UGENS UDVIKLING
Tegn på mætning
Uge 30 bød på en smule uro under overfladen i markeder tæt på rekordniveauer. For eksempel nærmede Nasdaq 100 sig nye højder, men reaktionerne på flere regnskaber – blandt andet fra Alphabet, Intel og Tesla – pegede på voksende skepsis. På makrofronten var der lidt aktivitet i Japan, mens ECB, som ventet, holdt renten uændret. Markedet står nu foran en af sommerens mest begivenhedsrige uger.
God læselyst.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +1,33% | +8,86% |
| Nasdaq 100 | +0,64% | +10,95% |
| DAX (Tyskland) | -0,38% | +20,94% |
| Hang Seng (Kina) | +1,59% | +29,38% |
| C25 (Danmark) | +3,77% | -0,95% |
| SOXX (Semiconductors) | -2,32% | +11,40% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +0,36% | +26,43% |
| PMINDI | +0,60% | +14,00% |
| 10-årig rente (US) | -0,03pp til 4,39 | -0,18 pp |
| Olie (WTI Crude) | -3,23% til 65,16 | -6,12% |
| Guld | -0,52% til 3336 | +27,99% |
| Euro/Dollar | +0,97% til 117,44 | +12,86% |
| Bitcoin | +0,32% til 117.914 | +26,61% |
| Ethereum | +3,60% til 3794 | +13,86% |
Tendenser mod toppen
Mens Nasdaq-100 var tæt på at sætte ny rekord i løbet af ugen, var stemningen generelt præget af en begyndende skepsis. Vi begynder også at se tegn på mætning i markedet og en del spekulativ adfærd blandt retail-investorer – eksempelvis i meme-aktier som Opendoor. Det hele tyder på en situation, hvor mange aktive investorer, der tidligere har brændt fingrene, tøver med at komme tilbage, mens den passive købsbølge bare fortsætter. Spørgsmålet er, hvornår denne ubalance tipper?
Det amerikanske aktieindeks S&P 500 har nu i over 60 dage ligget over sit normale gennemsnit – noget der kun sjældent sker. Det viser, at markedet har været i en meget stærk og stabil opadgående bevægelse. Men jo længere sådan en stigning varer, desto større er risikoen for, at det på et tidspunkt vender brat. Samtidig er et indeks, som måler nervøsitet blandt investorer (kaldet VIX), helt nede på et meget lavt niveau. Det betyder, at næsten ingen forventer uro – og det kan i sig selv være et faresignal.
Samtidig ser vi stadig en mærkelig blanding af spekulation og frygt: Mange investorer er drevet af FOMO snarere end af fundamentale forhold. Flere analytikere peger efterhånden på historisk høje værdiansættelser og dårlige afkastforventninger fremadrettet. Meget skal gå godt, for at det ikke ender i en korrektion – i hvert fald på kort sigt – og det er efter vores mening vigtigt, at man er langsigtet og ser de løbende nedture som opkøbsmuligheder.
Ro på ECB og action i Japan
Torsdag mødtes medlemmerne af Den Europæiske Centralbank over en kop kaffe og blev enige om, at styringsrenten i Europa ligger på et passende niveau. Det var helt som ventet og vidner om, at man forsøger at balancere på et knivsæg, hvor det konstant skal afstemmes, hvor meget salt der skal i retten. Man vil gerne undgå, at suppen smager for meget af inflation – som kan opstå ved for lave renter og for høj økonomisk aktivitet. Samtidig ønsker man heller ikke at overkoge økonomien med for høje renter, som kan kvæle væksten. Beklager den kulinariske metafor – men du forstår forhåbentlig pointen.
I Japan ser vi derimod store bevægelser i landets valuta, yen, især over for euroen, som handles omkring de højeste niveauer siden juli sidste år. Yen-svækkelsen er understøttet af japanske porteføljeomlægninger ud af obligationer og ind i europæiske aktier. Samtidig ulmer politisk uro, efter at et parlamentsmedlem har udtalt, at der kan være flertal for at tvinge premierministeren til at gå af. Det lægger yderligere pres på valutaen – og gør næste uges møde i Bank of Japan ekstra interessant.
Korte regnskabsnyheder
Der er i løbet af ugen blevet aflagt en ordentlig stak regnskaber, og i flere tilfælde har vi set investorer tage gevinster hjem. Det mest opsigtsvækkende var nok den svage markedsreaktion på Alphabets ellers udmærkede regnskab: Aktien åbnede svagt og blev solgt fra hele dagen (men endte dog i grøn).
