UGENS UDVIKLING
Jobmarkedet under forvandling af AI
Velkommen til ugens ugebrev fra NewDeal Invest! Det har været en forrygende uge på finansmarkederne, der endnu en gang har lagt vinterens økonomiske frygt solidt i bakspejlet. Det brede amerikanske S&P 500-indeks lukkede fredagen med en stigning på 0,8 %, hvilket sikrede et flot plus på 2,3 % for hele ugen. Endnu bedre gik det for det teknologitunge Nasdaq 100-indeks, som fløj til vejrs med et imponerende afkast på 6,2 % over de seneste fem dage.
Den positive stemning og høje risikovillighed gav også mærkbare krusninger uden for USA, hvor toneangivende indeks som det japanske Nikkei, tyske DAX og det kinesiske Hang Seng alle nød godt af de grønne, globale strømninger og investorernes fornyede optimisme.
God læselyst!
AI trækker markedet op trods modvind
Man kan med rette undre sig over, at aktiemarkederne bare buldrer derudaf og sætter nye rekorder, når vi samtidig oplever vigende økonomiske nøgletal og mærker alvorlige geopolitiske spændinger, såsom konflikten i Mellemøsten, ulme i baggrunden. Årsagen til denne bemærkelsesværdige afkobling mellem den generelle økonomi og aktiemarkedet kan langt hen ad vejen opsummeres i to bogstaver: AI.
Begejstringen for kunstig intelligens fungerer lige nu som en ustoppelig motor, der trækker virksomhedernes bundlinjer i vejret. Dette afspejles utroligt tydeligt i indtjeningsforventningerne. Da vi skød året i gang, lå de globale forventninger til selskabernes indtjeningsvækst på et allerede højt niveau omkring 15%. Men uge for uge har analytikerne måttet skrue op for optimismen, og forventningerne til årets indtjeningsvækst ligger nu helt oppe omkring 25%. Det er en markant opjustering, som i overvejende grad bæres frem af tech-virksomhederne.
Alene i den amerikanske teknologisektor forventes indtjeningen at stige med mere end 60% sammenlignet med året før. Så længe selskaberne kan levere og overgå disse forventninger, vælger investorerne ganske enkelt at kigge tværs igennem politisk støj og mørke økonomiske skyer.
Stærkt jobmarked flytter fokus mod inflationen
I fredags fik vi også bekræftet, at maskinrummet i den amerikanske økonomi stadig kører ufortrødent videre. Den længe ventede jobrapport for april kom ud noget stærkere end forventet. Det fejede lynhurtigt den seneste tids frygt for en snarlig og alvorlig nedtur på det amerikanske arbejdsmarked af banen. Det robuste arbejdsmarked blev ligeledes underbygget af private jobmålinger, der viste de stærkeste tal siden januar 2025, samt et vedvarende lavt antal nye ledige i køen til understøttelse.
Men når arbejdsmarkedet holder dampen oppe, og forbrugerne fortsat har penge mellem hænderne, skifter investorernes øjne uundgåeligt mod bagsiden af medaljen: inflationen. På tirsdag rammer de vigtige april-inflationstal (CPI), og økonomerne forventer en skuffelse for pengepungen.
Den årlige inflation forventes nemlig at hoppe op fra 3,3 % til 3,8 %, primært drevet af et nyligt oliechok og de deraf følgende højere energipriser. Kerneinflationen, hvor energi og fødevarer er renset fra, spås ligeledes at stige en anelse fra 2,6 % til 2,7 %. Et stærkt jobmarked er guld værd, men det gør det utroligt svært for centralbankerne at få prisstigningerne under kontrol.
Arbejdsmarkedet under AI-forvandling
Selvom det overordnede arbejdsmarked strutter af sundhed, er der et fascinerende og for nogle en smule urovækkende skifte i gang under overfladen i teknologisektoren. Arbejdsmarkedet er simpelthen under dyb forvandling på grund af AI. Det, vi oplever nu, er, at AI fungerer som et solidt rygstød for branchen til at ændre måden, virksomheder strukturerer sig på.
Et eksempel herpå kunne være her tidligere i foråret, hvor fintech-selskabet Block skar hele 40 % af staben i marts, hvorefter mastodonter som Meta og Microsoft fulgte trop med afskedigelser i april. I den forgangne uge nåede denne trend nye højder med store fyringsrunder hos markante tech-navne som Coinbase, Bill.com, Cloudflare og Upwork.
