UGENS UDVIKLING
Stærk økonomisk udvikling i USA – men mere afdæmpet i Europa
Den seneste udvikling på de finansielle markeder har i høj grad været præget af en stigende optimisme i USA, hvor aktiemarkederne har sat nye rekorder, understøttet af solide nøgletal fra arbejdsmarkedet. De amerikanske renter er steget i kølvandet på offentliggørelsen af stærke jobtal, som indikerer, at den amerikanske økonomi fortsat udviser robusthed og ikke ser ud til at være på vej ind i en dybere økonomisk afmatning. Samtidig har den politiske usikkerhed fået en pause, efter at Trumps skattepakke – den såkaldte Big Beautiful Bill – blev vedtaget i Kongressen, hvilket har fjernet en vigtig usikkerhedsfaktor omkring den fremtidige budgetpolitik.
I Europa har udviklingen været mere afdæmpet. Selvom markederne er positive, har stigningerne været mere moderate, og de økonomiske nøgletal har ikke givet helt samme medvind. Danmark har i øvrigt netop indtaget EU-formandskabet for det kommende halve år, og det blev markeret med en stor åbningsceremoni i Aarhus. Det danske formandskab lægger vægt på sikkerhed og konkurrenceevne – to temaer, der også kommer til at præge de økonomiske drøftelser i EU, herunder hvordan man får gang i investeringer og fremtidssikrer europæisk produktivitet.
Alt dette tager vi et kig på i nærværende ugebrev.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +2,09% | +6,37% |
| Nasdaq | +1,70% | +8,27% |
| DAX (Tyskland) | -0,32% | +19,40% |
| Hang Seng (Kina) | -2,19% | +19,98% |
| C25 (Danmark) | -0,55% | -4,31% |
| SOXX (Semiconductors) | +1,64% | +12,23% |
| KWEB (Kinesisk tech) | -2,12% | +17,10% |
| PMINDI | +1,30% | +5,7% |
| 10-årig rente (US) | +0,07pp til 4,35 | -0,22 pp |
| Olie (WTI Crude) | +2,09% til 66,50 | -4,50% |
| Guld | +2,22% til 3346 | +28,41% |
| Euro/Dollar | +0,44% til 117,79 | +13,19% |
| Bitcoin | +0,96% til 108.159 | +15,77% |
| Ethereum | +1,22% til 2516 | -24,48% |
Stærke jobtal i USA slukker håbet om snarlig rentenedsættelse
Onsdagens amerikanske jobrapport overraskede positivt med en jobvækst på 147.000 nye stillinger – klart over forventningerne – samtidig med at arbejdsløsheden uventet faldt til 4,1 %. Rapporten vidner om et fortsat robust arbejdsmarked og har medført en markant reaktion på rente- og obligationsmarkederne. Investorerne nedjusterede straks deres forventninger til rentenedsættelser fra The Federal Reserve, og markedet priser nu sandsynligheden for en nedsættelse ved julimødet til 0 %.
Det betyder, at håbet om en hurtig lempelse fra The Fed foreløbig er skudt til hjørne, og fokus retter sig nu mod septembermødet, hvor der fortsat er en vis sandsynlighed for en nedsættelse – forudsat at de kommende nøgletal viser yderligere svækkelse i økonomien.
Er USA’s gældsniveau holdbart?
I USA har det politiske fokus været rettet mod Trumps Big Beautiful Bill, den store skattepakke, som blev vedtaget med betydelig opmærksomhed fra de finansielle markeder. Pakken ventes at øge den amerikanske statsgæld markant i de kommende år på grund af store, ufinansierede skattelettelser. Allerede før pakken blev vedtaget, var gældsudviklingen uholdbar – og den er nu blevet endnu mere presset. Det er særligt de lange renter, som reagerer på dette, da det er her, udstedelsesbehovet presser sig mest på. Den korte ende af rentekurven er fortsat styret af The Federal Reserve, men længere ud ad kurven er rentestigninger allerede i gang, og det lægger en dæmper på den økonomiske aktivitet.
