Spring til indhold

Læs om New Deal Invest Fond I A/S

Bemærk at AIFen er lukket for nye investeringer, og nedenstående derfor alene er information til eksisterende investorer.

SE HVORDAN

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Værdien af fondens investeringer kan stige eller falde meget i værdi, og det er muligt at tabe hele investeringen. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont. Fra september 2021 til december 2022 faldt NewDeal Invests AIF 75%. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger.  Grafen viser udviklingen i værdien af de underliggende aktier i fonden før omkostninger. Omkostningerne kan ikke vises i grafen, da de vil være forskellige fra investor til investor, afhængigt af tidspunktet for investeringen. Det skyldes at performance fee beregnes ud fra et individuelt rising high watermark. Grafen viser fondens lukkekurs hver dag.

NDI Gorilla Tech

gorilla tech
  • Vores bredeste portefølje
  • Giver en bred eksponering mod fremtidens teknologier
  • En bred eksponering mod bl.a. A.I., Cyber Security, FinTech, e-commerce og FoodTech
  • 160-180 førende virksomheder i størrelsen $1-1.000 mia
  • Med den brede portefølje er vi sikre på at finde fremtidens vindere
  • Når du investere dine penge bredt mindskes den selskabsspecifikke risiko på samme måde som i en EFT

    NDI Gorilla Tech er porteføljen for dig der ønsker en bred eksponering mod fremtidens teknologiske revolutioner.

 

alpha tech

NDI Alpha Tech

  • Baseret på NDI Gorilla Tech med fokus på 150-170 af de virksomheder vi tror aller mest på
  • Giver en mere fokuseret eksponering mod vores bedste bud på fremtidens vindere
  • En mere målrettet eksponering mod bl.a. A.I., Cyber Security, FinTech, e-commerce og FoodTech
  • Et mere frit investeringsmandat med mulighed for større enkeltpositioner


NDI Alpha Tech er et lidt friere investeringsmandat til at tage større positioner i de virksomheder vi tror aller mest på.

 

NDI Value Tech​

value tech
  • Fordi ”Big Tech” er andet og mere end bare FAANG
  • 80-100 store profitable virksomheder med solide voldgrave og forretningsmodeller
  • Virksomhederne fokuserer stadig på langsigtet vækst
  • Aktive til- og fravalg blandt verdens største teknologivirksomheder af vores tech eksperter
  • Virksomhederne fra NDI Gorilla Tech kommer i denne portefølje når de bevæger sig fra vækst til modenhed

    NDI Value Tech er til dig der ønsker at investere i verdens største teknologivirksomheder, men som samtidig ønsker aktive til- og fravalg.

 

NDI Blockchain

blockchain
    • Fordi blockchain er en af fremtidens digitale teknologier
    • 30-50 virksomheder i størrelsen $1-200 mia
    • Virksomheder der udvikler eller bruger blockchain teknologi til at skabe den næste version af internettet

OBS: Ingen investering i crypto valuta i porteføljen – kun børsnoterede aktier.

NDI Blockchain er til dig der ønsker en eksponering mod blockchain, crypto og Web3.0, men som ønsker at holde dine investeringer til børsnoterede aktier.

 

NDI Gorilla Tech

gorilla tech
  • Vores bredeste portefølje
  • Giver en bred eksponering mod fremtidens teknologier
  • En bred eksponering mod bl.a. A.I., Cyber Security, FinTech, e-commerce og FoodTech
  • 50-80 førende virksomheder i størrelsen $1-1.000 mia
  • Med den brede portefølje er vi sikre på at finde fremtidens vindere
  • Når du investere dine penge bredt mindskes den selskabsspecifikke risiko på samme måde som i en EFT

NDI Gorilla Tech er porteføljen for dig der ønsker en bred eksponering mod fremtidens teknologiske revolutioner.

Se aktierne i porteføljen
Central Investorinformation

alpha tech

NDI Alpha Tech

  • Baseret på NDI Gorilla Tech med fokus på 30-50 af de virksomheder vi tror aller mest på
  • Giver en mere fokuseret eksponering mod vores bedste bud på fremtidens vindere
  • En mere målrettet eksponering mod bl.a. A.I., Cyber Security, FinTech, e-commerce og FoodTech
  • Et mere frit investeringsmandat med mulighed for større enkeltpositioner

NDI Alpha Tech er et lidt friere investeringsmandat til at tage større positioner i de virksomheder vi tror aller mest på.

