UGENS UDVIKLING
Rekorder over hele linjen
Hvilken uge vi har lagt bag os! På trods af geopolitisk uro har de finansielle markeder haft en forrygende uge, drevet af fornyet håb om fred i Mellemøsten. Den primære årsag til stort set alle ugens bevægelser var endnu engang det famøse Homuzsstræde, som i semi-åben tilstand gav et stort olieprisfald og dermed billigere brændstof til nye aktiekursstigninger.
Det amerikanske S&P 500-indeks lukkede ugen med en flot stigning på 4,2 %, mens det teknologitunge Nasdaq-indeks fløj til vejrs med et afkast på hele 6 % over de seneste fem handelsdage. Både de europæiske og asiatiske indeks ville også være med, og tyske DAX hentede 3,7 % på ugen, imens det kinesiske Hang Seng steg med lidt mere afdæmpede 1 %.
God læselyst!
Våbenhvile, åbne stræder og en faldende oliepris
Det altoverskyggende tema for ugen har igen været den storpolitiske situation i Mellemøsten, som endelig begynder at vise lyspunkter efter otte meget mørke uger. Våbenhvilen mellem USA, Israel og Iran ser ud til at holde, og der er stor sandsynlighed for, at den bliver forlænget – selvom de seneste udviklinger i dialogen mellem Iran og USA kan så tvivl om den fred.
Samtidig har markedet kunnet glæde sig over, at der også er indgået en 10-dages våbenhvile mellem Israel og Libanon. De positive signaler blev yderligere understøttet, da Irans udenrigsminister, Abbas Aragchi, meldte ud, at Hormuzstrædet var “helt åbent” for kommerciel trafik. Siden er der dog opstået ny usikkerhed om situationen. Iran har efterfølgende igen lukket strædet, og det kan i den kommende tid danne grundlag for yderligere friktion mellem parterne.
Kort tid efter kom den amerikanske præsident, Donald Trump, med endnu en overskrift, der sendte chokbølger af lettelse gennem markederne. Iran har ifølge præsidenten indvilget i at indstille sit atomprogram på ubestemt tid. Trump tilføjede desuden, at parterne vil mødes til nye forhandlinger i den kommende weekend. Denne perlerække af nyheder sendte straks olieprisen ned på niveauer, vi ikke har set siden krigens første dage. Olieprisen havde ellers bidt sig fast omkring de 95 dollars per tønde, hvilket har været med til at holde rentemarkederne i et jerngreb på grund af inflationsfrygt.
Men selvom vi nu kan ane freden, skal vi nok passe på med at tro, at alt er tilbage ved det gamle i morgen. Markedet prissætter lige nu muligheden for en formel aftale, men virkeligheden er, at hundredvis af skibe stadig sidder fast i Den Persiske Bugt, primært i de iranske havne, hvilket præstestyret hurtigt kan blive presset over. Derudover er olieproduktionen i Mellemøsten blevet skåret ned med hele 12,4 millioner tønder om dagen, og det vil tage lang tid at få den produktion i gang igen. Samtidig er der opstået alvorlige flaskehalse på vigtige råvarer som gødning, hvilket kan ramme fødevarepriserne på sigt.
Centralbankerne er mere bange for inflation end manglende vækst
Selvom aktiemarkederne jubler over fredsudsigterne, sidder centralbankerne, og særligt Den Europæiske Centralbank, med rynkede bryn. Inflationen i euroområdet nåede op på 2,6 % i marts, og den forventes at ramme omkring 3 % her i april. Denne stigning har hidtil været drevet nærmest udelukkende af de høje energipriser. ECB’s store skræk er dog det, man kalder “andenrunde-effekter”. Når energipriserne stiger, bliver det dyrere for virksomhederne at producere deres varer, og den regning bliver før eller siden sendt videre til os forbrugere.
