UGENS UDVIKLING
Fra AI-frygt til oliechok og bomberegn
Ugen startede med fokus på tech-giganternes regnskaber, men sluttede med et geopolitisk brag, der har sendt chokbølger gennem markederne. Vi er gået fra at tale om computerchips til at tale om olieblokader og missiler på få dage. Det betyder, at vi sandsynligvis kigger ind i en mandag (Dette nyhedsbrev skrives søndag), hvor risikovilligheden på de finansielle markeder er sat på pause, mens alle øjne hviler på benzinpriserne og den eksplosive situation i Mellemøsten.
God læselyst!
Trump dropper Anthropic og Altman mægler – og OpenAI ender med aftalen
Det plejer at være svært at stjæle rampelyset fra NVIDIA i en regnskabsuge, men det lykkedes i den grad for Donald Trump og AI-virksomheden Anthropic. Trump har beordret offentlige myndigheder til at droppe Anthropic (med en seks måneders udfasning for Pentagon), fordi virksomheden nægtede at lade militæret bruge deres kunstige intelligens uden begrænsninger (blandt andet til masseovervågning og autonome våben). Midt i denne fejde annoncerede konkurrenten OpenAI en historisk pengeindsamling på 110 milliarder dollars og samtidig agerede CEO Sam Altman fredsmægler mellem regeringen og deres rival – hvilket viste sig et strategisk træk for at cementere deres egen position som statens foretrukne samarbejdspartner: OpenAI endte med at gå med Pentagon-aftalen. Smart
Forhandlingerne mellem Iran og USA gik åbenbart dårligt
Natten til lørdag eskalerede konflikten mellem USA/Israel og Iran markant, hvilket har skabt akut frygt for verdens energiforsyning. Iran har reelt meldt ud, at ingen skibe får lov at passere Hormuzstrædet, som er en rute, hvor en femtedel af verdens olie flyder igennem hver dag.
Olieprisen steg allerede fredag, men analytikere frygter nu et hop på yderligere 10 til 20 dollars per tønde, når markederne åbner igen. Alt afhænger nu af, hvordan Iran reagerer de næste par døgn, og om olie-alliancen OPEC+ vælger at skrue op for produktionen for at dæmpe et muligt prischok.
Den sidste store regnskabsuge i denne omgang
Vi har også fået tal fra de helt tunge spillere i tech-sektoren, og konklusionen er todelt: Efterspørgslen er enorm, men det er blevet en dyr sport at være med i toppen. NVIDIA leverede endnu et voldsomt regnskab med en omsætning på 68 milliarder dollars, men fordi markedet efterhånden er vant til mirakler, reagerede aktien med et fald på ca. 5%. Det er ikke længere nok bare at vinde, man skal vinde med tenniscifre hver eneste gang, for at imponere investorerne.
Virksomheder som Dell og CoreWeave bekræfter begge, at alle vil have fat i AI-servere lige nu, men de kæmper samtidig med mangel på vigtige komponenter og stigende byggeomkostninger. Det er en påmindelse om, at den digitale guldfeber også kræver ekstremt dyrt værktøj.
Samtidig mærker softwaregiganten Intuit, at den øgede konkurrence fra AI gør det nemmere for kunderne at kigge efter alternativer. Det tvinger dem til at bruge langt flere penge på markedsføring og kundepleje end tidligere, hvilket beviser, at AI ikke nødvendigvis vælter de store spillere, men det gør det uden tvivl dyrere for dem at forsvare deres trone.
Hør meget mere om dette i Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 119. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -1,80% |
| Sidste 12 mdr. | 12,40% |
| Siden lancering | 94,00% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast (CMGR) siden start | 2,3 |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Temu-truslen – den virkelige AI-dystopi er ikke AI — det er at nægte at bygge
Ø 1: Verden i dag
Forestil dig to øer, hvor begge i dag bliver befolket fra bunden. På den ene ø er verden, som den er i dag. Det vil sige, at menneskerne på den ø har den teknologi, som vi har i dag. Maskiner, værktøj, kraner, elektricitet, fabrikker og digital infrastruktur.
