UGENS UDVIKLING
AI-samarbejde gav markante kursraketter
Ugen stod i centralbankernes tegn med både The Federal Reserve og Bank of England på scenen. I USA blev renten sænket, mens englænderne valgte at holde fast. På aktiemarkederne var det dog især NVIDIA + Intel og Novo Nordisk, der trak overskrifterne. Samtidig kom TikTok et skridt nærmere en løsning i USA – noget, der kan få betydning for hele tech-sektoren.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +0,96% | +13,24% |
| Nasdaq 100 | +2,22% | +16,18% |
| DAX (Tyskland) | -0,25% | +18,74% |
| Hang Seng (Kina) | +0,59% | +32,33% |
| C25 (Danmark) | +0,52% | -6,14% |
| SOXX (Semiconductors) | +4,00% | +22,36% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +2,68% | +43,22% |
| PMINDI | +7,20% | +28,50% |
| 10-årig rente (US) | +0,07pp til 4,13 | -0,44 pp |
| Olie (WTI Crude) | -0,46% til 62,68 | -12,10% |
| Guld | +1,55% til 3705 | +42,20% |
| Euro/Dollar | +0,16% til 117,45 | +12,87% |
| Bitcoin | +0,21% til 115.724 | +23,86% |
| Ethereum | -0,96% til 4483 | +34,56% |
Ventet rentefald i USA
The Federal Reserve sænkede som ventet renten med 0,25 procentpoint. Selve beslutningen overraskede ikke markedet, men de underliggende signaler var bemærkelsesværdige. Flere medlemmer af rentekomitéen presser på for en mere aggressiv kurs, og den nye guvernør Miran stemte endda for en dobbelt så stor sænkning. Det peger på voksende uenighed internt i The Federal Reserve om tempoet for rentefald i lyset af et køligere arbejdsmarked og fortsat høj inflation.
For investorer betyder det, at usikkerheden om rentens fremtidige bane består. Markedet har allerede indpriset flere rentefald i år, men hvis inflationen viser sig mere stædig, kan tempoet blive langsommere, end aktiemarkedet håber. Historisk har perioder med politisk pres – denne gang især fra Trump-lejren – øget risikoen for kraftige kursbevægelser, fordi forventningerne kan blive afkoblet fra virkeligheden.
NVIDIA investerer i Intel
Ugens mest opsigtsvækkende nyhed i teknologisektoren var, at NVIDIA køber Intel-aktier for 5 milliarder dollar. Det er ikke kun en investering, men markerer også et tættere samarbejde – Blandt andet på datacenterfronten og til bærbare computere. Intel har længe haltet efter på avancerede processorer, men kan med en ordrebog fra NVIDIA få tid til at komme tilbage. Markedet reagerede voldsomt: Intel steg over 25 % på en enkelt dag, mens NVIDIA bekræftede sin rolle som både industrileder og strategisk investor.
Nyheden kommer kort efter, at den amerikanske regering tog 10 % ejerskab af Intel som belønning for tidligere lovede støttekroner under Biden. Ifølge flere kilder har aftalen dog været undervejs inden da. Alligevel er det tydeligt, at amerikanske selskaber oplever et pres for at støtte op om “America first”-visionen, og konklusionen er klar: en sund Intel gør end sundere chipindustri. Selve samarbejdet er egentligt mindre interessant; det, Intel har brug for nu, er tid til at kæmpe sig tilbage – og her kan denne omfavning gøre en forskel.
Hør vores take på aftalen i Aktieuniverset:
TikTok på vej mod kompromis i USA
Efter flere års usikkerhed tog TikTok denne uge et vigtigt skridt tættere på at sikre sin fremtid i USA. Der blev annonceret en rammeaftale, hvor et amerikansk konsortium ledet af Oracle samt flere store kapitalforvaltere skal eje og drive de amerikanske aktiviteter. Dermed får Washington bedre kontrol med data og sikkerhed, mens Kina bevarer et vist ejerskab (under 20%) via moderselskabet ByteDance.
