UGENS UDVIKLING
Geopolitisk ro, økonomisk oprustning og førerløse biler
Det har været en uge præget af faldende oliepriser og en vis ro i Mellemøsten, storpolitiske beslutninger om massiv oprustning i Europa – samt en markant teknologisk milepæl, da Tesla leverede sin første førerløse bil direkte til en kunde. Samtidig ser vi fortsat usikkerhed omkring inflationsudviklingen i Europa og mulige nye skattelettelser og toldsatser i USA.
I denne uges skriv dykker vi ned i, hvad alt dette betyder for renter, vækst og inflation – men først et kig på udviklingen i indeksniveauerne. God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +3,41% | +5,19% |
| Nasdaq | +4,17% | +7,43% |
| DAX (Tyskland) | +3,40% | +20,02% |
| Hang Seng (Kina) | +4,07% | +23,75% |
| C25 (Danmark) | +0,67% | -4,65% |
| SOXX (Semiconductors) | +6,16% | +10,17% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +3,09% | +20,06% |
| PMINDI | +3,20% | +4,40% |
| 10-årig rente (US) | -0,09pp til 4,28 | -0,29 pp |
| Olie (WTI Crude) | -11,27% til 65,52 | -6,06% |
| Guld | -2,43% til 3286 | +26,09% |
| Euro/Dollar | +1,90% til 117,19 | +12,62% |
| Bitcoin | +9,46% til 107.920 | +15,51% |
| Ethereum | +14,45% til 2440 | -26,78% |
Pause i Mellemøsten?
Efter ugers spændinger i Mellemøsten mellem Iran, Israel og USA er oliemarkedet igen blevet stille, og olieprisen er tilbage på niveauet fra før konflikten. Ikke fordi situationen er løst – men fordi risikoen for en større eskalation, som kunne have sendt oliepriserne i vejret, midlertidigt er aftaget. Markederne har i stedet rettet blikket mod den mere langsigtede efterspørgsel, og olieprisen er fortsat ikke højere, end den var for et år siden. Det kan delvist skyldes frygt for lavere global vækst som følge af handelskrige og toldbarrierer – samt OPEC’s strategiske øgning af produktionen.
Men roen er skrøbelig. Et amerikansk angreb på Iran, som for blot få måneder siden virkede usandsynligt, blev pludselig en realitet. Og når først konfliktniveauet én gang er hævet, kan vi hurtigt havne dér igen. For investorer betyder det: Der er fortsat en latent geopolitisk risiko – og den kan hurtigt komme i spil igen.
NATO-aftale
En ny NATO-aftale varsler massiv oprustning i Europa. Medlemslandene forpligter sig nu til ikke blot at bruge 2 %, men helt op mod 5 % af BNP på forsvar og relaterede sikkerhedsudgifter frem mod 2035. Det betyder én ting: Der skal bruges markant flere penge. Og for mange lande – særligt Tyskland og lande i Sydeuropa – indebærer det med stor sandsynlighed øgede lån og højere budgetunderskud.
Hvis du synes, det lyder som en opskrift på højere renter, er du ikke alene. Markederne husker tydeligt, hvordan renterne steg markant, da Tyskland tidligere på året ændrede sine gældsregler for at kunne låne mere. En ny oprustningsbølge – finansieret delvist gennem statsobligationer – kan lægge yderligere pres på de europæiske renter. For investorer med eksponering mod europæiske obligationer og rentefølsomme aktiver, er det en udvikling, der bør følges nøje.
Verdens vildeste råderum
Danmark står i en lidt anden situation. En ny opjustering af de offentlige finanser – den 12. i rækken – viser, at staten har et væsentligt større råderum, blandt andet takket være højere skatteindtægter fra aktie- og selskabsskat. Danske politikere kan altså hæve forsvarsudgifterne uden at skulle optage lån. Men det kan stadig få konsekvenser. Arbejdsmarkedet er tæt på kogepunktet, og øget offentligt forbrug kan derfor skubbe yderligere til lønninger og inflation.
