UGENS UDVIKLING
Inflation, fredsforhandlinger og nye aktierekorder
Aktiemarkederne fortsætter deres optur, mens renterne stort set står stille. Siden Trumps Liberation Day i april er S&P 500 steget 15% – drevet af de velkendte tech-giganter – og optimismen synes at have bidt sig fast. Samtidig holder olieprisen sig stabilt omkring 66 dollar pr. tønde, og dollaren bevæger sig heller ikke nævneværdigt.
Men under overfladen lurer nye usikkerheder: Inflationstegn er igen begyndt at vise sig i producentpriserne, hvilket giver anledning til spekulationer om, hvordan The Federal Reserve vil reagere på sit næste møde. Hertil fredagens topmøde i Alaska mellem Donald Trump og Vladimir Putin, som tiltrækte stor opmærksomhed.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +0,98% | +9,79% |
| Nasdaq 100 | +0,43% | +11,86% |
| DAX (Tyskland) | +0,81% | +22,35% |
| Hang Seng (Kina) | +1,65% | +25,97% |
| C25 (Danmark) | -1,02% | -6,97% |
| SOXX (Semiconductors) | +2,24% | +14,29% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +3,74% | +27,69% |
| PMINDI | +1,90% | +13,70% |
| 10-årig rente (US) | +0,10pp til 4,32 | -0,25 pp |
| Olie (WTI Crude) | -1,69% til 62,80 | -11,54% |
| Guld | -1,64% til 3382 | +29,80% |
| Euro/Dollar | +0,52% til 117,08 | +12,51% |
| Bitcoin | +0,42% til 118.294 | +26,60% |
| Ethereum | +10,22% til 4564 | +36,95% |
Inflationen stiger i USA, men væksten knager
De amerikanske markeder afsluttede ugen uden større udsving, selvom nye inflationsdata egentlig burde have givet anledning til bekymring. Producentpriserne (PPI) steg i juli til det højeste niveau i tre år, drevet især af højere priser på serviceydelser. Samme tendens kunne spores i forbrugerprisindekset (CPI), hvor stigninger på bl.a. tandlægeydelser og flybilletter markerede et tydeligt skift fra de seneste måneders afdæmpning.
Det stiller The Federal Reserve i en vanskelig position. For mens inflationen presser sig på, viser arbejdsmarkedet de første tegn på at kølne af. Den seneste jobrapport indeholdt store nedrevideringer, og beskæftigelsesvæksten ser ud til at bremse hurtigere, end mange havde forventet.
Markederne priser fortsat ind, at der er omkring 85% sandsynlighed for en rentenedsættelse i september. Men billedet er langt fra entydigt. Flere økonomer peger på, at de underliggende inflationspres er mere udbredte og vedvarende, end man hidtil har troet. Højere lønninger og stigende energipriser kan få inflationen til at bide sig fast – også uafhængigt af de nye tariffer. Derfor advarer enkelte stemmer i markedet om, at centralbanken snarere burde udvise tilbageholdenhed – måske endda hæve renten – for ikke at miste grebet om prisstabiliteten.
Samtidig står økonomien på et skrøbeligt fundament. Fremstillingssektoren har ikke haft vækst i tre år, boligmarkedet er under pres, og flere indikatorer peger på et gradvist svækket arbejdsmarked. Det har fået nogle økonomer til at advare om, at fokus på inflationen risikerer at overskygge en dybere vækstafmatning. Netop derfor bliver Jerome Powells tale i Jackson Hole i næste uge afgørende: Den kan give de første klare signaler om, hvorvidt centralbanken prioriterer kampen mod inflation – eller frygten for en økonomisk nedtur.
Alaska-topmødet: Indledende fredsforhandlinger
Fredagens møde mellem Donald Trump og Vladimir Putin i Alaska kan bedst beskrives som de første forsigtige skridt i retning af egentlige fredsforhandlinger om Ukraine. Selvom forventningerne var høje, gav topmødet ikke mange konkrete resultater og bar mest præg af indledende samtaler og signalpolitik. Investorer fulgte nøje med, men de finansielle markeder reagerede kun afdæmpet – og erfaringen viser, at selv store politiske begivenheder hurtigt kan glide i baggrunden, når nye økonomiske data eller centralbankudmeldinger tager dagsordenen.