Intel kom med et skuffende regnskab og blev handlet ned efter lukketid – markedet frygter, at selskabet fokuserer mere på omkostningsbesparelser end vækst.
Tesla havde en svær uge med negative signaler fra Elon Musk om fremtidige kvartaler, og selv en opmuntrende kommentar fra Trump om, at han håbede, Musk ville “trives”, kunne ikke løfte aktien. Både Alphabet og Tesla kan du høre meget mere om i denne uges udgave af Aktieuniverset, hvor vores analytiker hos NewDeal Invest, Jesper Bæk, gennemgår de vigtigste nedslagspunkter og de langsigtede perspektiver. Dertil en kort snak om næstkommende tech IPO: Figma.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 153,8. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 14,0% |
| Sidste 12 mdr. | 45,7% |
| Siden lancering | 95,7% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 3,2% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Teknologisk boble?
USA har nu officielt indledt en teknologisk boble – hvilket samtidig skaber en generationel investeringsmulighed.
Overskriften i sidste uge lød: “Ham den gule med hentehår bliver en kæmpemedvind for PMINDI.” I den forgangne uge blev konferencen Winning the AI Race afholdt, med deltagelse af en lang række af Silicon Valleys mest succesfulde teknologientreprenører – især personer fra PayPal-mafiaen og kredsen omkring All-In Podcast. Netop All-In Podcast er blevet et vigtigt kommunikationsredskab for Trump-regeringen, fordi den giver mulighed for at formidle de udfordringer, Vesten står overfor – samt de løsningsmuligheder, USA’s ledelse forsøger at implementere. Det har vist sig særlig vigtigt, da mainstreammedierne i USA ofte forsøger at tegne et entydigt negativt billede af Trumps politik.
Via All-In får nysgerrige lyttere en mere nuanceret forståelse af Trump-regeringens projekt. Mange vil mene, at podcasten er pro-Trump – hvilket er korrekt – men samtidig bidrager det til balancen, at værten er erklæret demokrat og ofte kritisk over for Trump. Det skaber reelle debatter og til tider kontante diskussioner, som giver lytterne et bredere perspektiv.
På konferencen holdt Trump en tale, og der blev afholdt “fireside chats” med blandt andre JD Vance, Lisa Su (AMD), Jensen Huang (NVIDIA), og Scott Bessent. Det mest interessante var Trumps tale, hvor han beskrev, hvordan USA – gennem et tæt samarbejde mellem det offentlige og den private sektor – vil vinde AI-kapløbet mod Kina. Der var tydelig gensidig respekt mellem Trump og de fremmødte erhvervsfolk.
Alle i rummet ved, at en teknologisk acceleration forudsætter en massiv opskalering af energiproduktionen i USA. Og alle ved også, at det kræver etableringen af en boble – ikke en destruktiv finansiel boble, men en konstruktiv teknologisk boble. I en sådan boble samles aktørerne om et fælles mål, hvilket fremmer samarbejde og driver innovation hurtigere frem. Jeg kommer til at skrive mere om teknologiske bobler i de kommende uger – så stay tuned.
Trump brugte sin tale til at definere både visionen og målet for indsatsen, så alle deltagere kunne samles om én fælles retning. Han lovede, at USA i de kommende år vil bekæmpe det bureaukrati, der i dag forhindrer hurtig og effektiv eksekvering. For eksempel har hans administration åbnet for, at datacenterudviklere kan etablere deres egen energiproduktion og sælge overskudsstrøm til elnettet. Det betyder, at de traditionelle elforsyningsselskaber ikke længere behøver være en flaskehals for den teknologiske udvikling – tværtimod kan entreprenører nu bidrage direkte til energiforsyningen.
Derudover ønsker Trump, gennem sin pragmatiske tilgang til andre kulturer, at tiltrække investeringer til USA fra Golfstaterne, Asien og Indien.
Tager politisk eksekvering lang tid?
