UGENS UDVIKLING
Risk off
I sidste uge oplistede vi en række begivenheder, som kunne rykke voldsomt ved markederne i denne uge. Som kort nævnt i sidste uge, kom nyheden om en handelsaftale mellem EU og USA, som sendte europæiske aktier i dørken og de amerikanske op.
Herefter skulle vi hen mod slutningen af ugen, før der igen kom action på markederne, da den amerikanske jobrapport skuffede og udløste et klassisk risk-off-reaktionsmønster. Det vil sige, at vi så de store aktieindeks og kryptovalutaer falde, mens guld og US dollar steg.
Hvis du på oversigten herunder studser over, om det danske marked var særligt påvirket af den amerikanske jobrapport, kan vi ”berolige” med, at det mest handlede om Novo Nordisk. Det kan du læse mere om i dette ugebrev, der i denne omgang er opkaldt efter vores nye bog.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | -2,50% | +6,30% |
| Nasdaq 100 | -2,48% | +8,52% |
| DAX (Tyskland) | -4,09% | +16,99% |
| Hang Seng (Kina) | -3,74% | +24,89% |
| C25 (Danmark) | -8,63% | -9,49% |
| SOXX (Semiconductors) | -2,77% | +9,42% |
| KWEB (Kinesisk tech) | -4,85% | +20,13% |
| PMINDI | -5,70% | +8,30% |
| 10-årig rente (US) | -0,17pp til 4,22 | -0,35 pp |
| Olie (WTI Crude) | +3,33% til 67,33 | -2,70% |
| Guld | +1,97% til 3399 | +30,46% |
| Euro/Dollar | -1,38% til 115,94 | +11,42% |
| Bitcoin | -3,30% til 114.028 | +22,05% |
| Ethereum | -8,08% til 3487 | +4,64% |
Handelsaftale gav europæiske tømmermænd
Mandag morgen vågnede europæiske investorer op til en nyhed, der ramte markedet som en hammer: EU og USA har indgået en handelsaftale, der lægger en fast 15 % told på størstedelen af europæiske eksportvarer til USA. Aftalen blev solgt som en nødvendighed for at undgå noget værre – men den blev hurtigt tolket som en realpolitisk retræte fra EU’s side. Ikke mindst på børsen, hvor især de store europæiske eksportvirksomheder tog turen ned.
Tyske bilproducenter som Volkswagen, Mercedes-Benz og BMW var blandt de hårdest ramte, og det trak hele DAX-indekset med sig. Markedet ser ud til at have prissat en ny virkelighed, hvor Europas adgang til verdens største økonomi bliver dyrere, mere bøvlet – og mindre konkurrencedygtig.
Novo Nordisk sendt til tælling
Tirsdag fortsatte nedturen – denne gang med Novo Nordisk i hovedrollen. Aktien dykkede markant, da selskabet nedjusterede sine forventninger til vækst og marginer. Oven i det kom en overraskende topchef-rokade, der sendte et signal om, at Novo Nordisk går ind i en ny og potentielt mere udfordrende fase.
Men det værste var ikke overstået. Allerede onsdag blev kursen sendt endnu længere ned, da det kom frem, at Donald Trump har sendt et direkte brev til Novo Nordisk og 16 andre medicinalselskaber, hvor han kræver lavere priser på livsvigtig medicin i USA. Truslen er tydelig – og den er ikke tom. For selv om Novo Nordisk har tjent styrtende med penge i USA på semaglutid-produkter som Ozempic og Wegovy, er det netop den succes, der nu gør dem til et politisk mål i en amerikansk valgkamp, hvor sundhedsomkostninger fylder mere end nogensinde.
Markedet reagerede prompte, og Novo Nordisk-aktien ramte sit laveste niveau i fire år, hvilket trak det Novo-tunge C25 med ned.
The Federal Reserve står fast – og Trump raser
Onsdag var der fuld opmærksomhed på den amerikanske centralbank, hvor The Federal Reserve – som ventet – valgte at holde renten uændret. Jerome Powell udstrålede den sædvanlige knusende ro, som ikke mindst har gjort ham til et yndet mål for Donald Trumps vrede.
I vanlig stil lod den tidligere præsident ikke muligheden gå forbi: Kort efter mødet kaldte han Powell for en “total taber” og anklagede ham for at sabotere væksten. Men markedet lyttede mere til Powell end til Trump. Med en fortsat forsigtig tilgang til rentenedsættelser signalerede The Federal Reserve, at inflationen endnu ikke er helt tæmmet – og at man ikke lader sig presse, hverken af markeder eller politikere.
