UGENS UDVIKLING
Den seneste uge har, endnu engang, været præget af stor nervøsitet på de finansielle markeder, især i USA, hvor S&P 500-indekset er faldet med godt 10% siden korrektionen begyndte for en måned siden. Nasdaq-indekset er endnu hårdere ramt og er nede med ca 15%.
Europæiske aktier har klaret sig bedre, selvom den lange rente er steget markant i Europa, mens dollaren er blevet svækket med næsten 4% mod euroen. Den sikre havn har været guld, som er steget med små 15% i år og nærmere sig 3.000 USD.
Selvom der har været mindre aktivitet fra den amerikanske administration, så har investorerne igen været nervøse for konsekvenserne af Donald Trumps handelskrig, som de frygter fører til økonomisk tilbagegang verden over. Men står det så skidt til? Lad os kigge på en overordnet status for USA’s og Europas økonomi.
Status på økonomien i USA
Den amerikanske økonomi er under pres med faldende erhvervs- og forbrugertillid, primært som følge af usikkerhed omkring Trumps aggressive toldpolitik. Forbrugerne, en central drivkraft i økonomien, udviser øget forsigtighed, hvilket påvirker vækstudsigterne.
De økonomiske nøgletal viser tegn på svaghed, og The Federal Rerserve’s model peger på lavere vækst i første kvartal. Mange virksomheder har fremskyndet import for at undgå fremtidige toldstigninger, hvilket har presset BNP-modellerne nedad.
Markedsusikkerheden er steget, og investorer er overraskede over, at Trump ikke viser samme interesse for aktiemarkedets udvikling som i sin første præsidentperiode. Samtidig har aktier haft betydelig fremgang de seneste år, hvilket har understøttet stemningen blandt virksomheder og forbrugere.
Dollaren har oplevet svækkelse og der spekuleres i om de forskellige opgør omkring forsvar, told og territorier mon er en del af en større plan fra Trump-administrationens side, som skal føre til at Dollaren og renten skal yderligere ned og blive der, for at amerikansk økonomi kan vinde fodfæste fra et bedre sted. Omvendt kan dollaren og renten hurtigt vende opad igen, hvis Trump ikke finder den rette balance mellem inflation og økonomisk vækst og hvis tilliden til den amerikanske dollar bliver mindre. Særligt gælder dette når der skal refinansieres amerikanske statsobligationer, hvor lavere tillid vil betyde højere renter, som alt sammen belaster den offentlige økonomi i USA mere og mere.
Apropos offentlig gæld, lykkedes det i den forløbne uge de amerikanske politikere at nå til enighed om en midlertidig løsning på gældsloftet, altså hvor høj den amerikanske gældsbyrde må være. Hvis ikke der opnås enighed om at øge gældsloftet, kan det betyde en nedlukning af regeringen. Aftalen giver en seks måneders udsættelse på det hyppigt tilbagevendende problem, men den grundlæggende uenighed mellem republikanerne og demokraterne forbliver uløst. Republikanerne ønsker at begrænse den offentlige sektors omfang og prioritere forsvarsudgifter, mens demokraterne ser behov for øgede investeringer i økonomien. Denne midlertidige løsning betyder, at debatten om gældsloftet vil vende tilbage til september, hvor politiske spændinger formentlig kun vil være intensiveret, især i lyset af en masse taktisk mudder op til midtvejsvalget i 2026. Derudover kan det være at regeringen er ved at være så langt med sit oprydningsarbejde i offentlige udgifter, at man måske endda ikke er så motiveret for at nå til enighed til den tid. Man kunne forestille sig en situation, hvor Trump synes det vil være fint med et fuldt stop på betaling af offentlige regninger, så man kan nå det sidste stykke i mål. I øvrigt en taktik Elon Musk har brugt hos X, hvor alle betalinger blev stoppet og kun genoptaget når nogen havde rykket for betalingen og udgiften internt var blevet retfærdiggjort.
Status på økonomien i Europa
Mens den europæiske økonomi stadig befinder sig i en svag periode, er der begyndt at spire en forsigtig optimisme. De seneste økonomiske nøgletal har overgået analytikernes forventninger, og der er tegn på, at en mere aktiv finanspolitik i flere lande kan understøtte vækstperspektiverne. Særligt Tyskland har taget skridt i retning af finanspolitiske lempelser og strukturreformer, som kan styrke den industrielle sektor, der har lidt under manglende investeringer i en årrække. Selvom infrastrukturprojekter og forsvarsudgifter kan tage tid at materialisere sig i væksttallene, er signalet om en mere proaktiv økonomisk politik blevet modtaget positivt.
En vigtig del af optimismen stammer fra de massive investeringer, der nu planlægges i Europa. Tyskland har lanceret en pakke på op til 1.000 milliarder euro, hvoraf mindst halvdelen skal bruges på infrastruktur. Samtidig har Ursula von der Leyen understreget behovet for at prioritere europæisk produktion, hvilket kan styrke regionens industri. Derudover peger Draghi-rapporten på, at der skal investeres markant i fremtidsteknologier som kunstig intelligens. Disse initiativer kan på sigt gøre Europa mere konkurrencedygtigt og mindre afhængigt af eksterne leverandører.