En bruger skrev i Aktieuniversets Facebook-gruppe, at ”nu får vi se, politiske tiltag er lang tid om at vise resultater.” Jeg tror ikke, det er et grundvilkår, at politiske tiltag tager lang tid – jeg tror, det er en erfaring, vi i Vesten har gjort os, fordi offentlige instanser ofte er for bureaukratiske og ineffektive. I nutidens Kina og i USA i perioden 1940–1970 blev politik eksekveret hurtigt og målrettet. For at det skulle være et egentligt grundvilkår, skulle der være fysiske begrænsninger, som forhindrede hurtig handling. Det er der ikke nødvendigvis. I USA er Manhattan-projektet og Apollo-programmet eksempler på, hvordan enorme teknologiske og produktionsmæssige fremskridt blev realiseret på kort tid.
Mange af tilhørerne ved Winning the AI Race-konferencen – eliten i Silicon Valley – ville forklare, at founder-mindset er afgørende, når man skal handle hurtigt. Mathias og jeg talte også om founder-mindset i en foregående episode af podcasten. Pointen er, at hvis en politiker eller CEO ser sin rolle som et trin på karrierestigen, vil vedkommende ofte tænke kortsigtet – fordi han eller hun skal genvælges eller genansættes. Det adskiller sig markant fra en founder, som ser sin virksomhed som sit livsværk, og fra ledere, der ikke er demokratisk valgte – som den saudiske kronprins, præsident Xi eller Putin – som alle tænker langsigtet og kan træffe beslutninger, der er upopulære på den korte bane.
Den nye amerikanske ledelse består imidlertid næsten udelukkende af personer, der ikke er der for at forfølge en politisk karriere (med JD Vance som mulig undtagelse). De deltager, fordi de brænder for en vision for USA’s fremtid. USA’s energiminister Chris Wright er et godt eksempel: Han er uddannet ingeniør, har opbygget en frackingvirksomhed og beskriver sig selv som en livslang energinørd. Han er i embedet for at løse opgaven med at indhente Kinas forspring inden for energiproduktion – og han eksekverer som en founder-leder.
David Sacks – en succesfuld teknologientreprenør – er blevet hentet ind som rådgiver for regeringen om blockchain og AI. Hans indflydelse har været betydelig, og takket være personer som Wright og Sacks træffer USA’s ledelse beslutninger om energi og teknologi med den handlekraft, man normalt kun ser i private virksomheder.
En anden interessant figur er Doug Burgum, der arbejder med at accelerere USA’s energiproduktion. I et interview beskriver han sin rolle som todelt: Først og fremmest handler det om at stoppe regeringer i USA fra at begå dumme fejl – som at lukke kulkraftværker uden at sikre anden baseload til de lokale elnet. Dernæst handler det om at bekæmpe bureaukrati ved at identificere kritiske projekter og hjælpe dem gennem den regulatoriske jungle.
Se eventuelt dette interview med Chris Wright
Hvad betyder det for dig som investor?
Jeg tror personligt, at økonomisk vækst i samfund og regioner i langt højere grad handler om teknologisk udvikling end om økonomisk politik – i modsætning til, hvad mange økonomer mener. USA’s velstand i dag skyldes efter min opfattelse den enorme teknologiske udvikling, som Manhattan-projektet og Apollo-programmet satte i gang (mere om det i de kommende uger). Kimen til Silicon Valley blev lagt under Apollo-programmet og Den Kolde Krig – og ville måske ikke være opstået uden NASA og det amerikanske forsvars vedvarende investeringer i teknologi. Perlerækken af teknologivirksomheder fra USA er i høj grad et resultat af Silicon Valleys kultur og evne til at tiltrække internationalt talent.
Kinas økonomiske opblomstring skyldes på tilsvarende vis et tæt samarbejde mellem staten og den private sektor om at accelerere teknologisk udvikling. Nu ser vi en tilsvarende – og endnu mere voldsom – acceleration i USA. Det er en bølge, der vil skabe enorme værdier for investorer. Derfor mener jeg, at vi de næste 10 år skal være investeret i amerikansk teknologi.
USA og Kina vil blive de to epicentre for teknologisk – og dermed økonomisk – udvikling i mange år frem. Jeg vil dog fraråde investering i kinesiske aktier i nogen nævneværdig grad. Som vestlig investor har man reelt ingen rettigheder i Kina; man er fuldstændig afhængig af, at virksomhederne ønsker at belønne vestlige investorer – og at det kinesiske styre tillader det.
