UGENS UDVIKLING
Trump og Musk i nærkamp. Europa i mål med inflationen
Det har endnu en gang været en begivenhedsrig uge på de globale markeder med markante bevægelser. Ugens største nyhed var det meget offentlige brud mellem Trump og Musk, men derudover blev der også krydset nogle vigtige nøgletal af – hvilket blandt andet udløste endnu en europæisk rentesænkning. Inden vi dykker ned i ugens nyheder, ser vi på udviklingen på indeksniveau.
| Indeks/aktiv | Sidste uge | År-til-dato |
| S&P 500 | +1,76% | +2,25% |
| Nasdaq | +2,31% | +3,75% |
| DAX (Tyskland) | +1,84% | +21,37% |
| Hang Seng (Kina) | +3,25% | +21,25% |
| C25 (Danmark) | +2,25% | +0,22% |
| SOXX (Semiconductors) | +6,36% | +0,24% |
| KWEB (Kinesisk tech) | +3,85% | +19,22% |
| PMINDI | +2,00% | 0,0% |
| 10-årig rente (US) | +0,11pp til 4,51 | -0,06 pp |
| Olie (WTI Crude) | +1,91% til 64,58 | -8,14% |
| Guld | -0,66% | +26,21% |
| Euro/Dollar | +0,38% til 113,96 | +9,58% |
| Bitcoin | -0,38% til 105.060 | +11,62% |
| Ethereum | -0,03% til 2509 | -24,72% |
ECB sænkede renten – men signalerede forsigtighed fremadrettet
Den Europæiske Centralbank levede op til forventningerne og sænkede i denne uge renten med 0,25 procentpoint. Dermed lander indlånsrenten på 2 procent – en halvering i forhold til toppen for et år siden og ifølge ECB selv et såkaldt “neutralt” niveau, der hverken stimulerer eller bremser økonomien. Beslutningen markerer et formelt punktum for den europæiske inflationskrise, og de seneste inflationstal understøtter det billede: Efter et midlertidigt hop i april – tilskrevet påskens placering – faldt inflationen i maj igen under målsætningen på 2 procent. ECB’s egne prognoser peger på et gennemsnitligt inflationsniveau på blot 1,6 procent i 2026.
Alligevel lagde ECB-chef Christine Lagarde ikke op til en serie af yderligere rentesænkninger. Tværtimod betegnede hun den nuværende situation som “et godt sted at være” og pegede på, at inflationen fortsat er en smule lav og midlertidigt påvirket af faktorer som energipriser. Derfor forventer markedet heller ikke nødvendigvis en ny rentenedsættelse allerede i juli – selvom det økonomiske billede potentielt kunne give plads til det.
Inflationen under kontrol i Europa
Efter år med ustyrlig inflation ser billedet nu langt mere balanceret ud i Europa. Inflationen er faldet til under målsætningen, og flere indikatorer – herunder lavere lønvækst og en styrket euro – peger på, at pristrykket er aftagende. ECB’s nedjusterede inflationsprognose antyder, at den lave inflation kan blive mere langvarig, hvilket åbner døren på klem for yderligere rentenedsættelser senere på året – om end næppe allerede i juli.
Det er dog værd at bemærke, at ECB stadig betragter den nuværende lave inflation som midlertidig og ønsker at undgå, at inflationen sætter sig fast under målet – en problematik, mange økonomer husker fra tiden før pandemien. Samtidig trækker den tiltagende globale handelskonflikt og usikkerhed omkring amerikansk finanspolitik i modsat retning og kan øge volatiliteten i markederne – en faktor, ECB naturligvis må holde øje med.
Det samlede billede er derfor præget af midlertidig ro på inflationsfronten, men med større usikkerhed i horisonten.
