Spring til indhold

Uge 40 – Missilangreb og stærkt arbejdsmarked skaber tvivl om renten

Tilmeld nyhedsbrev

Vi sender løbende investeringsmateriale, vidensdeling, nyheder og invitiationer til ekslusive arrangementer.

Invester i vores børsnoterede fond

Søg på “PMINDI” eller “DK0062499810“. Tilgængelig på Nordnet, Saxo Bank eller i din netbank.

UGENS UDVIKLING

Kina lemper videre

I forrige uge så vi markante bevægelser på de kinesiske aktiemarkeder, drevet af nye tiltag fra den kinesiske centralbank, People’s Bank of China (PBoC). Centralbanken meddelte i søndags, at private banker skal begynde at sænke renterne på eksisterende boliglån fra udgangen af oktober. Denne beslutning har skabte en meget positiv start på aktieugen i Kina, hvor Shanghai-indekset (SSEC) steg med 5,7%, hvilket bidrog til en samlet stigning på mere end 18% i kinesiske aktier i løbet af den seneste uge. Det kinesiske aktiemarked har været lukket siden på grund af helligdage, hvor grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina fejres i en hel uge. Det bliver interessant, hvordan markedet åbner mandag morgen når du læser dette ugebrev.

Optrapning af konflikt giver nervøsitet

Helt som ventet gav inflationstallene fra både Tyskland mandag, efterfulgt af Euro-zonen tirsdag, en bekræftelse af den nedadgående tendens. Det gav i første omgang faldende renter på obligationsmarkedet, hvilket blot blev forstærket om aftenen, da Iran valgte at gennemføre et missilangreb på Israel, som i dagene efter blev gengældt, særligt hos Irans allierede i Libanon. Angrebene gav naturligvis nervøsitet, hvilket øjeblikkeligt afspejlede sig i aktiemarkedet, hvor volatilitetsindekset, VIX, også kendt som ”frygtens indeks”, steg voldsomt.

Olieprisen steg naturligvis efter angrebet, da uro i Mellemøsten notorisk skaber tvivl om forsyningskædens holdbarhed. Olieprisens retning har ellers været nedad i et års tid, hvor den stille og roligt har indpriset et lavere aktivitetsniveau i hele verden og dermed mindre behov for olie. Den stigende oliepris kan derfor også påvirke centralbankernes iver efter at sætte renten ned, da stigende priser sætter sig i inflationen, som man så risikerer at sætte endnu mere fart under med rentesænkninger.

Kongetallet var konge

Apropos rentesænkninger, var der i denne uge markant stigning i sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank kun vil sænke renten med 0,25 procentpoint ved deres næste møde. Ifølge tal fra CME Group, som beregner markedets forventninger baseret på futureshandel, steg denne sandsynlighed fra 68% til 88% efter offentliggørelsen af Kongetallet, arbejdsmarkedsrapporten fra USA.

Jobskabelsen på 254.000 var markant over de ventede 140.000 personer, hvilket naturligvis overraskede markedet og reducerede sandsynligheden for en større rentenedsættelse på 0,5 procentpoint fra 32% til blot 12%.

Frygten for en recession har tidligere været et stærkt argument for en hurtigere rentenedsættelse, men med den solide jobvækst i september ser det ud til, at risikoen for en snarlig økonomisk krise er aftagende. Næste rentemøde i centralbanken finder sted den 7. november, hvor markedet spændt afventer yderligere udviklinger.

PMINDI

PMINDI fungerer efter hensigte

PMINDI er nu oppe med 18% i år og 38% siden start for næsten et år siden. Det betyder at vi (lilla kurve) outperformer Nasdaq (rød kurve) siden start, hvilket i lyset af det rally som MAG7 har haft er yderst tilfredsstillende.

Giganter i partnerskab?

Da vi i denne uges udgave af podcasten Aktieuniverset talte den seneste investeringsrunde i OpenAI, som værdisætter OpenAI til $157 mia, talte vi om det faktum at Apple ikke investerede.

Det giver nok god mening fordi OpenAI er et ret ustabilt selskab og dermed måske er et for usikkert kort for Apple at basere deres AI-fremtid på. En anden vinkel er at OpenAI ikke kan tilbyde Apple samme infrastruktur, som Google kan som partner. Google virker derfor som en mere logisk partner for Apple. Det i sig er en interessant tanke, at to af verdens største selskaber kunne tænkes som partnere og ikke konkurrenter i en AI-fremtid. At denne tanke giver mening, siger noget om hvor stort AI-økosystemet bliver, målt i dollars, både investerings- og omsætningsmæssigt. For at få perspektiv kan man tænke over hvor stort verdens største selskab kunne være i 2040. Her er et par vinkler:

1.
I 1998 blev Microsoft USA’s største selskab med en markedsværdi på $250 mia. 20 år senere i 2021 var Apple verdens største med en markedsværdi, som var 10 gange større, $2.500 mia. Et bud på verdens største selskab i 2040 kunne derfor være $25.000 mia.

