UGENS UDVIKLING
De europæiske renter er steget markant efter annonceringen af store forsvars- og infrastrukturpakker i EU, særligt i Tyskland. Samtidig har aktiemarkederne haft det svært, og specielt de amerikanske aktier har fortsat den nedtur, der begyndte i midten af februar. Det toneangivende S&P 500-indeks er faldet med knap 7%, mens Nasdaq-indekset er nede med omkring 10% siden da og ca. 6% i denne uge. De europæiske indeks holder skindet på næsen, kinesiske Hang Seng er oppe med knap 5% og KWEB med hele 8% i denne uge. Dertil har den europæiske centralbank, ECB, afholdt rentemøde, hvilket investorerne også har skullet forholde sig til.
Massive investeringer i Europa – en ny finanspolitisk kurs
En af de store faktorer bag renteudsvingene er den nye politiske linje i Europa, hvor der er øget vilje til at investere massivt i forsvar og infrastruktur. EU-Kommissionen har meldt ud, at forsvarsudgifter ikke længere vil blive medregnet i de budgetbegrænsninger, der sættes for medlemslandene. Dette giver landene mulighed for at øge investeringerne markant uden at ramme de hidtidige budgetlofter. Samtidig har den kommende tyske kansler, Frederik Mertz, skudt med den helt store bazooka og annonceret en infrastrukturpakke på 500 milliarder euro over de næste 10 år samt en stigning i forsvarsudgifterne. Disse initiativer har øget det fremtidige finansieringsbehov, hvilket har fået renterne til at stige, da investorerne kræver en højere risikopræmie på statsobligationer.
Danmark i en unik position
Mens mange europæiske lande skal ud og låne penge for at finansiere de nye udgifter, er Danmark i en anderledes situation. Staten har allerede midlerne til de planlagte forsvarsinvesteringer på over 50 milliarder kroner, som er placeret på statens konto i Nationalbanken. Dette betyder, at Danmark ikke umiddelbart skal ud og udstede flere statsobligationer, hvilket ellers typisk vil presse renten opad. Alligevel har de danske renter fulgt de tyske stigninger, da de to lande traditionelt set bevæger sig i takt på rentemarkederne. Dette har også ført til stigende realkreditrenter, hvilket rammer danske boligejere og potentielle boligkøbere.
Uro på aktiemarkedet og frygt for handelskrig
Selvom renterne i Europa er steget, har aktiemarkederne derimod ikke oplevet den samme nedtur som i USA. Normalt ville højere renter presse aktier ned, men de store offentlige investeringer skaber forventninger om øget vækst, hvilket holder markederne oppe. I USA har aktiemarkedet derimod haft det svært, til trods for at renterne ikke har set samme stigninger. Tech-aktierne har været særligt udsatte, blandt andet grundet bekymringer om prissætning og svagere nøgletal i amerikansk økonomi. Samtidig skaber politisk usikkerhed, herunder risikoen for en ny handelskrig med forhøjede toldsatser, yderligere nervøsitet blandt investorerne, som ikke ved hvad de kan regne med og ikke regne med af udmeldingerne fra den amerikanske administration.
ECB og de fremtidige rentebeslutninger
ECB annoncerede torsdag en rentesænkning på et kvart procentpoint til 2,5%, hvilket var forventet. Udmeldingerne fra ECBs forkvinde, Christine Lagarde, var dog forsigtige, og centralbanken har endnu ikke regnet på de fulde effekter af de store finanspolitiske pakker i Europa. Tidligere forudså markedet flere rentesænkninger i løbet af året, men usikkerheden er nu så stor, at der endda spekuleres i, om renten kan begynde at stige igen. Hvis ECB ender med at skifte kurs, vil det naturligvis kunne få betydelige konsekvenser for aktie- og rentemarkederne fremover.
Kongetallet ikke så skidt som frygtet
I fredags blev de amerikanske non-farm payrolls offentliggjort, og tallene viste en stigning på 151.000 nye job i februar. Dette var lidt under markedets forventninger, som lå på omkring 159.000 til 170.000 nye job. Samtidig steg arbejdsløshedsprocenten en smule til 4,1 % fra tidligere 4,0 %.
De sektorer, der bidrog mest til jobvæksten, var sundhedssektoren med 52.000 nye job, finansielle aktiviteter med 21.000 job og transport og lager med 18.000 job. Derimod oplevede den føderale regering et fald i beskæftigelsen på 10.000 job, hvilket er de første direkte implikationer af Musks sparekniv i DOGE.
Markedet reagerede med en vis lettelse, da frygten for endnu svagere jobtal ikke blev realiseret. Dog forblev investorerne bekymrede på grund af førnævnte usikkerheder omkring handelspolitikker og potentielle offentlige nedskæringer, som kan påvirke arbejdsmarkedets styrke fremadrettet.
