UGENS UDVIKLING
Inflation i sigte
Uge 11 har mildest talt budt på rutsjebaneture, der kan få selv den mest hærdede tivoligænger til at række ud efter brækposen. De geopolitiske spændinger har for alvor overtaget rattet på de finansielle markeder, og frygten for en giftig cocktail af stagnerende vækst og høj inflation lurer i horisonten. Her er et overblik over den forløbne uges vigtigste tendenser samt hvad du skal spænde sikkerhedsselen for i den kommende uge.
God læselyst!

Aktier i rødt, mens dollaren flekser muskler
Det har været en uge, hvor risikovilligheden i den grad har fået et hak i tuden. Det brede S&P 500-indeks lukkede ugen med et markant fald, mens de europæiske og asiatiske markeder har det endnu sværere på grund af deres afhængighed af energiimport. Til gengæld står den amerikanske dollar stærkt i stormvejret. Fordi USA i dag er nettoeksportør af energi, nyder den amerikanske økonomi faktisk godt af de høje priser, hvilket har sendt dollaren op omkring de 6,50 over for den danske krone. Det er godt for de af jeres investeringer, der er i dollars, men skidt for prisen på de varer, vi importerer.
Olien styrer slagets gang
Lige nu er der én råvare, der styrer slagets gang. Konflikten i Mellemøsten har i praksis lukket Hormuzstrædet, hvor der normalt passerer cirka 14 millioner tønder råolie om dagen. Det sendte i denne uge olieprisen over den magiske grænse på 100 dollars per tønde for første gang siden 2022. Selvom priserne efterfølgende faldt en anelse tilbage, ligger de stadig ubehageligt højt. Den planlagte frigivelse af strategiske oliereserver køber markedet højst en måned eller halvanden til at finde en løsning. Donald Trump synes måske nok, krigen virker overstået og vil meget gerne have lukket ned hurtigst muligt. Men logistikken er tung at få i gang igen, og hverken hangarskibe eller lastbiler kan løse det natten over. For dig som investor betyder det, at det amerikanske aktiemarked lige nu følger olieprisen som en skygge – bare med modsat fortegn.
Helium og gødning er oversete flaskehalse
Mens alle kigger på benzinpriserne, ulmer en mindst lige så stor krise under overfladen. Nemlig manglen på helium og gødning. Det lyder måske som noget, der er overkommeligt at undvære, men flydende helium er livsnødvendigt for at køle de maskiner, der laver mikrochips. Giganter som TSMC og SK Hynix får næsten halvdelen af deres helium fra Qatar, og dermed risikerer AI-eventyret at ramme en flaskehals. Her kan amerikanske producenter som Micron, der aflægger regnskab i denne uge, få en fordel, da de har lettere adgang til egne forsyninger. Samtidig presser manglen på gødning og svovl fødevarepriserne op. Hvor vi har oliereserver til en måned eller to, findes der ikke samme nødlagre af gødning, hvilket kan ramme forbrugernes pengepung direkte ved kasseapparatet i supermarkedet, og så har vi inflationsspøgelset tilbage.
Brændt barn skyr ilden
Den pludselige stigning i energipriserne har skabt decideret panik på rentemarkederne, hvor både de korte og lange renter er steget. Centralbankerne er nervøse for at begå samme fejl som i 2021 og 2022, hvor de var alt for langsomme til at reagere, da inflationen bed sig fast. I Europa har markedet fuldstændig droppet forventningen om snarlige rentenedsættelser, og i stedet indregnes der nu nye renteforhøjelser fra ECB. De lange renter følger i slipstrømmen, og i USA flirter den 30-årige statsrente igen med den psykologisk vigtige grænse på 5 procent, hvilket gør det dyrere at være både husejer og virksomhed.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 122,10. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | +0,50% |
| Sidste 12 mdr. | +33,10% |
| Siden lancering | 98,60% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast (CMGR) siden start | 2,4% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Reflektioner
PMINDI bundede i starten af februar i kurs 113. Siden da er kursen stille og roligt steget, og vi ligger nu omkring kurs 122.
Man må dog sige, at det virkelig ikke er sådan, det føles. Stemningen i markedet er meget negativ, og der er stor frygt blandt investorerne. Frygt for, at afkastet på AI-investeringer ikke bliver så godt som forventet. Frygt for en olie- og inflationskrise som følge af krigen i Iran, en mulig lukning af Hormuzstrædet osv.
Jeg er faktisk meget tilfreds med vores performance i den periode, fordi mange af de aktier, vi investerer i, klarer sig rigtig dårligt i øjeblikket. Det lover i mine øjne godt for fremtiden, fordi pessimismen i markedet på et tidspunkt altid forsvinder igen.
Jeg har efterhånden forvaltet PMINDI længe nok til at have oplevet flere perioder som den her. Perioder, hvor det føles, som om markedet bliver ved med at sælge ud, uanset hvad man gør. Men de perioder bliver altid afløst af andre perioder, hvor det føles, som om markedet bare bliver ved med at stige.
Derfor handler det lige nu om at holde fokus og bruge den pessimistiske stemning konstruktivt. Det er netop i sådanne perioder, man skal optimere porteføljen, så vi står bedst muligt positioneret, når stemningen i markedet igen vender.
Spørgsmålet om afkastet på investeringer i AI-infrastruktur
Jeg vil gerne fokusere på diskussionen om return on investment på AI i denne uge. Debatten har i længere tid handlet om, hvorvidt AI kan skabe de fremtidige indtægtsstrømme, der skal til for at retfærdiggøre de investeringer, der bliver foretaget i dag. Hvis de fremtidige indtægter ikke kan retfærdiggøre investeringerne, så har man investeret forkert.