Der er ikke tale om klassisk krisestyring, hvor man skærer lidt til i staben for at imødegå nedgangstider, men derimod om massive, fremadrettede strategiske valg. Cloudflare forklarer for eksempel deres nedskæringer som en hurtig overgang til en “AI-first”-driftsmodel. Hos Coinbase skrev topchef Brian Armstrong direkte ud til medarbejderne, at den hurtige indførsel af AI har skabt et afgørende vendepunkt for alle selskaber, og at den allerstørste risiko lige nu er ikke at handle. Kunstig intelligens har givet branchen det perfekte skalkeskjul for at luge ud, automatisere og starte på en frisk.
Det kan du høre endnu flere eksempler på i denne uges udgave af Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 145,20. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | +19,7% |
| Sidste 12 mdr. | +51,3% |
| Siden lancering | 136,20% |
| Gennemsnitlige årlige afkast (CMGR) siden start | 39,1% årligt |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
USA er ved at gennemgå et historisk økonomisk skifte
Hvis man kun følger de økonomiske overskrifter lige nu, virker den amerikanske økonomi næsten selvmodsigende. På den ene side ser vi historisk lave forbrugertillidstal, stigende bekymring blandt husholdningerne og frygt for recession. På den anden side ser vi stærke jobrapporter, massiv industriel investering, eksploderende datacenterbyggeri og stigende aktivitet i amerikansk produktion.
Det betyder, at økonomer og investorer lige nu står ved en skillevej. Hvilke signaler skal man lægge mest vægt på? Skal man fokusere på den svage forbrugertillid og konkludere, at økonomien er på vej ned? Eller skal man fokusere på investeringerne, jobskabelsen og den industrielle aktivitet?
Efter min mening overser mange den vigtigste udvikling af alle: USA er ved at bevæge sig fra en økonomi, der primært er drevet af forbrug og finansielle aktiver, til en økonomi, hvor produktion, energi og fysisk infrastruktur igen spiller en central rolle.
Det betyder ikke, at USA pludselig er blevet en klassisk industrination som Kina. Privatforbruget fylder stadig enormt meget i amerikansk økonomi. Men retningen er ved at ændre sig, og det er den ændring, markedet forsøger at forstå.
Globalisering gjorde Vesten rigere — men også mere sårbar
De sidste 40 år har store dele af Vesten været præget af en økonomisk model, hvor vækst blev drevet af stigende boligpriser, stigende aktiekurser, globalisering og outsourcing. Virksomheder flyttede produktionen til Asien for at reducere omkostninger og øge profitmarginerne. Arbejdskapitalen blev reduceret, forsyningskæder blev optimeret, og finansielle aktiver steg kraftigt i værdi.
På kort sigt fungerede modellen ekstremt godt. Virksomheder blev mere profitable, forbrugerne fik billigere varer, og investorerne tjente enorme summer.
Men der opstod også et langsigtet problem. Når produktionen flytter ud af et land, flytter meget af den teknologiske udvikling og industrielle kompetence gradvist med. Ingeniørmiljøer, forsyningskæder, procesviden og industriel innovation opstår ofte tæt på selve produktionen.
Det er en af grundene til, at USA nu forsøger at genopbygge industriel kapacitet. Ikke bare af økonomiske årsager, men også af sikkerheds- og geopolitisk nødvendighed.
AI-boomet handler ikke længere kun om software
Mange ser stadig AI som et softwarefænomen. Som chatbots, sprogmodeller og automatisering af kontorarbejde. Men i stigende grad er AI ved at udvikle sig til et fysisk infrastrukturløb.
Datacentre skal bygges. Energinet skal udvides. Transformerstationer, kølingssystemer, gasinfrastruktur og avancerede fabrikker skal opgraderes. Samtidig skaber reshoring og geopolitisk konkurrence et nyt fokus på amerikansk produktion.
Det er derfor, vi ser stærk jobskabelse i den fysiske verden samtidig med, at mange white-collar-funktioner er under pres. AI kan gradvist automatisere dele af administrativt arbejde, men samtidig stiger efterspørgslen efter elektrikere, teknikere, ingeniører og specialister inden for energi og industri.
Det er også derfor, mange af de største AI-vindere på aktiemarkedet ikke længere kun er softwareselskaber. Energi-, cooling-, storage- og infrastrukturselskaber bliver i stigende grad centrale dele af AI-værdikæden.
USA forsøger at koordinere en ny industriel bølge
Noget af det mest interessante ved udviklingen er, at USA i stigende grad virker til at forsøge at koordinere den industrielle udvikling strategisk. Energiudbygning, reshoring, tariffer, deregulering, AI-investeringer og forsvarsindustri peger alle i samme retning.