Regnskaber
På regnskabssiden fik vi, midt i al tumulten, regnskaber fra GitLab, Sea Limited, CrowdStrike, Marvell, MongoDB, Broadcom og Samsara, som du alle kan høre vores take på i denne uges udgave af Aktieuniverset. Derudover kan du høre Lars Skovgaard fra Danske Bank og få hans syn på markedet lige nu:
PMINDI
PMINDI lukkede ugen i kurs 121,40. inklusiv udbytter er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -11,0% |
| Siden lancering | 54,50% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast siden start | 2,6% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
PMINDI har fået voldsomme kursklø de sidste uger. Årsagen er usikkerhed i markedet. Usikkerhed betyder altid, at teknologiaktier falder. Usikkerhed betyder imidlertid ikke, at teknologivirksomheder har det skidt eller får det skidt, de bliver blot billigere. Jeg har skrevet om usikkerheden i de sidste par ugebreve, så jeg vil undlade at skrive om det, men blot konstatere, at det rigtige sted at være investeret de næste mange, mange år er AI-relaterede industrier. Undervejs på denne investeringsrejse vil vi få masser af nedture som den aktuelle, og nogle vil blive væsentligt værre, end den aktuelle nedtur er blevet indtil nu.
Peter Lynch om nedture
Jeg fandt et gammelt klip fra 1994 med Peter Lynch, som du kan se herunder. Peter Lynch taler om nedturene, at de kommer, og at du ikke kan forudse dem. Jeg tror (ved det ikke), at kursudsvingene i nutiden er større end i 1994, fordi information, både positiv og usikkerhedsskabende, distribueres i realtid.
Peter Lynch siger til sidst, at nedturene er en mulighed, hvis man ved, hvad man ejer. Sådan ser jeg det også. Jeg er overbevist om, at PMINDIs afkast om 10 år er væsentligt bedre, hvis vi får mange af de her nedture. Det ændrer dog ikke på, at jeg er i klart bedst humør på de grønne dage, men jeg ved, at det er i de her trælse perioder, at mulighederne for at skabe godt langsigtet afkast er størst, netop som Peter Lynch taler om. Jeg kan ikke forudse, hvilke virksomheder der falder for meget, så nedturen kan jeg ikke gøre noget ved, men nogle virksomheder falder meget mere end andre, selvom det langsigtede potentiale måske er bedst for den, der falder mest, og det er her, mit fokus er – hvilke af de virksomheder vil vi gerne have på den lange bane falder voldsomst. På den måde har vi de rigtige virksomheder, når markedet vender – og markedet vender, der er bare ikke nogen, som ved hvornår. Vi er dog tættere på nu end for to uger siden.
Med hensyn til at vide, hvad man ejer, så skrev en Nordnet-profil, der kalder sig Skabsinvestoren, en eminent beskrivelse af, hvordan PMINDI kan bruges i en portefølje:
“Det er måske vigtigt at knytte til debatten her, at denne fond er fokuseret på tech og derfor i høj grad i USA. Fonden kan derfor bruges super brugbart til at diversificere sin portefølje! Man kan evt. have enkeltaktier eller ETF’er, der dækker andre regioner, f.eks. Danmark/Europa, og benytte fonden til at inkorporere særligt amerikansk tech med en bred spredning. Som udgangspunkt er der ikke noget, der tyder på, at man kan benytte professionelle aktive fonde som en bedre investering sammenlignet med blot brede indeks. Så aktive forvaltere er efter min mening især værdifulde til at udføre en risikospredning, hvor jeg ikke selv har viden, tid eller mulighed for spredning grundet transaktionsgebyr.”
Bedre kan det ikke siges.
DEN KOMMENDE UGE
I den kommende uge vil investorer og økonomer rette blikket mod en række makroøkonomiske begivenheder, der kan få betydning for de finansielle markeder.
De Amerikanske inflationstal
Onsdag bliver en afgørende dag, når de amerikanske inflationstal offentliggøres. Dette bliver det sidste vigtige inflationsdata, inden den amerikanske centralbank, Fed, skal træffe deres næste rentebeslutning her den 18.-19. marts. Selvom faldende oliepriser kan trække inflationen ned, har inflationen generelt været sejlivet, og det store spørgsmål er, om den stadig ligger tæt på 3%. Dette tal kan få betydning for markedets forventninger til renteudviklingen og dermed også for de globale aktiemarkeder.
Den Amerikanske forbrugertillid
Fredag rundes ugen af med nye tal for den amerikanske forbrugertillid. Seneste målinger har vist en mere pessimistisk stemning blandt de amerikanske forbrugere, og det bliver interessant at se, om denne tendens fortsætter. Usikkerheden om inflation, toldsatser og økonomisk vækst kan påvirke både forbrugernes adfærd og virksomhedernes investeringsbeslutninger. Alt i alt en uge med vigtige nøgletal, der kan give en indikation af, hvor både dansk og international økonomi bevæger sig hen.
Tak, fordi du følges med os. Investeringsrejsen fortsætter. Vi ved ikke, hvad den nærmeste fremtid bringer, men vi ved, hvor vi, og verden, skal hen.
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
