UGENS UDVIKLING
Roligt på overfladen, men…
Ugen har budt på en række markante historier – fra Nvidias afgørende regnskab til Donald Trumps fortsatte indflydelse på global handel. Først kigger vi på de forskellige indeks, som på overfladen ser meget tilforladelige ud, men som også i denne uge har haft en del udsving, før de landede i grønt i USA og rødt i Kina.
| Indeks | Ændring |
| S&P 500 | 2,24% |
| Nasdaq | 2,57% |
| DAX (Tyskland) | -0,05% |
| Hang Seng (Kina) | -0,92% |
| C25 (Danmark) | 1,00% |
| SOXX (Semiconductors) | 2,37% |
| KWEB (Kinesisk tech) | -2,14% |
| PMINDI | 4,32% |
| 10-årig rente | 4,42% |
| Olie (WTI Crude) | 60,64 USD |
| Guld | 3288 USD |
| Euro/Dollar | 1,13 |
| Bitcoin | 104.943 USD |
| Ethereum | 2.546 USD |
Nvidia trækker AI-bølgen
Som forventet holdt investorerne vejret, da NVIDIA fremlagde sit seneste regnskab. Selskabet, der i øjeblikket betragtes som frontløber inden for den eksplosive AI-bølge, leverede endnu en stærk kvartalsopgørelse med en omsætning på hele 44,1 mia. USD – drevet af fortsat høj efterspørgsel på AI-chips og en vellykket udrulning af Blackwell. Dertil kommer en stigende spredning i kundebasen: NVIDIA er i stigende grad ikke kun afhængig af hyperscalere som Amazon, Google og Microsoft, men også af en bredere gruppe industriaktører. Alt dette til trods for, at selskabet måtte notere en nedgang i omsætningen på hele 8 mia. USD som følge af de amerikanske handelsrestriktioner over for Kina.
Netop Kina er dog fortsat en geopolitisk ubekendt faktor. For mens de amerikanske eksportkontroller forsøger at holde de mest avancerede chips ude af hænderne på kinesiske selskaber, har de samtidig accelereret Kinas egne ambitioner om at udvikle indenlandsk AI-hardware. Det er på den ene side et skulderklap til NVIDIAs teknologiske førerposition – på den anden side en reel risiko for, at kinesiske alternativer på sigt kan udhule NVIDIAs markedsdominans.
Investorerne vil i de kommende kvartaler holde nøje øje med tre nøgleområder: For det første, om NVIDIA kan fortsætte den stærke marginudvikling. For det andet, hvorvidt selskabet formår at udvide yderligere ud over hyperscaler-segmentet og dybere ind i traditionelle industrier. Og for det tredje, hvordan NVIDIA strategisk reagerer på den stigende konkurrence fra kinesiske AI-innovatører – en konkurrence, der ikke kun handler om teknologi, men også om geopolitisk indflydelse.
Hør meget mere om NVIDIAs regnskab i denne uges udgave af Aktieunverset
Trumps retssager, tariffer og handelskrig
Donald Trump var – også i den forgangne uge – en kilde til massiv makroøkonomisk usikkerhed. Hans retssager og den uforudsigelige politik omkring tariffer skaber stor uro. Senest har U.S. Trade Court blokeret for globale tariffer med den begrundelse, at Trump ikke måtte indføre dem under en såkaldt “emergency law”. Kort efter genindførte en appeldomstol dog toldsatserne midlertidigt, mens appelsagen behandles mellem den 5. og 9. juni. Det understreger Trumps karakteristiske “forhandlingstaktik”, hvor han handler først og tjekker lovligheden bagefter – hvilket skaber betydelig usikkerhed på markedet.