Det gav en vis stabilitet i obligationsmarkedet, men sendte samtidig et klart signal til aktieinvestorer om, at de må vente lidt endnu på lavere renter.
Svage jobtal og ny presbold mod The Federal Reserve
Fredagens jobrapport fra USA blev ugens sidste mavepuster. Tallene skuffede markant og viste en langt lavere jobskabelse end ventet – en klar indikation på, at det amerikanske arbejdsmarked begynder at miste pusten. Aktiemarkederne reagerede øjeblikkeligt og negativt, med brede fald på tværs af sektorer. Svagheden i tallene rejste nye spekulationer om, hvorvidt The Federal Reserve har været for tøvende med at sænke renten, og om man nu vil blive tvunget til at rykke tidligere end planlagt.
Trump, der allerede i ugens løb langede ud efter Powell, rettede fredag sin vrede mod statistikchefen i beskæftigelsesministeriet, Dr. Erika McEntarfer, som han anklagede for at manipulere tallene – og faktisk langede en fyreseddel efter turen i den offentlige gabestok. Beskyldningen blev hurtigt afvist, men vidner om den politiske temperatur omkring den amerikanske økonomi – og ikke mindst hvor tæt vi er på et valg, hvor både økonomiske nøgletal og deres afsendere gøres til kampplads.
AI som vækstmotor i ugens regnskaber
Ugens tech-regnskaber bekræftede én ting med al ønskelig tydelighed: AI er ikke bare en hype – det er en reel vækstmotor. Microsoft og Meta leverede stærke resultater, hvor særligt deres AI-drevne cloudforretninger viste markant fremgang. Investeringerne i generativ AI og automatisering begynder nu at slå igennem i regnskaberne, og det skaber momentum – både i omsætningen og i forventningerne fremadrettet.
Samtidig ser vi konturerne af en ny virkelighed i Big Tech-landskabet: AI adskiller vinderne fra dem, der endnu ikke har fundet den rette opskrift. Apples regnskab nød kortsigtet godt af frygten for dyr told på deres produkter, hvilket har fået folk til at opgradere nu, frem for senere. Men der er nervøsitet omkring “Apple Intelligence” og forsinkelsens heraf – og ledelsen overvejer nu konkrekt at opkøbe sig vej til en bedre løsning. Amazon-aktien faldt drastisk, blandt andet grundet lavere margin på AWS. Et udvidet take får du i podcasten.
Investorerne reagerede selektivt, men overordnet er signalet klart: Teknologisektoren bevæger sig ind i en ny fase, hvor AI bliver den centrale konkurrenceparameter – og dem, der lykkes, vil definere næste kapitel af den digitale økonomi.
Hør vores egen Jesper Bæk gennemgå Microsofts regnskab i ugens udgave af Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 146. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 8,3% |
| Sidste 12 mdr. | 42,7% |
| Siden lancering | 85,7% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,0% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
“Den lille guide til investering i teknologiaktier”
Jeg har skrevet en bog sammen med Jesper Bæk, der hedder Den lille guide til investering i teknologiaktier. Bogen handler om teknologi, teknologiaktier og investering i teknologiaktier. Den udkommer d. 7 august, hvor den vil være at finde i boghandlerne, men hvis du er hurtig, kan du nå at forudbestille den her!
Den indgår som en del af en serie om privatøkonomi og investering, og hvis du køber flere, får du rabat.
Jeg begyndte for alvor at interessere mig for teknologiaktier i 2019. Jeg forklarede og fortalte via min YouTube-kanal The Gaming and E-sport Investor, podcasten Millionærklubben og min egen podcast Aktieuniverset. Min læringsrejse har været baseret på at fortælle og dele – og så få respons, ros og kritik. Jeg elsker at gå og fundere over sammenhænge og søge efter underliggende strukturer og årsagssammenhænge.
Jeg blev for nogle år siden grinet af på grund af nogle tweets, hvor jeg foreslog, at man kunne bruge den del, en virksomhed vækstede, som proformaindtjening. Lad mig forklare med et eksempel:
Virksomhed A har 10 mio. i omsætning og er 50 mio. værd. Året efter investerer virksomheden i vækst og omsætter 11 mio. Mit forslag var, at virksomheden nu har “produceret” værdi for 5 mio. Virksomheden har ikke produceret kontanter, men derimod ny forretning, som omsatte for 1 mio. – og derfor var der skabt for 5 mio. værdi.
