UGENS UDVIKLING
Status quo i Hormuzstrædet
Velkommen til ugens nyhedsbrev. Vi har endnu engang været igennem en uge, som har været domineret af den øjeblikkelige status fra det formentlig mest kendte stræde i verden, som vi må sige er lukket godt ned, endda af både USA og Iran på samme tid. Lukningen ser ud til at vare ved, selvom våbenhvilen er blevet forlænget i den forgangne uge, og det skyldes nok allermest, at Iran har stor interesse i at trække sagen i langdrag.
Den fastlåste, men stabile, situation i Mellemøsten gav også relativt stabile markeder, hvor vi sluttede ugen af med en stærk fredag, som sendte det amerikanske S&P 500-indeks op med et samlet ugeafkast på 1,2 %, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks snuppede førertrøjen med en stigning på 2,8 % på baggrund af flere lækre regnskaber fra techvirksomhederne. Kigger vi ud i verden mod de store indeks som tyske DAX, japanske Nikkei og kinesiske Hang Seng, var det næsten status quo i forhold til sidste uge.
Overordnet set er stemningen dog præget af ukuelig optimisme frem mod en af årets absolut travleste uger, som vi ikke håber bliver overskygget af det triste attentatforsøg lørdag nat i Washington.
God læselyst!
Oliemarkedet kører på reserverne
Det altoverskyggende tema for verdensøkonomien er fortsat situationen i Mellemøsten, hvor olieprisen igen er kravlet op over de 100 dollars per tønde. Lige nu befinder vi os i en form for fastlåst nervekrig. Fordi det vigtige Hormuzstræde er lukket for skibstrafik, kommer der ikke ny olie ud fra Golfen, og verden er derfor begyndt at trække kraftigt på de globale olielagre. For at slå koldt vand i blodet på markederne er USA begyndt at sælge ud af deres strategiske oliereserver, hvilket vi nu for alvor kan se i de ugentlige data.
Men det tager tid at få olien fra lager og ud på markedet, og USA kan formentlig kun holde dette tempo kørende i en begrænset periode på halvanden til to måneder. Samtidig retter alle øjne sig mod Kina. Kineserne er enormt afhængige af olieimport fra netop Mellemøsten, og det store spørgsmål er, hvor længe de kan tære på deres egne reserver, før de bliver tvunget ud på markedet for at købe stort ind. Sker det, kan vi for alvor se priserne stikke af. Indtil videre har markederne dog udvist en utrolig tålmodighed i håbet om, at krisen løser sig diplomatisk inden for de næste par uger, og det er netop denne tålmodighed, der indtil videre har forhindret olieprisen i at skyde op i 150 dollars per tønde.
Økonomien i USA tager imod slagene
Når energipriserne stiger så markant, sender det chokbølger gennem det økonomiske system, hvor inflationen stiger, mens væksten falder. I Europa er vi nu begyndt at se skaderne fra de høje priser. De seneste europæiske PMI-tal, som tager pulsen på erhvervslivet, viser et tydeligt fald, og det er især servicesektoren og transportbranchen, der bløder.
Kigger vi derimod over Atlanten til USA, ser billedet overraskende anderledes ud. Den amerikanske økonomi holder sig utroligt godt på sporet på trods af al modvinden, hvilket i høj grad hænger sammen med, at USA er selvforsynende med olie og gas og dermed beskyttet mod de værste stød udefra. Men på de indre linjer er der ved at opstå panik, og rent politisk begynder jorden at brænde under præsident Trump. Krigen i Mellemøsten koster i meningsmålingerne frem mod midtvejsvalget, og mange af hans egne baglandsstøtter er utilfredse med situationen.
Derudover kommer en utrolig vigtig teknikalitet i amerikansk lovgivning, som siger, at præsidenten kun kan føre krig i 60 dage uden at skulle bede Kongressen om direkte lov til at fortsætte. Det skaber et vist politisk pres for at finde en hurtig løsning, inden det bliver en mudret og splittende vælgersag for både præsidenten og de republikanske kongresmedlemmer. Så mon ikke der bliver fundet én eller anden løsning inden for de famøse 60 dage.
Musk trækker OpenAI i retten
Mandag ruller et af tech-verdenens mest dramatiske retsopgør i gang, når Elon Musk tørner sammen med OpenAI og topchefen Sam Altman i retten. Vidnelisten er et vaskeægte stjernehold af tech-giganter, herunder Microsofts topchef Satya Nadella, og Musk selv kan allerede indtage vidneskammelen tirsdag. Stridens kerne er OpenAIs forvandling fra et idealistisk non-profit-projekt til en benhård, profitorienteret forretning. Musk, der var med til at stifte OpenAI tilbage i 2015 og donerede over 44 millioner dollars til projektet, hævder, at han blev ført bag lyset af Altman og præsident Greg Brockman, da de ændrede virksomhedens struktur for at kunne rejse milliarder i ekstern kapital til udvikling af AI-modeller. Han har derfor også sagsøgt Microsoft, som sidenhen har investeret massivt i selskabet.
