UGENS UDVIKLING
Rolig uge – i hvert fald på overfladen
Den seneste uge har været usædvanlig stille, hvad angår store bevægelser på de finansielle markeder – i hvert fald på overfladen. Men under det rolige momentum ulmer flere dybtgående forandringer, både økonomiske og politiske. Fra Trumps optrapning af handelskonflikten til BNP-revisioner i Danmark og ny splittelse i Europa-Parlamentet – og med nye inflationstal på vej i både USA og Europa – er der nok at holde øje med som investor.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +0,01% | +6,67% |
| Nasdaq | +0,12% | +8,61% |
| DAX (Tyskland) | +1,72% | +21,13% |
| Hang Seng (Kina) | +1,30% | +23,01% |
| C25 (Danmark) | +0,34% | -4,10% |
| SOXX (Semiconductors) | +2,05% | +13,54% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +0,82% | +17,90% |
| PMINDI | +1,50% | +7,30% |
| 10-årig rente (US) | +0,06pp til 4,41 | -0,16 pp |
| Olie (WTI Crude) | +1,07% til 68,45 | -1,52% |
| Guld | +0,95% til 3364 | +29,08% |
| Euro/Dollar | -0,76% til 116,92 | +12,35% |
| Bitcoin | +8,23% til 117.914 | +26,21% |
| Ethereum | +13,22% til 2961 | -11,14% |
Toldspillet fortsætter
Et af ugens mest markante signaler kom fra Donald Trump, som har valgt at udskyde sin deadline for nye toldsatser til den 1. august. Det betyder, at lande, der forhandler med USA, får tre ugers ekstra pusterum – og måske endda en yderligere forlængelse, hvis der er fremgang i forhandlingerne.
Men der er ikke tale om en generel fredspibe. Tværtimod har 22 lande allerede modtaget personlige breve fra Trump med præcise angivelser af, hvilke toldsatser de vil blive mødt med pr. 1. august, hvis ikke en bilateral aftale er på plads. Det skaber et mere fragmenteret globalt handelsbillede, hvor USA i stigende grad behandler sine partnere individuelt frem for via multilaterale aftaler.
EU – og dermed Danmark – har endnu ikke modtaget et sådant brev. Meldinger fra både Bruxelles og Washington peger faktisk på, at en aftale mellem EU og USA kan være inden for rækkevidde. Alligevel hersker der usikkerhed, da Trump samtidig har indført en 50 % told på Brasilien og skærpet retorikken over for præsident Lula. Samtidig har Canada fået besked om, at tolden vil være højere end for andre lande – mellem 15 og 20 procent.
Markedet har indtil videre reageret med afventende ro, men der er stadig stor usikkerhed om, hvor hårdt amerikansk importinflation vil slå igennem – både i USA og globalt. Vi følger især udviklingen tæt frem mod næste uges amerikanske inflationstal.
Dansk økonomi: Høj beskæftigelse – men lavere vækst end troet
En af ugens mest tankevækkende nyheder kom fra Danmarks Statistik, som har offentliggjort en større revision af nationalregnskabet. Her fremgår det, at dansk økonomi slet ikke har været så højtflyvende som først antaget. Det er især BNP og privatforbruget, der er blevet revideret ned – og det ændrer billedet af de seneste års økonomiske udvikling markant.
Revisionerne skyldes især vanskeligheder ved at måle værdien af medicinalindustriens eksport. Produktionen er ofte geografisk spredt, og en stigende andel foregår uden for Danmark, selvom omsætningen registreres i danske moderselskaber. Det gør det ekstremt svært at opgøre værdiskabelsen i Danmark korrekt.
Samtidig har store prisudsving – først under COVID-19 og siden under energikrisen og inflationseksplosionen – skabt yderligere usikkerhed. BNP måler nemlig mængder, ikke priser, og det kræver præcise antagelser om prisudviklingen, som i flere tilfælde har vist sig forkerte.
Overraskende er det dog, at også privatforbruget er blevet revideret betydeligt ned. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det normalt er en af de mere stabile BNP-komponenter. Revisionen rejser spørgsmål om forbrugernes reelle økonomiske råderum i årene efter inflationens comeback.
