UGENS UDVIKLING
Markederne i rødt – og nu kommer politisk støj oveni
Der har været røde tal på skærmene i denne uge – særligt på de amerikanske indeks. Selvom ugen startede relativt roligt, har markederne taget et tydeligt dyk hen mod weekenden. S&P 500 sluttede nede med omkring 1,7 %, Dow Jones faldt 2,2 %, mens Nasdaq nøjedes med et minus på cirka 1 %.
I Europa lå det tyske DAX-indeks pænt i plus tidligere på ugen, men faldt 1,5 % tilbage fredag og endte dermed også i negativt territorium. De makroøkonomiske indikatorer viser tegn på uro: Den amerikanske 10-årige rente steg til 4,55 %, olieprisen faldt til 61 USD, og guldet har fået et lille comeback og handles nu omkring 3.300 USD.
På kryptomarkedet er der derimod fuld fart på. Bitcoin nåede et nyt all time high på 110.715 USD, og Ethereum holder sig stabilt omkring 2.641 USD. Institutionelle investorer køber massivt op — alene i maj er der købt Bitcoin-ETF’er for 4 mia. USD. Der florerer nu også optioner med kursmål på 300.000 USD for Bitcoin i 2027 (!). Det lyder vildt – men det understreger, at krypto for alvor er ved at blive en politisk og finansiel brik.
Trump truer med 50 % told på europæiske varer – VIX springer i vejret
Ugen startede ellers relativt roligt, lige indtil fredag, hvor Trump annoncerede en 50 % told på alle varer importeret fra EU – med virkning fra 1. juni 2025. Meldingen kom, som så ofte før, via sociale medier og udløste en øjeblikkelig reaktion på markederne: VIX-indekset (der måler volatilitet) steg hele 21 % på under en time.
Ifølge Trump skyldes truslen, at EU “snyder” USA gennem handelshindringer, moms, bøder og valutamanipulation. “Vores forhandlinger med dem fører ingen vegne!” skrev han og tilføjede, at han derfor anbefaler en direkte told på 50 %.
Udmeldingen har vakt bekymring i både Europa og USA. EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič udtalte, at EU vil “forsvare sine interesser” og insisterede på, at samarbejdet skal bygge på “gensidig respekt – ikke trusler”. Flere europæiske erhvervsledere, herunder Volvos CEO, advarer om, at en sådan told vil gøre det umuligt at sælge europæiske biler i USA.
Begyndelsen på en ny handelskrig?
Hvis truslen bliver realiseret, kan det få vidtrækkende konsekvenser for den globale handel. En 50 % told på alt fra biler og medicin til vin og luksusvarer vil ramme den europæiske eksport benhårdt – og samtidig øge inflationen i USA, hvor mange virksomheder er afhængige af europæiske input og produkter.
EU har tidligere signaleret, at man vil svare igen med tilsvarende toldsatser, og det kan føre til en ny handelskrig, der svækker vækst og investeringer på begge sider af Atlanten.
Det er endnu uklart, om tolden bliver gennemført – Trump har nævnt, at han muligvis vil udskyde den, hvis flere europæiske virksomheder “investerer i USA”. Men markedet tog udmeldingen alvorligt nok til at sende VIX i vejret og skabe nervøsitet blandt både investorer og virksomheder.
Men allerede igen Søndag aften udskød Trump da toldtruslen indtil d. 9 juli.
Trumps “One Big Beautiful Bill” – ny kurs for USA’s økonomi
Allerede inden tweetet om 50 % told på europæiske varer var de amerikanske renter begyndt at stige, efter at Repræsentanternes Hus vedtog en massiv skatte- og udgiftspakke på hele 3,8 billioner USD. Lovforslaget, som Trump selv har døbt “One Big Beautiful Bill”, kombinerer store skattelettelser med dybe nedskæringer i velfærd og klimainitiativer – og har potentiale til at trække USA’s økonomiske prioriteringer i en helt ny retning.
Pakken blev vedtaget med et meget snævert flertal på 215–214 og skal nu igennem Senatet inden 4. juli-recessen. Flere republikanske senatorer ventes at kræve justeringer – især hvad angår Medicaid og virksomhedsskat.
