UGENS UDVIKLING
MAG7 trak markederne i nye rekorder
Vi har lagt april bag os og er trådt ind i maj med fornyet optimisme, hjulpet godt på vej af stærke regnskaber fra den teknologiske superliga. I USA lukkede S&P 500 ugen med en stigning på ca. 1,3 %, mens det tech-tunge Nasdaq-indeks fulgte trop med et plus på 2,3 %, hvilket sendte begge indeks i nye rekordhøjder fredag.
I Europa så vi ligeledes stærke takter, hvor det tyske DAX-indeks brød en længere stime af fald og endte april med en flot månedlig stigning på hele 7,6 %, mens japanske Nikkei ramte flotte 14,5 % i april. Til gengæld var stemningen mere afdæmpet i Kina, hvor Hang Seng-indekset noterede et fald på 1,2 % for ugen og dermed blev bundskraberen blandt de store indeks i april måned.
God læselyst!
Kunstig intelligens og tech-giganternes ustoppelige indtog
Ugens absolut mest spændende emne har været tech-sektoren og markedets enorme fokus på kunstig intelligens . Tech-giganterne, også kendt som “The Magnificent 7”, har leveret overbevisende regnskaber, der i den grad har pustet til ilden under AI-festen.
Faktisk har sværvægtere som Microsoft, Amazon, Meta og Google netop opjusteret deres planlagte investeringer i AI fra 670 milliarder dollars til svimlende 725 milliarder dollars. Det er tal, der er til at tage og føle på!
Denne massive investeringslyst smitter direkte af på de virksomheder, der leverer selve “byggestenene” til AI – nemlig chipproducenterne. Hele den amerikanske halvledersektor har haft en forrygende april, som var den bedste måned for sektoren siden februar 2000, med stigninger på over 40 %.
Eksempelvis er chipgiganten AMD steget med utrolige 70 % den seneste måned, mens virksomheder som Lattice Semiconductor og Arm Holdings er steget med henholdsvis 25 % og 40 %. Markedet forventer tydeligvis, at AI ikke bare er en forbigående døgnflue, men en fundamental økonomisk motor, der vil få indtjeningen til at vokse på trods af uroligheder rundt om i verden.
Det har vi hele tiden advokeret for i Newdeal Invest, og vi går i dybden med de forskellige regnskaber – både i dette nyhedsbrev samt i denne uges udgave af Aktieuniverset:
Rentemøder og et vagtskifte i USA
På den storpolitiske og økonomiske front var det en historisk uge med rentemøder i både USA og Europa. I USA var det et meget opsigtsvækkende møde, da det reelt var det sidste med Jerome Powell i spidsen som formand for den amerikanske centralbank, The Federal Reserve.
Powell overraskede dog mange ved at meddele, at han ikke træder ud af rentekomitéen endnu, hvilket ellers er den faste tradition. Dette skyldes angiveligt et ønske om at forsvare centralbankens uafhængighed midt i juridiske slagsmål og et hårdt pres fra Trump-administrationen, som har sagsøgt centralbanken for budgetoverskridelser i forbindelse med byggeriet af deres nye domicil.
I øvrigt fastholdt The Federal Reserve renten på det ellers meget forudsigelige møde, hvor de fortsat sparker dåsen lidt ned ad vejen for at se, hvordan det kommer til at gå med inflationen, som var til den høje side i marts med 3,5 %.
Herhjemme i Europa holdt Den Europæiske Centralbank, med Christine Lagarde ved roret også renten i ro, men Lagarde sendte et kraftigt signal om, at en renteforhøjelse i juli er meget sandsynlig, hvis ikke tallene forbedrer sig.
Den samlede inflation i Europa ligger lige nu på 3 %, drevet kraftigt op af stigende energipriser, selvom kerneinflationen (der fraregner svingende priser på energi og fødevarer) faktisk ligger pænt på 2,2 %. ECB forsøger lige nu at købe sig tid i håbet om at blive klogere på, om de høje energipriser er midlertidige, eller om de bider sig fast.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 137,1. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 12,7% |
| Sidste 12 mdr. | 51,4% |
| Siden lancering | 123,1% |
| Gennemsnitlige årlige afkast (CMGR) siden start | 36,5% årligt |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Big Tech-regnskaber: de to kontekster, der afgør, hvordan du skal læse dem
I dette nyhedsbrev tager vi et dybere kig på Big Tech-regnskaberne. Men ikke bare som enkeltstående tal og guidance. Pointen er at forstå, hvad der ligger under overfladen, og hvilke strukturelle kræfter der faktisk driver udviklingen lige nu.
Der er to forhold, som i mine øjne er helt afgørende, hvis man vil forstå både de aktuelle regnskaber og de næste 3–5 års udvikling i sektoren.
Den ene er den ekstreme mangel på compute. Den anden er skiftet til agentic AI.
Hvis man ikke har de to linser på, risikerer man at drage forkerte konklusioner. Man kommer til at undervurdere styrken i nogle forretninger – og overvurdere robustheden i andre.