På kort sigt vil udfaldet næppe få varige konsekvenser for markederne. Men hvis mødet bliver optakten til en reel fredsproces, kan det få stor betydning. En fredsaftale vil ikke blot styrke forbruger- og erhvervstilliden i Europa, men også sætte gang i de enorme genopbygningsprojekter, som Ukraine står overfor. Det kan give et løft til europæisk økonomi – men samtidig presse de lange renter opad, da finansieringen af en genopbygning vil kræve store kapitaludlån.
I de kommende uger vil vi derfor følge udviklingen tæt. Mødet i Alaska var måske ikke et gennembrud i sig selv, men det markerer begyndelsen på en proces, der på længere sigt kan ændre både den geopolitiske og økonomiske kurs – og dermed blive endnu en faktor, som The Federal Reserve må indregne i sine vanskelige afvejninger mellem vækst og inflation.
Kinesisk vækst og chip-kapløb
Kinas økonomi har i år vist sig stærkere end ventet og ligger med et aktieafkast på omkring 30% helt i toppen globalt. BNP er allerede vokset med over 5% i første halvår – på niveau med regeringens mål for hele året – og det har fået både IMF og flere banker til at opjustere deres prognoser. Eksporten stiger fortsat trods nye amerikanske toldsatser, og Kina har faktisk vundet konkurrenceevne, fordi lave priser og faldende inflation gør det billigere at producere dér end i store dele af verden.
Men billedet er todelt. Forbrugerne er fortsat tilbageholdende, boligmarkedet er svagt, og mange husholdninger holder igen med at bruge deres opsparing. Regeringens forsøg på at stimulere efterspørgslen har haft begrænset effekt, og derfor er væksten stadig stærkt afhængig af eksporten.
Mest opsigtsvækkende er dog udviklingen på teknologiområdet. Efter år med hårde amerikanske restriktioner på chip-eksport har Trump-administrationen for første gang løsnet grebet. Baggrunden er, at Kina både har slået igen med begrænsninger på sjældne metaller og samtidig har gjort teknologiske fremskridt. Huawei har angiveligt udviklet AI-chips, der matcher de versioner, NVIDIA må eksportere til Kina – et tegn på, at USA’s teknologiske forspring er under pres.
For investorer er dette en udvikling med vidtrækkende konsekvenser. Hvis kinesiske selskaber formår at udvikle avancerede chips på egen hånd, kan det på sigt udfordre NVIDIA’s dominans. Omvendt betyder lempelserne, at de amerikanske chip-giganter fortsat har adgang til det enorme kinesiske marked – i hvert fald indtil videre. Med andre ord: chip-kapløbet er langt fra afgjort, men det er en kamp, som investorer og markeder følger tæt, fordi udfaldet kan definere, hvem der sidder på fremtidens teknologiske nøgler.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 153,9. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 13,7% |
| Sidste 12 mdr. | 49,6% |
| Siden lancering | 95,8% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,1% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Tyren og bjørnen
Bjørnen symboliserer nedture i aktiemarkedet (bear markets), mens tyren symboliserer opture (bull markets). Når man lytter til medierne – og til, hvad folk diskuterer – er tidshorisonten næsten altid kortsigtet. Alle forsøger at gætte på, hvad der sker de næste tre måneder. Paradoksalt nok er stort set alle samtidig enige om, at det ikke kan betale sig at forsøge at forudsige retningen – slet ikke på den korte bane. Alligevel fylder netop det emne størstedelen af mediernes dækning, og derfor bliver det svært for investorer ikke hele tiden at lade sig rive med af frygt og grådighed. Artiklerne appellerer bevidst til netop de følelser – for det er det, aktieinteresserede klikker på.
Lige nu handler debatten om, at P/E-niveauet er for højt, altså at aktiemarkedet er dyrt prissat. Nogle påpeger, at det historisk har været uheldigt at investere, når P/E var høj. Som argument bruges ofte en graf, hvor de sorte punkter viser det 10-årige afkast på en investering i S&P 500 som funktion af P/E på investeringstidspunktet. Men prøv at overveje: Tror du virkelig, at dit 10-årige afkast ændrer sig væsentligt, alt efter om P/E var 15 eller 18, da du investerede? Nej vel – det giver ingen mening. Det ville kun kunne give mening, hvis P/E på en eller anden måde var en pålidelig prædiktor for den økonomiske udvikling i verden de næste ti år.
