UGENS UDVIKLING
Markederne finder fodfæste – optimisme breder sig trods usikkerhed
De finansielle markeder har lagt endnu en positiv uge bag sig, præget af stigende aktiekurser og tegn på øget risikoappetit blandt investorer. Særligt stærke regnskaber fra flere store amerikanske selskaber har bidraget til den optimistiske stemning. Nasdaq steg 3,45 %, S&P 500 2,85 %, og Euro Stoxx 600 leverede en stigning på 3,25 %. Hang Seng i Kina sluttede ugen med en flot slutspurt og endte i plus 1,9 %, drevet af tech-aktierne, hvilket også afspejlede sig i KWEB, der steg 5,25 %.
Genopbygningsfond til Ukraine
Flere makroøkonomiske og politiske faktorer har understøttet den positive stemning. Renterne er faldet, den amerikanske dollar er styrket, og olieprisen er dykket til det laveste niveau i fire måneder – et tegn på aftagende bekymringer om forsyningschok og geopolitisk uro. Samtidig er der sket fremskridt på den geopolitiske scene: USA og Ukraine har underskrevet en aftale om oprettelsen af en genopbygningsfond, som har både økonomisk og symbolsk betydning. Den kan tolkes som et skridt mod en mere varig våbenhvile – og måske endda en fremtidig fredsaftale i krigen mellem Ukraine og Rusland.
USA’s finansminister Scott Bessent (tv) og Ukraines vicepremierminister Yulia Svyrydenko (th) underskriver aftalen om naturressourcer.
Første handelsaftale på vej?
Også på handelsområdet er der kommet nye signaler. USA meldte i denne uge, at man er tæt på at indgå den første bilaterale handelsaftale siden starten på Donald Trumps konfrontatoriske handelspolitik. Aftalen forventes at være med Indien og kan potentielt markere et skifte mod en mere pragmatisk og samarbejdende tilgang til international handel. Det skal dog understreges, at selvom parterne måske er enige om de overordnede linjer, kan den indiske bureaukratiske proces trække ud, før aftalen bliver konkret. Det lod markederne sig imidlertid ikke mærke med.
Hvad har egentlig ændret sig?
Det er efter vores opfattelse bemærkelsesværdigt, hvor meget optimisme der præger markederne i øjeblikket – især når man tager i betragtning, at vi formentlig ender med nogle toldsatser, der stadig vil være markant højere end tidligere. Man kunne godt få indtryk af, at det er en bevidst strategi fra USA’s side – en slags escalate-to-de-escalate – hvor det ender med at blive opfattet som en positiv nyhed, hvis tolden “kun” lander på 10-12 procent. Det kan meget vel have været planen hele tiden – eller i hvert fald ligget i kortene.
Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er stor usikkerhed om de mere langsigtede konsekvenser. Hvad bliver den egentlige effekt på inflationen, på forbrugerpriserne og på virksomhedernes omkostninger? Og i sidste ende: Hvordan vil centralbankerne reagere?
Inflationen falder – men spørgsmålet er, hvor hurtigt
Inflationen er fortsat det helt centrale tema på både de finansielle markeder og i centralbankernes beslutningsrum. De seneste data fra USA viste en vis opblødning i inflationstakten, men ikke nok til at ændre forventningerne til rentepolitikken væsentligt. Kerneinflationen – altså inflationen ekskl. energi og fødevarer – ligger fortsat over 3 %, hvilket er markant højere end målsætningen på 2 %.
På den anden side af Atlanten bevæger tingene sig også i den rigtige retning. Selvom kerneinflationen i april steg til 2,7 % – højere end ønsket – blev det ikke tolket som et tegn på, at inflationen er ved at løbe løbsk. Faktisk forventer markedet, at inflationen i både år og næste år vil nærme sig de 2 %, hvilket giver ECB grønt lys til at fortsætte med det, de anser for nødvendigt for at støtte økonomien.