Compute-mangel: vi står i det modsatte af en boble
Der bliver i øjeblikket talt meget om, hvorvidt vi står i en AI-boble. Det er en intuitiv tanke, fordi investeringerne er enorme, og forventningerne er høje.
Men hvis man kigger på de faktiske markedsforhold, er billedet et andet.
Vi står ikke i en boble. Vi står i en mangelsituation.
Alt, hvad der kan leveres af AI i dag, bliver solgt. Der er ikke et efterspørgselsproblem. Tværtimod er efterspørgslen så stærk, at udbuddet ikke kan følge med. Datacentre bliver bygget i rekordtempo, energiinfrastruktur udvides aggressivt, og produktionen af avancerede chips presses til det yderste. Men det er stadig ikke nok.
Det er en klassisk situation i økonomi, men i en ekstrem version: kapacitetsbegrænsning.
Og i sådan en situation ændrer konkurrencelogikken sig. Det betyder, at de selskaber, der allerede har compute – altså datacentre, energi og chips sat op og klar – står ekstremt stærkt. Her er det især Amazon, Google og Microsoft, der skiller sig ud.
Deres cloud-forretninger er direkte eksponeret mod denne mangel. Når kapaciteten er knap, bliver næsten alt solgt. Det er ikke i første omgang effektivitet, der afgør, hvem der tjener penge – det er adgang til kapacitet.
Man kan sige det meget simpelt: Når der er mangel på gummistøvler, bliver alle gummistøvler solgt. Også de mindre gode.
Det er vigtigt at forstå, at dette er en midlertidig fase, men en ekstremt profitabel en. Den vil sandsynligvis vare flere år, fordi det tager tid at opbygge den nødvendige infrastruktur globalt.
I den kontekst står Meta anderledes. De har ikke en cloud-forretning, hvor de kan sælge compute. For dem er AI primært en massiv investering. De skal købe compute i stedet for at sælge det, og det betyder, at AI i højere grad presser deres omkostningsbase på kort sigt.
Skiftet til agentic AI: fra svar til handling
Den anden store kontekst er skiftet til det, man kalder agentic AI.
Det er ikke bare en videreudvikling af de eksisterende AI-modeller. Det er et skifte i, hvad teknologien faktisk gør.
Tidligere har AI primært handlet om at generere svar: tekst, billeder, kode. Altså output, som mennesker derefter skulle bruge aktivt.
Agentic AI går et skridt videre. Her får vi systemer, der ikke bare svarer – men handler. De kan tage en opgave, planlægge løsningen og udføre den. Det kan være alt fra at skrive og implementere kode til at håndtere e-mails, koordinere arbejdsprocesser eller udføre komplekse flertrinsopgaver.
Det ændrer økonomien på to måder.
For det første overtager AI konkrete arbejdsopgaver. Det er den klassiske effektiviseringshistorie: højere produktivitet, lavere omkostninger.
Men det er faktisk den mindre interessante del. Den virkelig store ændring ligger i, hvordan vi interagerer med teknologi.
Når interfacet mister sin betydning
Hvis man ser på hele software- og internetæraen, så har den grundlæggende handlet om én ting: at gøre det muligt for mennesker at bruge computere effektivt.
Fra de tidlige kommandolinjer til grafiske brugerflader, videre til apps og søgemaskiner – hele udviklingen har handlet om at bygge bedre interfaces. Det er også her, Big Tech har skabt deres dominans.
Google gjorde det muligt at navigere i information. Amazon gjorde det muligt at navigere i produkter. Meta gjorde det muligt at navigere i sociale relationer. Microsoft gjorde det muligt for virksomheder at bruge software.
Men med large language models og systemer som ChatGPT opstår der et nyt interface. Et interface, der ikke er et interface i traditionel forstand.
Vi behøver ikke længere åbne en app, klikke os rundt eller lære et system. Vi beskriver blot, hvad vi vil opnå – og AI’en finder ud af resten. Den kommunikerer direkte med computeren på vores vegne.
Det betyder, at hele det lag, som Big Tech har domineret – brugerinterfacet – bliver mindre centralt. Ikke nødvendigvis overflødigt fra den ene dag til den anden, men strukturelt svækket.
Konsekvenserne for Big Tech
Når man kombinerer compute-manglen med skiftet til agentic AI, opstår der et interessant spændingsfelt.
På kort sigt er der massiv efterspørgsel efter compute. Det driver vækst og indtjening i cloud-forretningerne. På længere sigt sker der et strukturelt skifte, hvor værdien flytter sig væk fra interfacet og over mod intelligens og infrastruktur.
Det betyder, at de samme selskaber både kan være vindere og udfordrede alt afhængigt af hvilken del af deres forretning man kigger på.
Amazon: stærk på compute – udfordret på discovery
Amazon har i mange år været den naturlige indgang til e-commerce. Hvis man ville købe noget online, startede man på Amazon.
Den position bygger på, at brugeren selv står for discovery. Man søger, sammenligner og vælger.
I en AI-verden ændrer det sig.
