UGENS UDVIKLING
Olien stiger, DAXen falder
Velkommen til ugens nyhedsbrev. Vi har lagt en uge bag os, hvor storpolitikken for alvor forsøgte at stjæle overskrifterne med dramatiske eskaleringer i Mellemøsten. Men hvis man forventede global panik på de finansielle markeder, er man nok blevet skuffet, for markedet kvitterede nemlig med en meget todelt reaktion, afhængigt af, hvor i verden man kigger hen.
God læselyst!
Afdæmpet reaktion i USA, men tømmermænd i Europa og Asien
I weekenden så vi direkte angreb mellem USA, Israel og Iran. Selvom overskrifterne har været blodrøde, har aktiemarkedernes reaktion i USA og andre nettoolieeksporterende lande været overraskende behersket. Det skyldes i høj grad, at den amerikanske økonomi er i god form, og at markedet kalkulerer med en kortvarig konflikt. Med et amerikansk midtvejsvalg i horisonten, har Donald Trump simpelthen ikke råd til at lade benzinpriserne stikke af, da amerikanske vælgere som bekendt stemmer med pengepungen.
I Europa, Japan og Kina er det dog en ganske anden sag. Her har vi set store fald på markederne de seneste dage. Det skyldes netop, at disse regioner er dybt afhængige af at importere deres energi. Mangel på olie og de deraf stigende priser er et markant problem, der presser virksomhedernes omkostninger i vejret, og som i sidste ende rammer os forbrugere hårdt på pengepungen, når vi køber varer eller varmer huset op.
”The price at the pump” bliver super vigtigt for Trump til midtvejsvalget.
Olien er lukket inde
Når Mellemøsten brænder, kigger vi per automatik på energipriserne. Olieprisen er krøbet op over de trecifrede mareridtsniveauer på 100 USD per tønde. Det er en voldsom stigning, men verden mangler faktisk ikke olie, da lande som Saudi-Arabien pumper lystigt løs.
Problemet er i stedet rent logistisk. Olien og cirka en fjerdedel af verdens flydende naturgas er spærret inde bag Hormuzstrædet. Rederierne tør simpelthen ikke sejle igennem, fordi forsikringsselskaberne trækker stikket på dækningen i tilfælde af angreb. Gasmarkedet er stadig præget af traumerne fra 2022, og de europæiske gaspriser reagerede med stigninger på omkring 50 procent. Det er mærkbart, men vi er heldigvis slet ikke tilbage i de ekstreme tilstande fra starten af årtiet. Nu afventer vi bare, om Trump kan løse forsikringskrisen i strædet med et velplaceret tweet, eller om der skal regulære krigsskibe til.
Hør meget mere om dette i Aktieuniverset, hvor ugens gæst, Joakim Bruchmann fra Pluto Markets, giver sit syn på situationen i Mellemøsten:
Den amerikanske dollar er tilbage som sikker havn
En interessant sideeffekt af ugens uro er, at den amerikanske dollar har fået et solidt comeback i sin klassiske rolle som sikker havn. Det seneste års tid har dollaren ellers ikke nødvendigvis fulgt med op, når der var dårlig stemning, men lige præcis i denne type krise giver det perfekt mening.
Når frygten i markedet bunder i adgang til energi, står USA utroligt stærkt, fordi de sjovt nok er nettoeksportører af både olie og gas. Mens vi i Europa og Asien sveder over forsyningskæderne og de stigende omkostninger, sidder USA trygt på egne ressourcer og luner sig ved de højere priser. Valutamarkedet reagerer prompte på den slags dynamikker, for dem, der har gassen, får som regel også den stærke valuta.
Lidt overraskende har vi også set de korte renter stige, og herhjemme er det fastforrentede 4-procentslån dukket op i landskabet igen. I den økonomiske lærebog bør centralbanker ellers ignorere kortvarige udbudschok, som en midlertidig prop i et mellemøstligt stræde jo i udgangspunktet er.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 119,90. Inklusiv udbytter på 39,4 kr. pr. aktie i januar 2025 og 38 kr. i januar 2026 er totalafkastet:
| Periode | Afkast |
| År til dato | -1,40% |
| Sidste 12 mdr. | 24,80% |
| Siden lancering | 95,00% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast (CMGR) siden start | 2,3% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Nedture i markedet gør ondt i dag, men er på langt sigt værdiskabende for NewDeal Invest’s investorer.
Jeg hader, når markedet falder. Jeg kommer i dårligt humør, og jeg synes helt ærligt bare, det er irriterende, når aktier falder.
Jeg er dog endog meget tilfreds med performance i PMINDI i denne periode. TradingView gør det muligt at lave kursgrafer, hvor man korrigerer for udbyttebetalinger, og når man gør det, kan man se New Deal Invests performance siden start. Grafen viser tydeligt, at vi topper omkring oktober, hvorefter porteføljerne er faldet cirka 20%. Det lyder måske ikke imponerende, men jeg er faktisk meget godt tilfreds, fordi mange af de virksomheder, vi investerer i, er faldet betydeligt mere i samme periode.
