UGENS UDVIKLING
Blodrød uge
Ugen har været præget af betydelig usikkerhed på de finansielle markeder, hvilket har resulteret i store fald på tværs af aktiemarkederne og en fortsat negativ udvikling i kryptovalutaer. Denne uro har især været knyttet til prissætningen af techaktier, men også til de første økonomiske nøgletal fra USA efter genåbningen af de føderale statistiske bureauer. Disse tal, kombineret med meldinger fra den amerikanske centralbank, The Federal Reserve, har skabt tvivl om den fremtidige pengepolitik og rentesænkninger. Investorerne søger nu klarhed i de økonomiske data for at vurdere, om en blød landing er realistisk i USA og Europa.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | -1,92% | +12,45% |
| Nasdaq 100 | -3,07% | +14,35% |
| DAX (Tyskland) | -3,29% | +15,99% |
| Hang Seng (Kina) | -5,09% | +25,72% |
| C25 (Danmark) | -1,32% | -4,55% |
| SOXX (Semiconductors) | -6,13% | +24,65% |
| KWEB (Kinesisk tech) | -4,65% | +25,25% |
| PMINDI | -6,61% | +9,89% |
| 10-årig rente (US) | -0,09 pp til 4,06 | -0,58 pp |
| Olie (WTI Crude) | -3,38% til 59,27 | -18,21% |
| Guld | -0,20% til 4080 | +56,54% |
| Euro/Dollar | -0,83% til 115,19 | +10,70% |
| Bitcoin | -8,68% til 84.099 | -9,99% |
| Ethereum | -9,60% til 2.734 | -17,96% |
Det amerikanske arbejdsmarked stærkere end ventet
Genåbningen af de amerikanske statistiske kontorer har givet os de første friske nøgletal, og arbejdsmarkedsrapporten for september gav investorerne en lille overraskelse. Uden for landbrugssektoren blev der skabt 119.000 nye jobs, hvilket var bedre end de 100.000, som historisk ses som nødvendige for at holde trit med befolkningsvæksten, og en klar opbremsning fra de lave tal på cirka 30.000 om måneden, som man så hen over sommeren.
Denne styrke i jobskabelsen signalerede en underliggende robusthed i økonomien og mindskede markedets forventninger til, at The Federal Reserve ville sænke renten igen på deres møde i december. Trods den stærke jobvækst steg arbejdsløsheden dog en smule. Denne stigning, kombineret med jobvæksten, kan tolkes som et tegn på, at arbejdsstyrken også stiger (flere søger job), hvilket kan virke kølende på arbejdsmarkedet og dermed mindske inflationspresset på længere sigt.
The Federal Reserves kommunikation har været mere påpasselig i forhold til rentenedsættelser, og der er nu kun indregnet en cirka 30% sandsynlighed for en rentenedsættelse i december. Dette skyldes også en fortsat for høj inflation på 3% (over målsætningen på 2%) og høje inflationsforventninger. De finansielle betingelser er også blevet lempeligere, da aktierne er steget markant, hvilket i sig selv virker som en vis form for rentenedsættelse. Markedet er derfor splittet, og usikkerheden om The Federal Reserve’s næste skridt er en væsentlig årsag til den seneste tids uro.
Blød landing i Europa
Vi har også fået PMI-tal (Purchasing Managers’ Index) fra Europa, som bekræfter, at der fortsat er momentum i europæisk økonomi og at den bløde landing i euroområdet ser ud til at være en realitet.
Servicesektoren klarer sig fortsat godt og trækker størstedelen af væksten. For eksempel var Frankrigs PMI bedre end ventet, mens Tysklands var lidt svagere. Det bekymrende er dog, at fremstillingssektoren og industrien fortsat viser tegn på svaghed, et billede der ses på tværs af mange europæiske lande, inklusive Danmark. Dette står i kontrast til forventningerne om, at store offentlige investeringsprojekter (f.eks. i Tyskland) snart skulle sætte mere gang i industrien. Indtil videre er det altså servicesektoren, der bærer væksten.