På figuren nedenfor ses P/E-niveauet sammenholdt med S&P 500’s kurs. Ser man først på kursgrafen, fremgår det tydeligt, at de bedste tidspunkter at investere med en tiårig horisont var årene op til 1990 – fordi man endte med at sælge på vej ind i dot.com-boblen – samt perioden efter finanskrisen, hvor man solgte på vej mod toppen i 2021. I begge tilfælde var P/E lav på købstidspunktet. Omvendt var P/E høj i 1992-1995, hvor det 10-årige afkast ville være lavt, fordi man solgte i 2002-2005. Det samme gælder 1998-2002, hvor en investor i dette format ville have solgt i 2008-2012 – altså på et tidspunkt, hvor markedet stadig var hårdt ramt af finanskrisen.
Det viser, at det 10-årige afkast ikke afhænger af P/E på købstidspunktet, men af markedssituationen både ved køb og salg.
Hvis denne korrelation holder, bør man se en tilsvarende tendens ved længere horisonter. Mit gæt er, at billedet faktisk vender, hvis man måler på det 12-årige afkast:
- P/E var lav i 1990-1993, men en investor med 12 års horisont ville sælge i 2002-2005 – altså under en svag periode – og dermed få et dårligt afkast.
- Til gengæld får en investor, der købte i 1986-1987 (hvor P/E var høj), et langt bedre 12-årigt afkast, fordi salget falder i 1998-1999, lige før markedet topper.
- Tilsvarende var P/E lav i 1995-1997, men her ville en 12-årig investor blive tvunget til at sælge under finanskrisen. Omvendt får en køber i 1992-1995 – hvor P/E var høj – et stærkt resultat, fordi salget sker lige inden krakket i 2007-2008.
Mange P/E-analytikere peger på, at nedturen i 2000-2003 skyldtes for høje prissætninger. Det er imidlertid misvisende. Faldet hang sammen med, at Nasdaq dengang var domineret af amerikanske hardwareproducenter. Branchen ramte en cyklisk top i 1999, og et fald på 50% for hardwareaktier i en sådan cyklus er ikke usædvanligt. Globaliseringen forstærkede nedturen yderligere, da asiatiske producenter i 00’erne pressede de amerikanske hårdt. Problemet var altså ikke prissætningen i sig selv, men at fremtiden viste sig langt ringere end forventet.
Det samme gælder i dag: Novo Nordisks kursfald handler ikke om P/E-niveauet, men om, at de fremtidige udsigter pludselig ser mindre lovende ud end ventet.
Min tolkning er derfor, at et højt P/E-niveau ikke i sig selv udløser nedture. Men markedet er mere sårbart, fordi investorer globalt lettere kan blive enige om, at aktierne er for dyrt prissat – og så følger korrektionen.
Skal vi op eller ned?
På kort sigt afhænger det af, om AI-optimisterne fortsat driver markedet op, eller om P/E-analytikerne får momentum og udløser en korrektion.
På langt sigt er det ikke prissætningen, der afgør markedets skæbne, men om det amerikanske “winning the AI race”-projekt bliver en politisk succes. Hvis det lykkes, vil vi om fem år sandsynligvis se tilbage på prissætningen i dag og tænke: “Hold da op, hvor var amerikanske teknologi-, energi- og blockchain-aktier billige den 18. august 2025.” Går det derimod galt, vil vi tænke: “Hold da op, der var en boble i de samme aktier den 18. august 2025.”
Det minder om Novo Nordisk: Mange ser nu deres top som en boble. Men hvis deres produkter havde vist sig stærkere end Eli Lillys – og hvis Kamala Harris havde vundet valget – ville Novo Nordisk i stedet have været “billig” for et år siden.
Pointen er, at vi ikke kan vide, om markedet er billigt eller dyrt i dag – og det kan under ingen omstændigheder afgøres ved, om P/E er 20% højere eller lavere.
This time it is different!?
Et klassisk råd på aktiemarkedet er, at man aldrig skal tro, at “denne gang er det anderledes.” Hver gang der har været en finansiel boble, har investorer forklaret, hvorfor netop denne situation var unik – og hver gang viste det sig alligevel ikke at være tilfældet.
Jeg mener, at korrektioner kommer og går – og at de er uforudsigelige. Der vil altid være nogen, der siger, at markedet skal ned, og nogen der siger, at det skal op. Derfor vil nogle ramme rigtigt én gang, færre to gange og endnu færre tre, fire eller fem gange i træk. Men det samme sker på et casino – og det gør det ikke mere forudsigeligt. For mig er markedet et kaotisk og uforudsigeligt system, hvor timingen af nedture i praksis er tilfældig.