Min idé kom fra en tysk virksomhed som Rocket Internet. Forretningsmodellen var at bygge nye virksomheder, som man solgte – altså en virksomhedsproducent. I de år, hvor Rocket Internet solgte en virksomhed, blev der skabt målbar værdi, men i de år hvor man ikke solgte, blev der ikke skabt målbar værdi. Mit ræsonnement var, at når man nu kendte værdien af en virksomhed (fordi den er børsnoteret), og virksomheden bliver 10 % større, så måtte der være skabt 10 % af markedsværdien i værdi, som kunne bruges som proformaindtjening – også selv om man ikke solgte den del af virksomheden.
Det, jeg prøvede at finde en løsning på, var, at værdi kan være meget andet end kontanter. Og hvis investorer insisterer på kun at medregne kontanter, når man ‘måler’, hvor meget værdi en virksomhed skaber, så begår man altså en stor brøler.
Ingen happy ending, men en god start
Med bogen føler jeg, at der er en afslutning, en konklusion – og at jeg binder en sløjfe på det hele. Det er imidlertid ikke en lykkelig slutning. Vi har ikke fundet en løsning på, at virksomheder generelt – men særligt teknologivirksomheder – ikke kan værdisættes med nogen grad af præcision. Den løsning, jeg med mine tweets søgte at finde, eksisterer ikke.
Det overraskende er, at den erkendelse faktisk giver mulighed for at håndtere investeringsprocessen på en ny og bedre måde. Investorernes problem er, at man forsøger at gøre noget, som ikke kan gøres – og somme tider føler sig sikker på, at det man gør, er rigtigt og meget præcist.
Men man fokuserer på det forkerte: de historiske tal, som virksomheden oplyser til investorer. Dermed bliver man bagudskuende og ender konstant med at lave en ‘alt-andet-lige’-betragtning, hvor man antager, at fremtiden ikke adskiller sig væsentligt fra nutiden og fortiden.
Dette er ofte ikke en stor fejl, når man har med valuevirksomheder at gøre. Men når det drejer sig om Bavarian Nordic, Novo Nordisk og teknologiaktier, er det farligt at føle sig sikker på en værdiansættelse, som er baseret på historiske data.
Jeg har et indlæg i Børsen i denne uge om Novo Nordisk, hvor jeg italesætter denne ‘alt-andet-lige’-tilgang til Novos fremtid. Problemet er, at Novo Nordisks fremtid er vildt usikker at spå om – det kan blive megagodt, ret skidt eller alt midt imellem. Og derfor er det superfarligt at bruge avancerede regneark til at analysere alle mulige økonomiske detaljer, fordi man ender med at tro, at modellen er en krystalkugle – selvom sandheden er, at den er bagudskuende.
I artiklen forklarer jeg, at løsningen helt simpelt er kun at have en lille position i Novo Nordisk, fordi man dermed kan have mange forskellige aktier i porteføljen og dermed reducere variansens effekt på porteføljens samlede resultat.
Jeg mener, at det faktum, at vi i NewDeal Invest forstår, at teknologivirksomheder ikke kan værdisættes præcist, giver os en ret stor edge – simpelthen fordi vi undgår de fejl, man laver, når man tror, at man med historiske data kan forudsige fremtiden. Vi værdisætter selvfølgelig også virksomheder i NewDeal Invest, men i og med at vi forstår, at det er en ekstremt usikker disciplin, ender vi med at fokusere meget mere på at have en holdning til virksomhedernes langsigtede skæbne – samt at være ydmyge i vores porteføljekonstruktion og kun have små positioner i hvert enkelt selskab.
Hvad så med teknologiaktierne – skal de op eller ned nu her?
Jeg ser tre kræfter, som trækker i hver sin retning:
- “Winning the AI race” – teknologiboblen er officielt lanceret i USA i sidste uge. Det har resulteret i massiv deregulering og enorme investeringer i energiproduktion og AI, hvilket betyder, at vi som investorer bør lægge en stor del af porteføljerne i amerikansk teknologi – og så bare tage ud og spille golf de næste 10–20 år. Jeg tror ikke, vi forstår, hvilke kræfter der slippes løs nu, simpelthen fordi vi i Vesten har været i stagnation i de sidste 50 år.
Men her er alligevel et billede af det, der er i vente for USA: Kina har været i en teknologisk boble siden 2015 – vi kan passende kalde den “Made in China 2025”-projektet, fordi det er den økonomiske politik, som over en 20-årig periode har løftet Kina til en teknologisk – og dermed økonomisk – supermagt.
Her er et billede med Shanghai i baggrunden i 2008, 2014 og 2024. Det er præcis de samme kræfter, som nu slippes løs i USA.