Men på trods af de positive udsigter er der fortsat udfordringer. De finanspolitiske initiativer vil tage tid at implementere, og der er risiko for, at de makroøkonomiske effekter først bliver tydelige på længere sigt. Samtidig er det ikke alle europæiske lande, der har samme finansielle handlerum som Tyskland. Frankrig, Italien og Spanien vil skulle finde en balance mellem investeringer og budgetdisciplin, især set i lyset af stramninger fra kreditvurderingsbureauerne. Dertil kommer, at stigende renter i Europa kan dæmpe investeringslysten og udfordre den økonomiske genopretning.
En anden faktor, der kan blive afgørende for den europæiske økonomis udvikling, er en mulig våbenhvile i Ukraine. En afslutning på konflikten vil kunne reducere usikkerheden og styrke forbrugertilliden, som har været svag i længere tid. De europæiske husholdninger har en relativt høj opsparing, og hvis tilliden vender, kan det øge privatforbruget og understøtte den økonomiske aktivitet. Dog er det stadig uklart, hvor væksten skal komme fra, da Europa allerede har rekordlav ledighed, og investeringer i nye sektorer kan tage tid at manifestere sig.
Overordnet set ser vi en begyndende ændring i det europæiske vækstmomentum, men vejen mod en bredere økonomisk genopretning er ikke uden bump. Selvom de langsigtede perspektiver er mere positive, kræver det fortsat politisk vilje og koordination på tværs af medlemslandene for at sikre en stabil og vedvarende økonomisk fremgang.
PMINDI
PMINDI lukkede ugen i kurs 122,85. inklusiv udbytter er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -9,0% |
| Siden lancering | 56,0% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,7% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Ugen endte let positiv for PMINDI. Vi er meget tilfredse med vores performance igennem den her usikre periode, fordi vi repræsenterer den allermest volatile del af aktiemarkedet, som typisk falder meget, men også bagefter stiger kraftigt, når der er uro på aktiemarkedet. Vi ser et kraftigt oversolgt aktiemarked og især teknologiaktier er meget oversolgte. Samtidig ser vi kontinuerligt vedvarende investeringer i AI blandt andet, så på langt er min optimisme endog meget stor. Den her nedtur giver nogle virkelig gode muligheder for at positionere sig rigtig godt for de makrotrends som kommer til at dominere de næste mange år. Jeg vil skrive lidt om det idag, men ellers er ‘ugens tema’ i podcasten Aktieuniverset igennem de sidste måneder været fokuseret på netop hvilke muligheder den globale uro og teknologiske udvikling i fællesskab skaber.
Se også ugens webinar herunder, som fokuserer på ingredienserne til at accelerere teknologisk udvikling:
Fuld knald på AI
På teknologifronten fortsætter udrulning af selvkørende teknologi, Aurora starter førerløse trucks i Texas i april, Waymo fortsætter udrulning og Wayve Technologies melder deres teknologi klar til salg. Integrationen af AI i telefonerne fortsætter, Apple udskyder udrulningen af Apple Intelligence, hvilket nok skyldes, at det er en sikkerhedsmæssig udfordring at give en LLM adgang til Apps og disse Apps data. Google udvider deres LLM, med Gemini Live mere centralt i Android. I og med telefoner bruges som styresystem i vores liv vil en AI-telefon ‘forstå’ vores ‘kontekst’, det vil sige hvad vi gerne vil i specielle situationer og hvordan vi ønsker forskellige opgaver løst, helt ligesom direktørens mangeårige sekretær ved præcis hvordan forskellige opgaver skal løses.
Nyt for Intel
Intel har fået ny CEO, hvilket får aktien til at stige. Jeg tror dog at den vigtigste nyhed for Intel i denne uge er at TSMC åbner op for at være medinvestor sammen med Intel på chipproduktion i USA. Det er givetvis Trump, der har lagt pres på Taiwan og TSMC og jeg tror at det utrolig vigtigt ikke blot for Intel, men også for Vesten på langt sigt, at vi på denne måde får mulighed for at produktions know-how kan flyde fra Taiwan til vesten. Det er ikke helt løgn, når Trump siger at Taiwan stjal USAs evne til at producere chips, fordi Morris Chang som grundlagde Taiwan Semiconductor faktisk havde haft en lang karriere ved Texas Instruments inden den Taiwanesiske regering rekruttererede ham. Taiwan havde en vision for fremtiden, som handlede om at blive chipproduktions nation. Sandheden er imidlertid dog, at Vesten selv gav lederskabet i chipproduktion fra sig på grund af kapitalisme og globalisering.
Robotisering af verden – skal Kina stå for det?