Trump vs. Musk
En af ugens største nyheder var det meget offentlige opgør mellem Elon Musk og Donald Trump. Fejden sendte chokbølger gennem aktiemarkedet og understregede, at Musk selv er blevet en væsentlig risikofaktor for Tesla. På blot én dag faldt aktien med over 14 %, svarende til mere end 140 milliarder dollars i tabt markedsværdi.
Konflikten eskalerede, da Musk offentligt kritiserede Trumps foreslåede skattepakke og kaldte den en “modbydelig skændsel”. Trump svarede igen med direkte trusler om at fjerne støtten til både Tesla og SpaceX – og det midt i en valgkamp, hvor begge parter har store egoer og endnu større platforme. Den slags verbale dueller skaber ikke kun overskrifter, men rejser reelle spørgsmål om Teslas fremtidige rammevilkår – særligt hvis Trump genvinder magten.
For investorer betyder det, at Tesla ikke længere alene kan vurderes på nøgletal og produktlanceringer. Politisk risiko – og måske vigtigere: den personlige risiko knyttet til Musk – er nu en konkret faktor. Det er særlig kritisk, fordi Trumps skatteplan indebærer en tidlig afskaffelse af elbilstøtten på op til 7.500 dollars pr. bil. Hvis det gennemføres, kan det koste Tesla over 1 milliard dollars om året – netop som konkurrencen fra kinesiske og europæiske elbilsproducenter skærpes.
Men det politiske pres er ikke den eneste udfordring, Tesla står over for. Forude venter lanceringen af selskabets robotaxi-program i Austin – en begivenhed, der i bedste fald kan genoplive fortællingen om Tesla som teknologisk frontløber. I værste fald risikerer det hele at drukne i støj fra politiske trusler og ustabile relationer til myndigheder, som Tesla er afhængig af.
I mellemtiden må investorer ruste sig til øget volatilitet – for når virksomhedens øverste chef fører krig på X, kan markedsreaktionerne komme hurtigt og uden varsel.
Hvad bliver effekten af toldstigningerne?
Selvom den amerikanske økonomi fortsat udviser modstandskraft, begynder virkningerne af handelsuro og politisk usikkerhed at sætte deres spor. I maj blev der skabt 139.000 nye job – stadig over analytikernes forventninger – men reviderede tal viser, at der i marts og april blev skabt 95.000 færre job end hidtil antaget. Det er især den offentlige sektor, der trækker ned, hvor endnu en måned med jobreduktioner – denne gang 22.000 – afspejler Trumps strategi om at skære i statsapparatet.
Samtidig mærker virksomhederne presset fra de konstante skift i handelspolitikken – især de stigende toldsatser, som forstyrrer planlægning og presser profitmarginerne. Store selskaber som HP og Macy’s har allerede nedjusteret forventningerne, og forbrugertilliden forbliver historisk lav. Selvom det endnu ikke har ført til stigende arbejdsløshed eller et markant fald i privatforbruget, advarer økonomer om, at konsekvenserne af toldpolitikken for alvor kan mærkes i anden halvdel af året.
Det er også næsten 100 år siden, vi sidst har set toldstigninger af samme kaliber, og derfor er det vanskeligt at forudsige deres fulde effekt. Skulle du have glemt, hvad der skete dengang, kan du genbesøge vores ugeskriv fra uge 14, hvor vi beskrev Smoot-Hawley-loven fra 1930. Den hævede toldsatserne på over 20.000 importvarer i et forsøg på at beskytte amerikanske arbejdspladser, virksomheder og landbrug mod udenlandsk konkurrence. Resultatet blev dog katastrofalt:
- Andre lande reagerede hurtigt med gengældelsestold på amerikanske varer, hvilket udløste en global handelskrig.
- Verdenshandlen faldt med over 65 % fra 1929 til 1934.
- Den amerikanske eksport faldt med over 60 %.
- Arbejdsløsheden i USA steg fra 8 % til 25 %, og BNP blev næsten halveret.