Graver man lidt dybere i tallene, er serviceprisinflationen en af de største bekymringer. I april steg priserne på serviceydelser med 3,9 %, hvilket ECB følger tæt. En del af forklaringen er de højere lønninger, som blev registreret sidste år, og som kan lægge pres på servicepriserne. Dog kan påskeeffekten have spillet en rolle, da påsken i år faldt i april, hvilket gør det vanskeligt at justere for sæsonudsving. Det betyder, at vi muligvis ser en midlertidig stigning i servicepriserne, som ikke nødvendigvis fortsætter. ECB virker dog stadig relativt komfortabel med den nuværende situation. Den lavere oliepris og den stærkere euro bidrager til at holde den samlede inflation i skak og giver dermed ECB større frihed til at fokusere på økonomisk vækst frem for kortsigtet inflationsbekæmpelse.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen i kurs 118. Inklusive udbytter er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -13,0% |
| Siden lancering | 50,1% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,3% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Opfordring til forsigtighed
Jeg vil gerne opfordre til forsigtighed. I sidste ugebrev berørte jeg de mange usikkerheder i verden, og det er bemærkelsesværdigt, at aktiemarkederne i dag kun ligger en smule lavere end for 100 dage siden, da den nye amerikanske regering tiltrådte. Med den førte politik virker det, efter min vurdering, overraskende, at markederne ikke er faldet mere markant.
Prissætningen på aktiemarkederne handler i høj grad om forventningerne til de kommende måneder og kvartaler, og på denne tidshorisont tegner der sig, efter min mening, mørke skyer i horisonten. Jeg har svært ved at forestille mig, at vi skal se nye all time highs, før der er fundet en langsigtet løsning på samhandel og sikring af de globale værdikæder.
Grafen viser det amerikanske S&P 500-indeks, og der er nu kun omkring 10 % op til den tidligere rekord. Tager man højde for den faldende dollarkurs, er den reelle afstand dog lidt større.
Vi står i realiteten over for to modsatrettede kræfter, der påvirker aktiemarkederne. På den ene side ser vi en gennemgribende AI-transformering af samfund og erhvervsliv, som på sigt kan løfte aktiemarkederne mod nye højder – især inden for teknologiaktier, der fremstår stadig mere attraktive. På den anden side står vi over for en deglobalisering, der på kort sigt vil påvirke virksomhedernes indtjening negativt på mange fronter. På længere sigt kan det dog medføre en positiv effekt i form af øget økonomisk vækst i Vesten, drevet af investeringer i lokal produktion og produktivitet. Det begynder vi allerede at se tegn på – især i USA, hvor chipindustriens giganter er i gang med at opbygge ny produktionskapacitet. De økonomiske effekter af dette vil dog formentlig først kunne måles om 1–2 år.
Som investor bør man derfor overveje risikoen for et potentielt sammenbrud i handlen med Kina, hvis det ikke lykkes at indgå en handelsaftale, der imødekommer USA’s ambition om at fastholde sin militære førerposition også i det næste årti. Et handelsbrud med Kina vil ramme alle virksomheder, hvis forretningsmodeller er afhængige af kinesiske markeder eller forsyningskæder.
Til en start er de europæiske bil-, elektronik-, solcelle- og vindmøllebrancher stærkt afhængige af komponenter fra Kina – blandt andet permanente magneter og batterier, hvor Kina nærmest fungerer som monopolleverandør. Derudover vil vi formentlig se en række virksomheder og brancher blive påvirket negativt, enten fordi de har et stort marked i Kina, eller fordi deres forretningsmodeller er afhængige af samhandel med landet.
Alt dette vil dog formentlig være midlertidigt – og måske blot vare et til to år, før vi i Vesten har etableret tilstrækkelig produktion lokalt. Det er min vurdering, at opbygningen af nye værdikæder i Vesten vil kunne gennemføres hurtigere, end mange i dag forestiller sig.