Se aktierne i porteføljen
Central Investorinformation

value tech

NDI Value Tech

  • Fordi ”Big Tech” er andet og mere end bare FAANG
  • 20-40 store profitable virksomheder med solide voldgrave og forretningsmodeller
  • Virksomhederne fokuserer stadig på langsigtet vækst
  • Aktive til- og fravalg blandt verdens største teknologivirksomheder af vores tech eksperter
  • Virksomhederne fra NDI Gorilla Tech kommer i denne portefølje når de bevæger sig fra vækst til modenhed

NDI Value Tech er til dig der ønsker at investere i verdens største teknologivirksomheder, men som samtidig ønsker aktive til- og fravalg.

Se aktierne i porteføljen
Central Investorinformation

blockchain

NDI Blockchain

    • Fordi blockchain er en af fremtidens digitale teknologier
    • 15-40 virksomheder i størrelsen $1-200 mia
    • Virksomheder der udvikler eller bruger blockchain teknologi til at skabe den næste version af internettet

OBS: Ingen investering i crypto valuta i porteføljen – kun børsnoterede aktier.

NDI Blockchain er til dig der ønsker en eksponering mod blockchain, crypto og Web3.0, men som ønsker at holde dine investeringer til børsnoterede aktier.

Se aktierne i porteføljen
Central Investorinformation

New Deal Invest Fond I A/S er lukket for nye investeringer, og nedenstående er alene information til nyværende investorer vedrørende deres eksisterende investeringer i AIFen.

Nye investorer henvises til enten PMINDI eller Alpha Tech for VSO-midler.

Vores prisstruktur er simpel!

Der er ingen skjulte gebyrer. Vi tager 20% af den mer-værdi vi genererer ud over 7% pr. år i gennemsnit. Vi tjener kun penge hvis du tjener mere.

Du betaler kun for vores arbejde, hvis vi leverer et afkast til dig, der er større end 7 % om året (0,026 % pr. dag) – også i de år, hvor alt bare går ned ad.

Hvis markedet falder, så betaler du først performance fee igen,når vi fuldt ud har indhentet det tabte – samt indhentet de 0,026% pr. dag i watermark oveni selvfølgelig.

Grafen her viser hvordan dit watermark og værdien af din investering (NAVPS) hænger sammen.

I periode “A” stiger dit watermarket hurtigere end værdien af din investering og du betaler intet performance fee.

Ved punkt “B” har værdien af din investering indhentet dit watermark og stiger hurtigere end watermarket. Her betaler du performance fee. Dit watermark stiger med samme fart, så du ikke kommer til at betale for de samme resultater to gange.

I periode “C” falder værdien af din investering igen, og du betaler derfor igen intet performance fee.

Der betales et maksimalt entry fee på 2,5% af nye investeringer samt emissionsomkostninger på 0,3%, i alt 2,8%. Det betales et udtrædelsesgebyr på 5.000 kr. ved udtrædelse. For yderligere oplysninger henvises til de centrale investorinformationer her:

Central Investorinformation – Gorilla Tech
Central Investorinformation – Alpha Tech
Central Investorinformation – Value Tech
Central Investorinformation – Blockchain

newdeal

Risikofaktorer

Dette er markedsføringsmateriale.  Formålet med denne præsentation er udelukkende markedsføring, og den skal ikke betragtes som finansiel rådgivning.

Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast og er ikke en pålidelig indikator for, hvad der kan forventes af fremtidigt afkast. Resultatet for 2024 var højere end det i PRIIP-KID-dokumentet anførte moderate resultatscenario og bør ikke ses som en forventning til det fremtidige afkast. Værdien af teknologiaktier svinger voldsomt, og selv om ét års afkast var over det forventede niveau, er det ingen indikator for fremtidigt afkast. Forventet fremtidigt afkast fremgår af PRIIP-KID-dokumentet. En investeringsbeslutning bør baseres på informationerne i PRIIP-KID og prospektet, og vi opfordrer til, at potentielle investorer orienterer sig i disse dokumenter, inden der træffes en beslutning om investering.

Værdien af investeringer kan stige eller falde meget, og det er muligt at tabe hele investerin­gen. Teknologiaktier er ofte mere volatile end det brede aktiemarked og kan derfor svinge mere både op og ned. Fra september 2021 til december 2022 faldt værdien af A-aktier i den alternative investeringsfond New Deal Invest Fond I A/S, CVR-nr.: 42300705, der er registreret hos Finanstilsynet som alternativ investeringsfond (AIF) under FT-nr.: 24844, og som blev forvaltet af New Deal Invest ApS, CVR-nr.: 41889764, der er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) under FT-nr.: 23231, mere end 75 %. Der er et væsentligt overlap mellem aktierne i AIF’en og aktierne i PMINDI.

Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont på 5 år eller mere. New Deal Invest ApS og NDIIR ApS yder ikke investeringsrådgivning til investorer, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer herfra skal betragtes som anbefalinger.

De teknologivirksomheder der investeres i, er sårbare over for en række unikke risikofaktorer, som du bør sætte dig ind i, inden du investerer. Her er nogle af de vigtigste risici at være opmærksom på (ikke udtømmende oplistning).

Sektorspecifik risiko og markedsvolatilitet. Teknologivirksomheder kan svinge meget i værdi. Det gør, at historisk afkast ikke er en retvisende indikator for forventet fremtidigt afkast, og der henvises til det moderate resultatscenario i PRIIP-KID-dokumentet. Virksomhederne kan være særligt følsomme over for ændringer i markedets forventninger og kan opleve betydelige kursfald i perioder med økonomisk usikkerhed eller negativ markedsstemning. Fondens investeringer er primært i teknologiaktier og er derfor særdeles følsomme over for sektorspecifikke risici i teknologisektoren.

Kapitalbegrænsning. Virksomhederne kan have begrænset adgang til kapital, og udvikling af ny teknologi kan kræve betydelige investeringer. Hvis en virksomhed ikke kan rejse tilstrækkelig kapital, kan det hæmme dens evne til at konkurrere, hvilket kan medføre fald i værdien.

Afhængighed af få produkter eller kunder. Virksomhederne kan have et begrænset antal projekter, produkter eller kunder. Hvis et større projekt fejler, eller en vigtig kunde trækker sig, kan det have en stor effekt på virksomhedernes økonomi og mulighed for overlevelse.

Intens konkurrence. Virksomhederne står ofte over for hård konkurrence. Hvis en virksomheds produkt mødes af konkurrence, kan det føre til fald i værdien, selv hvis virksomheden viser sig at kunne modstå konkurrencen.

Teknologisk usikkerhed. Virksomhederne risikerer, at teknologi bliver forældet eller overhalet af den teknologiske udvikling. Det kan føre til fald i værdi, selv hvis virksomhederne formår at følge med den teknologiske udvikling, da også dette kan være omkostningstungt.

Regulatorisk usikkerhed. Ny lovgivning kan pålægge virksomhederne betydelige omkostninger eller begrænsninger, som kan føre til hurtige fald i deres værdi.

Cybersikkerhed og databeskyttelse. Virksomhederne kan have utilstrækkelige cybersikkerhedssystemer eller databeskyttelse. Teknologi kan være afhængig af store mængder data, og en sikkerhedsbrist eller et brud på persondatalovgivningen kan have alvorlige økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser.

Markedsrisiko. Ved alle former for investeringer er der en naturlig risiko for, at værdien ændres. Værdien af investeringen påvirkes af mange faktorer. Værdien påvirkes af ændringer i det generelle økonomiske og/eller politiske klima. Det kan også være udviklingen i enkelte selskaber eller lande.

Aktiemarkedsrisiko. Aktiemarkeder kan svinge meget og være uforudsigelige. Udsving kan bl.a. være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Handelsvolumen, pris og volatilitet kan variere på tværs af selskaber. Det kan påvirke afkastet på aktierne. Hvis en virksomhed går konkurs eller kommer under finansiel restrukturering, kan aktien miste hele sin værdi.

Renterisiko. Investeringen kan være forbundet med renterisiko. Renterisiko opstår, når der er udsving i renten på valutaer for hvert værdipapir eller andre finansielle aktiver. Renteudviklingen varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renteniveauet spiller en stor rolle for, hvor attraktivt det er at investere i teknologiaktier, samtidig med at ændringer i renteniveauet kan give kursfald/-stigninger. Når renteniveauet stiger, kan det betyde kursfald.

Valutarisiko. Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil fondens kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Valutakurser kan ændre sig meget på kort tid. Valutakurser er påvirkede af udbud og efterspørgsel på valutamarkederne, udviklingen i renter og andre faktorer. Valutakurser kan også blive påvirket af indgriben fra centralbanker eller regeringer og politisk indgriben.

Makrorisici og politiske risici. Fondens performance kan blive påvirket af ændringer i det generelle økonomiske og/eller politiske klima. Der kan opstå usikkerhed som følge af økonomisk politik, valgresultater, ændring af frihandelsaftaler, udvikling i diplomatiske relationer, militær oprustning, restriktioner, lovgivning og ændringer i brancher generelt.