Lad os håbe, at det går en smule bedre denne gang – meget har trods alt ændret sig i den globale handel siden da.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 135,6. Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 0,0% |
| Siden lancering | 72,5% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,8% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
PMINDI er i break-even for 2025
Som grafen viser, svinger PMINDI mere end Nasdaq. Det skyldes, at de aktier, vi investerer i, typisk har en højere beta-værdi end markedet generelt. Det betyder, at kursudsvingene bliver større, når stemningen på markedet skifter mellem optimisme og pessimisme.
Økonomer måler ofte risikoen ved en investering ud fra størrelsen på kursudsvingene. Derfor vil en traditionel økonom konkludere, at risikoen ved at investere i eksempelvis NVIDIA er høj – ganske enkelt fordi kursen svinger meget. Her står jeg dog af.
Efter min mening er NVIDIA en af de mest sikre langsigtede investeringer i en tid, hvor AI fundamentalt forandrer verden. På samme måde mener jeg, at den reelle risiko ved at investere i en langsigtet portefølje med over 200 af verdens førende teknologivirksomheder er væsentligt lavere end risikoen i en portefølje bestående af 30 ikke-teknologiske selskaber – netop fordi verden er i strukturel forandring som følge af kunstig intelligens og afglobalisering.
At NVIDIA og andre teknologivirksomheder oplever store kursudsving, skyldes ikke, at forretningsmodellerne er ustabile – men at fremtidig indtjening er vanskelig at estimere. Når fremtiden er usikker, reagerer markedet kraftigt på stemningsskift, og det skaber volatilitet. Ikke nødvendigvis risiko i klassisk forstand – men prissvingninger, som ikke bør skræmme den langsigtede investor.
DeepSeek-misforståelsen
Et godt eksempel på markedsstemningens skiftende natur er det såkaldte DeepSeek-moment. Da DeepSeeks AI-model blev præsenteret i januar, lød konklusionen fra medier og investeringskommentatorer – ofte uden teknologisk indsigt – at modellen ville reducere efterspørgslen efter AI-infrastruktur. For os i NewDeal Invest var det en grundlæggende fejltolkning. Ikke desto mindre blev denne opfattelse den dominerende fortælling og udløste et markant fald i AI-infrastrukturaktierne i de efterfølgende måneder.
Den reelle bearcase for AI-infrastruktur havde imidlertid intet med Deepseek at gøre. Det største strukturelle problem var snarere, at flere af selskaberne i sektoren havde betydelig eksponering mod Kina. Vi er overbeviste om, at en stor del af volumen i det amerikanske aktiemarked – især fra teknologifonde – har været bevidste om, at en ny Trump-administration ville føre til en eskalerende konflikt med Kina, hvilket i sidste ende kunne true en væsentlig del af omsætningen i virksomheder med kinesisk afhængighed.
Vores tolkning – i modsætning til debatten herhjemme – var, at DeepSeek ville fungere som et wake-up call for Vesten og dermed blive en stærkt bullish katalysator for udbygningen af datacentre. (Se også vores ugeskriv fra uge 5 og vores LinkedIn-post). De seneste måneders udvikling har bekræftet den vurdering.
Opsummeret må man konstatere, at den danske debat ramte fuldstændig forbi skiven: Man tolkede DeepSeek som bearish for AI-infrastruktur, mens virkeligheden var det stik modsatte. Til gengæld har man endnu ikke taget fat på den langt vigtigere debat om den nye amerikanske regulering af international chiphandel – som vi beskrev nærmere i uge 20.
Sentimentanalyse
Som det fremgår af grafen, har PMINDI outperformet Nasdaq markant siden lanceringen. Forskellen skyldes blandt andet, at de to “porteføljer” er sammensat forskelligt. Nasdaq er i praksis mere koncentreret, mens PMINDI tilbyder en bredere spredning – og det giver os en matematisk fordel på den lange bane. En væsentlig årsag til PMINDIs outperformance er dog også aktiv forvaltning, og her spiller sentimentanalyse en central rolle.
