektiver
Onsdag aflagde Oracle regnskab og dét kom til at flytte en del både på Oracle-aktien, så vel som en lang række andre AI-aktier. For at forstå årsagen, må vi lige træde et skridt tilbage og kigge på det seneste års tid, hvor AI primært har været fortalt som en software-revolution drevet af chips – en historie om gennembrud i modeller og den hardware, der muliggør dem. Men Oracles regnskab flyttede fortællingen og ramte i stedet markedet som begyndelsen på en fysisk infrastruktur-udrulning. Investorerne begynder i stigende grad at betragte AI-bølgen mindre som en række nye produkter og mere som en kapitaltung transformation på linje med opbygningen af jernbaner eller elnet. Den mentale omstilling er betydningsfuld: Når markederne opfatter en mulighed som infrastruktur frem for innovation, skifter tidshorisonten. De bliver mere villige til at acceptere enorme startinvesteringer og belønner skala frem for hastighed. Hvis den tankegang for alvor får fodfæste, kan det markere begyndelsen på et nyt kapitel i AI-investeringerne – hvor væksten ikke længere måles i kvartalsvise resultater, men i flerårige udbygningskurver.
Vi går meget mere i dybden i med ugens tech-nyheder i Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 163,85. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 21,3% |
| Sidste 12 mdr. | 61,3% |
| Siden lancering | 108,5% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,2% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Hvilken uge!
Porteføljen er steget 7,3% på en uge, hvilket bringer os op på 21,3% år til dato og hele 61,3% de seneste 12 måneder. Det er vi naturligvis meget stolte af – og det understreger, at udviklingen i dollarkursen ikke er en afgørende hindring for afkastet, når man er investeret i de rigtige selskaber. Dollaren kan i fremtiden give os yderligere medvind, men det er ikke dér performance skabes.
Teknologi har været et vigtigt tema, men vores resultater kan ikke alene tilskrives medvind i sektoren. Sammenligner man med andre danske teknologifokuserede investeringsforeninger, er vores totalafkast (kurs + udbytte) hele 32,4% højere end den næstbedste over de seneste 12 måneder – og 14% bedre i år (21,3% vs. 7,3%). (Kilden er Nordnets liste over investeringsforeninger og totalafkastdata fra Fundmarket.dk).
Husk dog, historisk performance er ingen garanti for fremtidig afkast.
AI-datacenter-infrastruktur brager op
Microsofts aftale med Nebius og sidenhen Oracles overraskende bullish prognoser har givet hele segmentet et kraftigt løft. Når et område i markedet bliver meget populært, tager vi løbende lidt gevinst hjem og roterer provenuet ind i mindre populære segmenter, som vi har stor tro på. Lige nu roterer jeg ind i tre områder:
- Tesla
- Blockchain-industrien
- Powerland
Tesla
Alle i mit netværk ved, at Elon Musks virksomheder er noget særligt. Han er vores generations mest exceptionelle ingeniør, og hans selskaber tiltrækker det allerbedste talent. Vi har – ligesom mange kolleger – holdt en forholdsvis lav Tesla-position, fordi markedet længe har fokuseret på bilforretningen og politisk støj frem for AI-forretningen og energidelen. Jeg vurderer, at tiden nu er inde til at øge eksponeringen: negativiteten fra “gruppe 3” (eksperter, som oftest tager fejl om teknologi) fylder mindre, sentimentet er ved at vende – og vi tør simpelthen ikke længere kun have en lille Tesla-position. Man kan godt sige, vi har fået FOMO på Tesla.
Blockchain-industrien
Jeg vil ikke gå i dybden her, da vi har dækket det indgående i både podcasten og Facebook-gruppen de seneste måneder. Men jeg kan konstatere, at interessen nu også begynder at brede sig til “gruppe 3”, og det vil betyde stigende kapitaltilførsel til sektoren.