Samtidig er beskæftigelsen steget markant – hvilket normalt forbindes med høj vækst og produktivitet. At de nye BNP-tal viser det modsatte, betyder, at produktiviteten per arbejdstime er faldet. Det er problematisk i et højtlønsland som Danmark, hvor væksten i velstand i høj grad afhænger af netop produktivitetsvækst.
En mulig forklaring er, at en stigende andel af arbejdsstyrken består af udenlandsk arbejdskraft – ofte i lavproduktive sektorer som service, logistik og pleje – mens højtuddannede og mere erfarne medarbejdere forlader arbejdsmarkedet.
Inflation i Danmark og EU – fødevarepriserne trækker op
Ugens danske inflationstal overraskede på opsiden: Forbrugerpriserne steg med 1,9 % i juni – mod forventet 1,7 % og op fra 1,6 % i maj. Det er især fødevarepriserne, der trækker op, særligt kød og mejeriprodukter, som er steget med over 5 % på årsbasis.
Den oplevede inflation er dermed væsentligt højere, end de officielle tal antyder. Fødevarepriser fylder mere i lavindkomstgruppers budgetter, hvilket betyder, at inflationens sociale slagside igen er til debat – blandt andet via forslaget om differentieret moms, som i Sverige og Tyskland.
Selvom inflationen stadig ligger under 2 %, kan vi være på vej ind i en periode med let opadgående prisudvikling. En ny bekymring er, om importtolden vil begynde at slå igennem på inflationen – både i USA og Europa.
Mistillidsvotum mod von der Leyen afvist
Ugens måske mest undervurderede begivenhed var forsøget på et mistillidsvotum mod Ursula von der Leyen og hele Europa-Kommissionen – et forslag, der blev nedstemt, men som alligevel vidner om voksende politisk uro i Bruxelles.
Forslaget blev fremsat af Gheorghe Piperea, en rumænsk politiker fra den yderste højrefløj og medlem af ECR-gruppen (som også tæller Melonis italienske regeringsparti). Officielt handlede forslaget om Kommissionsformandens manglende vilje til at offentliggøre sms-korrespondance med Pfizers direktør under pandemien. Men bag kulisserne var det tydeligt, at sagen i lige så høj grad handlede om voksende mistillid til von der Leyens ledelsesstil og politiske manøvrer.
Kun 175 af de 553 fremmødte europaparlamentarikere stemte for mistillidsvotummet – langt fra de to tredjedele, der kræves for at vælte Kommissionen. Flere af dem, der er kritiske over for von der Leyen – eksempelvis på venstrefløjen – valgte dog at stemme blankt eller slet ikke at stemme, netop fordi forslaget kom fra højrefløjen. Blot 18 stemte blankt, men mange var i salen uden at deltage i afstemningen – et klart signal om utilfredshed uden at udløse en krise.
Resultatet var derfor på papiret klart, men i praksis vidner det om en politisk situation, hvor tilliden mellem proeuropæiske kræfter er mere skadet end på noget tidspunkt siden eurokrisen. Den socialdemokratiske gruppeformand Iratxe García udtalte inden afstemningen, at mistilliden i Europa-Parlamentet er dybere end nogensinde før.
Klimaskeptikere styrer klimamål
Uroen blev cementeret dagen efter, da de kristendemokratiske partier i Parlamentet – herunder von der Leyens eget parti CDU/CSU – valgte at blokere et forslag fra socialdemokraterne, De Grønne og de liberale. Forslaget havde til formål at forhindre den klimaskeptiske højrefløjsgruppe Patrioter for Europa i at få nøglerollen i forhandlingerne om EU’s klimamål for 2040. Det mislykkedes – og nu er det netop Patrioterne, der har fået ansvaret for at føre forhandlingerne.
Det er første gang, en gruppe med så direkte modstand mod den grønne omstilling får forhandlingsmandatet i et så centralt klimaområde. Det har udløst vrede og frustration i dele af Parlamentet, hvor flere ser det som et tegn på, at Ursula von der Leyen og EPP (kristendemokraterne) i stigende grad søger flertal på højrefløjen frem for i det traditionelle centrum.