Mine tanker
Mine egne makroøkonomiske refleksioner (som i høj grad blot er løse tanker – fang mig gerne på SoMe med input)
Vi bevæger os mod en ny type vindende forretningsmodeller. Big Tech anno 2020 var primært software- og reklamevirksomheder, der ikke krævede nævneværdig arbejdskapital – og forretningsområder, der krævede arbejdskapital, blev i videst muligt omfang outsourcet til Kina. Den næste generation af teknologi handler ikke om værdiløse apps, videodeling og likes på sociale medier – den kommer til at handle om den fysiske verden: elektricitet, batterier, solceller, atomkraftværker, spacetech, robotter, selvkørende biler og meget mere.
Teknologisk udvikling øger produktiviteten pr. arbejder.
Vi går nu ind i et årti præget af accelereret vækst og en kraftig stigning i behovet for arbejdskapital i USA (og måske i EU). Det vil, som jeg ser det, medføre et højere renteniveau på den lange bane – i hvert fald i USA. Hvis EU ikke formår at skabe tilsvarende vækst og kapitalopbygning, vil det efter alt at dømme føre til lavere renter i eurozonen og dermed en svækkelse af euroen over for dollaren. En yderligere drivkraft bag en stærkere dollar kan blive etableringen af dollardominerede stablecoins som ny global betalingsinfrastruktur.
En udfordring for nutidens økonomer er, at stort set ingen af de ledende vestlige økonomer (med undtagelse af kinesiske) har erfaring fra en tid, hvor staten og den private sektor samarbejdede om teknologisk udvikling til gavn for hele samfundet – eller fra en tid med stigende arbejdskapital i virksomhederne. I årtier har globaliseringen medført faldende arbejdskapital i Vesten. Og i Vesten har man ofte set teknologisk udvikling som noget farligt og ukontrollerbart. Demokratisk valgte politikere har derfor truffet den populære – men langsigtet forkerte – beslutning at fokusere statslig indsats på regulering og begrænsning af teknologi. I modsætning hertil har Kina set teknologisk udvikling som strategisk nødvendigt for at opnå uafhængighed af Vesten.
Fremover vil vi opleve et USA, der prioriterer teknologikapløbet med Kina højt – for at sikre sin egen suverænitet. Derfor bør økonomer i højere grad orientere sig mod Kina eller mod USA i perioden 1940–1970 for at forstå de potentielle makroøkonomiske konsekvenser. Som europæisk leder – og som investor – bør man være påpasselig med at undervurdere, hvor hurtigt udviklingen kan gå, når en founder-ledet amerikansk regering sætter sig for at fjerne bureaukrati og samarbejde direkte med erhvervslivet.
DEN KOMMENDE UGE
Spændende regnskabsuge
Næste uge kan blive en af de vigtigste på hele sommeren. Der kommer en tsunami af regnskaber, politiske beslutninger og centralbankmøder – og mange af dem kan få stor betydning for retningen på både aktier, renter og valutaer. Læs meget mere om toldaftalen mellem USA og EU i næste ugebrev.
Mandag–tirsdag:
- Regnskaber fra Cadence, m.fl.
- Forbrugertillidstal fra USA (Conference Board)
- Inflationstal fra eurozonen – ECB har sat sig på hænderne, men kraftige afvigelser i inflationen kan alligevel påvirke retorikken.
Onsdag:
- FOMC-møde (rentemøde i The Federal Reserve) – Forventningen er, at de fastholder renten, men det bliver afgørende, om de antyder rentenedsættelser senere på året. Hvis ikke – og arbejdsmarkedstallene samtidig er svage – kan det svække dollaren.
- Regnskaber fra Microsoft og Meta
Torsdag:
- Møde i Bank of Japan – Lav realrente og svag valuta gør det muligt, at banken overrasker i mere aggressiv retning. Der er indpriset meget lidt, så selv små udmeldinger kan føre til store markedsbevægelser.
- Regnskaber fra Apple, Amazon og Cloudflare
- Afgørelse i amerikansk føderal domstol om Trumps toldpolitik – kan potentielt udfordre hele grundlaget for eksisterende toldsatser.
Fredag:
- Amerikansk jobrapport (Nonfarm Payrolls) – Juni-rapporten overraskede positivt. Hvis juli viser svaghed, kan det øge presset på The Federal Reserve. Jobtallene tillægges fortsat stor vægt, selvom de ofte revideres kraftigt i efterfølgende måneder.
Der er altså nok at holde øje med i den kommende uge – og det bliver spændende at se, hvad det til tider hysteriske aktiemarked vurderer som vigtigst. 😊
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