Tilbage til investeringsmulighederne lige nu. Jeg ser det som uundgåeligt at Vesten samler sig om en teknologisk vision, som indebærer at vi skal indhente det kinesiske forspring indenfor produktion af robotter. Jeg mener det er uundgåeligt, fordi alternativet er total kinesisk militær dominans i en fremtid, som ikke er særlig langt fremme. Lige nu dominerer Kina ikke blot produktionen af robotter, men også værdikæden. Her kommer en række datapunkter, som illustrerer dette.
1. Den kinesiske virksomhed Unitree har netop præsenteret en humanoid robot kaldet Unitree G1, som ser ud til at være på niveau med eller foran Teslas Optimus. Bemærkelsesværdigt nok indeholder Unitree G1 ingen amerikanske komponenter overhovedet. Til sammenligningen består en robotarm fra Universal Robots af utallige kinesiske komponenter og kan ikke produceres uden disse. Selvom Tesla synes at forsøge at fremstille Optimus med egenproducerede dele, vurderer jeg, at de ville opleve store tilbageslag, hvis de mistede adgangen til kinesiske leverandører.
2. Kina står for produktionen af 80% af verdens droner.
3. Kina fremstiller 80% af verdens batterier.
4. Xiaomi driver en fuldautomatiseret (lights-out) telefonfabrik, der producerer én telefon hvert sekund.
5. KUKAs fabrik fremstiller i øjeblikket en robot hver halve time, men forventer at nå en produktionstakt på én robot i minuttet.
6. Kina dominerer også inden for forarbejdning af materialer som batterier, permanente magneter, elmotorer og aktuatorer. For eksempel producerer Kina 90% af verdens sjældne jordarter (rare earth).
Derudover er Kina langt foran Vesten i udbygningen af energiinfrastruktur, herunder modulære atomreaktorer. Samlet set betyder dette, at Kina fører betydeligt på områder som råvarer, materialeprocessering, energiinfrastruktur, produktionskapacitet og produktionsteknologi.
En central udfordring i dette er, at automatisering fjerner den menneskelige begrænsning på produktion. Robotter, der bliver bygget, kan bygge endnu flere robotter, hvilket potentielt fører til en eksponentiel vækst uden menneskelige flaskehalse.
Hvis vi forstår robotter bredt – som droner, fly, soldater, missiler og andre autonome systemer – har Vesten ikke råd til at vente med at etablere et konkurrencedygtigt alternativ. I den forbindelse tvivler jeg på, at den traditionelle våbenindustri er det bedste sted at investere, da den muligvis ikke repræsenterer den rigtige teknologiske retning. Jeg mener i stedet, at vi vil se et kapløb baseret på produktionsteknologiske fremskridt snarere end klassisk militær oprustning, netop på grund af den eksponentielle effekt af automatiseret produktion.
Vi har allerede identificeret et par potentielle investeringer inden for dette område, og vores research vil fremadrettet fokusere endnu mere på dette teknologiske og geopolitiske tema.
Følg med i vores vidensrejse både her og i Podcasten Aktieuniverset.
DEN KOMMENDE UGE
Fred på vej?
I den kommende uge, vil der sandsynligvis komme en række markedspåvirkende meldinger fra Det Hvide Hus og selvom det efterhånden er blevet hverdag, spejder investorerne nok særligt efter en nyhed om fred mellem Ukraine og Rusland. Kommer dén melding, vil det være positivt for især europæiske aktier, dog med undtagelse af de hårdtpumpede våbenaktier.
Gældsbremse bliver til grøn speeder
Derudover skal vi gerne have en forfatningsændring på plads i Tyskland om at gældsbremsen ikke gælder forsvarsudgifter, så regeringen de facto kan give den bemeldte milliardindsprøjtning til den tyske økonomi. Årsagen er, at når det nye parlament træder i kraft senere i år, har de ikke længere flertal til at ændre forfatningen, som de har nu. Derfor skal den hastes i gennem og i og med at alle forventer at den går igennem, så måske ligger der en risiko på nedsiden. Nøglepartiet er De Grønne, som absolut ikke kan lide øgede forsvarsudgifter, så der skal gives indrømmelser til dem, hvilket tyder positivt for aktier indenfor den grønne omstilling.
Rentemøde i USA på onsdag
På det kommende rentemøde onsdag, spekuleres der i, om den The Fed vil sænke renten for at understøtte økonomien, der som nævnt tidligere, har set svagere ud på det sidste. De fleste vurderer dog at sandsynligheden er lille for, at der kommer rentenedsættelser i år. Fokus er snarere på inflationen, hvor de seneste inflationstal peger på en fortsat lidt for høj prisstigningstakt. The Fed ser nok snarere risiko for, at toldpolitikken kan skubbe importpriserne op og fastholde inflationen over målsætningen på 2%. Dette kan skabe yderligere usikkerhed på finansmarkederne, især hvis aktiemarkedet ikke får den sædvanlige støtte fra faldende renter og som Trump så brændende ønsker sig.
Hav en rigtig god uge.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