For investorerne betyder det, at truslen om et totalt forbud mod TikTok i USA ser ud til at være rykket længere væk. Det kan have stor betydning for hele tech-sektoren. TikTok er en af de mest indtægtsstærke apps globalt, og en løsning er lidt en sur-sød oplevelse for virksomheder som Meta og Snap: På den ene side, ville de have nydt godt af en pludselig (lokal) død til deres største konkurrent – men på den anden side giver det også lettelse til de to selskaber, der i perioder har været præget af frygten for en uforudsigelig regulatorisk kurs. Usikkerheden er dog ikke helt væk – aftalen skal stadig godkendes politisk.
Novo Nordisk springer i vejret på pilleforsøg
Novo Nordisk blev ugens store vinder på det danske aktiemarked. Aktien steg hele 7 %, efter at nye forsøgsdata viste lovende resultater for selskabets kommende pille mod overvægt. Pillen kan blive et langt mere bekvemt alternativ til injektionen Wegovy, som ellers har været motoren i Novo Nordisks vækst. Potentialet er enormt, da et produkt i pilleform kan tiltrække langt flere patienter og udvide markedet betydeligt.
For investorer understreger det, hvorfor Novo Nordisk er blevet en af Europas mest værdifulde virksomheder. Selskabet har allerede domineret fedme- og diabetesområdet, men med en pilleversion kan dominansen cementeres yderligere. Risikoen ligger i konkurrenterne, især Eli Lilly, som også arbejder på lignende løsninger. På den korte bane styrker nyheden billedet af Novo Nordisk som et selskab, der ikke blot rider på en midlertidig bølge, men bygger en langsigtet pipeline af vækstmuligheder.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 175.29. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 28,5% |
| Sidste 12 mdr. | 63,0% |
| Siden lancering | 120,7% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,3% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Teknologiaktierne drøner op – hvad gør man så?
Her er den menneskelige natur vigtig at tage med. De, som er investeret i AI, energiudbygning, datacentre, atomkraft osv., jubler og hepper og siger: “Hvad sagde jeg”, mens de, som står udenfor, er knap så begejstrede og siger: “Det giver ingen mening”.
Jeg tror, at mange mere klassisk tænkende investorer står udenfor, fordi september ofte er svag, og der har været snak om bobler, høje P/E-værdier osv. hen over sommeren – især fra investorer, som måske ikke forstår den teknologiske agenda i markedet særlig godt og i højere grad fokuserer på de økonomiske nøgletal. Når jeg skriver sådan, er det fordi jeg mener, at det er skødesløst at sidde udenfor teknologiaktier i disse år, fordi vi er midt i en teknologisk revolution.
Denne sektion slutter med dette spørgsmål:
Hvorfor ses et fald i Novo Nordisk og Ørsted af mange som en købsmulighed, mens et fald i Tesla ses som overstået mani?
Prøv lige at overveje det, inden du læser videre.
Prissætning kan ikke bruges til at identificere bobler
En høj prissætning betyder blot, at markedet har store forventninger til fremtiden. Hvis de forventninger indfries, er prissætningen berettiget. Hvis ikke, viser det sig, at prissætningen var for høj.
Det er altså først engang i fremtiden, vi ved, om prissætningen var for høj lige nu eller ej
Kære læser, du kan sikkert genkende det: Der bliver konstant talt om bobler – både i indeks og aktier – som alligevel stiger videre, fordi udviklingen går godt, og enten indekset eller virksomheden lever op til forventningerne. Indimellem falder kurserne, fordi forventningerne ikke længere indfries, og så klapper “bobleprofeterne” sig selv på skuldrene og siger: “Hvad sagde jeg”. Men Nasdaq taler sit klare sprog: På den lange bane har der ikke været bobler i teknologi, for indekset er blot fortsat “to the moon”.