- På kort sigt er markedet nu dyrt, målt på PE (husk, at man ikke kan ‘måle’ værdiskabelsen i teknologivirksomheder). Derfor vil mange markedsdeltagere sige, at markedet er for dyrt og skal ned.
Kig lige på billedet ovenfor og overvej, om det kinesiske ejendomsmarked kunne have været for dyrt i 2008 eller 2014 – uanset prisen. Nej, vel? Enhver kvadratmeterpris i Shanghai var ikke dyr i 2008 eller 2014, fordi fremtiden var vildt god. For de fleste aktiver handler det på den lange bane mere om fremtiden end om den aktuelle pris.
Var Novo Nordisk for dyr, da kursen var over 1000? Svaret er ja – men ikke på grund af PE-værdien. Den var for dyr, fordi Eli Lilly ser ud til at være teknologisk foran lige pt, og fordi det amerikanske medicinmarked ikke længere bliver så lukrativt som tidligere.
Prisen på Novo Nordisk for 1,5 år siden afspejlede ikke fremtiden korrekt – og derfor var aktien for dyr. PE er et øjebliksbillede og kan kun bruges til at sige noget om fremtiden, hvis fremtiden ligner nutiden.
- Den tredje faktor er, at de aktører, som styrer de store volumener på aktiemarkedet, tilsyneladende ikke forstår, hvad der foregår i verden lige nu. Her er en række eksempler:
- AI-hypecycle: I efteråret talte mange om en AI-hypecycle – altså at hypen var stor, men at der ville gå lang tid, før teknologien reelt kom til at betyde noget.
- DeepSeek: Markedet konkluderede, at det ville føre til faldende efterspørgsel på chips.
- Trumps ledelse: Markedet valgte at flytte investeringer til Europa, hvor man så en stærkere fremtid.
- Tariffer: Markedet mente, at det ville føre til recession og inflation i USA.
- 90 dages udsættelser af tariffer: Markedet opfandt begrebet “TACO”.
- “Winning the AI-race”-projektet: Markedet har endnu ikke ‘opdaget’ det.
Min pointe er: Selvom vi her forstår, hvad “Winning the AI-race”-projektet betyder for amerikanske teknologiaktier, er det bestemt ikke sikkert, at markedet kommer til den samme konklusion.
Konklusion
- Jeg mener, at amerikansk teknologi burde handles væsentligt højere, men at PE-analytikere gør det svært for markedet at stige herfra – og vi kan faktisk risikere et sell-off hen over sommeren.
- Den samme PE-tilgang til det amerikanske aktiemarked, som i høj grad består af teknologiaktier, gør, at teknologisektoren er undervurderet i forhold til det potentiale, USA har. Billedligt talt kan situationen sammenlignes med Shanghai i 2014.
- For den kortsigtede investor er konklusionen, at man bør være forsigtig – hvilket som altid betyder, at man risikerer at miste opsiden.
For den langsigtede investor er konklusionen, efter min mening, klar: Man bør købe en bred eksponering mod amerikansk teknologi og lære sig at spille golf ⛳
DEN KOMMENDE UGE
Fokus på AI og chipsektoren
Selvom den makroøkonomiske kalender er relativt let i den kommende uge, er der stadig vigtige begivenheder, som kan flytte markedet – især på tech-fronten. Mandag åbner Palantir regnskabssæsonens anden bølge med fokus på nye AI-kontrakter og vækst i virksomhedens platformsforretning. Tirsdag følger AMD, hvor der er stor spænding omkring selskabets performance inden for chips og kunstig intelligens – et område, der er blevet en afgørende kampplads i techsektoren. Onsdag kommer Uber med regnskab, og her bliver der især kigget efter vækst i de globale markeder, og om profitmarginerne kan holde trit med ambitionerne. I NewDeal Invest holder vi også særligt øje med Unity onsdag og om hvorvidt forvetningerne til deres nye reklamealgoritme holder stik med virkeligheden.
Over 200 andre tech-relaterede selskaber aflægger regnskaber i løbet af ugen, primært i USA og Asien. Det bliver derfor en vigtig indikator for, hvordan bredere AI-trends, cloud computing og forbrugeradfærd udvikler sig. Især Palantir og AMD ventes at sætte stemningen, da de står i centrum for investorernes vurdering af, hvor vi er i næste fase af AI-rejsen. Selvom de store spillere som Microsoft, Apple og Alphabet allerede har leveret, kan efterdønningerne fra deres udmeldinger stadig sætte rammerne for, hvordan nye data bliver fortolket.
Hav en god uge! Bemærk: Næste uges skriv bliver et par dage forsinket, grundet ferie.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