Dollaren har længe haft status som verdens reservevaluta, hvilket har gjort det lettere for USA at finansiere sin gæld. Men med de voksende ubalancer – både i statsfinanserne og i betalingsbalancen – er spørgsmålet, hvor længe den rolle kan fastholdes. Indtil videre er der ingen oplagte alternativer til dollaren, men der er tegn på, at efterspørgslen efter amerikanske statsobligationer svækkes, hvilket kan gøre det dyrere for USA at finansiere sin gæld fremover.
Toldspørgsmålet og ny deadline 1. august
En anden vigtig faktor i det globale billede er udviklingen i Trumps toldpolitik. Den 9. juli skulle den 90-dages periode, hvor Trump har givet verdens lande mulighed for at forhandle toldaftaler på plads, have udløbet. Det udskydes nu til d. 1 august.
Der er allerede indgået aftaler med bl.a. Kina og Storbritannien, og en foreløbig aftale med Vietnam er også på plads. Men spørgsmålet er, om EU når at få en aftale færdig, selv med ekstra tid at løbe på. Trump har tidligere truet med toldsatser på op til 50 %, hvis EU ikke leverer tilstrækkelige indrømmelser – en markant trussel, der potentielt kan ramme nøglesektorer som bilindustrien og medicinalindustrien.
Selvom markederne endnu ikke har reageret voldsomt negativt, er det tydeligt, at de effektive toldsatser i USA er steget betragteligt – fra omkring 2 % til næsten 16 % siden april. Det er et strukturelt skift, som kan få konsekvenser for inflation og vækst – både i USA og globalt. Mange virksomheder kan forsøge at absorbere en del af stigningerne i deres marginer, og der vil sandsynligvis også ske noget substitution, hvor varer flyttes via lande med lavere told, såsom Vietnam. Men den overordnede effekt er, at verdenshandlen bliver dyrere og mere fragmenteret.
For lav inflation i Europa?
I denne uge blev inflationstallet for euroområdet offentliggjort, og det viser, at inflationen fortsat ligger tæt på 2 % – altså omkring det niveau, som Den Europæiske Centralbank (ECB) har som sit officielle mål. Det burde umiddelbart være godt nyt, og det er det også for ECB, som dermed kan fastholde en neutral pengepolitisk kurs. Men under overfladen viser tallene tegn på, at udviklingen i inflationen ikke kun peger én vej. Serviceprisinflationen – som ECB i stigende grad holder øje med – er nemlig begyndt at aftage, og den forventes at falde yderligere i takt med, at lønvæksten i euroområdet aftager.
Særligt i Tyskland har lønmodtagerne sidste år fået ekstraordinære tillæg som følge af overenskomstfornyelser, men de effekter er nu i vid udstrækning ophørt. Lønvæksten er derfor faldet fra over 5 % til lige over 2 %, og det lægger et mærkbart nedadgående pres på servicepriserne, som ellers har været en af de komponenter, der har holdt inflationen oppe. Hvis denne tendens fortsætter, øges risikoen for, at inflationen kan falde for langt under målet – altså den modsatte situation af for bare et halvt år siden. Det er med andre ord ikke nogen let opgave at være centralbank.
Råvarepriserne har generelt været lave siden Trumps såkaldte Liberation Day i april, hvor nye toldsatser blev annonceret. Det medførte et fald i dollaren og en styrkelse af euroen, hvilket igen har bidraget til lavere råvarepriser i eurotermer. Der har ganske vist været forbigående stigninger i råvarepriserne som følge af uro i Mellemøsten, men overordnet set har presset på priserne været nedadgående.
Når man dertil lægger, at ECB’s egne referater viser en stigende bekymring blandt flere medlemmer for, at inflationen kan blive for lav, opstår en kompleks situation. Der er stadig risiko for, at inflationen kan stige – især i takt med at finanspolitikken bliver mere ekspansiv, altså at de enkelte lande øger udgifterne – men det ligger et godt stykke ude i horisonten. Derfor forholder ECB sig i ro, og Lagarde udtalte da også efter sidste møde i juni, at man i udgangspunktet betragter sig selv som færdige med renteforhøjelser – medmindre nye data overrasker voldsomt.