OpenAI skyder dog skarpt igen. De hævder, at Musk var helt med på at tjene penge. Han ville bare have, at OpenAI skulle slås sammen med Tesla, og at han selv skulle være topchef. Da Altman og Brockman sagde nej til den idé, smækkede Musk med døren for at starte sin egen konkurrerende AI-virksomhed, og hans selskab SpaceX endte med at købe xAI.
Sagen er ikke kun et spørgsmål om stolthed, da den kan få enorme konsekvenser for hele AI-industrien. OpenAI blev i oktober 2025 omdannet til et såkaldt “Public Benefit Corporation”, hvor Microsoft fik en ejerandel på 27 %, og selskabet blev ved seneste kapitalrejsning vurderet til svimlende 852 milliarder dollars. Hvis dommeren giver Musk medhold, kan hun potentielt tvinge OpenAI til at rulle deres profitstruktur tilbage, hvilket fuldstændig kan knuse selskabets fremtidige børsnoteringsplaner. Det bliver en retssag fyldt med mudderkastning, hvilket allerede har udspillet sig offentligt, da Musk i februar 2025 tilbød at købe OpenAI for 97,4 milliarder dollars, hvortil Altman flabet svarede, at han da hellere ville købe Musks sociale medie X for en tiendedel af den pris. Frem med popcornene.
Det kan du høre meget mere om i denne uges udgave af Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 137,2. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | +12,80% |
| Sidste 12 mdr. | +55,80% |
| Siden lancering | 123,30% |
| Gennemsnitlige årlige afkast (CAGR) siden start | 36,5% Årligt |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Markedet prøver at fortælle os noget
Denne uges graf viser, at de europæiske indeks falder, mens de amerikanske stiger. Isoleret set er det ligegyldigt. En enkelt uge betyder ingenting.
Men det interessante er ikke ugen. Det interessante er, hvad der ligger bag. Kigger man på udviklingen mellem STOXX Europe 600 og S&P 500 over 5, 10, 20 eller 30 år, er billedet krystalklart: USA har slået Europa massivt. Ikke lidt. Massivt. Og derfor er det relevante spørgsmål ikke, hvorfor Europa falder en uge. Spørgsmålet er, hvorfor Europa ikke allerede er faldet mere relativt set.
Markedet er langsomt. Men det er ikke dumt.
Europas forretningsmodel er ved at bryde sammen
Europa har levet godt i mange år. Ikke fordi vi nødvendigvis har været bedre – men fordi vi har haft en model, der fungerede.
- – Billig energi
- – Billig produktion i udlandet
- – Lavt forsvarsbudget
- – Adgang til det amerikanske marked
Det har været en komfortabel position. Men den model er nu ved at bryde sammen.
Energi er ikke længere billig. Globaliseringen er ikke længere friktionsfri. USA beskytter sit eget marked. Og sikkerhed er igen blevet noget, man selv skal betale for. Samtidig har vi i Europa outsourcet en stor del af vores produktion. Som Clayton Christensen påpegede, følger innovation produktion. Når produktionen flytter, flytter kompetencerne, læringen og den teknologiske udvikling med.
Vi har ikke bare outsourcet produktion. Vi har outsourcet fremtidig konkurrenceevne.
Vi har levet af finansialisering – ikke produktivitet
Når man så spørger: hvorfor er det gået så godt alligevel? Svaret er ikke flatterende.
Vi har levet af finansialisering. Boligpriser er steget. Aktiver er steget. Folk er blevet “rigere” på papiret. Og det har drevet forbrug og vækst. Men det er ikke reel værdiskabelse. Det er efterspørgsel, der er pumpet op.
Det er vognen foran hesten.
Vi har ikke skabt vækst ved at blive mere effektive. Vi har skabt vækst ved at give os selv flere penge mellem hænderne og håbe, at det holdt systemet i gang. Problemet er, at det ikke skaber stærkere virksomheder. Det skaber ikke bedre produktionsapparater. Det skaber ikke konkurrenceevne.
Det skaber bare inflation og en illusion af fremgang.
Europa er blevet ineffektivt
Samtidig har vi i Europa sparet de forkerte steder. Vi har sparet på infrastruktur, energi, forsvar og på industriel kapacitet. Resultatet er et kontinent, hvor det i stigende grad er ineffektivt at drive virksomhed.
Elnet er pressede. Transportinfrastruktur halter. Energipriser er høje. Bureaukratiet er massivt. Det er ikke småting. Det er fundamentale konkurrenceparametre.
Hvis det er dyrere, langsommere og mere komplekst at producere i Europa, så flytter produktionen – og med den følger innovationen.