Vi arbejder med en USM-model:
- U = Us – hvad mener vi selv om den enkelte teknologivirksomhed?
- S = The Street – hvad mener analytikerne og de professionelle aktører?
- M = Market – hvad mener markedet? Hvad siger overskrifterne og tonen i medierne?
Kort fortalt lytter vi nøje til The Street for at forstå, hvad der allerede er priset ind i aktiekursen. Vi følger også nyhedsstrømmen og stemningen på sociale medier tæt – her aflæser vi markedets sentiment. De mest attraktive allokeringer opstår, når konsensus i medierne bliver “enig” om noget forkert og trækker mange private investorer i samme retning. Derfor er vi typisk meget forsigtige med at investere i aktier, hvor retail-investorer flokkes, og modsat særligt interesserede i selskaber, som medierne dækker med overdreven pessimisme.
Et godt eksempel er ASML, hvor vi tydeligt har hørt, hvordan mange selverklærede teknologi-eksperter kun forstår en brøkdel af casen, men alligevel promoverer aktien i medierne som et “sikkert køb”. Vi har derfor holdt vores position i ASML lille.
Et andet og mere markant eksempel er Deepseek-dækningen. Pressens tolkning af Deepseeks AI-model var i vores optik forkert og blev en oplagt allokeringsmulighed: Vi udnyttede det lave sentiment til at opbygge positioner i AI-infrastrukturaktier. I dag er stemningen i medierne vendt, og de mest kendte navne som NVIDIA omtales igen positivt. Som følge deraf har vi reduceret vores eksponering i netop de aktier – og blandt vores top-ti positioner er nu kun Softbank og Astera Labs fra dette segment.
Den brutale sandhed er, at de mest attraktive muligheder ofte opstår, når “markedet” bliver alt for sikker i sin vurdering af, om et investeringstema er godt eller dårligt. Den konsensus skabes ofte af eksperter i medierne – men der er stor forskel på den teknologiforståelse, der cirkulerer i pressen, og den, vi arbejder med i NewDeal Invest og vores teknologinetværk. Deepseek-debatten illustrerer dette tydeligt: I Danmark blev DeepSeek tolket som negativt for AI-infrastruktur, mens vi så det som en stærk, bullish katalysator.
Desværre er denne mediekonsensus den primære informationskilde for mange retailinvestorer, og det gør teknologiaktier notorisk svære at navigere i.
Hvis du er retailinvestor og læser dette, så tag gerne følgende med dig:
Mange ekspertudtalelser om teknologi kommer ikke fra teknologieksperter. Prøv eventuelt at tænke tilbage og overvej, hvem der var med til at etablere den forkerte DeepSeek-konklusion – og vær næste gang lidt sundt skeptisk, hvis de samme kilder igen udtaler sig med stor sikkerhed.
Og endelig: De bedste købsmuligheder opstår ofte, når sentimentet er lavt. Og det kan være en god idé at tage lidt gevinst hjem, når stemningen bliver for positiv.
DEN KOMMENDE UGE
Inflationstal på menuen
Den kommende uge bliver lidt mere stille på nøgletalsfronten, så medmindre der kommer nye udmeldinger fra den politiske scene, kan det meget vel blive en relativt rolig uge på markederne.
Vi får dog en række inflationstal at forholde os til: Forbrugerprisindeks (CPI) og producentpriser (PPI) fra Kina lander mandag, efterfulgt af CPI fra USA onsdag. Ugen rundes af med tal fra Frankrig, Polen, Tyskland og Spanien.
For de europæiske lande ventes inflationen – som tidligere nævnt i dette ugebrev – fortsat at bevæge sig ned under ECB’s målsætning. I USA forventes inflationen at ligge tæt på centralbankens mål, men markederne vil holde skarpt øje med tegn på fornyet pres opad, især i lyset af stigende energipriser og de nye amerikanske toldsatser.
Hav en rigtig god uge derude.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