De positive PMI-tal for servicesektoren i Europa spiller godt sammen med Den Europæiske Centralbanks (ECB) tro på, at der ikke er store nedsiderisici for væksten, hvilket bidrager til deres selvsikkerhed i forhold til at holde renten uændret på nuværende niveau, altså for at holde inflationen i skak.
Trumps fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland
I løbet af ugen fik vi også pludseligt en fredsplan fra Trump, midt i al virakken om Epstein.
Detaljerne i USA’s plan med 28 punkter for en fredsløsning i Ukraine, har skabt stor bekymring i Ukraine og Europa. Det kunne godt ligne et attraktivt forslag for Rusland, hvilket det nok også skal være, hvis det skal have en chance i skrivende stund, hvor Ukraine har det svært på slagmarken. Uanset hvad, er Europa igen blevet taget på sengen og står i kø for at skose forslaget, der da også har flere kontroversielle punkter, herunder:
- Territorielt afkald og Nato-udelukkelse: Ukraine skal afgive territorier, herunder områder i Donbas, som de kontrollerer nu. Samtidig skal Ukraine glemme alt om at blive medlem af Nato-alliancen.
- Amnesti for krigsforbrydelser: Planen slår fast, at alle får fuld amnesti for deres handlinger under krigen og udelukker fremtidige klager og krav. Set fra Ukraines synspunkt belønnes Rusland for sin aggression.
- Sikkerhedsgarantier: Selvom Ukraine får ‘pålidelige sikkerhedsgarantier’, er indholdet ikke konkret beskrevet. Aftalen udelukker Nato-styrker i Ukraine, nævner ingen international fredsbevarende styrke og taler kun om europæiske kampfly udstationeret i Polen.
Yderligere et punkt omtaler USA som mægler mellem Nato og Rusland, hvilket tolkes som en opfyldelse af Ruslands krav om en tilbagerulning af Nato. Planen åbner også for at lukke Rusland ind i det globale samarbejde igen, uden sanktioner, og med udsigt til økonomisk samarbejde med USA.
En af de eneste positive detaljer for Ukraine er, at de trods alt får en væbnet styrke på 600.000 mand.
Den europæiske økonomi har længe håbet på, at en form for fred kunne kanalisere EU-midler til genopbygning og dermed hjælpe den svage fremstillingsindustri. Men den nuværende plans indhold skaber mere usikkerhed om den geopolitiske situation, hvilket fortsat vil påvirke den europæiske situation negativt.
NVIDIA bekræfter AI-boomet
NVIDIAs tredje kvartalsregnskab bekræftede, at selskabet der bærer den største vægt i S&P 500 fortsat er selve motoren der driver AI-revolutionen. Regnskabet slog endnu engang forventningerne og cementerede selskabets afgørende rolle. Her er et par overskrifter fra regnskabet, som i grove træk, siger det hele:
- Omsætning: 57 milliarder USD, en imponerende 62% år-til-år stigning, og bedre end Bloombergs analytikerforventninger på cirka 55 milliarder USD.
- Justeret EPS (Indtjening pr. Aktie): 1,30 USD, hvilket slog konsensus på 1,26 USD.
- Bruttomargin (Non-GAAP): Lå på 73,6%, hvilket viser en meget høj profitabilitet.
- Omsætningen i datacentre nåede 51,2 milliarder USD, en stigning på 66% år-til-år og udgør cirka 90% af den samlede omsætning. Cloud-udbydere og AI-specialister står stadig i kø for at øge kapaciteten, og der er en synlig pipeline på en halv billion dollar i processorsalg over de næste par år.
- Stærk Guidance: NVIDIA guidede for fjerde kvartalsomsætning på cirka 65 milliarder USD (plus/minus 2%), hvilket er over analytikernes forventninger. DETTE INDIKERER, AT AI-UDBYGNINGEN OG EFTERSPØRGSLEN EFTER DEN NYE GENERATION AF BLACKWELL CHIPS FORTSÆTTER IND I 2026.
Selvom resultatet var stærkt, er der fortsat risici forbundet med casen:
- Høj Værdiansættelse: Virksomhedens markedsværdi ligger godt over 4 billioner USD, hvilket indregner flere års hurtig vækst. Selv små skuffelser kan udløse store udsving.