Se vores webinar med CuraInvest, hvor jeg forklarer, hvorfor disse processer kan accelereres hurtigere, end man umiddelbart skulle tro:
Det er korrekt, at hvis der opnås fred i Ukraine, og USA samtidig indgår handelsaftaler med Sydkorea, Japan – og på sigt også Europa og Canada – og Kina vælger en blød landing i form af samhandelsaftaler med Vesten, så vil det alt andet lige være stærkt positivt for aktiemarkederne.
AI-toget kører nu
Regnskabssæsonen er skudt i gang, og overordnet set har vi set rigtig solide regnskaber – især fra Big Tech. Microsoft gik forrest med en robust og modstandsdygtig forretningsmodel samt betydelige investeringer i datacentre.
Ugen begyndte ellers med en vis nervøsitet, da Super Micro Computer – producent af racks og væskekøling til datacentre og partner med NVIDIA – kom med svage foreløbige tal. Efter vores vurdering skyldes det dels svag ordreindgang, påvirket af en short-rapport, og dels virksomhedens udfordringer med at færdiggøre de reglementerede regnskaber. Samtidig afventer vi stadig, at NVIDIAs Blackwell-platform for alvor kommer op i gear.
Men så kom både Meta og Microsoft på banen og meldte om accelererende AI-transformationer. Begge selskaber udtrykte stærke forventninger til deres datacenterinvesteringer i de kommende kvartaler og år. Det tog markedet positivt imod, og vi bevæger os nu ind i anden halvdel af året, hvor udrulningen og skaleringen af Blackwell for alvor forventes at tage fart.
Vil du høre flere detaljer om ugens regnskaber, så lyt til denne uges udgave af Aktieuniverset:
Så selv om jeg maner til forsigtighed i forhold til aktiemarkedets samlede udvikling, vil jeg samtidig også advare mod at være for lidt eksponeret mod teknologisektoren netop nu.
DEN KOMMENDE UGE
Kan handelskrigen aflæses i nøgletallene?
Kigger vi på næste uges nøgletalskalender, er der flere interessante begivenheder, der kan være med til at sætte retningen for markederne.
Mandag offentliggøres ISM-indekset for servicesektoren i USA. Efter svaghedstegn i fremstillingssektoren bliver det interessant at se, om servicesektoren – som udgør en stor del af den amerikanske økonomi – også begynder at vise tegn på afmatning. Et lavere tal kan skabe bekymring for vækstudsigterne. Selvom der kan være begyndende negative tendenser, skal det bemærkes, at effekten af højere priser sandsynligvis først slår igennem i de kommende måneder.
Onsdag afholder den amerikanske centralbank, The Federal Reserve, rentemøde. Der forventes ingen ændringer i renten på dette møde, men fokus vil være på signalerne fra The Fed omkring den fremtidige kurs. Banken står i en vanskelig balancegang: Kerneinflationen er fortsat over målsætningen, mens økonomien viser tegn på opbremsning. Markedet vil derfor lytte nøje til udmeldingerne om, hvordan The Fed vurderer den aktuelle situation, og om der er åbnet for eventuelle rentejusteringer senere på året.
Fredag offentliggør Kina en handelsrapport, som ventes at vise de første klare effekter af den eskalerende handelskrig. Markederne vil holde øje med, hvor hårdt konflikten har ramt kinesisk eksport og import, og om der er risiko for afsmitning på den globale vækst.
Regnskaber
Regnskabssæsonen fortsætter i højt tempo. Mandag åbner Palantir ballet, efterfulgt af AMD tirsdag. Onsdag markerer en af ugens helt store regnskabsdage med resultater fra blandt andre Novo Nordisk, Uber, Disney og Arm.
Det bliver endnu en begivenhedsrig uge for investorer, og vi opfordrer til at holde hovedet koldt og fastholde fokus på det langsigtede perspektiv.
Rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