Risiko vedr. nye markeder/emerging markets. Begrebet ”nye markeder” omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (ekskl. Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. Landene kan være kendetegnede ved politisk ustabilitet, relativt usikre finansmarkeder, en relativt usikker økonomisk udvikling samt aktie- og obligationsmarkeder, som er under udvikling. Investeringer på de nye markeder kan være forbundet med særlige risici, der ikke forekommer på de udviklede markeder. Valutaerne er ofte udsatte for store og uforudsete udsving. Nogle lande har enten indført restriktioner med hensyn til udførsel af valuta eller kan gøre det med kort varsel. Markedslikviditeten på de nye markeder kan være faldende som følge af økonomiske og politiske ændringer. Effekten kan også være mere vedvarende.

Risiko vedr. selskabsspecifikke forhold. Værdien af et enkelt værdipapir kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Afhængigt af det enkelte værdipapirs vægt i porteføljen kan værdien af fonden variere i større eller mindre omfang som følge af kursudsving i værdipapiret. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt.

Risiko vedr. kontantindestående. Fonden kan have en større eller mindre del af sin formue som kontantindestående eller som aftaleindskud i et pengeinstitut, herunder foreningens depotselskab. Dette giver fonden en kreditrisiko mod det pågældende pengeinstitut og en risiko for tab, hvis pengeinstituttet går konkurs.

Operationelle risici. Operationelle risici omfatter IT-risici, procedurerisici og driftsrelaterede risici samt menneskelige fejl. De operationelle risici for fonden håndteres af Fundmarket A/S som forvalter i henhold til forvaltningsaftalen. Forvalteren har etableret passende forretningsgange til at minimere operationelle risici, og forvalteren har tegnet en professionel ansvarsforsikring samt ledelsesansvarsforsikring, som kan dække eventuelle tab som følge af operationelle fejl. Forvalteren overvåger og evaluerer løbende de operationelle risici.

Bæredygtighedsrisici. Ved bæredygtighedsrisici forstås en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som – hvis den indtræffer – kan have en væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen.

Øvrige risici. De ovenfor nævnte risikofaktorer skal ikke betragtes som en udtømmende liste over eller fuld forklaring af alle de risici, som fonden kan udsættes for. Der kan være andre risici, som kan påvirke den finansielle performance og værdien af afdelingen. Som ved enhver investering indebærer investering en risiko for, at investor lider et tab. Investor skal være opmærksom på, at investering i foreningsandele ikke svarer til en kontantplacering, og at værdien ikke er garanteret. Andele i fonden kan derfor på et vilkårligt tidspunkt være enten mindre, det samme eller mere værd end på investeringstidspunktet. På investors anmodning er foreningens investeringsforvaltningsselskab forpligtet til at udlevere supplerende oplysninger om de enkelte afdelingers risikostyring.

Risiko og risikoafdækning. Fondens virksomheder er underlagt en eller flere af de ovenstående risici i større eller mindre omfang. Flere af de anførte risici søges delvist imødegået ved en bred diversificering inden for teknologivirksomheder med henblik på at reducere den selskabsspecifikke risiko. De fleste af fondens investeringer handler i amerikanske dollars, og fonden afdækker ikke valutarisikoen herfor, hvorfor fondens værdi i danske kroner vil falde ved et fald i amerikanske dollars. Fonden er særligt følsom over for den sektorspecifikke risiko og må forventes at falde væsentligt ved et sektorbredt eller delvist sektorbredt fald i teknologiaktier. De fleste af Fondens virksomheder er enten amerikanske virksomheder eller optaget til handel på en amerikansk børs, og der er derfor en geografisk risiko, der ikke søges afdækket. Nogle af Fondens investeringer opererer på emerging markets. Risikoen herved søges delvist imødegået ved at holde den samlede del af investeringerne i emerging markets på et begrænset omfang.

Bemærk, at listen over potentielle risici ikke er udtømmende. Der henvises til PRIIP-KID-dokumentet. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i og accepterer risiciene, inden du foretager en investering.

Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont. Afdelingen er kategoriseret under artikel 6 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (“SFDR”). Afdelingen inddrager ikke særskilt bæredygtighedsrisici og andre bæredygtighedsaspekter i investeringsbeslutningerne. Andelsklassen betaler dividende. Andelsklassens valuta er DKK. Fondens referencevaluta er DKK. Den anbefalede investeringsperiode er 5 år eller mere og denne andelsklasse er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 5 år. Bemærk at teknologiaktier ofte er mere volatile end det brede aktiemarked, og derfor kan svinge mere både op og ned. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont. Fra september 2021 til december 2022 faldt New Deal Invests legacy-fond 75%.

KOM I GANG MED DET SAMME

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0