Vi husker alle 2022, hvor inflationen stak helt af. Chefen for Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde gentager konstant, at centralbanken ikke vil begå samme fejl igen ved at være for sent ude med rentestigninger. Markedet forventer i øjeblikket cirka to rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank i år. Men økonomer peger på, at vi meget vel kan se behov for op til fire rentestigninger på et kvart procentpoint. Baggrunden for dette er ikke kun krigen, men også en forventning om en meget lempelig finanspolitik i Europa fremover.
Europæiske regeringer skal bruge gigantiske summer på at genopbygge forsvaret, skabe uafhængig teknologi og fortsætte den grønne omstilling, så vi er mindre afhængige af tvivlsomme gasleverandører. Regeringerne pumper penge ud i systemet, for eksempel gennem lavere elafgifter, hvilket puster yderligere til inflationen. Kombinationen af statsligt forbrug og forsyningsudfordringer betyder, at investorerne skal forberede sig på, at både de korte og de lange renter kan ende med at bide sig fast på et højere niveau, end vi har været vant til.
Tech-fest
Når vi kigger på aktierne, er det umuligt at komme uden om tech-sektoren, som for alvor har fundet formen igen efter nogle svære uger i skyggen af krigen. De såkaldte “Magnificent Seven”-aktier (de syv største amerikanske tech-giganter) har haft et fremragende comeback, og en ETF, der følger disse aktier, er steget med 9 % over de seneste fem handelsdage. Årsagen er ikke kun blind optimisme, for selskaberne leverer faktisk varen.
Et godt eksempel er TSMC, der i torsdags smadrede forventningerne med en vækst i indtjeningen pr. aktie på hele 66% og en omsætningsvækst på 40% i forhold til sidste år.
Denne styrke smitter af på hele markedet. Forventningen er nemlig, at de store tech-aktier vil levere en indtjeningsvækst på 20 % for første kvartal, hvilket trækker læsset i forhold til de resterende 493 selskaber i S&P 500, der “kun” forventes at vokse med 12 %.
I denne uge brød Tesla også endelig deres negative stime efter otte ugers fald. Topchef Elon Musk har netop meddelt, at Tesla er i den allersidste designfase af deres nye “AI5”-chip, som skal drive alt fra fremtidens elbiler til deres menneskelignende Optimus-robotter.
Det kan du høre meget mere om i denne uges udgave af Aktieuniverset:
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 133,42. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | +15,2% |
| Sidste 12 mdr. | +62,70% |
| Siden lancering | 116,00% |
| Gennemsnitlige årlige afkast (CAGR) siden start: | 37,5% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Status på NewDeal Invest
Som det fremgår af graferne nedenfor, fortsætter udviklingen i NewDeal Invest i en positiv retning. Porteføljen er nu solidt oppe for året med et afkast i intervallet 12–15 %, og siden lanceringen af PMINDI har vi opnået en CAGR (samlet årlig vækstrate) på 37,5 %.
Det er naturligvis tilfredsstillende, men vigtigere end den kortsigtede performance er, hvordan vi positionerer os i forhold til den verden, der er ved at tage form. For det er netop det, jeg vil forsøge at give et bud på i dag.
Når man udtaler sig om fremtiden, vil det altid være forbundet med usikkerhed. Det er et gæt. Men det er et kvalificeret gæt baseret på de bevægelser, vi ser i markedet, i geopolitikken og i teknologisk udvikling. Og efter min vurdering er det et vigtigt scenarie at få ind i debatten, fordi det i øjeblikket er underrepræsenteret.
Markedet og det mulige vendepunkt
Ser man på de globale aktiemarkeder, har vi over de seneste uger oplevet en meget kraftig stigning. Bevægelsen har været næsten eksplosiv over en relativt kort periode på omkring 14 dage.
Min vurdering er, at vi her potentielt ser starten på et geopolitisk vendepunkt. Kina spillede en central rolle i at få våbenhvilen på plads ved at presse Iran til at indlede forhandlinger. Baggrunden var et massivt amerikansk pres, hvor USA signalerede villighed til en markant eskalation. For Kina er det afgørende spørgsmål ikke nødvendigvis Irans militære situation, men derimod energiforsyning.