De bygger et velfungerende samfund.
Mennesker arbejder meget. Indkomst er direkte knyttet til arbejde. Intelligens er knap, og knaphed bestemmer værdi. Den dygtige lastbilchauffør tjener godt, fordi hans kompetencer er nødvendige. Den juridiske praktikant tjener en høj løn, fordi behandling af tekst, udarbejdelse af dokumenter og syntese af information kræver menneskelig kognition. Øen ligner den verden, vi kender. Intelligens er knap, lønninger er høje og pengene flyder.
Ø 2: Verden om 10 år
På den anden ø ankommer mennesker med den teknologi, vi sandsynligvis har om 10 år. En verden karakteriseret af automatisering i minedrift, fabrikker, vej-og brobygning, landbrug og fiskeri, humanoide robotter og en verden hvor hvor AI-systemer er integreret i infrastrukturen
Energiproduktionen udvides massivt, fordi alt er optimeret og automatiseret. Med højere energiproduktion følger dramatisk højere produktionskapacitet. Maskiner udfører størstedelen af det økonomisk værdifulde arbejde, så varer og tjenester bliver rigelige. Samtidig vil mennesker ikke arbejde ret meget, og da indkomsten er knyttet til arbejde, vil mennesker måske slet ikke tjene ret mange penge.
Men vil mennesket på ø 2 dermed være fattigt? Mennesket vil på denne ø have overflod af varer, tjenester til næsten nul marginalomkostning og masser af fritid. De kan skabe, tænke, opdrage børn og udforske. Så hvilken ø er egentlig rigest?
Det afhænger af, hvordan du måler velstand. Så hvis velstand måles i indtjente penge, så kan ø 1 se rigest ud. Hvis velstand derimod måles i adgang til varer, tjenester og i tid, så vil ø 2 se rigest ud. Ø 1 repræsenterer nutiden. Ø 2 repræsenterer en plausibel AI-fremtid.
Den reelle bekymring, mange føler, er denne: Hvad sker der, når menneskelig arbejdskraft ikke længere er knap?
Citrini-dystopien — en halv sandhed
Citrini-analysen identificerer noget rigtigt.
Når intelligens bliver en vare, falder den økonomiske værdi af menneskelig arbejdskraft. Hvis intelligens bliver rigelig, vil job forsvinde, lønninger vil falde, realkreditlån vil dermed ikke kunne betales, købekraften ville kollapse og økonomien ville ryge i recession. Dette scenarie er ikke urealistisk, men det overser noget fundamentalt. Det overser, at velstand ikke er penge.
Velstand er købekraft. Hvor mange varer og tjenester, du kan få adgang til, i forhold til det, du tjener. Hvis AI driver enorm produktivitetsvækst, bliver det en stærk deflationær kraft. Priser falder, fordi maskiner producerer mere effektivt, end mennesker nogensinde kunne. Så selv hvis lønninger falder, kollapser købekraften ikke nødvendigvis, hvis produktionen stiger hurtigt nok. Faren er ikke faldende lønninger. Faren er faldende lønninger uden stigende produktivitet.
Temu-truslen
Forestil dig nu, at de to øer begynder at handle med hinanden. Som vi etablerede i tidligere, er ø 1 kendetegnet af knaphed, hvor ø 2 har overflåd. Ø 2 kan dermed eksportere ekstremt billige varer og tjenester til ø 1. Dette er ikke er ikke et radikalt fremtidsscenarie. Vi ser allerede denne dynamik udspille sig i dag.
Temu eksporterer ultra-billige varer produceret effektivt i Kina. De har direkte forsendelse, ultra-lave priser, de omgår lokale distributører og har en enormt aggressiv markedsføring. Det leder regeringen til at bekymre sig, da indlandske virksomheder ikke kan konkurrere, da lokal produktion udhules og at dette leder til et kollaps af detailhandel.
Derfor møder Temu regulatorisk modstand (handelshindringer / økonomisk statecraft). Men Temu er ikke sygdommen. Temu er symptomet. Det afslører blot, at produktionen i Kina er mere effektiv.