Flere kommentatorer peger på, at situationen kan blive et strategisk vendepunkt for den grønne omstilling i Europa – enten som en opbremsning i tempoet eller som en anledning for centrum-venstre til at søge nye alliancer for at redde ambitionerne. Det kan godt presse aktier inden for den grønne omstilling på den korte bane, selvom meget negativt allerede er indregnet i kurserne.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 144,75. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 7,3% |
| Sidste 12 mdr. | 35,6% |
| Siden lancering | 84,2% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,0% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Månedligt budgetoverskud i USA i juni
Juni måned bød på et budgetoverskud i USA på 27 mia. dollars. Samtidig ser vi faldende inflation, og aktiemarkedet befinder sig på høje niveauer. Disse forhold står i skarp kontrast til de forudsigelser, danske eksperter kom med for blot få måneder siden.
Det er naturligvis alt for tidligt at afgøre, om Trump-administrationen har fået rettet skuden op – det ved vi først om nogle år.
EU er i øvrigt også begyndt at indføre handelsrestriktioner over for Kina. Jeg faldt eksempelvis over en nyhed om, at EU nu indfører begrænsninger på importen af medicinsk udstyr fra Kina. Det giver god mening, da vestlige virksomheder ofte er udelukket, når Kina selv skal købe medicinsk udstyr. Efter min opfattelse er det netop denne type tiltag, USA ønsker, at EU tager initiativ til – og det kan meget vel være et resultat af de igangværende toldforhandlinger mellem EU og USA. EU har tidligere været tilbageholdende med denne slags tiltag af frygt for ‘straf’ fra Kina.
Monthly Treasury Statement (MTS) – https://fiscaldata.treasury.gov/datasets/monthly-treasury-statement/outlays-of-the-u-s-government
Hvorfor ved europæere ikke, hvad Trump vil?
“Ingen ved, hvad Trump vil” og “tarifferne giver ingen mening” er to sætninger, jeg ofte hører i den danske presse og på Bloomberg. Det står i larmende kontrast til, at jeg godt ved, hvad Trump vil – ligesom Lars Tvede (følg ham på Facebook), alle hos NewDeal Invest og stort set alle i mit investor-netværk også gør.
Denne indsigt gør det faktisk ret ligetil at investere i øjeblikket, fordi det i bund og grund handler om at investere i den retning, Trump peger. Derfor har vi i NewDeal Invest for eksempel været bredt eksponeret mod producenter af rare earth-materialer og permanente magneter i Vesten – mere om det senere.
I dette videoklip fra en længere YouTube-video opsummerer Ray Dalio, hvorfor en restrukturering af de globale handelsrelationer er nødvendig:
Trump ønsker at restrukturere global handel, så Vesten igen kan producere medicin og våben selv. Det er ret simpelt – og som nævnt tidligere, også ret ligetil at investere efter. Det gør alle i mit netværk da også. Mit netværk består dog næsten udelukkende af folk, der har base uden for Danmark.
Når jeg så tuner ind på danske medier og følger den danske debat, lyder ekkoet ofte: “Vi ved ikke, hvad Trump vil – han er skør og uforudsigelig.” I den seneste uge har jeg tænkt meget over, hvorfor det er sådan.
Når nogen siger noget, man er uenig i, er det nemmeste ofte at erklære vedkommende for skør – så behøver man jo ikke lytte. Det er en almindelig reaktion, når nogen kommer med en anderledes holdning. Og det kan måske give mening i en kortere periode. Men at vi i Danmark – et halvt år inde i hans præsidentperiode – stadig hårdnakket insisterer på ikke at forstå, hvad Trump vil, virker ikke bare som en reaktion. Det virker overlagt. Jeg har bare svært ved at gennemskue hvorfor.
En refleksion jeg har gjort mig – med inspiration fra godnatsangen Elefantens Vuggevise og Alex Karps bog The Technological Republic – er, at problemet måske ligger dybere.
Alex Karp beskriver kimen til Europas forfald på den globale scene som en selvforståelse, hvor man ser sig selv som vigtigere eller mere ophøjet end andre kulturer, religioner og etniciteter. Det illustreres i den oprindelige udgave af Elefantens Vuggevise fra 1947, hvor barnet gives en negerdreng, som skal bruges som rangle. Teksten er naturligivis senere blevet ændret, men resultatet har været at en generation er vokset op, og har skabt et Europa, der konstant moraliserer og prædiker om, hvad der er rigtigt og forkert i verden.