Diskussionen om en “handelsmur” omkring Kina for at beskytte vestlig produktion har været fremherskende. Det virkede, som om enighed var under opsejling, da Trump truede Europa med 50 % tariffer – hvilket fik Ursula von der Leyen til omgående at ringe til ham for at finde en løsning. Det skabte en vis ro. Men den igangværende retssag har nu sat forhandlingerne på pause, da parterne afventer resultatet. Selvom der findes mange andre måder at pålægge tariffer på, skaber den nuværende usikkerhed et “rigtig dumt sted”, hvis EU ikke formår at finde en løsning og deltage i opbygningen af denne handelsmur. Markedet afskyr usikkerhed, og den amerikanske økonomi er i høj grad afhængig af disse tariffer. Det fører til en negativ bias i markedet, hvor selv små dårlige nyheder kan udløse en nedtur.
USA’s forsøg på at minimere salget af AI-chips til Kina er et andet stridspunkt. Selvom Jensen Huang fra NVIDIA har udtalt, at han mener, det er en dårlig idé – fordi det blot vil gøre Kina endnu mere opsat på at producere chips selv – fortsætter den amerikanske administration under David Sachs en strategi med at “lukke helt ned”. Argumentet er, at Kina under alle omstændigheder vil stræbe efter at blive nummer ét på chipområdet, og at vestlige virksomheders samarbejde ikke har afholdt dem fra at nå deres mål.
Desuden er Trumps “Big Beautiful Bill”, en skattelettelsespakke, som vi beskrev i sidste ugebrev, blevet mødt med kritik – selv fra nogle af Trumps egne støtter. Ideen om “trickle-down-effekten”, hvor skattelettelser til de rigeste drypper ned til resten af samfundet, anses af mange for at være forældet. Selvom Trump selv roser loven, tyder kritikken på intern uenighed og mangel på en sammenhængende strategi.
Tegn på opbremsning i amerikansk økonomi
De opdaterede BNP-tal for første kvartal 2025, som vi fik fredag eftermiddag, viste overraskende negativ vækst i den amerikanske økonomi – svagere end forventet, primært drevet af en usædvanlig stigning i importen. Baggrunden var, at virksomheder i stor stil hentede varer hjem i forvejen for at undgå højere toldsatser under Trumps genindførte handelsrestriktioner. Uden denne ekstraordinære importeffekt havde væksten været moderat, men dog positiv.
Afmatningen viste sig også i fredagens PCE-tal – centralbankens foretrukne inflationsmål – gav derimod lidt ro på nerverne, da The Federal Reserve ikke ser ud til at komme i et dilemma, hvor inflationen taler for rentestigninger i en opbremsende økonomi: Kerneinflationen steg kun 0,1% i april og landede på 2,1% i for hold til sidste år, et fald fra 2,3% måneden før. Tallene var helt i tråd med forventningerne og bekræfter et billede af en inflation, der langsomt nærmer sig målet. Med lavere inflation og en økonomi, der viser begyndende træthed, er der øget sandsynlighed for, at The Fed kan finde det nødvendige rum til en rentenedsættelse senere på året.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 134,0. Inklusiv udbytte på 39,4 er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -1,0% |
| Siden lancering | 70,5% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,8% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Fremtidig er udforudsiglig
En almindelig (fejl)antagelse er, at fremtiden er forudsigelig – det vil sige deterministisk. Hvis fremtiden er deterministisk, kan investorer, med tilstrækkelig viden, forudsige, om markedet og enkelte aktier skal op eller ned.
Jeg mener, at aktiemarkedet er præcis lige så forudsigeligt som et møntkast: teoretisk set forudsigeligt, men i praksis uforudsigeligt. Hvis man kendte møntens aerodynamiske egenskaber, rotationshastigheden, højden af kastet, vægten, den lokale tyngdekraft, luftfugtigheden og gribehøjden, så kunne man i princippet forudsige udfaldet hver gang. Det er ikke muligt i dag – men måske om fem år, når datacentre arbejder 100.000 gange hurtigere end i dag.
Lige nu er både møntkast og aktiemarkedet stokastiske processer – det vil sige tilfældige forløb med sandsynlighedsfordelte mulige fremtider. Hos NewDeal Invest forsøger vi ikke at gætte fremtiden, men derimod at tænke i forskellige fremtidsscenarier. Vi estimerer sandsynlighederne for hvert scenarie og vurderer den forventede effekt af dem.