I forvaltningen af NewDeal Invests porteføljer anerkender jeg, at markedets retning er umulig at forudsige (selvom jeg ofte har en bias, som porteføljens nuancer bærer præg af). I stedet tilrettelægger jeg porteføljen, så den kan klare både opture og nedture. Samtidig tænker jeg flere skridt frem og har på forhånd en plan for, hvordan jeg vil agere, hvis scenarie A eller B udfolder sig i de kommende dage eller uger.
Hvad er så ’different’ lige nu?
USA har fået en ny ledelse, som gør tingene markant anderledes:
- Indfører eksportafgifter på chips fra NVIDIA og AMD til Kina
- Overvejer investeringer i Intel
- Bruger handel som pressionsmiddel for at skabe fred i verden
- Indfører nye tariffer
- Tiltrækker investeringer fra andre lande
- Deregulerer og arbejder aktivt for at understøtte udvalgte teknologiske fremskridt
Vi gennemgår det også i denne uge i Aktieuniverset.
Den amerikanske ledelse arbejder efter first principles, hvilket betyder, at man ikke blot gør som man plejer – og det er det virkelig nye. USA er i færd med at ændre hele den økonomiske dagsorden i Vesten.
Det indebærer også, at Jerome Powell og resten af The Federal Reserve ikke bør basere sig på bagudskuende data, men i stedet forsøge at forstå og agere i forhold til den nye retning. Det samme gælder de statistikere og embedsmænd, der må tilpasse deres modeller til en verden under hastig forandring.
Min konklusion som investor
Jeg skal sikre, at NewDeal Invests porteføljer udnytter hver eneste krone, der kan tjenes på den eksplosive udvikling i blockchain-industrien, AI-fabrikkerne, avanceret produktion og energiudbygningen i USA lige nu. Det betyder, at vi skal have alle sejl sat de næste ti år – men samtidig udvise rettidig omhu, fordi korrektionen pludselig kan ramme.
Som investorer i NewDeal Invest skal I også tænke langsigtet. Når korrektionen kommer – og det gør den – vil det ske på de tidspunkter, hvor det gør mest ondt. Medierne vil advare mod NewDeal Invest, og det kan være svært at bevare troen på teknologi-tesen, når alle råber boble, mani og oppustede forventninger. Men netop dér vil det være et købssignal, fordi pessimismen er på sit højeste.
Teknologiaktier svinger kraftigt, og derfor er det vigtigt ikke at købe på toppen og sælge på bunden. På den lange bane er verden under dramatisk forandring – AI og det amerikanske “winning the AI race”-projekt vil få enorm betydning. This time it really is different – i hvert fald på den lange bane. Situationen ligner langt mere starten af 1990’erne end slutningen.
DEN KOMMENDE UGE
Nye tal
Når vi ser frem mod uge 34, bliver fokus især rettet mod centralbankernes næste skridt og de vigtigste nøgletal. I Sverige ventes Riksbanken at holde renten uændret på 2%, hvilket afspejler den samme forsigtige tilgang, vi ser i Den Europæiske Centralbank. ECB har fået renten ned på et niveau tæt på neutralt, og nu handler det i høj grad om at afvente udviklingen, før der træffes nye beslutninger.
Torsdag bliver ugens helt store begivenhed, når de nye PMI-tal offentliggøres både i Europa og i USA. Indkøbschefernes vurdering af økonomien er en af de bedste tidlige indikatorer, og tallene har de seneste måneder peget på en vis fremgang i den europæiske fremstillingssektor. Det bliver afgørende at se, om denne positive tendens kan fortsætte – især fordi mange offentlige investeringer nu langsomt begynder at slå igennem og understøtte aktiviteten. I USA har PMI-tallene været mere blandede, men de følges tæt, da de giver et fingerpeg om, hvorvidt den amerikanske økonomi fortsætter sin relativt stærke vækst fra starten af året, eller om vi ser de afmatningstegn, som seneste jobtal antydede.
Derudover offentliggøres i Europa vigtige nøgletal som inflation, BNP-vækst og arbejdsløshed. Inflationen ventes fortsat at ligge tæt på ECB’s målsætning omkring 2%, mens BNP-væksten holder sig omkring 1%. Arbejdsløsheden ligger stabilt på 6,3%, hvilket peger på en stadig robust økonomi – men hvor svagere væksttal hurtigt kan ændre stemningen. Også industriproduktion og forbrugertillid vil blive offentliggjort og kan give nye pejlemærker for markedsudviklingen.
For investorer bliver det dermed en uge med afgørende signaler fra begge sider af Atlanten: Europa, hvor væksten stadig kæmper for at få fodfæste, og USA, hvor spørgsmålet er, om den stærke økonomi er på vej ned i gear.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