Powerland
Nebius, CoreWeave, Core Scientific, IREN og Cipher Mining er blandt de mest kendte aktier vi har udvalgt, og vi har dertil suppleret med selskaber som TeraWulf og Bitfarms. Som nævnt i podcasten skal man passe på med at jage “den næste IREN”, men PMINDIs brede diversificering gør, at vi kan tage små, målrettede bets. For eksempel fylder TeraWulf kun 0,23% af porteføljen. Disse små positioner giver os mulighed for at være relativt aggressive, når risk/reward ser attraktiv ud – uden at porteføljens samlede resultat bliver ødelagt af enkeltstående udsving. (Læs vores bog Den lille guide til investering i teknologiaktier for mere kontekst).
Mit allerbedste investeringsråd
Læg mærke til hvem der skaber værdi for din portefølje – og hvem der får dig til at lave tabsgivende handler eller misse muligheder.
Et af mine største aktiver er mit netværk. Gennem årene har jeg lyttet til mange kloge og overbevisende stemmer – og til de mere subtile og underspillede. Men i stedet for at vurdere folk på deres retoriske evner eller medieopbakning, har jeg systematisk registreret, hvad der skete med mit afkast, når jeg handlede på deres input. Det handler ikke om, hvem der lyder klog, men om hvem der faktisk virker.
Ved at evaluere kilderne på deres reelle effekt har jeg kunnet skærpe vores porteføljer og øge effektiviteten i arbejdet. Jeg tror, mange danske investorer kunne have gavn af at gøre det samme: notér, hvilke kilder der konsekvent bidrager positivt, og hvilke der skader din performance.
Det klassiske råd er at skrive ned, hvorfor man købte en aktie. For de fleste investorer er det dog endnu mere værdifuldt at skrive ned, hvem der overbeviste én om købet, og via hvilket medie man fik inputtet. Det kan være en bestemt ekspert, en podcast, en artikel eller en LinkedIn-opdatering.
Eksempler
- I foråret valgte du at købe softwareaktier (i stedet for AI-infrastruktur). Det viste sig at være en dårlig beslutning. Beslutningen kom næppe fra dig selv, men var inspireret af artikler af tvivlsom karakter. Når du noterer det, bliver du bevidst om, at du skal være varsom med at lade dig påvirke af netop denne kilde.
- Ligeledes valgte du i foråret at undlade køb af amerikansk teknologi, fordi ekspert A og B i lokalavisen skrev, at Shiller P/E på S&P 500 var høj og kunne indikere en boble á la dotcom. Det råd har indtil videre vist sig at skade porteføljen.
To eksempler på ekspertholdninger, som har fyldt i medierne – og som i bagklogskabens lys har haft negativ effekt på din portefølje. Det afgørende er at følge med i, om det blot var en enlig svale, eller om disse kilder gentagne gange leder til samme udfald.
Konsensus kan være overbevisende – men farligt for dig som investor
Der opstår ofte situationer, hvor medier og eksperter er helt enige. Som investor kan man så føle sig “sikker” på budskabets rigtighed og værdi. Men metodisk kan det være øjenåbnende at registrere, om konsensus faktisk skaber værdi – eller det modsatte.
De bedste investeringsmuligheder opstår ofte, når alle eksperter tager fejl, fordi hele markedet dermed er fanget på den forkerte side af en handel. Nylige eksempler på konsensus-takes i teknologi, som har vist sig at være forkerte:
- “DeepSeek betyder lavere efterspørgsel på AI-infrastruktur.”
- “AI bliver guldægget for softwarevirksomheder.”
- “ASML to the moon.”
- “En høj P/E på S&P 500 betyder, at man skal undgå amerikansk teknologi.” (Den historie gentages kvartal efter kvartal, år efter år – lav en note næste gang netop dén overskrift holder dig fra at købe amerikansk tech).