Finansministeriet vurderer, at inflationen i 2029 kan blive 0,3 procentpoint højere som følge af det øgede offentlige forbrug. Ikke nok til at skabe panik – men nok til, at det kan blive en faktor for både investorer og Nationalbankens rentevurderinger.
Kronen, renter og 75-årige fremskrivninger
En af de mere kuriøse nyheder i ugen kom fra Finansministeriet, som med stor selvtillid har fremskrevet dansk økonomi helt frem til år 2100. Her spås Danmark at ende med en netto udlandsformue på hele 300 % af BNP – et niveau, der kan sammenlignes med Singapore og Norge. Det medfører en strukturel efterspørgsel efter kroner og er med til at forklare, hvorfor Danmark i mange år har haft lavere rente end Den Europæiske Centralbank.
Er det her relevant for dig som investor? Ja. Fordi det signalerer, at Danmark fortsat vil være et lavrenteland i overskuelig fremtid – hvilket har betydning for aktiver som fast ejendom, renter og kursfastsættelse af danske aktier.
Tesla tilbage til fremtiden
Den 22. juni præsenterede Tesla officielt sine første robotaxier – og under en uge senere, nemlig i lørdags, leverede selskabet den første førerløse bil direkte fra fabrikken til en kunde. Ingen chauffør, ingen sikkerhedspassager, ingen fjernstyring. Det markerer et markant teknologisk skifte – ikke bare i, hvad der er muligt, men i hvad der nu er realiseret og sat i drift. For første gang har et privat selskab faktisk leveret en førerløs bil som produkt – ikke som test (dog blev bilens software begrænset igen efter lovens rammer, da kunden modtog den).
Vi fulgte selv lanceringen tæt og så flere ture på livestream, hvor Tesla-biler uden fører transporterede passagerer i et afgrænset område. De første erfaringer viser, at kørslen overordnet er imponerende stabil og selvsikker, og det hele fungerer – fra personlig profil og infotainment til automatisk kamerarengøring og reaktion på udrykningskøretøjer. Ja, der er stadig børnesygdomme: enkelte forvirringer, lidt for aggressive manøvrer og sikkerhedsansatte, som måtte gribe ind i enkelte tilfælde. Men Tesla har nu kørt en række ture, tjent sine første penge som taxaselskab – og gjort det uden ulykker.
Det efterlader naturligvis både håb og spørgsmål:
• Hvor hurtigt kan udrulningen ske? – flere biler, flere kunder med adgang til appen.
• Er de afgrænsede områder (geofencing) blot midlertidige sikkerhedsnet – eller nødvendigheder?
• Hvornår fjernes de sidste sikkerhedsansatte?
I Aktieuniverset ser vi nærmere på disse begivenheder, og hvordan Tesla‘s tilgang adskiller sig fra de andres.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 141,65. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 4,4% |
| Sidste 12 mdr. | 35,6% |
| Siden lancering | 80,2% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,8% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Byder sommeren på et aktiecrash – eller en opblomstring af teknologi og energiaktier?
Fremtiden peger tydeligt mod en opblomstring af teknologi- og energiaktier. Men flere spekulerer i, at sommeren kan byde på et markant fald i aktiemarkederne. Årsagen vil i så fald være en eskalering i handelskrigen mellem USA og Kina – samt USA og EU – hvilket kan skabe øget usikkerhed og dermed faldende aktiekurser.
Min tese har længe været, at EU undervurderer USA’s vilje til at reformere den globale handel i retning af regionalisering. EU synes at antage, at det primært handler om økonomi. For USA handler det imidlertid om sikkerhedspolitik og den globale magtbalance. Hvis der ikke handles, vil Kina i løbet af 5–10 år være verdens ubestridte supermagt. Det handler om teknologisk dominans og energiproduktion – og på begge områder er Kina allerede foran og accelererer fra Vesten.
Derfor er et kompromis med Europa slet ikke på bordet for en amerikansk ledelse med langsigtede geopolitiske mål – i en verden, hvor EU vurderes som mindre vigtig end Kina, Indien og i realiteten golfstaterne, fordi energi bliver en strategisk nøglefaktor.