Finanspolitik i Tyskland giver dilemma for ECB
Et centralt spørgsmål er, hvornår den planlagte tyske finanspolitiske lempelse for alvor får gennemslag i økonomien. Der er offentliggjort en ny udstedelsesplan fra det tyske finansagentur, som viser, at Tyskland vil begynde at øge sin udstedelse af statsobligationer allerede i 3. kvartal. Men det er nok først i 2026 eller senere, at finanspolitikken for alvor slår igennem med fuld kraft. Hvad der kommer ud af denne politik, afhænger i høj grad af, hvordan midlerne anvendes. Hvis investeringerne går til produktivitetsfremmende infrastruktur, kan der komme reel vækst ud af det. Men hvis pengene blot “brændes af” – f.eks. i form af køb af amerikansk forsvarsmateriel for at undgå højere told – er effekten for Europa langt mindre.
Det skaber en udfordring for Den Europæiske Centralbank (ECB): Skal man reagere proaktivt på faldende inflation og sænke renten, selvom arbejdsmarkedet er stramt og store finanspolitiske impulser er på vej? Eller skal man afvente og risikere, at et for højt renteniveau for længe vil dæmpe væksten?
I denne uges udgave af Aktieuniverset kan du høre, hvad Agrocuras (CuraInvest) eksperter, Jens og Jens, mener der kommer til at ske.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 142,9. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 5,7% |
| Sidste 12 mdr. | 35,5% |
| Siden lancering | 81,7% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,8% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Det ser godt ud trods DeepSeek
AI-sektoren er rødglødende, og det gør nogle specifikke aktier særligt interessante, fordi der nu begynder at opstå mangel på adgang til strømforsyning til datacentre i USA. Mere om det sidst i ugebrevet. Her vil jeg dog gerne rette dit fokus mod én bestemt ting – nemlig at det kun er et par måneder siden, man kunne høre en del aktieeksperter udtale, at DeepSeek gav risiko for faldende efterspørgsel på chips. En antagelse, vi hele tiden har set som en oplagt misforståelse og et udtryk for manglende teknologiforståelse.
Min pointe her er, at der er meget stor forskel på at være aktieekspert og teknologiekspert, når man investerer i teknologi. PMINDI’s overperformance skyldes netop, at vi kan udnytte situationer, hvor aktieeksperter sælger AI-infrastrukturaktier alt for billigt, fordi de misforstår betydningen af DeepSeek.
For dig som privatinvestor er det vigtigt at undgå at blive fanget i det, vi omtaler i vores disclaimer – nemlig at sælge ud, når pessimismen dominerer. På disse tidspunkter skal man helst være køber af teknologiaktier.
En god start for dig som privatinvestor kan være at begynde at lægge mærke til, hvilke stemmer derude det faktisk giver mening at lytte til, når det gælder teknologi.
Skal vi op eller ned?
På langt sigt skal teknologi og energiinfrastruktur efter vores opfattelse meget op, fordi Vesten er i et kapløb med Kina om teknologisk dominans – en kamp, der udover teknologi også kræver masser af elektroner (strøm). De investorer, som lige nu leder efter våbenaktier at investere i, risikerer om få år at sidde med positioner i virksomheder, som er under disruption. Fremtidens våben er nemlig autonome teknologier, bygget op omkring next-gen softwareplatforme.
På kort sigt har jeg været forsigtig i noget tid – hvilket aktuelt har vist sig at være forkert – men med tanke på den uro og usikkerhed, der har præget markedet, mener jeg stadig, at det har været helt korrekt at være forsigtigt positioneret. Min tese har været, at handelsaftalerne ville være svære at lande. Derfor har vi holdt en del kontanter i porteføljerne i NewDeal Invest, for at være godt positioneret til et eventuelt drawdown som følge af den usikkerhed, en hård landing mellem EU og USA kunne medføre.