Hvis man udvider denne logik, kan man se at et AI-aktiveret samfund altid massivt vil udkonkurrere et ikke-AI-aktiveret samfund.
Det er den reelle Temu-trussel. Hvis dit samfund ikke gennemfører AI-transitionen, mens andre gør, vil alle udenlandske virksomheder føles som Temu for dine hjemlige virksomheder. Dine virksomheder overlever ikke. Din industrielle base forsvinder. Du bliver en forbrugsøkonomi og måske endda en turistøkonomi. Det er den egentlige dystopi.
Dystopien vil kun ramme de regioner, der nægter at investere i energiudbygning, AI-infrastruktur og avanceret produktion. Risikoen er altså ike AI. Den er at nægte at bygge.
Læringen for investorer
1: Undgå de forkerte regioner
Investorer skal vurdere virksomheder i lyset af deres regionale konkurrenceevne. Regioner, der ikke investerer i energi, AI-infrastruktur, compute-kapacitet og avanceret produktion, vil hurtigt miste konkurrenceevne. Virsomheder i disse regioner vil opleve marginpres og strukturel tilbagegang. Det skal vurderes virksomhed for virksomhed, men geografi betyder igen noget.
Konklusionen er dermed: Invester kun i viksomheder på ø 2.
2: Følg knapheden
Knaphed bestemmer værdi, og lige nu ser vi knaphed i avancerede chips, hukommelse, energi og kritiske mineraler. Den næste fase kan byde på knaphed i basismetaller, raffineringskapacitet, kemisk forarbejdning og industrielt udstyr. AI-transitionen vil udløse massiv genopbygning af værdikæder — især i USA og dele af Asien. Invester dér, hvor knapheden stiger. Undgå investeringer dér, hvor overflod kommer.
3: Forstå den eksponentielle spiral
Når automatisering bygger energiinfrastruktur, og energiinfrastruktur muliggør mere automatisering, skabes et selvforstærkende system.
Mere automatisering → mere energi → mere produktion → mere automatisering.
Altså, en eksponentiel spiral. Over tid kan energiens marginalomkostning bevæge sig mod nul. Når det sker, flytter knapheden sig igen, og investorer må flytte med den.
Afsluttende tanke
AI er ikke truslen mod økonomisk velstand. Manglende AI er. Den virkelige dystopi er ikke automatisering. Det er at blive udkonkurreret af dem, der automatiserer. Spørgsmålet er enkelt: Bliver dit samfund ø 2 — eller handler det med ø 2 fra en position af svaghed?
DEN KOMMENDE UGE
Spændende nøgletalsuge
Når vi flytter blikket mod den kommende uge og tager de kortsigtede briller på, lægger vi hårdt ud allerede mandag med ISM-tallene for den amerikanske fremstillingssektor. Det har gennem de seneste måneder vist en imponerende modstandskraft og indikerer, at der stadig er pænt gang i hjulene i USA trods den politiske usikkerhed.
Tirsdag følger vi op med inflationstal fra euroområdet. Selvom markedet forventer, at de lander under de magiske to procent, er det vigtigt at huske, at det primært skyldes, at energipriserne i dag er lavere end for et år siden. Alligevel er markedet begyndt at spekulere i, om den europæiske centralbank kan finde på at sætte renten yderligere ned, hvilket giver en ekstra nerve til ugens handel.
Onsdag får vi friske tal for den amerikanske servicesektor, men ugens helt store højdepunkt bliver fredagens arbejdsmarkedsrapport fra USA. Sidste måned overraskede jobskabelsen positivt, og arbejdsløsheden faldt en smule og dermed trodsede de dystre forudsigelser. Den stærke tendens ventes at fortsætte, selvom faktorer som vejrforhold og den eksplosive geopolitiske situation naturligvis kan mudre billedet.
Der bliver med andre ord masser at følge med i, uanset om man kigger på benzinpriser, renter eller globale diplomati-fejder. Det bliver en uge med høj puls på markederne.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