Kina er dybt afhængig af importeret energi, og særligt olie fra Iran spiller en rolle i det samlede billede. En længerevarende konflikt, hvor Iran reelt bliver sat ud af spillet som energileverandør, ville være alvorligt destabiliserende for kinesisk økonomi.
Derfor gav det rationelt mening for Kina at trække i bremsen.
Siden da har vi set USA øge presset yderligere. Blandt andet gennem trusler om sanktioner mod aktører, der støtter Iran økonomisk eller militært. Det peger i retning af en situation, hvor USA lykkes med at kontrollere energistrømmene til Kina.
Den nye verdensorden: Balance gennem afhængighed
Vi bevæger os i retning af en ny global struktur, hvor to supermagter – USA og Kina – dominerer.
Det interessante er, at magtbalancen ikke længere kun er militær. Den er i høj grad økonomisk og strukturel.
Kina sidder på en afgørende position i forhold til rare earths og kritiske materialer, som er fundamentale for produktionen af avanceret teknologi. Alt fra chips til batterier og forsvarssystemer.
USA har til gengæld nu opnået kontrol over globale energistrømme – direkte og indirekte – gennem alliancer, militær tilstedeværelse og finansielle systemer. Det skaber en situation, hvor begge parter har effektive “våben” mod hinanden:
- * Kina kan i princippet begrænse adgangen til kritiske materialer
- * USA kan i princippet begrænse adgangen til energi
Det er en klassisk gensidig afhængighed, som skaber en form for stabilitet. Ikke fordi parterne er enige, men fordi omkostningerne ved eskalation er for høje for begge sider. Det åbner for et scenarie, der minder om en moderniseret version af den kolde krig. En periode med konkurrence, spændinger og lokale konflikter – men uden direkte storkrig. Historisk har netop sådanne perioder været ekstremt produktive.
Historisk perspektiv: Konkurrence skaber innovation
Den kolde krig mellem USA og Sovjetunionen bliver af nogle beskrevet som “den lange fred”. Ikke fordi verden var uden konflikter, men fordi de store magter undgik direkte konfrontation.
Samtidig var det en periode med massiv teknologisk udvikling:
- * Manhattan-projektet
- * Rumkapløbet og Apollo-programmet
- * Udviklingen af halvlederindustrien
- * Fundamentet for Silicon Valley
Konkurrence mellem stormagter kan være destruktiv, men den kan også være en kraftfuld driver for innovation og investeringer. Det er netop den dynamik, vi potentielt står overfor igen – denne gang med AI som det centrale omdrejningspunkt.
En ny investeringscyklus drevet af AI og fysisk infrastruktur
Hvis dette scenarie materialiserer sig, vil det ikke blot være en finansiel optur. Det vil være en realøkonomisk transformationsperiode. Vi ser allerede konturerne af det.
Vi ser massive investeringer i AI-infrastruktur og udbygning af energiproduktion og distributionsnet. Samtidig ser vi et fokus på avanceret produktion og automatisering samt re-shoring og sikring af forsyningskæder. Det gælder bredt, hvor USA investerer aggressivt i AI og energi, samtidig med at Kina accelerer sin teknologiske selvforsyning. Vi ser Golfstaterne investere i energi og AI som fremtidige vækstmotorer. Indien er i kraftig fremdrift med industrialisering og digitalisering, og Japan er også i gang med strukturelle omlægninger med fokus på teknologi.
Det peger mod en verden, hvor vækst i højere grad drives af produktivitetsforbedringer i den fysiske økonomi – ikke kun finansielle multipler.
USA og Goldilocks-scenariet
Ser vi isoleret på USA, har blandt andet Lars Tvede og Jens Scherning peget på et muligt Goldilocks-scenarie – en situation med:
- * Høj vækst
- * Moderat inflation
- * Kontrollerede renter
Vi deler i høj grad denne vurdering i NewDeal Invest.