Men ved at holde en lidt defensiv positionering med en betydelig kontantandel i porteføljen, har jeg samtidig kunnet være mere aggressiv i allokeringen mod de aktier, som nyder politisk medvind lige nu – herunder mere volatile sektorer som atomenergi, SpaceTech, kvantecomputere, AI-infrastruktur og elektrificering generelt.
I parentes kan nævnes, at vores performance på +5,7 % år til dato – og ikke mindst 35,5 % det seneste år – trods vores defensive tilgang, stadig placerer os helt i toppen blandt danske fonde. På Nordnets liste over de bedst performende fonde de seneste 12 måneder ville PMINDI ligge nummer to (efter Maj Invest UCITS ETF Defence & Cybersecurity), hvis udbyttet på 21 % blev medregnet i det afkast, Nordnet registrerer. Forskellen ned til nummer tre på listen ville i så fald være ca. 15 procentpoint.
Kommer der handelsaftaler på bordet?
Vi får i næste uge at se, om handelsaftalerne lander. Særligt bliver det spændende at følge, hvilken linje EU vælger i forhandlingerne. Europæiske virksomheder – fra Mercedes til LVMH – lobbyer ifølge Bloomberg i Bruxelles for at forhindre, at EU går for hårdt til værks.
Samtidig forsøger en række andre virksomheder at påvirke EU-politikerne i forhold til den kommende AI-lovgivning, som forventes at blive en betydelig hæmsko for den teknologiske udvikling i regionen. Det samlede billede er, at EU-Kommissionen i stigende grad fremstår dårligt alignet med de største virksomheder i regionen – og det bør vække eftertanke hos de europæiske ledere.
I kontrast hertil ser vi en amerikansk administration med momentum – både nationalt og internationalt – efter at have fået The Big Beautiful Bill igennem såvel Kongressen som Senatet betydeligt hurtigere, end nogen havde forventet. Derudover har USA bragt Iran til forhandlingsbordet med mulighed for at skabe bred accept af Abraham-aftalerne og dermed igangsætte en reel fredsproces i Mellemøsten.
En fred, der bliver muliggjort af Trumps skifte fra en moraliserende, fordømmende tilgang til de arabiske lande til en mere pragmatisk linje, hvor målet er at opnå indflydelse gennem samhandel. Det giver lande som Syrien, Iran og sågar Rusland? en mulighed for – på sigt – at blive samhandelspartnere med USA og Vesten. På den måde tilbyder USA disse stater et alternativ til at være allierede med Kina.
På længere sigt har Vesten dermed en chance for, via økonomisk og teknologisk samarbejde, at øve positiv indflydelse på disse lande – og hvem ved, måske er det den mest realistiske vej til at hjælpe undertrykte befolkninger rundt omkring i verden?
Med en amerikansk ledelse i medvind og en EU-ledelse uden opbakning fra de ledende virksomheder, ser det i stigende grad usandsynligt ud, at EU vil begå den fejl at tro, de reelt har forhandlingskraft. Det øger sandsynligheden for en mere konstruktiv tilgang til USA’s krav til samhandel – og vil i så fald kunne fjerne en stor del af den usikkerhed, som har præget markederne.
Kommer der ro på, er der betydelige mængder kapital, som potentielt kan finde vej til aktiemarkedet. Dels midler, som i usikkerhedens periode har søgt tilflugt i pengemarkedsfonde – og dels som følge af forventningen om faldende renter, hvilket vil øge investorers appetit på højere afkast gennem aktier.
Derfor er jeg tiltagende bullish – men fastholder i PMINDI en forsigtig positionering, fordi mange af de positive forhold allerede i nogen grad er priset ind i aktierne.
Denne sektor er jeg enormt bullish på lige nu
USA har udpeget David Sacks til at lede indsatsen inden for AI og blockchain. Han har ingen formelle beføjelser, men fungerer som rådgiver for regeringen på disse områder. På tilsvarende vis har Trump udnævnt Elon Musk til at lede jagten på besparelser (kendt som DOGE-projektet) og Doug Burgum til at sikre, at USA får en stærk position i energikapløbet.