Hvis lovforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det øge det føderale underskud med over 3 billioner USD over det næste årti og flytte statslige midler væk fra klima, uddannelse og sundhed – og i retning af forsvar, fossil energi og grænsekontrol. Netop forøgelsen af det føderale budgetunderskud har bidraget til de stigende amerikanske renter, hvilket er ganske naturligt: Jo større gæld og strukturelt underskud, desto større usikkerhed om USA’s evne til at betale pengene tilbage på lang sigt.
Vindere og tabere: Hvem står til gevinst?
Lovforslaget skaber en tydelig opsplitning mellem sektorer med medvind – og dem, der bliver hårdt ramt:
Potentielle vindere
Forsvar og cybersikkerhed:
Forsvarsbudgettet øges med hele 150 mia. USD, og yderligere 175 mia. USD afsættes til grænsekontrol og indre sikkerhed. Det inkluderer midler til et “Golden Dome”-missilforsvar og øget digital overvågning. Det kan gavne virksomheder som Lockheed Martin, Palantir og CrowdStrike.
Forbrug og servicesektor:
En midlertidig skattefritagelse på overarbejde og drikkepenge er målrettet lav- og mellemindkomstgrupper, hvilket øger deres rådighedsbeløb. Det kan være med til at understøtte forbrug og omsætning i servicebranchen.
Potentielle tabere
Vedvarende energi og elbiler:
Skattefordele til solceller og batterilagring fjernes, og EV-støtten på 7.500 USD bortfalder efter 2025. Samtidig indføres en årlig vejskat på elbiler samt reguleringer, der favoriserer benzinbiler. Det rammer aktier som Sunrun, SolarEdge og Tesla.
Sundhed og velfærd:
Medicaid skæres med over 800 mia. USD, og der indføres strammere adgangskrav. Det kan lægge pres på virksomheder med stor offentlig eksponering, som Humana og Centene.
Uddannelse og universiteter:
Private universiteter som Harvard og Yale skal betale 21 % skat på afkastet af deres endowment-formuer – en voldsom stigning fra de nuværende 1,4 %. Samtidig reduceres den føderale støtte til uddannelse med 349 mia. USD, hvilket kan skabe økonomisk pres på højere læreanstalter.
Dette lovforslag er ikke blot en økonomisk omfordeling – det er et politisk signal: USA er ved at redefinere sine økonomiske prioriteter. Forsvaret styrkes, den grønne omstilling bremses, og den sociale sikring skæres ned. Det kan få langsigtede konsekvenser for både aktiemarkedet og den globale investeringsdagsorden.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 128,50. Inklusive udbytter er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -5,3% |
| Siden lancering | 63,5% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,6% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Tax on, igen
Markederne vender nedad på ‘nyheden’ om, at Trump truer med en 50 % tarif over for EU. Dette scenarie har imidlertid været vores forventede udgangspunkt i flere uger.
I denne uge vil jeg opsummere situationen og dele mit bud på, hvad markederne kan bringe i den kommende tid.
Denne uges Aktieuniverset indeholder en grundig samlet gennemgang, og Lars Tvede leverer som gæst en fremragende analyse af de økonomiske forhold – samt en virkelig skarp beskrivelse af den amerikanske regering.
Jeg taler desuden om den amerikanske regerings nye guidelines vedrørende handel med og brug af avancerede chips.
Den amerikanske administrations mål
Helt overordnet er Kina i færd med at blive verdens førende inden for teknologi, energiproduktion og produktionskapacitet. Det betyder, at Kina om 5–10 år vil kunne ‘bestemme’ i verden. I takt med at både produktion og krigsførelse i stigende grad automatiseres (med droner og robotter), opstår et scenarie, hvor en dominerende nation reelt vil kunne besætte resten af verden – fordi mennesker (arbejdere og soldater) ikke længere er en begrænsende faktor. Det er en ny og radikal tanke, som kan være svær at forholde sig til.