Hvis en AI kender dine præferencer bedre end Amazon gør, vil den kunne vælge produktet for dig. Du bliver præsenteret for et kurateret valg i stedet for selv at navigere.
Det betyder, at Amazons rolle som “front door” kan blive svækket.
Samtidig står de stærkt på compute gennem Amazon Web Services, som i en mangelsituation er en kæmpe fordel. Men når kapaciteten på sigt udvides, vil konkurrencen blive mere kvalitetsdrevet.
Google: stærk stack – men udfordret kerne
Google har bygget sin forretning på søgning. Det er selve definitionen af et interface.
Når brugeren i stedet får direkte svar fra AI, bliver behovet for at navigere mellem links reduceret.
Det udfordrer Googles kerneforretning fundamentalt.
Til gengæld er Google en af de få spillere, der har hele stacken: modeller, chips, cloud og distribution. Det giver dem en reel mulighed for at tilpasse sig og vinde i den nye struktur. Men det kræver, at de er villige til at ændre deres egen forretning, før andre gør det for dem.
Microsoft: robust position med økonomisk pres
Microsoft er mindre afhængig af et forbrugerinterface og mere fokuseret på virksomhedsinfrastruktur.
Den del af deres forretning er relativt robust. Virksomheder har fortsat brug for sikre og stabile systemer. Men softwareøkonomien er under forandring.
Når AI kan generere og vedligeholde software, bliver software mindre knap. Det presser priserne og svækker nogle af de klassiske lock-in-effekter.
Microsoft står derfor stærkt strategisk, men kan opleve pres på marginerne over tid.
Meta og Apple: styrker består – men risikoen ændrer sig
Meta har en unik position gennem sociale netværk. Relationer mellem mennesker kan ikke bare erstattes af AI, og det giver en vis robusthed.
Men AI er i dag primært en omkostning for Meta, ikke en direkte indtægtskilde, hvilket påvirker deres kortsigtede økonomi.
Apple står med en anden type udfordring. De har bygget deres dominans på hardware og brugerinterface.
Hvis fremtidens interaktion med teknologi i højere grad sker gennem AI-agenter, stemme og nye device-former, kan det flytte magten væk fra den klassiske smartphone.
Det er ikke en akut trussel, men en strukturel risiko, der er værd at tage alvorligt.
Den nye værdikæde i tech
Det, vi oplever nu, er ikke bare endnu en teknologisk bølge. Det er en omfordeling af, hvor værdien skabes. Internetæraen blev vundet af dem, der kontrollerede interfacet mellem menneske og computer. AI-æraen ser ud til at blive vundet af dem, der kontrollerer intelligensen og computen.
Det skifte er allerede begyndt at vise sig i regnskaberne. Og det er det skifte, der vil afgøre, hvilke selskaber der fortsætter med at dominere – og hvilke der gradvist mister deres position i de kommende år.
Jeg går mere i dybden med begge temaer i denne uges podcast, hvor jeg også gennemgår de konkrete investeringsimplikationer. Hvis du vil helt ned i maskinrummet, vil jeg klart anbefale at lytte med der.
DEN KOMMENDE UGE
Den kommende uge bliver et sandt overflødighedshorn af vigtige regnskaber og nøgletal, som kan sætte retningen for resten af foråret.
Kongetallet fra USA
Ugens absolutte højdepunkt lander fredag i form af den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, som i finansverdenen ofte bare kaldes “kongetallet”. Økonomerne forventer en anelse afdæmpet vækst med 60.000 nye job i april og en fastholdt arbejdsløshed på 4,3%. Dette tal er afgørende for at forstå, hvordan AI påvirker samfundet i praksis. Spørgsmålet er, om kunstig intelligens er ved at udkonkurrere “kontorarbejdere”, eller om teknologien faktisk skaber mere vækst og dermed en større samlet efterspørgsel efter hænder. Forud for kongetallet får vi et væld af supplerende arbejdsmarkedsdata, herunder JOLTS-opgørelsen over ledige stillinger om tirsdagen og ADP-rapporten over privatansættelser om onsdagen.
Chipproducenter i rampelyset
Regnskabssæsonen fortsætter i højeste gear, og denne uge er det chipproducenternes tur til at bevise, at opturen giver mening. Vi får tal fra Lattice Semiconductor mandag, fra den fremadstormende gigant AMD tirsdag og endelig fra Arm Holdings onsdag. Disse regnskaber vil give investorerne et uvurderligt kig ind i “maskinrummet” og udbudssiden af den massive AI-opbygning.
Dansk medicinalgigant og internationale sværvægtere
Onsdag bliver også en uhyre spændende dag for danske investorer, når vores helt egen mastodont, Novo Nordisk, fremlægger deres resultater. Derudover vil regnskaber fra navne som data-virksomheden Palantir (mandag), underholdningsgiganten Disney og kørselstjenesten Uber (onsdag), samt McDonald’s og olieselskabet Shell (torsdag) være med til at tage temperaturen på både den amerikanske og globale forbruger.
Der er med andre ord rigeligt med spændende overskrifter at holde øje med i den kommende uge.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