Inden jeg kommer til blockchain, vil jeg gerne kreditere den amerikanske ledelse – og dermed i høj grad David Sacks – for først at have fået annulleret Bidens AI-diffusionslov og dernæst for at have muliggjort teknologiske partnerskaber med eksempelvis golfstaterne. Jeg mener, at dette strategiske skifte er enormt vigtigt for Vestens muligheder for at skabe alliancer i det globale syd.
USA møder nu disse nationer med en gulerod bestående af forsvarsteknologi, AI-infrastruktur og handelsadgang til det amerikanske marked (mod en tarif, vel at mærke). Alternativet er høje toldsatser. Det er reelt også den situation, Europa står overfor – og grunden til, at jeg ikke mener, EU har nogen reel forhandlingskraft. Handlen med USA har været voldsomt fordelagtig for Europa og er det stadig. Samtidig er Kina det eneste alternativ som forsvars- og teknologipartner, hvilket gør USA’s tilbud endnu mere centralt.
Tilbage til blockchain. Med GENIUS Act og CLARITY Act har USA ændret rammevilkårene for blockchainindustrien dramatisk. Tidligere var reguleringen baseret på gamle love, som blev fortolket frit af regulatorer – ofte til industrien ugunst.
Et billede jeg bruger: forestil dig, at færdselsloven stadig var skrevet til hestevogne og grusveje. Du har nu motorveje og specialiserede lastbiler, men ingen klare regler. Uanset om lastbilerne kører i højre eller venstre side, bliver de sagsøgt. Så vedtages der endelig en ny og opdateret færdselslov, som skaber klarhed og sikkerhed – og trafikken kan flyde hurtigt og effektivt. Præcis dét er der sket for blockchainindustrien i USA.
Samtidig har den amerikanske regering tilkendegivet, at man ønsker at regulere hurtigt og positivt – med en pro-blockchain tilgang. Det giver sektoren massiv rygvind. Vi har derfor øget eksponeringen i vores fonde mod blockchainindustrien og betragter dette som en langsigtet supertrend.
Som prikken over i’et: Nogle af bitcoin-miningselskaberne er nu exceptionelt godt eksponeret mod det glohede AI-infrastrukturmarked. Årsagen? USA får stigende problemer med at levere strøm nok til AI-datacentre. Der er altså opstået decideret mangel på strøm til AI.
Flere bitcoinminere har allerede bygget deres forretningsmodel op omkring at maksimere afkastet på strøm gennem GPU’er. Disse selskaber har gjort sig fleksible, så de kan monetarisere strømmen gennem enten bitcoinmining eller AI-beregning – alt efter hvor afkastet er højest.
I takt med at efterspørgslen på AI-compute eksploderer, vil prisen på adgang til elektricitet og egnet land stige markant. Det viser sig, at nogle af disse minere allerede har sikret sig rettigheder til fremtidig strøm til nye datacentre. Dermed sidder de nu på, hvad der kan vise sig at være en af fremtidens største knappe ressourcer: elektricitet.
Derfor stiger disse selskaber i raketfart lige nu – til glæde for både investorer i NewDeal Invest og lyttere af Aktieuniverset.
DEN KOMMENDE UGE
Makro er gået på sommerferie – Trump er ikke
Når vi kigger frem mod næste uge, er der ikke mange makrobegivenheder i kalenderen, hvilket kunne indikere en stille uge. Den begivenhed, der ellers stod til at blive det centrale fokuspunkt – udløbet af de midlertidige undtagelser fra forhøjede amerikanske toldsatser den 9. juli – er netop blevet udskudt til 1. august.
Det giver midlertidigt ro på toldfronten og reducerer risikoen for en pludselig eskalation i handelskonflikter. Markedet vil dog stadig følge udviklingen tæt, da det underliggende problem blot er udskudt og ikke løst. Skulle forhandlingerne bryde sammen op mod den nye frist, kan det hurtigt udløse øget usikkerhed – særligt i et aktiemarked, der i forvejen handler tæt på rekordniveauer.
Alt i alt ser næste uge ud til at blive rolig på overfladen, men markedets følsomhed over for politiske signaler – især omkring told og handel – består.
Hav en god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