Den amerikanske administration forsøger at forhindre dette ved at sikre, at USA – enten alene eller via sikre allierede – kan matche Kina inden for energiproduktion, råstofudvinding, traditionel og avanceret produktion samt kunstig intelligens. At matche Kina kan gøres på to måder: ved at svække Kina og/eller ved at styrke sig selv. USA ønsker begge dele.
Problemet for Europa er, at en væsentlig del af vores konkurrencedygtighed bygger på billig produktion i Kina. Det ønsker USA, at Europa stopper med – dels fordi det styrker Kinas forretningsmodel, dels fordi det underminerer USA’s mulighed for at indføre lave toldbarrierer over for Europa og samtidig reshore produktion til USA. Hvis Europa fortsætter som før, vil det i stigende grad fremstå som et transitland for kinesiskproducerede varer.
Jeg har længe peget på, at forhandlingerne mellem USA og Europa næppe lander et godt sted. USA vil forlange, at Europa river plasteret af og stopper med at bruge Kina som fabrikshal – en udvikling, der vil placere Europa i en særdeles vanskelig økonomisk position.
Hvordan går det med USA’s strategi?
Det korte svar: rigtig godt. USA er i gang med at opbygge en række partnerskaber – eller en decideret alliance – hvor man tilbyder tre ting i bytte for strategisk samarbejde: det amerikanske militær, amerikansk AI-teknologi og adgang til den amerikanske forbruger (mod betaling af en tarif til den amerikanske stat). Til gengæld får USA skala på sin AI-chipstack (det her er et våbenkapløb) ved at bruge partnerlandenes energinetværk og modtage investeringer i infrastruktur.
Lars Tvede forklarer i podcasten, hvordan Kina er blevet dybt forgældet af sine investeringer i infrastruktur og produktionsapparat. Vesten – især USA – står nu over for en tilsvarende investeringsbølge for at indhente Kinas forspring, og det kræver kapital fra partnere, blandt andet Saudi-Arabien.
I USA arbejder regeringen og big tech tydeligvis tæt sammen. I den kommende tid skal OpenAI’s Chief Strategy Officer på Asien-turné til Japan, Singapore, Sydkorea, Australien og Malaysia for at bane vejen for datacentre, hvor de enkelte lande leverer energi og investeringer – og USA leverer teknologien.
For mig ligner det, at England, de arabiske lande, Indien, Sydkorea, Japan, Singapore og Australien allerede har valgt side.
Betydelige områder/lande, der endnu ikke har valgt side, er EU, Canada og Rusland.
Mit gæt på, hvordan det kommer til at gå
EU, Canada og Rusland vil i sidste ende vælge Vesten. Det er ret simpelt, fordi det er det eneste, der giver mening.
Vilkårene bliver, at disse lande skal afvikle handelsrelationer med Kina, som enten svækker Vesten eller styrker Kina. Bemærk, at netop disse tre lande har flest indvendinger. Rusland er afhængig af Kina for at kunne føre krig i Ukraine – hvilket Kina har en interesse i at opretholde. Kina er samtidig en af de største kunder til Canadas råstofeksport, og Europa er dybt økonomisk afhængig af kinesisk produktion.
I og med at Vesten ser kinesisk dominans som en reel sikkerhedstrussel, er der ikke plads til særhensyn eller gråzoner. Det betyder, at USA ikke kan acceptere partnere, som samtidig samarbejder med modparten. Derfor vil USAs budskab til Europa være klart: Enten er man fuldt med – eller også holdes man udenfor via handelsbarrierer.
Jeg kender ikke EU’s interne dynamikker godt nok til at forudsige, hvad det konkret vil betyde. Men jeg er ret sikker på, at medlemslandene ikke vil kunne finde enighed om at sige entydigt ‘ja’ til USAs krav. Omvendt har Europa også behov for både forsvar og teknologi fra USA – så det er næppe realistisk at takke ‘nej’.
Hvad betyder det her så for os investorer?
På langt sigt:
- At investere i teknologi nu svarer til at investere i våbenindustrien lige op til 2. verdenskrig.
- En hård landing med Kina vil skabe store problemer for mange af de virksomheder, der har klaret sig godt takket være globaliseringen.