- Kunde-koncentration: En stor del af omsætningen kommer fra hyperscalers. En forsinkelse eller nedskæring på AI relateret CapEx hos blot én af dem kan sænke vækstraten.
- Regulering: Eksportkontroller, især i forhold til Kina, udgør en geopolitisk risiko.
NVIDIAs regnskab fungerer som et signal til markedet om at AI-boomet er intakt. Investorerne bør bruge dette signal til at vurdere, hvordan man er positioneret til at få glæde af boomet.
Vi fik også et flot regnskab fra Intuit sidst på ugen, som steg flot på regnskabet. Du kan høre meget mere om de to regnskaber sammen med ugens tech-nyheder i ugens udgave af Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 148. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| År til dato | 9,89% |
| Sidste 12 mdr. | 9,60% |
| Siden lancering | 87,20% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,50% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Angående kursudviklingen
Det har været en regulær møg måned. Usikkerheden er steget i markedet og det betyder at alle søger væk fra yngre teknologivirksomheder, som derfor falder meget. Og jeg kan ikke love, at faldet er slut. Det som jeg kan sige er, at værdien af aktierne i vores portefølje om 2-3-5 år ikke afhænger af humøret på aktiemarkederne eller likviditetsstrømme, men af hvordan det går i virksomhederne. Her det går som det skal. Desuden, kan jeg sige at vi står op hver dag og gør vores bedste for at udnytte disse store kursudsving til at skabe værdi for vores investorer. Vi har bygget en metode til at investere i fremtidens teknologiselskaber, det er vores ‘teknologi’ og jeg kan ikke se andet end at det fungerer og derfor er jeg og min familie selv fuldt investeret i PMINDI.
Reminder: Det allervigtigste investeringsråd:
Læg mærke til hvilke ekspert-takes og hvilke medier, som skaber værdi for dig.
Det er vanvittig vigtigt i den informationsoverflod vi har lige nu, hvor YouTubere, Podcastere og clickbait medier kæmper om din opmærksomhed. Der er altså information nok derude, så kunsten er derfor at finde den information, som skaber værdi for dig.
Hvis du tror at der er en AI-boble lige nu, eller er i tvivl så har du muligheden for at blive klogere på dine informationskilder. Bid mærke i, hvem der siger hvad. Noter dig deres holdninger, påstande og konklusioner, sådan at du om 1, 3 og 12 måneder kan evaluere dine informationskilders evne til at forstå teknologi investering.
Det værdifulde er at lære de forskellige medier at kende, så man kan udlede de korrekte konklusioner fra det man hører.
Et eksempel fra min hverdag er Bloomberg. Jeg hører 20+ timer bloomberg om ugen. Dette medie er anti Trump, anti Musk og anti teknologi, så vi er på papiret et dårligt match. Alligevel drager jeg stor glæde af Bloomberg, fordi de virkelig holder mig opdateret. Jeg ved, at journalisterne aldrig er neutrale og stort set altid forsøger at rammesætte og dreje interviews, således at diskursen bliver at Trump og Musk er uhæderlige, usandfærdige og inkompetente. Når jeg ved det, gør det ikke så meget, fordi jeg ret nemt kompenserer for det når jeg lytter til det, ved at være opmærksom på rammesætningen. Problemer opstår, hvis man ikke er opmærksom på Bloombergs farvning af narrativerne og tror, at de er neutrale og objektive.
Tor Nørretranders ‘Eksformationsbegreb’
I bogen ´Mærk Verden´ beskriver Tor Nørretranders eksformation og information. Information er de ord vi siger og skriver. Eksformation er den information, som den afsendte information udelukker. Hvis jeg siger: “Min nye trøje er ikke rød, ikke blå, har ikke knapper, er størrelse medium, er med bomuld og er købt i Århus” så ved modtageren ikke ret meget om hvordan trøjen ser ud, fordi eksformationen ikke er særlig betydelig. Trøjen kan være mange former, farver og stilarter. Med meget lidt afsendt information kan jeg skabe en stor eksformation ved at sige “Min nye trøje er en ensfarvet, mørkeblå LaCoste polo t-shirt”.
Eksformationen afsendes altså ikke. Modtageren af informationen udleder selv eksformationen ud fra den afsendte information.