Se på en 50-års kursgraf (logaritmisk skala) af Nasdaq. Ligner det noget, du gerne vil investere i? Ja, for pokker! Og hvad så, hvis nogen kom og sagde: “Prissætningen er for høj lige nu”? Du ville nok svare, at du ikke tror på at kunne time markedet, og at du blot holder fast i dine vinderpositioner. Det gør du klogt i – for der har altid været snak om høje prissætninger.
Mange eksperter forsøger at overbevise os teknologiinvestorer om, at vi skal undgå det, som skete i cirklen på den næste graf. De peger på, at P/E var meget høj i 2000 – og “se hvordan det gik”. Men det, man ofte misforstår, er, at Nasdaqs svaghed fra 2000 til 2012 ikke i sig selv skyldtes den høje prissætning, men at fremtiden ikke blev, som markedet havde håbet. Først kom en cyklisk korrektion i efterspørgslen på hardware, og derefter ramte globaliseringen.
Dotcom-nedturen
Internet-startups steg kraftigt i pris i 1999, og de fleste er enige om, at de blev alt for dyre. Men de færreste var børsnoterede, og derfor var det primært private equity-miljøet, der blev brændt. Det betød også, at det ikke var lånte penge, og at “samfundet” derfor ikke led skade. Det var altså en relativt lille boble uden egentlig indflydelse på Nasdaq.
Faktisk var internetselskaber stort set fraværende i Nasdaq i år 2000. Den største dotcom-virksomhed var Yahoo, som udgjorde 1,6 % af indekset, mens den næststørste var eBay med 0,45 %. Konklusionen er, at dotcom-selskaberne næsten ikke fyldte i Nasdaq ved årtusindskiftet.
Men hvad bestod Nasdaq så af i år 2000 på toppen? Svaret er computerhardware, software og kabelselskaber. Tabellen viser de 10 største selskaber i Nasdaq i 2000 – tilsammen udgjorde de omkring halvdelen af indekset.
Nasdaq-nedturen skyldtes helt præcist en cyklisk nedtur i efterspørgslen på PC- og serverudstyr, som ramte samtidig med en økonomisk afmatning. Efterspørgslen toppede i 1999, og virksomheder i cykliske industrier falder altid, når efterspørgslen forsvinder. Korrektioner på 50 % er bestemt ikke ualmindelige, og da Nasdaq dengang nærmest var et hardwareindeks, gav en kraftig nedtur god mening. På grafen nedenfor er den cykliske nedtur markeret med rødt.
Det, som stikker ud på grafen, er, at indekset ikke kom sig i løbet af 00’erne – selv om efterspørgslen faktisk vendte tilbage. Årsagen var globalisering. Vesten eksporterede i den periode sin teknologiske kunnen til Asien for at få billigere produktion, og dermed blev væksten i hardwaresektoren også flyttet. Asiatiske virksomheder som Lenovo, Samsung og LG tog markedsandele i USA og globalt. Se den orange pil på grafen.
I bogen “Den lille guide til investering i teknologiaktier” beskriver Jesper og jeg forskellen på en finansiel boble, som resulterer i reversion to the mean (kursfald), og en teknologisk boble, som resulterer i, at virksomhederne vokser ind i deres høje prissætning. Når P/E er høj, normaliseres den enten ved, at prisen falder (finansiel boble), eller ved, at indtjeningen stiger (teknologisk boble).
I 2000 var prissætningen høj, fordi markedet forventede stor vækst i PC-salget. Det holdt faktisk stik, men globaliseringen flyttede opsiden til Asien.
Sjovt nok leverede dotcom-virksomhederne faktisk rigtig godt. Stigningen i Nasdaq frem til i dag – markeret med den grønne pil – er i høj grad drevet af netop dotcom-selskaberne.
Konklusion
Høj P/E betyder høje forventninger. Bliver de indfriet, stiger markedet videre. Skuffer fremtiden, skal P/E ned, og afkastet bliver svagt. Hvis fremtiden bliver elendig, skal kurserne meget ned, og vi har et crash.