På lang sigt er jeg overbevist om, at en bred teknologiportefølje er det rigtige valg i denne tid, fordi vestlige regeringer i stigende grad vil blive en partner – snarere end en modstander – i den teknologiske udvikling. Det er vigtigt at bemærke, at de teknologiselskaber, der vil dominere de næste 10 år, formentlig bliver tæt forbundet med statslige interesser. Det vil handle om energi, infrastruktur og forsvar – i modsætning til tidligere teknologigenerationer, der mest handlede om tidsfordriv.
Ved at have stor bredde i porteføljen mindsker man den langsigtede risiko betydeligt, og jeg vurderer, at den langsigtede risiko i PMINDI er relativt lav – netop på grund af spredningen. Havde vi kun haft 30 teknologiaktier, ville variansen og dermed risikoen være alt for høj.
Men på den korte bane – måneder til kvartaler – er markedet ekstremt uforudsigeligt, og man skal hele tiden være forberedt på, at det kan gå begge veje. Lige nu er geopolitik den vigtigste faktor for en teknologiportefølje. Jeg har forsøgt at skitsere to scenarier nedenfor, baseret på den geopolitiske realitet, verden står i – for at understrege, hvor mange uforudsigelige begivenheder fremtiden kan rumme.
Alt går godt-scenariet
Der indgås handelsaftaler mellem Vesten og en bred kreds af lande, som sikrer, at vestlige virksomheder kan operere internationalt uden at blive mødt af unfair konkurrence fra kinesiske aktører. Vesten opbygger gradvist sin egen adgang til strategiske naturressourcer og energi, hvilket reducerer afhængigheden af autoritære regimer.
En kold krig mellem Kina og Vesten undgås, og globaliseringen fortsætter i en ny, mere balanceret form. I Ukraine opnås en fredsaftale, og Iran opgiver sit atomvåbenprogram og genindtræder i den økonomiske samhandel i Mellemøsten.
Det realistiske scenarie
Der opstår en kold krig mellem Kina og Vesten. Begge blokke fokuserer intensivt på at opbygge produktionskapacitet inden for forbrugerelektronik – ikke alene af økonomiske årsager, men fordi den samme teknologi kan anvendes til produktion af autonome våbensystemer. Det handler ikke blot om vækst, men om magtbalance: Parterne vil forsøge at hindre hinandens teknologiske udvikling for at undgå at ende som den svage aktør.
Scenariet indebærer en tilbagerulning af globaliseringen, hvilket vil være skadeligt for begge sider på kort sigt. På længere sigt kan det dog helbrede den økonomiske situation i Vesten, hvor genopbygning af produktionskapacitet og forsyningskæder vil accelerere væksten. Kina derimod risikerer at stå med massiv intern gældsætning og strukturel overkapacitet i industrien. Måske vil landet på et tidspunkt acceptere at løse nogle af Vestens udfordringer i bytte for en form for stabilitet – også selvom det indebærer tab af vestlig efterspørgsel til Kinas store produktionsapparat.
Europa står i en særlig vanskelig situation. Den politiske og institutionelle struktur – både i EU og i medlemslandenes regeringer – er præget af bureaukrati og manglende teknologisk forståelse. Når man har læst jura eller økonomi og arbejdet hele livet i den offentlige administration, bliver det svært at forestille sig en fremtid, hvor datacentre er 100.000 gange hurtigere end i dag, eller hvor Kina tilføjer samme mængde energi årligt, som hele USA producerer i dag. Det lyder som science fiction – og derfor ignoreres det, indtil det er for sent.
Mens Kina automatiserer alt fra minedrift til smartphone-produktion, diskuterer man i Europa stadig arbejdsløn som en central inputomkostning. Men fremtidens vigtigste input er ikke arbejdskraft – det er energi. Derfor burde Europa investere massivt i evnen til selv at producere batterier og solceller for at mindske afhængigheden af Kina. Men den nødvendige forståelse for den teknologiske virkelighed, vi står i, findes sjældent i de politiske beslutningslag. Den findes snarere hos nørder, iværksættere og ingeniører – mennesker med visioner for fremtiden.