Det minder om det, jeg tidligere har kaldt en teknologisk boble. Ikke forstået som irrationel spekulation, men som en periode, hvor teknologisk udvikling accelererer voldsomt i et bestemt geografisk område, fordi staten, kapitalen og erhvervslivet bevæger sig i samme retning.
Historisk har vi set lignende perioder under blandt andet Manhattan Project og Apollo-projektet i USA og Made In China 2025-projektet i Kina. Når ledelsen i et land sætter en tydelig retning, bliver det lettere for virksomheder at investere aggressivt, fordi de ved, hvor kapital, regulering og efterspørgsel bevæger sig hen – det kalder jeg koordination – altså at investeringerne koordineres i samme retning.
Det her kan kun være begyndelsen
Det mest interessante ved udviklingen lige nu er måske, at AI ikke længere kun handler om software. AI er ved at blive et spørgsmål om energi, produktion, infrastruktur og geopolitik. Vi er gået fra en softwarebølge til begyndelsen på en mulig industrialiseringsbølge.
Hvis den udvikling fortsætter, vil det ikke kun ændre teknologisektoren. Det vil ændre hele økonomiens struktur. Kapital, talent og industri vil i stigende grad blive trukket mod de områder, hvor fysisk AI, energi og automatisering skaber nye flaskehalse og nye muligheder.
Og hvis det er det, vi er vidne til lige nu, så kan de sidste par års AI-boom meget vel vise sig kun at være første fase af en langt større transformation, hvor hele den amerikanske økonomi accelererer mod vækstrater, som vi har set i Kina i nyere tid.
DEN KOMMENDE UGE
Storpolitik og Trumps handelsdagsorden
Geopolitikken rykker helt frem i forreste række, når præsident Trump i næste uge sætter sig i flyet med kurs mod Beijing i Kina. Turen bliver ikke mindre opsigtsvækkende af, at han har en regulær sværvægter-delegation af amerikanske topchefer med sig. På passagerlisten finder vi angiveligt Jensen Huang fra chipgiganten NVIDIA, Tim Cook fra Apple, Kelly Ortberg fra Boeing og Jane Fraser, topchefen for CitiBank.
Kina-turen kommer på et yderst interessant tidspunkt, idet en international domstol netop har underkendt Trumps kontroversielle globale toldtariffer på 10%. Selvom dette i første omgang næppe får umiddelbar effekt på de reelle toldsatser, fungerer dommen og rejsen som en kraftig påmindelse til markedet om at præsidentens handelsdagsorden er ikke forsvundet, og storpolitiske manøvrer kan lynhurtigt stjæle rampelyset tilbage fra tech-aktiernes AI-eufori.
Vagtskifte i Federal Reserve
På den amerikanske pengepolitiske scene lakker en historisk æra mod enden. Fredag den 15. maj markerer nemlig den nuværende centralbankchef Jay Powells allersidste arbejdsdag i spidsen for Federal Reserve. I midten af ugen forventes det amerikanske senat at stemme om godkendelsen af hans nominerede afløser, Kevin Warsh. Alverdens investorer vil nærlæse ethvert signal i forbindelse med denne udnævnelse for at afkode, om renten skal op, ned eller holdes i ro.
Makroøkonomiske nøgletal
Efter en intens periode flyttes fokus nu fra virksomhedernes regnskaber til de benhårde økonomiske tal, og ugen er ganske enkelt spækket. Tirsdagens altafgørende forbrugerpris-inflation (CPI) bliver ugens helt store højdepunkt. Den følges straks op onsdag af de amerikanske producentpriser (PPI), som viser inflationspresset forud i engroskæderne.
Torsdag byder på den helt store temperaturmåling på den almindelige amerikanske forbruger, når vi får de nyeste tal for detailsalget. Kan den enkelte husholdning virkelig blive ved med at bruge penge trods de højere priser i supermarkedet? Svaret bliver afgørende for, hvordan stemningen udvikler sig på aktiemarkederne frem mod weekenden.
Ugens vigtigste regnskaber
Selvom de fleste store navne allerede har krydset målstregen i denne regnskabssæson, er der stadig et par vigtige godbidder at holde øje med. Onsdag rettes blikket mod den store amerikanske netværkskæmpe Cisco og den kinesiske e-handelsmastodont Alibaba.
Torsdag bliver ligeledes en meget begivenhedsrig dag, hvor selskabet Applied Materials, der producerer og leverer helt uundværligt udstyr til den rødglødende chipindustri, vil tiltrække sig massiv opmærksomhed. Samme dag får vi spændende pejlemærker for finans- og tech-sektoren, når både det store latinamerikanske selskab Nu Holdings og det svenske fintech-eventyr Klarna fremlægger deres tal og beviser deres værd for investorerne.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