Argumentet er, at AI og teknologiske fremskridt kan skabe betydelige produktivitetsgevinster. Hvis virksomheder bliver markant mere effektive, kan de producere mere uden tilsvarende stigninger i omkostninger. Det kan i praksis betyde:
- * Lavere inflationspres
- * Højere vækst
- * Bedre marginer
En kombination, som historisk har været meget gunstig for aktiemarkederne.
Markedet: Har vi set bunden?
Hvis man kombinerer de geopolitisk stabiliserende mekanismer med den teknologiske investeringsbølge, opstår der et scenarie, hvor usikkerheden falder, investeringerne stiger og hvor produktiviteten forbedres.
Det er præcis den cocktail, der kan danne fundament for en længerevarende bull-periode. Derfor er vores vurdering, at der er en reel sandsynlighed for, at vi allerede har set bunden i markedet, og at vi nu bevæger os ind i en ny fase. Ikke nødvendigvis uden volatilitet – men med en klar opadgående strukturel trend.
Konklusion
Det her er ikke det konsensus-scenarie, der fylder mest i den offentlige debat lige nu. Fokus er stadig i høj grad på risici, konflikter og usikkerhed. Men netop derfor er det vigtigt at forholde sig til det alternative udfald.
Et scenarie, hvor:
- * USA og Kina finder en stabil magtbalance
- * Konkurrence driver innovation frem for konflikt
- * AI og energi skaber en ny investeringscyklus
- * Produktivitet løfter økonomisk vækst globalt
Hvis det scenarie materialiserer sig, kan vi stå foran en periode med markant økonomisk og teknologisk fremgang.
Og i så fald vil drivkraften i høj grad komme fra USA, Kina, Golfstaterne og Indien. Det er ikke sikkert. Men det er efter min vurdering langt mere sandsynligt, end markedet aktuelt priser ind.
DEN KOMMENDE UGE
I den kommende uge træder makroøkonomien og de store regnskaber for alvor i karakter, og vi får testet, om de positive markedsstigninger har hold i virkeligheden.
Allerede mandag og tirsdag får vi et spændende indblik i luftfartsbranchen med regnskaber fra Alaska Air Group og United Airlines, der vil vise, hvor hårdt de tårnhøje priser på flybrændstof kradser hos selskaberne.
Tirsdag byder også på de utroligt vigtige amerikanske tal for detailsalget, som vil afsløre, om de amerikanske forbrugere stadig har lyst til at svinge kreditkortet efter otte ugers global usikkerhed, mens onsdagen retter blikket mod Danmark med nye tal for forbrugertilliden og konjunkturbarometrene.
Onsdag bliver i det hele taget en sand gyser, da Elon Musks Tesla træder ind på scenen med deres regnskab for 1. kvartal. Her vil investorerne sidde helt ude på stolekanten for at få nyt om selskabets chip-ambitioner og fremdriften for “robo-taxier” og de menneskelignende Optimus-robotter. Samme dag lander GE Vernovas regnskab, som bliver en vigtig strømpil for den globale appetit på kunstig intelligens og infrastruktur.
Torsdag fortsætter tech-temaet, når sværvægteren Intel fremlægger tal, og vi får samtidig den såkaldte “PMI-uge” i Europa, hvor nye indekstal vil afsløre, hvor hårdt den europæiske økonomi egentlig er ramt af krisen.
Fredagen runder ugen af med et brag: Først får vi det tunge tyske Ifo-indeks, der tager pulsen på Europas største økonomis fremtidstro, og derefter de afgørende tal for markedsstemningen fra University of Michigan, hvor vi skal se, om fredshåbet har løftet det amerikanske humør, der senest ramte et historisk lavpunkt. Som et bagtæppe til alle disse data skal vi løbende holde et skarpt øje med politiske udmeldinger – ikke mindst fra Donald Trump – da et enkelt tweet om fredsforhandlingerne hurtigt kan sætte dagsordenen og sende olieprisen og markederne i helt nye retninger.
Hold fast i strategien, og hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