Jeg tror, at vi er i en teknologisk boble – ligesom aktiemarkedet tror jeg på, at fremtiden vil give højere earnings til virksomhederne, og derfor vil P/E også forblive høj.
Forskellen mellem mit perspektiv og P/E-analytikernes er vores forventninger til fremtiden:
- Forventes en forbedret fremtid, må P/E være høj.
- Forventes en dårlig fremtid, må P/E ikke være høj.
Et par ting at tænke over:
- Hvorfor taler vi kun om bobler, når vi taler teknologi?
Bobler opstår, når fremtiden viser sig at være væsentligt ringere end forventet. Ørsted og Novo Nordisk er faldet meget, fordi fremtiden for dem har skuffet. Men ingen kalder det bobler. Det gør man næsten kun, når det handler om teknologi – for her er P/E ofte høj, netop fordi fremtiden historisk set (og formentlig også nu) er lys. - Hvorfor taler man altid, som om crashene er sandheden, mens stigningerne er bobler?
I 2020 steg teknologiaktier kraftigt. I 2022 crashede de. Virksomhederne var de samme – Carvana, Sea Limited, Palantir, NVIDIA, Tesla, Opendoor – men i 2020 prissatte markedet en god fremtid, og i 2022 en frygtelig fremtid. Mange danske eksperter mente, at der var en boble i 2020, og at prisen “normaliseredes” i 2022. Men sandheden er, at prissætningen i 2022 blev endnu mere vanvittig, fordi markedet indregnede en urealistisk negativ fremtid. For det har vi ikke rigtig et ord – men “ophørsudsalg” passer måske bedst. - Hvorfor ses et fald i Novo Nordisk og Ørsted af mange som en købsmulighed, mens et fald i Tesla ses som overstået mani?
Når teknologiaktier falder, siger eksperter, at prisen endelig normaliseres. Men et fald i en value-aktie ses ofte som en købsmulighed, fordi den fremstår billig. Forskellen er, at en value-strategi er bagudskuende – derfor virker vækstvirksomheder altid dyre, mens selskaber, der falder i kurs, fordi markedet indregner lavere indtjening, fremstår billige.
DEN KOMMENDE UGE
Topmøde i EU
Næste uge starter roligt på makrofronten, mens slutningen af ugen byder på en række nøgletal og begivenheder, der kan få stor betydning for markederne.
Tirsdag offentliggøres opdaterede PMI-tal for både USA og eurozonen, som giver et fingerpeg om væksttempoet i industrien og servicesektoren. PMI plejer at give et godt indblik i den økonomiske aktivitet og kan hjælpe med at afgøre, om de svagere amerikanske arbejdsmarkedstal primært skyldes lavere udbud eller også faldende efterspørgsel.
Fredag kommer de nye inflationstal (PCE) fra USA, som The Federal Reserve lægger særligt vægt på, og som kan afgøre, om markedets forventninger til yderligere rentefald er realistiske.
På den politiske scene bliver EU-topmødet i Bruxelles interessant at følge. Her skal medlemslandene diskutere både energipolitik og en mulig fælles industripolitik for grøn teknologi – emner, der kan få direkte betydning for europæiske aktier inden for energi og cleantech. I Asien vil investorer holde øje med signaler fra Kina, hvor myndighederne ventes at præsentere nye tiltag for at stimulere boligmarkedet og stabilisere yuanen.
På regnskabssiden bliver Microns regnskab på tirsdag spændende at følge.
For investorer betyder det, at næste uge kan blive en test af, om optimismen fra de seneste uger holder. Hvis inflationstallene i USA overrasker på den høje side, kan det presse renterne op og dæmpe aktiemarkedets momentum. Omvendt kan svagere vækstmålinger give ny spekulation om yderligere stimulanser – og dermed støtte aktier, især i tech-sektoren.
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