Min pointe er dermed, at hvis du ‘kender’ mediet eller afsenderen, så kan selv meget biased nyhedsmedier bruges til noget positiv. Den eksformation du udleder, bliver blot noget andet end den intenderede. Prøv at overveje hvilken eksformation du selv udleder af de overskrifter og medieudpluk jeg bringer nedenfor.
Hvad med Europa, kan vi få gang i udviklingen?
Et hyppigt spørgsmål til mig under mine keynotes er “hvad med Europa, kan vi få gang i udviklingen?” – jeg svarer altid “nej”, fordi det er det ærlige svar. Denne uges geopolitiske udvikling og nyheder underbyggede desværre i den grad rigtigheden af mit svar fordi de europæiske ledere udstråler manglende realitetssans og fortsætter deres kollisionskurs med USA, der i stedet orienterer sig mod nye allierede. I det følgende vil jeg komme med eksempler på
- Hvad Europæiske ledere siger om Europa.
- Hvad den geopolitiske udvikling siger om Europa.
- Hvad der tales om i Danmark i en uge med en strategisk alliance mellem USA og golfstaterne
- Min konklusion
Hvad Europæiske ledere siger om Europa
Europæiske ledere taler i pressen, som om en fortsættelse af krigførelsen mod Rusland ledet af Europa er en mulighed. Der er mig bekendt almen enighed om, at det er urealistik.
Macron udtaler, at Europa vil være selvstændige teknologisk – det er absolut urealistisk, så derfor bliver min udledte eksformation, at Macron nægter at samarbejde med USA på de vilkår, som USA tilbyder. Men det illustrerer også for mig, at Macron er villig til at droppe realismen i sine udtalelser, hvilket betyder, at jeg bestemt ikke skal tage hans udtalelser for mere end et udtryk for holdninger.
Den her er lidt sjov – Brusselles vil gøre som USA og sikre sin rare earth værdikæde. Men læg mærke til tweetet. Michael Every har haft ret hele året på geopolitikken. Han har en underfundig måde at tweete på, men han er præcis og skarp når man kan afkode hans indforståethed. Derudover er han utrolig faktuel og velvidende. Du kan lytte til vores interview med ham i Aktieuniverset her:
Michael Every understreger at Europa modsat USA ikke har lavet partnerskaber med en lang række lande om rare earth værdikæden, at Europa modsat USA ikke har sikret sig kapital via samarbejder med en lang række lande, at Europa modsat USA ikke har lagt en økonomisk plan for hjemtagelse af værdikæder og den teknologiske acceleration, som Macron taler om ovenfor. Læg mærke til at eksformation og associationer er helt forkerte når man læser artiklen, fordi den i bund og grund blot er et urealistisk udtryk for en intention, som næppe bliver en realitet.
Hvad den geopolitiske udvikling siger om Europa
Der var i denne uge møde mellem Saudi Arabien og USA i det hvide hus. Jensen Huang fra NVIDIA og Elon Musk var med. Jeg teasede først på ugen at den geopolitiske årsag til at Elon Musk igen var med i det hvide hus er at Europa nu reelt set står uden for indflydelse fordi USA nu har en stærk alliance med Golfstaterne, Japan, Australien, SydKorea og en række andre lande. Golfstaterne er ved at overtage Europas rolle, som teknologisk, økonomisk og militær samarbejdspartner for USA.
Her er et ret råt for usødet facebook indlæg, som desværre nok et meget realistisk billede af virkeligheden.
Her kommer så den danske dækning af aftalen mellem Saudierne og USA (jeg lavede en Google søgning på begivenheden og valgte hitsene fra store danske medier):
Min konklusion og mit råd til investorer
Med den diskurs, som den danske og Europæiske presse og regeringsledere kører i forhold til USA’s nuværende ledelse, så skal vi nok ikke regne med at få særlig meget medvind fra USA’s nuværende ledelse. Det Europæiske håb bliver så en demokratisk regering om 3 år.