Jeg har selv eksperter, jeg bevidst følger – ikke for at tage imod deres råd, men fordi de fungerer som et ret præcist spejl på konsensus. Når jeg kender konsensus, kan jeg bruge det aktivt til at undervægte den og lede efter muligheder for at bette den anden vej. På den baggrund har vi fx haft succes med at undervægte softwaresegmentet og i eToro-porteføljen helt sælge ud af Confluent og GitLab.
Der er dog også medier, jeg vurderer giver en reel edge. Et eksempel er Danske Bank: når de melder ud, at de kan lide et bestemt segment (senest sundhed), justerer jeg ofte bias i min forvaltning en smule i samme retning. Min erfaring er, at de har en tendens til at ramme plet.
En kategorisering af eksperter og medier – til inspiration
Her er mine kategorier af eksperter og medier samt, hvordan jeg selv bruger informationen i praksis. Prøv, mens du læser, at overveje hvor dine egne informationskilder passer ind – og brug det næste år på at blive helt skarp på, hvem der er hvem i dit nyhedsflow:
1. Eksperter, jeg kan investere på ryggen af
Det er personer, jeg kender godt – enten personligt eller gennem deres proces og setup. De tænker selvstændigt, arbejder ud fra first principles og har en klar sans for risk/reward (selvom de ikke altid rammer plet). Når jeg investerer på baggrund af disse eksperter, er mit arbejde primært at vurdere, om casen passer i mit univers og matcher min egen risk/reward.
2. Eksperter, som repræsenterer konsensus
De tænker som de fleste, ofte med store modeller og mange nøgletal – men uden en differentieret brancheforståelse. De giver mig indsigt i, hvad konsensus i markedet er, men jeg kunne aldrig drømme om at følge dem blindt. Til gengæld kan det være ekstremt profitabelt, når man finder situationer, hvor de tager fejl, fordi konsensus typisk resulterer i enten for høje (fx ASML) eller for lave prissætninger (fx Tesla).
3. Eksperter, som ofte tager fejl i teknologi
Teknologiområdet vrimler med dårlige takes. Fx at DeepSeek ville reducere chip-efterspørgslen, at AI primært ville gavne software, eller at man skulle undgå amerikanske tech-aktier pga. P/E-niveauer. Disse eksperter er alligevel vigtige at følge, fordi de repræsenterer store dele af markedets volumen. De kan drive kurserne voldsomt – selv når de tager fejl.
Vi så det i 2022, hvor konsensus var at satse på “kvalitetsaktier” og undgå uprofitable tech-selskaber. Netop dér lå en af de største muligheder i nyere tid. Men man skal respektere de kræfter: Carvana faldt fx til $5, selvom casen var intakt, og Tesla har i perioder været massivt undervurderet pga. konsensus-fortællingen om “bilfabrik + dårlig ledelse”.
4. Medier, som taler til følelser (clickbait)
Denne type medier retter sig mod retail og har ringe værdi for professionelle. Men de er interessante, fordi de afslører, hvad den mindre sofistikerede del af markedet gør. Novo Nordisk er et godt eksempel: positiv dækning holdt kursen oppe længe, senere vendte narrativet, og så blev aktien igen interessant.
Hos NewDeal Invest bruger vi aktivt denne viden. ASML har fx været konsensus-long både i medier, på sociale medier og blandt “fejl-eksperterne”. Derfor har vi holdt en lav position og er stadig forsigtige, indtil konsensus for alvor slipper casen.
5. Medier med bias
Alle medier har bias – politisk eller markedsmæssigt. Bloomberg er et eksempel med tydelig politisk bias, men jeg lytter dagligt, fordi det giver et vigtigt perspektiv. All-In podcasten er et andet eksempel, hvor de fire værter har meget forskellige politiske og faglige ståsteder – og netop den diversitet giver værdi.