Denne tilgang har distanceret Europa fra mange lande i det globale syd. I stedet for at finde samarbejdsformer, har Europas svar på andre styreformer og kulturer ofte været fordømmelse og moralsk overlegenhed. Og når en relation er præget af bedrevidenhed og moraliseren, bliver det sjældent til et sundt samarbejde. Derfor er Europa nu sakket bagud i forhold til Kina, Indien – og nu også USA – som prioriterer handel og strategisk samarbejde.
Måske er det den samme reaktion, vi ser fra Europas parnas i mødet med Trumps projekt?
Hvad betyder Europas reaktion på Trump for os investorer?
Måske lyder disse tanker irrelevante i forhold til, hvad du forestiller dig, min hverdag handler om. Svaret er det modsatte. Mit arbejde består i at forsøge at forstå, hvor verden er på vej hen – og derfor bruger jeg det meste af min tid på at lytte til og læse forskellige menneskers holdninger for at danne mig mit eget billede af retningen.
Efter min vurdering er den største kortsigtede trussel mod aktiemarkederne lige nu, at EU ikke formår at lande en handelsaftale med USA – og i stedet ender med en 25 % tarif. Denne risiko er helt reel, fordi mit indtryk er, at Europa fortsat fastholder sin moraliserende rolle i stedet for at indtage en aktiv og samarbejdsorienteret position i verden.
Derfor er det vigtigt for mig at forstå, hvorfor Europas parnas ikke lytter – så jeg også kan se, hvilke tegn der peger på et eventuelt skifte i indstilling. Så længe det europæiske parnas forbliver i sin bedrevidende og moraliserende positur, vil jeg være endog meget påpasselig med at investere i europæiske virksomheder.
I NewDeal Invest har vi enkelte europæiske selskaber, men primært af hensyn til diversifikation. Jeg tror ikke på, at europæiske virksomheder har gode odds for at konkurrere – især ikke med amerikanske virksomheder – før den europæiske ledelse kommer op i gear. Og indtil videre ser vi ikke tegn på det.
En bekymring jeg har, når jeg hører almindelige danskere blive fyldt med “vi ved ikke, hvad Trump vil, han er nok skør, og pas på med amerikanske virksomheder,” er, at mange risikerer at ende med overeksponering mod europæiske aktier. Og det vil næppe gavne deres formuer i en global økonomi, hvor investeringer og teknologisk udvikling buldrer frem – og skaber massiv værdi i amerikanske, arabiske og indiske teknologivirksomheder. Virksomheder, der støttes af visionære ledelser med øjnene rettet mod fremtiden og med et pragmatisk forhold til internationalt samarbejde.
DEN KOMMENDE UGE
USA-inflation, Kina-BNP og europæiske PMI’er
I næste uge kommer en række vigtige nøgletal, der kan sætte dagsordenen for sommerens markedsstemning:
USA: Tirsdag offentliggøres juni-inflationen. Det bliver det første reelle pejlemærke for, om Trumps importtold nu begynder at påvirke amerikanske forbrugerpriser. Modellerne siger ja – men vi har endnu ikke set effekten i praksis.
Kina: BNP-tallene for 2. kvartal offentliggøres også tirsdag. Væksten ventes at være lav, men fokus vil være på robusthed og modstandskraft midt i global afmatning og toldkrig.
Japan og Storbritannien offentliggør inflationsdata senere på ugen.
Euroområdet: PMI-tal offentliggøres i næste uge og ventes at bekræfte en spirende fremgang i erhvervstilliden – især understøttet af store offentlige investeringer i grøn og digital infrastruktur. PMI (Purchasing Managers’ Index) er en månedlig økonomisk indikator, der afspejler aktiviteten i fremstillings- og servicesektoren. Tallene bygger på indkøbschefers vurderinger og forventninger til den økonomiske situation og bruges som indikator for den generelle økonomiske sundhed.
PMI-tallene er således en vigtig komponent forud for næste rentemøde i ECB den 24. juli. Lige nu forventes ECB at holde renten uændret og afvente udviklingen – men det kan hurtigt ændre sig.
Hav en god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