Nu kommer regningen
Det, der gør situationen alvorlig, er, at regningen nu begynder at komme – og den kommer på samme tid fra flere sider. Europa skal nu:
- – Investere massivt i forsvar
- – Opgradere hele sin infrastruktur
- – Håndtere dyrere energi
- – Konkurrere med USA og Kina, som investerer aggressivt
Og pengene skal komme et sted fra. Det betyder enten:
- – Højere skatter
- – Mere gæld
- – Eller mere pengepolitik
Ingen af delene er gratis. Samtidig ser vi allerede lav vækst i flere europæiske lande. Det er med andre ord ikke en styrkeposition, vi går ind i denne fase fra.
Resten af verden accelererer
Mens Europa kæmper med efterslæb, gør resten af verden det modsatte. USA investerer massivt i teknologi, AI og energi. Kina har i årevis investeret strategisk i infrastruktur og industriel kapacitet. De bygger fremtidens økonomier.
Europa diskuterer. Det er forskellen.
Et fragmenteret Europa kan ikke handle
For at gøre det endnu værre er Europa ikke bare økonomisk udfordret. Det er også politisk fragmenteret. Der er ikke en fælles linje.
Nogle lande vil tættere på Kina, andre vil væk fra Kina. Samtidig vil nogle distancere sig fra USA hvor andre er afhængige af USA. Det betyder, at Europa ikke kan agere samlet. Og i en verden, hvor stormagter tænker strategisk og langsigtet, er det en kæmpe svaghed.
Hvis man ikke kan træffe beslutninger, så bliver man overhalet.
Konklusion – risikoen bliver undervurderet
Pointen er ikke, at Europa kollapser i morgen. Pointen er, at risikoen er langt større, end markedet antager.
Vi står med et kontinent, der:
- – Har underinvesteret i årtier
- – Har svækket sin produktionsbase
- – Har levet af finansialisering
- – Og nu skal omstille sig under pres
Samtidig med at konkurrenterne accelererer. Det er en farlig kombination. Derfor er min konklusion simpel: Man skal passe på med sin eksponering mod Europa.
Ikke nødvendigvis undgå det fuldstændigt – der findes stadig stærke virksomheder – men som helhed er Europa ikke der, hvor strukturel vækst bliver skabt lige nu. Og når markedet først begynder at prise det ind for alvor, kan det gå hurtigt.
DEN KOMMENDE UGE
Regnskabsbonanza og farvel til Chair Powell
Vi står over for det, man roligt kan kalde kvartalets absolut vigtigste uge på de finansielle markeder, hvor kalenderen er sprængfyldt med begivenheder, der kan sætte retningen for både aktier og renter i lang tid fremover. På regnskabsfronten bliver vi forkælet med et sandt bombardement fra den absolutte superliga af virksomheder.
Onsdag bliver den helt store lakmustest for tech-optimismen, da vi får friske tal fra hele fire af de tunge “Magnificent Seven”-drenge, nemlig Microsoft, Google, Amazon og Meta, hvorefter Apple tager over og lukker tech-ballet torsdag. Udover de enorme teknologigiganter vil investorerne også holde et meget vågent øje med energisektoren. Her åbner giganter som Exxon Mobil, Chevron, BP, Valero og Phillips 66 bøgerne og vil give os et unikt indblik i, præcis hvordan krigen i Iran og det lukkede Hormuzstræde påvirker branchen indefra.
På den storpolitiske og makroøkonomiske scene er det dog onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank, The Federal Reserve, der med garanti kommer til at stjæle rampelyset. Det bliver et lidt anderledes møde, idet det forventes at blive Jerome Powells sidste optræden som formand. Der er i weekenden faldet markant ro over de indre linjer, da det amerikanske justitsministerium i fredags endelig valgte at droppe den meget omtalte undersøgelse af Powell, som omhandlede budgetoverskridelser i forbindelse med renoveringen af centralbankens hovedkvarter. Denne længe ventede afklaring baner nemlig vejen for, at Kevin Warsh, Trumps udpegede kandidat, uden forsinkelse kan blive endeligt godkendt af Senatet som den næste formand med tiltrædelse til maj.
Hvad angår selve renten onsdag er der dog næppe den store neglebidende spænding. Markederne indpriser med hele 99,5 procents sikkerhed, at renten fastholdes på det nuværende niveau mellem 3,5 og 3,75 procent, da Powells strategi som altid forventes at være fokuseret på en “se tiden an”-tilgang, mens man vurderer de fulde effekter af krigen. Denne afventende strategi får dog sin næste store stresstest allerede torsdag, hvor vi får præsenteret de afgørende PCE-inflationstal fra USA, hvilket er centralbankens foretrukne inflationsmål. Her forventer markedet, at kerneinflationen rammer 3,2 procent på årsbasis, og de tal vil blive nærlæst med lup for at se, om den mellemøstlige krise for alvor har sat sig i forbrugerpriserne. Som et lille ekstra krydderi til en i forvejen vild uge skal vi også holde skarpt øje med den japanske centralbank, Bank of Japan, hvis eventuelle udmeldinger om renteforhøjelser vil fungere som et glimrende forvarsel om, hvor stramt verdens øvrige centralbanker tolker presset fra energimarkedet. Alt i alt står vi over for en uge fyldt med spændende regnskaber og nøgletal.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