Den største trussel mod aktiemarkederne hen over sommeren er derfor, at EU misforstår USA og tror, at situationen blot handler om at forhandle nogle procenter og toldsatser. TACO-tematikken (Trump Always Chickens Out) har øget denne risiko, ligesom de amerikanske domstoles tilbagerulning af visse toldsatser. Det kan friste Europa til at “ride stormen af” og vente på en ny amerikansk administration, der muligvis vil være mere forhandlingsvillig.
I sidste uge skrev jeg, at Trump med ét angreb både bombede TACO-narrativet og Irans kapacitet til at producere atomvåben. Den seneste uges begivenheder har givet yderligere grundlag for denne optimisme. USA viser sig som en pragmatisk leder i en verden, hvor Vesten tidligere har brugt kræfter på at moralisere – ikke kun overfor regimer med andre styreformer, men også over for nye og nødvendige teknologier.
“Vi skal lytte mere og moralisere mindre”
Citatet stammer fra Lars Løkke Rasmussens kronik “Europa har brug for Afrika – vi skal lytte mere og moralisere mindre”, offentliggjort i Berlingske den 24. august 2023. Her argumenterer udenrigsministeren for et opgør med Vestens ofte paternalistiske tilgang til det globale syd. I stedet for moralske formaninger bør vi fokusere på respektfuld dialog og reelle partnerskaber.
Denne tilgang – eller mangel på samme – har haft store konsekvenser. Kina har i årevis opbygget massiv indflydelse i det globale syd, mens Vesten har tabt terræn. Vores tilgang har i alt for høj grad været båret af moralsk overlegenhed frem for pragmatisk samarbejde. Og den samme tilgang har desværre også præget vores holdning til teknologi.
Vesten har i høj grad vendt ryggen til nødvendige teknologier og industrier – ofte med moralske begrundelser og uden tilstrækkelig indsigt:
- Blockchain-teknologi
- Kunstig intelligens
- Overlydsflyvning
- Atomkraft
- Fossile brændsler
- “Beskidte” sektorer som minedrift og råstofforarbejdning
I stedet for en oplyst og langsigtet strategi har mange vestlige lande ladet sig styre af kortsigtet symbolpolitik. Kina derimod har ført en konsekvent og pragmatisk strategi på alle ovenstående områder – med undtagelse af blockchain, hvor ønsket om total samfundskontrol kolliderer med teknologiens decentraliserede natur.
Konsekvenserne er tydelige: Kina er på vej til at blive verdens ledende supermagt. Det kræver tre former for lederskab: teknologisk, økonomisk og militært. Europa ligger i dag nummer tre, fire – eller fem – på alle disse parametre. Derfor virker det ubegribeligt, at EU fører toldpolitik over for USA, som om vi havde reel forhandlingsstyrke. Det handler mest om europæiske politikere, der puster sig op for at undgå at tabe ansigt over for vælgerne.
Især Europas teknologiske position er bekymrende. Teknologisk lederskab transformeres over tid til økonomisk og militær styrke. Teknologisk underlegenhed fører i den modsatte retning – og det er præcis den kurs, vi er på nu.
Men med den nye amerikanske administration er der grund til forsigtig optimisme. En mere pragmatisk tilgang har erstattet den moraliserende. Lad os se på tre områder, hvor dette allerede ses i praksis:
- Iran – USA har valgt målrettede militære og diplomatiske handlinger frem for symbolske sanktioner.
Iran er et muslimsk land med et præstestyre. Det er i strid med vestlige normer – men ikke desto mindre den styreform, Iran har valgt. Vesten har gennem de seneste 50 år ført en fordømmende politik over for Iran og andre stater med alternative styreformer. Gentagne forsøg på at vælte regimer og erstatte dem med demokratier har ofte resulteret i menneskelige katastrofer. Denne tilgang har været kontraproduktiv, fordi den umuliggør samarbejde og i stedet skubber disse lande i armene på Vestens konkurrenter – særligt Rusland og Kina.