2.
En anden vinkel er at bruge Carlota Perez’ model for teknologiske revolutioner. Carlota Perez’ definition af en teknologisk revolution er at den ændrer måden vi lever på. En revolutionerende teknologi fx. plastik er bare praktisk, men ændrer kun måden vi laver madpakker på.

Den nuværende teknologiske revolution kalder vi i NewDeal Invest for EDB-revolutionen. Gestations perioden (se figur) var 1980’erne og 1990’erne med PC, Internet og mobiltelefoni. Fase 1 var 2000 til 2020, hvor teknologierne modenedes og udvikledes. Alt sammen praktisk og brugbart, men det ændrede ikke rigtig måden vi lever på. Det kommer acceleret compute derimod til. Vi er nu i Fase 2 med copilots – de er bare smarte og gør os mennesker hurtigere, bedre oplyste og mere effektive. Det, som vil ændre måden vi lever på, er den automatisering og robotisering, som vil skabe fase 3.

Fase 2+3 er de faser, hvor udviklingen, digitaliseringen, går rigtig hurtigt. De kommer nu og årsagen er accelereret compute (se tidligere opdateringer eller hør om det podcasten Aktieuniverset), som netop muliggør automatisering og robotisering. 

Derfor giver det mening, at verdens største virksomhed om 15-20 år er ca. 10 gange større end NVIDIA idag (det kunne nemt være NVIDIA…) og derfor giver det mening at verdens største virksomheder i dag kan blive nødt til at lave partnerskaber med hinanden for at kunne agere i forhold til selskaber af den størrelse. Faktisk er NVIDIAs konkurrencemæssige fordele idag så massive, at de øvrige BigTech selskaber kan blive nødt til at indgå i partnerskaber for ikke at blive ‘kørt over’ af NVDIA.

Er der stadig efterspørgsel efter chips?

Med hensyn til aktiemarkedets udvikling, så holder vi et skarpt øje med den ledende sektor i dette bull marked, nemlig mikrochips. SOXX er et mikrochip indeks og er den grå linje på grafen overfor.

SOXX er fladt siden marts og der er stor debat i markedet lige nu om hvor stor efterspørgslen på chips bliver fremover. Denne debat og bekymringen illustreredes i ugens løb ved den store opmærksomhed, som Daron Acemoglu fra MIT fik med en ret pessimistisk udtalelse, se billede fra Bloomberg.

I kender vores holdning; at efterspørgslen på mikrochips bliver rigtig stor fremover. Aktiekurserne afgøres på kort sigt dog ikke af fremtiden, men af hvad markedet tror om fremtiden. Derfor sikrer vi konstant i PMINDI at vores porteføljer er balanceret, så vi ved, hvad vi vil gøre både hvis SOXX kortsigtet stiger og hvis SOXX kortsigtet falder.

Vi er sikre på to ting, nemlig at mikrochips industrien skal op og op og op på den lange bane, samt at mikrochips industrien vil få masser af nedture undervejs.

DEN KOMMENDE UGE

Regnskabssæsonen starter på ny

I næste uge starter “The usual suspects” regnskabssæsonen, hvor der blandt andet aflægges friske tal fra 3. kvartal fra de helt store amerikanske banker, JPMorgan Chase, Wells Fargo, NY Mellon og US Bancorp. I forhold til store Tech-aktier, har vi lidt tid at løbe på endnu, før de mest interessante opdateringer kommer.

Er bunden nået i Tysk industriproduktion?

Ventetiden kan vi så bruge på at følge med i friske tal fra den tyske industriproduktion, som kommer mandag og tirsdag. Normalt er det ikke tal, som får den store opmærksomhed, men investorerne vil generelt kigge efter en vending i den sløje tyske fremstillingssektor. Vi kigger også interesseret med, da en vending her, vil kunne booste efterspørgslen indenfor chips til bilindustrien, som vi efterhånden har kigget efter et stykke tid. Om det lige bliver denne uge, tør vi ikke spå om, men vi er godt positioneret til når vendingen kommer.

Hvordan kommer jeg selv ind?

Og hvordan positionerer man sig så til sådan en vending og hvordan kommer du selv ind? Det gennemgår vi i den seneste udgave af Aktieuniverset, hvor vi kommer ind på hvordan man strategisk opbygger en position i en volatil aktie og løbende agerer efter markedets bevægelser. Lyt med her:

Share now

Picture of Mads Christiansen

Mads Christiansen

Mads Christiansen er fondschef hos NewDeal Invest, og har investeret i aktier siden 2002. Han leder efter langsigtede vindervirksomheder og finder dem indenfor ny teknologi, eller de virksomheder, som bruger ny teknologi til at forandre værdikæderne.

All Posts

Related Posts

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0