UGENS UDVIKLING
Høj Bølgegang
Hvis man troede, at de finansielle markeder ville tage en slapper i denne uge, må man tro om igen. Vi befinder os i en tid, hvor aktiemarkedet opfører sig lidt som en teenager i en eksamensperiode. Humøret svinger fra ekstrem optimisme til dyb bekymring på få sekunder, og de fundamentale nøgletal bliver indimellem smidt helt ud af vinduet til fordel for vilde rygter og lynhurtige handler. I denne uge ser det jo meget tilforladeligt ud med en stigning på ca. 0,3% på S&P500 og Nasdaq, men under motorhjelmen har der været store udsving. Tag for eksempel krypto-platformen Coinbase, der onsdag og torsdag faldt med ca. 7% begge dage pga. et dårligere regnskab end ventet, for derefter at holde fest fredag med +16%, da deres direktør udtalte sig positivt om fremtiden (det skal de jo helst, sådan nogle).
God læselyst!
USA’s arbejdsmarked stærkere end ventet
Januar-tallene for det amerikanske arbejdsmarked landede i denne uge, og jobskabelsen var dobbelt så god som ventet. Markedet havde forventet en svag omgang, men alle blev taget på sengen, og aktiemarkedet steg flot på nyheden. Det skaber lidt af et luksusproblem. For når alle er i arbejde, og lønningerne stiger, så bliver centralbanken nervøs for, at festen løber løbsk, og at inflationen derfor stiger. Frygten for højere inflation, der som regel holdes i skak af stigende renter, fik investorerne til at indse, at de hurtige rentenedsættelser, de drømte om ved nytår, nok må vente i garderoben lidt endnu. Markedets forventning er nu, at der kommer 2 rentesænkninger mere, og den første må vente helt til juli.
Her skal vi dog huske på, at det i grunden er en god ting. Vi vil hellere have en økonomi, der er så stærk, at den ikke behøver lavere renter her og nu, frem for en økonomi i knæ, der kræver førstehjælp. Så længe indtjeningen i selskaberne følger med, er det stærke amerikanske jobmarked brændstof til aktiemarkedet på den lange bane.
Den store rotation
Siden oktober har vi været vidne til en voldsom flytteaktivitet på aktiemarkedet, som bedst kan beskrives som en “rotation“. De store tech-giganter og såkaldte Hyperscalers som Microsoft og Meta, er blevet ofre for deres egen succes. Markedet er begyndt at kigge skeptisk på deres enorme Capex-planer – altså de over 600 milliarder dollars, de poster i AI-datacentre i år. Investorerne er gået fra at råbe “AI er fremtiden!” til at spørge: “Hvornår ser vi egentlig de penge igen?“. Det har skabt en bølge, hvor man sælger ud af dem, der bygger infrastrukturen, og i stedet kaster sig over dem, der modtager pengene, som f.eks. chip-producenterne, der er steget ganske pænt siden oktober.
I denne uge kammede markedet igen over i en form for kollektiv disruption-panik. Man tager en ny branche hver dag og dømmer den ude på grund af AI. Vi har både været omkring bankerne og investeringsvirksomhederne og senest softwarevirksomhederne, som vi skrev om i sidste uge. I denne uge blev det så logistikbranchens tur, hvor vi så C.H. Robinson (en af USA’s største logistikvirksomheder) falde med 25% torsdag, fordi investorerne blev nervøse for, om AI skulle gøre dem arbejdsløse fra den ene dag til den anden. Tværtimod har de været meget åbne om, at de faktisk har opnået enorme produktivitetsgevinster via AI. Det var derfor, du måske lagde mærke til ude i øjenkrogen, at danske DSV også lige tog et dyk på mere end 10% torsdag formiddag og nær fik morgenkaffen galt i halsen.
Lavere inflation end ventet
Efter de stærke jobtal tidligere på ugen holdt hele finansverdenen vejret fredag eftermiddag, da de amerikanske inflationstal (CPI) for januar tikkede ind. Der var lagt op til drama, men i stedet fik vi ugens absolutte bedste nyhed for den mere rentefølsomme del af markedet.
Priserne steg med 2,4% på årsbasis, hvilket er det laveste niveau siden 2021, hvor inflationen begyndte himmelflugten. Det er lidt af et økonomisk kunststykke for The Federal Reserve at balancere økonomien, så der er godt gang i arbejdsmarkedet, uden at inflationen stikker af. Det er det, vi kalder et “Guldlok-scenarie” – ikke for varmt, ikke for koldt, men helt tilpas, og det er her, aktiemarkedet har det allerbedst.
Det mest interessante er måske, at de store diskussioner om Trumps toldsatser på alt fra kaffe til kød endnu ikke har sat sig voldsomt i priserne. Selvom de effektive toldsatser er steget, er det slet ikke i det omfang, de mest dystre dommedagsprofetier lød på. Det giver Jerome Powell og resten af de 12 stemmeberettigede i centralbanken ro i maven til at navigere i det relativt store politiske pres fra Trumpadministrationen, uden at være tvunget til ligefrem at hæve renten. For investorerne betød fredagens tal, at weekenden kunne skydes i gang med en lettelse – inflationen er måske ikke helt tæmmet endnu, men den sidder pænt i kurven og gør, hvad der bliver sagt.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 116,95. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -3,95% |
| Sidste 12 mdr. | -0,15% |
| Siden lancering | 89,85% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast (CMGR) siden start | 2.3% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Bliver alt som det var?
Jeg er ekstremt bullish.
Grunden er enkel: Det, vi oplever nu, minder om bevægelserne under korrektionen i april 2025. Dengang – som nu – reagerer markedet på kortsigtet usikkerhed, som om verden vender tilbage til normalen. Som om vi får en klassisk reversal to the mean.