USA har nu indledt en mere assertiv og pragmatisk tilgang til Iran. I praksis betyder det, at Iran selv må definere sin styreform – uden amerikansk indblanding. Men der sættes klare grænser: Iran må ikke udvikle atomvåben, og landet må ikke støtte grupper som Hamas, Houthierne og Hizbollah. Hvis Iran respekterer disse krav, kan det åbne for en fremtid som handelspartner for både Golfstaterne og USA.
Personligt tror jeg stærkt på denne tilgang – både i relationer mellem mennesker og mellem nationer: respekt for forskellighed kombineret med gensidige krav om ordentlig opførsel. Hvis verdens ledende magt slår ind på en ikke-fordømmende, men stadig assertiv linje, skaber det et nyt håb. Et håb om, at Vesten hurtigt og effektivt kan genetablere konstruktive partnerskaber med nationerne i det globale syd.
Donald Trump går til disse forhandlinger med både gulerødder og stok: tilbud om samhandel, teknologisk samarbejde og forsvar – men også truslen om markante toldsatser. Ved at møde stater med respekt og åbne handelsrelationer får Vesten mulighed for at knytte dem tættere til sig – og dermed udøve reel indflydelse. Ikke gennem fordømmelse, men ved at demonstrere præcis den adfærd, vores egne kerneværdier burde diktere.
2. Kunstig intelligens – Strategiske langsigtede investeringer vægter tungere end regulering.
EU har i mange år ført en teknologifjendtlig linje. Årsagerne er mange og kunne i sig selv fylde et helt separat blogindlæg. I mit internationale teknologinetværk er det en stående vits, at EU’s mest prominente teknologiperson har været en regulator: Margrethe Vestager.
Sammenlignet med Kina, USA, Indien og Golfstaterne halter EU i øjeblikket håbløst bagefter, når det gælder prioritering og udvikling af ny teknologi. Mens andre regioner investerer massivt i infrastruktur, forskning og kommerciel udrulning, fokuserer EU i høj grad på regulering – ofte før teknologierne overhovedet er modne.
3. Blockchain – Hvor Europa stadig famler, har USA åbnet døren for reel innovation og erhvervsmæssig adoption.
Blockchain er et lysende eksempel på den forandring, som den amerikanske regering nu står for. Indtil for nylig har det været uklart, om blockchain-aktiver i USA skulle betragtes som en commodity og dermed reguleres af CFTC – eller som en security og dermed være underlagt SEC. For blockchainvirksomheder har denne manglende afklaring haft alvorlige konsekvenser: Man kunne risikere at blive sagsøgt af enten SEC eller CFTC – uanset hvilken retning man valgte. Det svarer til, at regeringen nægter at oplyse, om man skal køre i højre eller venstre side af vejen – og samtidig uddeler bøder, uanset hvad man gør.
Med CLARITY Act har den amerikanske administration nu givet tydelige rammer, så blockchainprojekter ved, hvilken side af vejen de skal køre i, og dermed kan fokusere på at udvikle teknologien. Samtidig regulerer man med GENIUS Act markedet for stablecoins – en udvikling, der potentielt vil revolutionere betalingsinfrastrukturen globalt.
USA er dermed gået fra at være teknologifjendtlig – måske af moralske eller politiske årsager – til nu at kunne blive det land, der profiterer mest af blockchainteknologiens udbredelse og anvendelse.
Af netop den grund har vi i NewDeal Invest øget vores eksponering mod blockchainindustrien betydeligt.
Konklusion – skal vi op eller ned?
Teknologi har et enormt potentiale for yderligere vækst – spørgsmålet er blot, om vi først skal en tur ned. For mig afhænger det i høj grad af, hvilken tilgang Europa vælger i forhold til USA: guleroden eller stokken.
Ligesom Iran har EU valget mellem samhandel, teknologisk og forsvarsmæssigt samarbejde – eller en konfrontatorisk vej med høje tariffer. Vælger EU guleroden, vil det kunne udløse en markant optur i aktiemarkederne, særligt inden for teknologi. Vælger EU derimod stokken, kan vi stå over for en turbulent sommer.