Med et tiltagende isoleret Europa i stagnation og uden kurs, skal man virkelig passe på med at være overvægtet investeringsmæssigt i Europa. Vores pensionselskaber gør desværre det, at de nedbringer mængden af amerikanske aktier, fordi P/E er for høj på S&P 500, som for en stor del består af fremragende og ledende teknologiselskaber i et land, som er i blomstrende samarbejde med Golfstaterne, Sydkorea, Japan og Australien. Samtidig har vi fast ejendom og opsparing i EU.
EU’s bureakrati og manglende handlekraft betyder samtidig at vi modsat USA ikke får gang i investeringerne og udviklingen på energi- og teknologifronten. Derfor er vi reelt sat af vognen og vores virksomheder vil blive ramt af for høje skatter og energipriser.
Jeg tror, at der kommer fred i Ukraine nu, fordi der ikke er en realistisk mulighed for at vinde over Rusland, der er støttet af Kina. Jeg tror at efterspillet på krigen bliver et amerikansk økonomisk, militært og teknologisk samarbejde med Ukraine og Rusland. Det er derfor, det er så nemt for USA, at love militær beskyttelse til Ukraine. Vestens interesse vil være at samarbejde med Rusland i stedet for bekrige Rusland – Rusland er ikke Vestens rival mere. Det er Kina, som er det, og hvor Kissinger besøgte Kina for at få Sovjetunionens allierede til at skifte side, så kommer Vesten til i fremtiden til at forsøge at få Rusland til at være Vestens allierede og ikke fjende. For Europa er der reelt set ikke en vej frem teknologisk og økonomisk før man indgår i et samarbejde med USA og resten af verden, men desværre er vores ledere ved at male sig selv op i hjørne, som de ikke kan komme ud fra uden at tabe næste valg. Derfor står den Europæiske reacceleration på stand by indtil videre, og det betyder virkelig at vi skal passe på.
Indtil videre skal vi derfor gøre som alle de store investorer i verden gør lige nu, investere i amerikanske aktier og fokusere på teknologi og energi.
DEN KOMMENDE UGE
Inflationstal fra Europa og status fra privatforbruget i USA
Den kommende uge byder på en række vigtige økonomiske begivenheder og nøgletal, der vil give yderligere klarhed over inflationsbilledet i Europa og forbrugertempoet i USA.
I Europa rettes fokus mod en stribe regionale inflationsdata fra de store økonomier som Tyskland, Spanien og Frankrig, inden den samlede opgørelse for euroområdet. Forventningen er, at inflationen vil ligge tæt omkring målsætningen på 2%, mens kerneinflationen fortsat vil ligge på et lidt højere niveau. Disse tal er vigtige for pengepolitikken, men det er alment antaget, at Den Europæiske Centralbank holder renten uændret ved det kommende møde i december. I slutningen af ugen får vi også de tyske inflationstal for november, som traditionelt fungerer som en opvarmning til det samlede tal for euroområdet.
På den anden side af Atlanten vil investorerne følge de amerikanske detailhandelstal nøje. Privatforbruget er en afgørende faktor for den amerikanske økonomi, og tallene vil give en indikation af, om frygten for en hård opbremsning er fuldstændig forstummet. Forventningen er, at omsætningen i detailhandlen fortsat har det nogenlunde okay.
Politisk uro kan igen opstå i Storbritannien, når regeringen onsdag præsenterer deres ‘Autumn Statement’ – det årlige budget. Markedet vil være super opmærksomme på, om de offentlige finanser kan gøres holdbare gennem en markant finanspolitisk opstramning. Der er en vedvarende frygt for et ‘Liz Truss-moment’, hvor uholdbare budgetmål sætter gang i stor uro på rentemarkedet, som potentielt kan smitte af på andre europæiske renter.
Mens fokus er på makroøkonomien, tegner regnskabssæsonen et klart billede af virksomhedernes styrke. Q3 regnskabssæsonen er ved at nå sin afslutning, idet 466 ud af 500 S&P 500-selskaber har offentliggjort resultater. Ifølge Bloomberg Intelligence overgik 82% af de rapporterende S&P 500-selskaber forventningerne, hvilket er på vej til at blive det bedste kvartal siden 2021. Den samlede Q3 indtjening steg med 14,6% år-til-år, hvilket er mere end en fordobling af de forventede 7,2%.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