Det gør vi ikke.
Vi står midt i en ombygning af verdensøkonomien, drevet af to kræfter: teknologi og geopolitik. De forandringer vil vare i mange år, og de vil skabe massiv volatilitet undervejs.
Derfor er de nuværende korrektioner i kritiske mineraler, energi og dele af neocloud/AI-infrastrukturen efter min mening ikke et tegn på, at festen er slut – men på, at markedet endnu ikke forstår, hvor lang festen bliver.
Verden skal bygge
Elektrificering, AI og reindustrialisering kræver enorme mængder af solceller, batterier, kabler, elmotorer, transformere, sensorer, datacentre. Det betyder strukturel efterspørgsel efter kobber, sølv, aluminium og en lang række kritiske materialer. Ikke i et år – men i årtier. Priserne skal ikke “tilbage”. De skal højere.
Globaliseringens porteføljer er fejlallokerede
En amerikansk makroforvalter skrev for nylig noget meget præcist:
”Porteføljer bygget til 2010-2020-æraens globalisering er strukturelt mispositionerede til den verden, der kommer. Mange investorer anerkender, at geopolitik betyder mere. Men deres porteføljer ser stadig ud som før.”
Problemet med ROIC
Et af de mest hyldede kvalitetsmål er høj ROIC. Altså, return on invested capital. Et udtryk for selskabers evne til at skabe gode afkast på den kapital de investerer.
Men hvordan opnåede mange vestlige virksomheder høj ROIC gennem de sidste 20 år?
Det gjorde de ved at:
• Flytte produktion til Asien.
• Reducere arbejdskapital.
• Gøre sig asset-light.
• Optimere til en verden uden handelsfriktion.
Det gav flotte tal.
Men det kan også have efterladt virksomheder uden reel produktionskapacitet. Hvis toldmure, eksportrestriktioner og national sikkerhed pludselig betyder mere end effektivitet, kan disse selskaber stå i en situation, hvor de hverken hurtigt eller billigt kan genetablere deres værdikæder.
Det historisk høje afkast kan vise sig at dække over fremtidig svaghed. Med andre ord: ROIC kan risikere at udvælge dem, der er dårligst rustet til den nye geopolitiske virkelighed.
Fremtidens vindere vil se “dårlige” ud i regnearket
Det nye investeringsboom handler om capex.
- * Energi.
- * Infrastruktur.
- * Avanceret produktion.
- * Datacentre.
Når virksomheder investerer massivt, stiger kapitalbasen før indtjeningen. Afkastmål falder – midlertidigt.
Hvis man kræver høj ROIC her og nu, sorterer man netop de selskaber fra, som bygger den kapacitet, verden kommer til at mangle.
Abundance vs. Scarcity
Det bliver investeringskompasset. De største afkast opstår der, hvor der er mangel. Vi ser det allerede i visse chipsegmenter, i el-infrastruktur og i metaller som kobber og sølv. Prisbevægelserne er ikke tilfældige – de signalerer, hvor fremtidens flaskehalse er ved at opstå. Det er dér, kapitalen vil tjene penge. Omvendt bevæger vi os mod abundance i andre områder.
Det er blandt andet i områder som:
- * Software.
- * Digitalt indhold.
- * Video, grafik, spil, musik, podcasts.
Når marginalomkostningen ved at producere endnu en enhed falder mod nul, kommer pricing power under pres.
Konklusion
Ligesom i april 2025 ser vi nu et bredt udsalg i de selskaber, der kan blive blandt de mest attraktive de næste 5-10 år. Markedet måler dem med gårsdagens værktøjer, og derfor er kursniveauerne en fantastisk mulighed.
DEN KOMMENDE UGE
Er Tyskland ved at vågne, og vil vi stadig købe biler og burgere?
Når vi på mandag slår øjnene op til en ny uge, starter vi i den europæiske afdeling, hvor vi skal have tjekket pulsen på vores tyske naboer. Vi får nemlig det såkaldte ZEW-indeks, som er finansanalytikernes dom over tysk økonomi. Tyskland har efterhånden været Europas “syge mand” så længe, at vi næsten har glemt, hvordan et tysk opsving ser ud, men vi håber på tegn på bedring, der kan trække hele eurozonen med op i 2026.
Senere på ugen, fredag d. 20. februar, får vi de ekstremt vigtige PMI-tal. Det er her, vi for alvor får svar på, om det er serviceindustrien, der stadig bærer festen på sine skuldre, eller om fremstillingsindustrien endelig er på vej op i gear. Det er tal, der ofte kan flytte markederne en del ved overraskelser, så hold kaffekoppen klar, når tallene tikker ind.
Men det stopper ikke ved de tørre makrotal, for vi skal også have kigget under motorhjelmen på nogle af de mest spændende selskaber i USA. Vi holder særligt øje med fire vidt forskellige spillere: Palo Alto Networks, Cadence Design Systems, Carvana og DoorDash, der alle aflægger deres årsregnskab i den kommende uge.
Inden for cybersikkerhed er Palo Alto Networks den store lakmustest – for i en verden med AI-genererede hackerangreb er sikkerhed ikke længere “nice-to-have“, men livsnødvendigt. Hos Cadence Design Systems kigger vi efter, hvor mange af de milliarder, vi talte om tidligere, der rent faktisk lander i kassen hos dem, der leverer softwaren til chip-design. Og så er der de mere “jordnære” væksthistorier: Kan Carvana stadig sælge brugte biler online uden at brænde fingrene, og kan DoorDash bevise, at vi stadig er villige til at betale en mindre formue for at få leveret en lunken burger til døren, selv om inflationen bider?
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