- Vestlige virksomheder inden for minedrift, råstofudvinding, energiproduktion, energiinfrastruktur, avanceret produktion og teknologi vil klare sig godt.
På kort sigt:
PMINDI og vores andre porteføljer forvaltes ud fra filosofien om, at markedet skal op på langt sigt – men at den kortsigtede udvikling ikke kan forudsiges. I praksis arbejder vi dog intensivt med at forstå mulige scenarier for den kortsigtede markedsudvikling, fordi det giver en edge i forvaltningen. Her er mine tanker:
På helt kort sigt (sommeren) tror jeg, vi skal ned. Jeg har svært ved at se en handelsaftale med Kina blive til noget, og jeg forventer en del uro, inden en eventuel aftale mellem EU og USA lander (som beskrevet ovenfor). Efter min vurdering er markedet alt for optimistisk på disse punkter.
For blot en uge siden troede jeg mest på forløbet illustreret med de røde pile – altså en ny, lavere bund. Men nu hælder jeg mere mod scenariet med en ny, højere bund, som de blå pile indikerer. Årsagen er de begyndende handelsaftaler mellem USA og de arabiske lande. Jeg synes, der tegner sig en klar vej frem for Vesten – og måske endda en så stærk en vej, at Kina bliver nødt til at acceptere præmissen for nu og potentielt indgå en aftale.
DEN KOMMENDE UGE
Og hvad sker der så i næste uge?
Det skal vi selvfølgelig kigge lidt nærmere på.
Først og fremmest bliver det en kort uge. Torsdag er det Kristi Himmelfartsdag, hvilket betyder helligdag i hele Europa. Det lægger automatisk en dæmper på aktiviteten, selvom vi om fredagen får et par interessante nøgletal på inflationsfronten.
Danmark: Fokus på forbrug og arbejdsmarked
Tirsdag den 27. maj får vi detailhandelsdata for april. Tallene kan give os en indikation af, om de danske forbrugere – trods højere renter og økonomisk usikkerhed – fortsat holder gang i dankortet. Påsken faldt i marts i år, men historisk set har helligdage og forår ofte givet lidt ekstra liv i butikkerne. Der er derfor et håb om en smule fremgang.
Samme dag offentliggøres også arbejdsløshedstallene. Her forventes ingen store overraskelser – niveauet har ligget stabilt omkring 2,9 %, og alt tyder på, at det også denne gang forbliver uændret.
USA: BNP og PCE – vigtige signaler for pengepolitikken
Torsdag får vi den reviderede opgørelse af BNP for første kvartal. Den første aflæsning viste en annualiseret tilbagegang på 0,3 %, hvilket var bedre end frygtet. Spørgsmålet er, om de reviderede tal ændrer det billede – og dermed påvirker markedets vurdering af, hvor stærk eller svag den amerikanske økonomi egentlig er.
Fredag bliver ugens helt store dag, når PCE-inflationstallene lander – det inflationsmål, som Federal Reserve følger tættest. Sidste måned lå den samlede inflation på 2,3 %, og kerneinflationen på 2,6 %. Flere investorer spekulerer nu i, om vi begynder at se tegn på fornyet inflationært pres. Hvis det sker, kan det få betydning for timingen af rentenedsættelser i USA – som i forvejen ser ud til at glide længere ud i horisonten.
Eurozonen: Tyske inflationstal som pejlemærke op mod ECB-mødet
Tyskland leverer inflationsdata fredag. Selvom vi må vente til juni på tallene for hele eurozonen, bliver de tyske tal et vigtigt pejlemærke for, hvorvidt ECB fortsat har grønt lys til at sænke renten – noget, mange forventer sker allerede Grundlovsdag, hvor ECB holder sit næste rentemøde. Det helt store spørgsmål er dog, hvad ECB gør bagefter. Her vil inflationsudviklingen – eller mangel på samme – være afgørende.
Alt i alt en relativt stille uge – men med vigtige datapunkter fredag, som kan få betydning for både amerikansk og europæisk pengepolitik.
Tak fordi du læste med. Vi vender tilbage i næste uge med en ny opdatering på de finansielle markeder.
Hav en rigtig god uge derude!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