Uden sådanne visioner er Europa dømt til at fastholde det eksisterende – en forretningsmodel baseret på billig produktion i Kina og fortsat samhandel. Det gør Europa til en bremseklods for USA’s forsøg på at styrke egne værdikæder og skabe uafhængig industri. Derfor vil USA sandsynligvis blive nødt til at fastholde høje handelsbarrierer – ikke bare mod Kina, men også mod Europa – for at beskytte sin industri mod indirekte kinesisk konkurrence.
Det rigtige for Europa ville være at gøre det samme som USA: investere i teknologi, produktion og energi. Men det kræver et ledelsesskifte og en ny vision for fremtiden – og det er svært at få øje på, hvor den skal komme fra. Derfor er det mest sandsynlige udfald, at Europa ender i en hård landing – ikke som teknologisk frontløber, men som halehæng.
Min konklusion
Jeg vurderer, at risikoen for både en kold krig mellem Vesten og Kina samt en markant forværring af relationerne mellem Europa og USA er reel og voksende. Aktiemarkedet priser imidlertid et helt andet scenarie ind: Man forventer en blød landing mellem USA og Kina og tror på konstruktive handelsaftaler i Europa.
Men som tidligere nævnt: Fremtiden er stokastisk. I øjeblikket er der priset meget optimisme ind – og dermed også stor følsomhed over for negative overraskelser. Det er netop derfor, man bør være varsom med aktier generelt på kort sigt.
Når det er sagt, er der områder, hvor “turboen” er ved at blive aktiveret – særligt inden for AI og energiinfrastruktur. Det bliver tydeligt i de seneste regnskaber fra blandt andre NVIDIA og Dell, som rapporterer massiv efterspørgsel på AI-infrastruktur i Vesten. Samtidig accelererer nye teknologisegmenter som kvantecomputere, space tech og atomenergi.
DEN KOMMENDE UGE
Europæiske inflationstal sætter retning for ECB’s rentemøde
Den kommende uge byder – som så ofte før – på en række vigtige økonomiske nøgletal og begivenheder, der kan give yderligere retning for de globale aktiemarkeder.
I USA indledes ugen mandag den 2. juni med offentliggørelsen af S&P Global Manufacturing PMI for maj. Det foreløbige tal viste ekspansion i industrien, men tegn på stigende inputpriser og svag beskæftigelse gør, at den endelige udgave ventes at give et mere præcist billede af fremstillingssektorens tilstand. Tirsdag den 3. juni følger rapporten for Factory Orders i april, som vil kaste lys over efterspørgslen på industrivarer. Ugens højdepunkt i USA bliver dog fredag den 6. juni, når den amerikanske beskæftigelsesrapport (Nonfarm Payrolls) offentliggøres. Dette nøgletal er afgørende for vurderingen af arbejdsmarkedets styrke og kan få stor betydning for Federal Reserves næste skridt – især hvis rapporten bekræfter enten opbremsning eller fortsat robusthed.
I Europa ser vi tirsdag den 3. juni frem til de foreløbige inflationstal (CPI og kerneinflation) for euroområdet i maj. Konsensus forventer, at headline-inflationen forbliver uændret, mens kerneinflationen ventes at falde en smule. Afvigelser fra disse forventninger kan få betydelig indflydelse. Torsdag den 5. juni rettes blikket mod ECB’s rentemøde, hvor der bredt ventes endnu en rentenedsættelse på 25 basispoint – drevet af de svage vækstudsigter og en aftagende inflation i euroområdet. Endelig offentliggør Eurostat fredag den 6. juni opdaterede BNP- og beskæftigelsestal for euroområdet, hvilket vil give et mere detaljeret billede af væksten i første kvartal og arbejdsmarkedets udvikling.
Hav en rigtig god uge derude.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