Mange vil så kalde det en boble. Det mener jeg er forkert. Jeg mener snarere, at der er tale om, at forventningerne til fremtiden har været skruet for højt op. Det ser vi nemlig også i andre sektorer. Tag for eksempel Novo Nordisk. Her var forventningerne til fremtiden ekstremt høje, og nu begynder markedet at justere dem. Men der er ingen, der taler om en boble i Novo Nordisk. Det er interessant, fordi ordet “boble” ofte primært bruges om teknologi – medmindre vi taler om noget virkelig ekstremt, som boligmarkedet op til finanskrisen.
Tal fra Anthropic og Oracle
Anthropic omsatte i 2024 for cirka 1 milliard dollars, og i dag har virksomheden en revenue run rate på omkring 14 milliarder dollars eller mere. Det betyder, at omsætningen er mere end tidoblet på lidt over et år. Det er et meget klart signal om, at der er stor efterspørgsel på AI. Oracle kom også med regnskab i denne uge, og investorerne tog godt imod det.
- * Omsætningen stiger 22%
- * Indtjeningen per aktie stiger 21%
- * Cloud revenue stiger 44%
- * Platform revenue stiger 84%
Oracle fortæller samtidig, at deres nye datacenterfaciliteter er profitable fra det øjeblik, de bliver taget i brug. Oracle regnskabet fortæller i virkeligheden den samme historie som Anthropics tal: der er kæmpestor efterspørgsel efter AI-compute. Disse resultater afspejler udviklingen i AI’s værdiskabelse.
Først kom ChatGPT og de første LLM’er, som kunne give relativt simple svar. De tænkte ikke rigtigt over problemerne. De leverede bare det hurtigste svar. Det var ret bekvemt, men skabte ikke ret meget værdi.
Derefter kom det, vi kalder reasoning models. AI-modeller, der kan tænke sig om, analysere problemer, gennemgå forskellige løsninger og derefter levere et mere gennemtænkt svar. Jeg bruger selv reasoning-modeller til at få forklaret ting, til analyser og resuméer – for eksempel af regnskaber som Anthropics. Det samme gør researchere, journalister osv. Det er altså værktøjer, der sparer os tid og gør os mere effektive.
En ny fase
Men vi er allerede på vej ind i næste fase. Nu bevæger vi os mod AI-agenter. AI-modeller, der ikke bare giver svar, men kan udføre arbejde. De kan tænke sig om, lægge planer og løse komplekse opgaver. Et eksempel er selvkørende biler. Et andet er robotter eller automatiserede maskiner. Men der kommer mange forskellige typer AI-agenter.
Fælles for dem alle er, at de konkurrerer direkte med menneskelig arbejdskraft. Når virksomheder begynder at bruge AI-agenter, sparer de lønninger. Og det betyder, at betalingsvilligheden for AI kan blive meget høj. Det er det, som vi ser i Anthropic og Oracles tal, og derfor tror jeg, at omsætningen på AI-modeller kan eksplodere de kommende år.
Men de oplagte kursstigninger udebliver – for nu.
Man skulle derfor tro, at aktiekurserne på AI-infrastruktur og datacenterinfrastruktur bare steg. Men sådan er det ikke lige nu. Geopolitik fylder meget i markedet: krigen, oliepriser og generel usikkerhed lægger et låg på aktiekurserne.
Men historien viser, at når stemningen vender, så ved investorerne udmærket, hvilke aktier de skal have på hylderne. Vi så præcis det samme i april sidste år. Datacenter-infrastrukturaktier faldt kraftigt og blev derefter fordoblet på seks måneder.
DEN KOMMENDE UGE
Centralbankuge
Hvis du interesserer dig for renter og pengepolitik, bliver uge 12 lidt af en juleaften. Vi står over for en lind strøm af afgørende beslutninger fra verdens største centralbanker. Onsdag er der rentemøde i USA, hvor spændingen knytter sig til, hvad centralbankchef Jerome Powell siger om balancen mellem inflationsrisikoen fra olien og truslen mod den økonomiske vækst. Forventningerne til, hvornår vi ser den første rentenedsættelse, er allerede rykket langt ud i fremtiden, og Powells ord kan flytte milliarder på få sekunder.
Europæisk frygt og globale møder
Torsdag rettes blikket mod ECB. Ledelsen i Frankfurt frygter, at de stigende energipriser for alvor sætter sig i de langsigtede priser, og det bliver kritisk at se, om de tør holde fast i deres strategi, eller om de bliver tvunget til at stramme skruen yderligere. Det er dog ikke kun i USA og Europa, der er gang i svingdøren; centralbankerne i England, Japan og Schweiz skal også på banen. I England er troen på en snarlig rentenedsættelse forduftet som dug for solen, hvilket understreger den nye, barske virkelighed på de finansielle markeder.
Tech-giganter og afgørende regnskaber
Har du brug for et pusterum fra de endeløse rentegrafer og centralbanktaler, skyder NVIDIA mandag deres store, årlige GTC-event i gang. Her vil alle øjne hvile på topchef Jensen Huang for at se, om AI-hypen kan bære de nuværende udfordringer i forsyningskæden. På regnskabsfronten bliver onsdagens rapport fra Micron ugens helt store højdepunkt. Det vil give os det første reelle indblik i, om de logistiske udfordringer med helium og chips allerede nu begynder at kunne mærkes på bundlinjen.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.