Modsat den fortælling, som ofte dominerer i dansk presse, har den amerikanske administration under Donald Trump allerede leveret en række konkrete resultater, der mindsker risikoen for, at EU forsømmer at tage imod samarbejdsmuligheden. Blandt de mest markante succeser:
- Tariffer rettet mod Kina
- Lovgivning, der skaber klarhed og legitimitet for blockchainindustrien i USA
- Strategisk og teknologisk samarbejde med Golfstaterne
- En mulig vej til fred i Mellemøsten gennem forhandling med Iran
- Øget amerikansk energiproduktion
- Onshoring af avanceret chipproduktion
- Massive internationale investeringer i amerikansk AI-infrastruktur
- Fokus på at reducere spild, svindel og ineffektivitet i den offentlige sektor
Jeg oplever, at EU’s ledere nu i stigende grad konfronteres med realiteterne: USA udviser en pragmatisk og assertiv ledelse, mens Europa – efter årtier med moralsk signalpolitik – har tabt reel global indflydelse. Vi ligger nu reelt på en tredje, fjerde eller femteplads i det globale magthierarki. Den position kalder på realisme, samarbejde og værdiskabelse – ikke moralisering.
Samtidig ser vi, at den internationale pressedækning af Trump-administrationen bliver mere nøgtern og faktabaseret. Det giver mig håb om, at vi kan undgå en åben konflikt mellem EU og USA.
Derfor vurderer jeg, at risikoen for et aktiefald til sommer er faldende – men ikke elimineret.
DEN KOMMENDE UGE
I orkanens øje?
Selvom markederne i øjeblikket forsøger at finde ro efter en turbulent start på sommeren, bliver den kommende uge alt andet end stille.
For det første får vi flere vigtige inflationstal fra eurozonen, som bliver afgørende for Den Europæiske Centralbanks næste skridt. Tallene fra Spanien og Frankrig, som allerede er offentliggjort, ligger en smule højere end ventet. Hvis det billede bekræftes bredt, vil det styrke ECB’s seneste udmelding: at de holder pause i juli og ikke har travlt med at sænke renten yderligere. Markedet skal med andre ord justere sine forventninger – og det kan føre til rentebevægelser på tværs af Europa.
For det andet samles topfolk fra verdens centralbanker til den årlige pengepolitiske konference i Sintra i Portugal. Her deltager både ECB’s Christine Lagarde og USA’s Jerome Powell. Selvom udmeldingerne herfra næppe ændrer den overordnede kurs, har konferencen tidligere overrasket – og man bør ikke undervurdere signalværdien i, hvad der ikke bliver sagt. Alle vil lytte efter nuancer, især omkring timing og betingelser for kommende rentetilpasninger.
For det tredje nærmer vi os to amerikanske deadlines, der begge har potentiale til at skabe politisk og markedsmæssig røre:
- Den 4. juli har Donald Trump udpeget som en symbolsk deadline for vedtagelse af nye skattelettelser. Selvom det ikke er juridisk påkrævet, vil det sende et stærkt politisk signal, hvis Republikanerne faktisk når til enighed. Det kan samtidig accelerere diskussionerne om stigende amerikanske underskud og dermed påvirke både renter og dollarkursen.
- Den 9. juli udløber udsættelsen af nye toldsatser, der blev sat i bero i april. Hvis der ikke indgås nye handelsaftaler, risikerer vi en ny bølge af toldmure og gengældelser – særligt mellem USA og Kina – med potentielt negative konsekvenser for global handel og teknologisektoren. Eventuelle aftaler i ugens løb vil derfor kunne rykke markederne, afhængigt af omfang og indhold.
Kort sagt: Vi går ind i en uge med betydelige potentielle markedsimpulser – både fra centralbankernes retorik, fra politiske forhandlinger og fra den teknologiske virkelighed. Vi følger det tæt – og som altid med fokus på, hvad det betyder for dig som investor.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