Mange danske medier har en bias mod at advare om bobler og crashes i tech. Det betyder, at investorer ofte skræmmes væk, netop når der opstår store købsmuligheder. Palantir er et godt eksempel: masser af historier om høje P/E og bobler – meget lidt om den underliggende teknologi. Nedturene på 30–70% fylder i medierne, mens opturene på 50–100% ofte reduceres til “meme”-narrativer.
Tænk over dette
Læseren kan med fordel overveje, hvilke medier og eksperter man lyttede til, hvis man solgte tech eller undlod at købe tech på disse tidspunkter:
- Tech-crashet i 2022
- Nedturen i august 2024
- DeepSeek-nedturen i januar 2024
- “Boblesnak” baseret på P/E-analyser på indeks i februar 2025
- Udsalget pga. fortællingen om tariffer og “økonomisk armageddon” i marts-april 2025
- Endnu en omgang P/E-boblesnak i sommeren 2025
- Historien om, at et forventet dollarfald skulle få os til at investere i danske eller europæiske aktier
For fuldstændighedens skyld kan man også spørge sig selv: Hvilke medier lyttede man til, hvis man købte tech på toppen i 2020–21?
I 2020 havde jeg en megafon i medierne. Jeg sagde: ”Vær langsigtet investeret i teknologi.” Men i 2022 – hvor tech-aktier repræsenterede en generationel købsmulighed – var min megafon væk. Retailinvestorer blev i stedet mødt med konsensus-fortællingen om, at vi havde været igennem en boble og en mani, og at “fornuften” nu var at holde sig til kvalitetsvirksomheder (= ikke uprofitable tech-selskaber).
Jeg møder stadig investorer, som er sure på mig over det, de købte i 2020. Men problemet var i langt mindre grad købet i 2020 – og i langt højere grad, at de ikke supplerede i 2022 eller måske endda solgte i 2022, netop da mit råd om at være langsigtet investeret i teknologi var mere rigtigt end nogensinde.
Og det er præcis derfor, jeg mener, at mit vigtigste råd til alle investorer er: bliv bevidste om hvilke medier og eksperter, der faktisk påvirker jeres portefølje i en positiv retning – især når det gælder teknologieksponering.
DEN KOMMENDE UGE
Al opmærksomhed på Federal Reserve
Selvom næste uge er relativt tynd på nøgletal, byder den på flere begivenheder, som kan få afgørende betydning for stemningen på de finansielle markeder – ikke mindst en række centralbankmøder. Det helt store fokus vil være på USA, hvor The Federal Reserve forventes at sænke renten med 0,25 procent.
Selve beslutningen er i vid udstrækning indregnet i markedet, men interessen vil samle sig om pressekonferencen bagefter: Hvor meget vil Jerome Powell åbne døren for yderligere rentenedsættelser? Sidste år oplevede vi en overraskende stor sænkning, efterfulgt af en hård melding om, at Fed ikke ville acceptere yderligere svækkelse af arbejdsmarkedet. Noget tilsvarende ventes næppe denne gang, men forventningen er, at Powell vil signalere større villighed til at løsne pengepolitikken yderligere, hvis inflationen tillader det.
Ud over Fed holder også Schweiz og Storbritannien centralbankmøder. Særligt Bank of England står over for et vanskeligt valg mellem at bekæmpe den sidste rest af inflation og at støtte et svagt vækstbillede.
På nøgletalsfronten er kalenderen mere sparsom, men der kommer dog amerikanske inflationsdata i form af PPI (onsdag) og CPI (torsdag), som kan blive afgørende for renteforventningerne frem mod årets udgang. Hertil kommer NFIB’s tillidsindikator (tirsdag), inflationsdata fra eurozonen og enkelte indikatorer fra Kina tidligere på ugen, der kan påvirke forventningerne til global vækst.
Alt i alt tegner det til en uge, hvor centralbankernes signaler og få – men vigtige – nøgletal kan få stor betydning for, om den positive markedsstemning holder.
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