På grafen ses PMINDI sammenlignet med Nasdaq, og PMINDI‘s overperformance bliver lidt underspillet, fordi PMINDI‘s kursudvikling måles i kroner og Nasdaq i dollar, hvorfor PMINDI‘s kursudvikling påvirkes negativt af faldende dollar i perioden, hvilket jo så heldigvis vender den anden vej i perioder med stigende dollar.
Selvom sådan en periode som nu er træls, er jeg meget bevidst om, at det netop er i perioder som denne, at jeg kan have den største indflydelse på den langsigtede performance i New Deal Invests porteføljer.
Mange af kursbevægelserne lige nu handler nemlig mindre om virksomhedernes langsigtede potentiale og mere om investorernes behov for kapital.
Folk skal bruge penge til mange ting:
• Penge til at investere i andre aktiver.
• Penge til ny bil, hus eller fødselsdagsgaver.
• Penge til at købe energi, når olieprisen stiger.
• Penge til at have stående kontant, hvis verden bliver mere usikker.
Når investorer mangler likviditet, må de sælge noget, men i perioder, hvor folk mangler kontanter, er der færre købere, hvorfor prisen falder – læg mærke til, at prisfaldet dermed ikke nødvendigvis er på grund af ændringer i virksomhedernes langsigtede potentiale, men fordi forholdet mellem kontanter og aktier ændrer sig på de finansielle markeder.
Måske er der langt til bunden, og måske er bunden der i næste uge, men for vores virksomheder er den teknologiske udvikling det vigtigste.
Krigen i Iran har lukket Hormuzstrædet, og olieprisen er på vej op. Det påvirker mange værdikæder og mange geografiske regioner, og hvis situationen varer ved, kan det udvikle sig til et regulært økonomisk chok. Det er også svært at forudsige, hvor effekterne bliver størst, hvilket øger usikkerheden i forhold til alle typer af virksomheder.
Men hvis man i 2036 (om 10 år) spørger Anthropics CEO Dario Amodei, hvor stor betydning olieprisstigningen i 2026 havde for Anthropic, tror jeg, der er stor sandsynlighed for, at han vil sige noget i retning af: “Ja, det var lidt dyrere at tanke bilen, og det var måske lidt sværere at rejse kapital – men i det store billede betød det ikke så meget.“
Den teknologiske udvikling fortsætter nemlig.
Prischok giver typisk kortsigtede økonomiske udsving, varende uger, måneder eller år, men ikke langsigtede strukturelle ændringer. Det kan på den ene side godt være, der udløses en recession, og det kan godt tage et år eller to at komme igennem, men det kan også være, at Hormuzstrædet er åbent igen om en måned, og så viser det sig at være et midlertidigt chok. Det kan endog også være, at Iran-krigen indirekte løsner op for konflikten i Ukraine og skaber et politisk vindue for en fredsløsning. I så fald kan noget, der starter negativt, ende med at skabe en mere stabil – og måske endda mere positiv – situation.
Omvendt kan vi også stå over for en længere periode med økonomisk modvind. Det er meget svært at forudse. Men uanset om vi får den korte eller den lange version af krisen, vil Anthropic sandsynligvis være den samme virksomhed om 10 år, som den ellers ville have været. Og det er netop pointen.
Fokus på kortsigtede behov eller langsigtet potentiale?
I perioder som denne har investorer ofte mere fokus på deres kortsigtede behov for kapital end på virksomhedernes langsigtede potentiale.
Som forvalter i New Deal Invest giver det mig masser af rebalanceringsmuligheder. Jeg sidder dagligt og vurderer forholdet mellem virksomhedernes langsigtede potentiale og den pris, markedet tilbyder mig lige nu.
Hvis jeg havde en krystalkugle, ville jeg på bunden sælge alle de aktier, der bevæger sig lidt, og købe de aktier, der er faldet mest, og hvor pessimismen er størst.
Men jeg har ikke en krystalkugle, så jeg kan ikke time markedet, men pointen er også, at det ikke er nødvendigt for at skabe alfa lige nu. Lige nu drives aktiemarkedet af kortsigtet (måneder – kvartaler) likviditetsbehov og frygt, og derfor opstår der helt naturligt muligheder for at rebalancere mod fremtidens mest attraktive teknologivirksomheder, og især dem som lige nu falder meget i pris.
DEN KOMMENDE UGE
Hvordan går det i økonomien?
Selvom de geopolitiske spændinger i Mellemøsten fortsat vil trække overskrifter, vender det finansielle fokus i den kommende uge i høj grad tilbage til de hårde økonomiske realiteter i USA. Efter en uge med store bevægelser i rentemarkedet venter investorerne nu på bekræftelse af, om inflationen er under kontrol, eller om centralbankerne skal holde de korte renter oppe længere end ventet.
Ugens absolutte højdepunkt lander onsdag den 11. marts, hvor de amerikanske forbrugerpriser for februar offentliggøres. Inflationstallene er afgørende, fordi de vil give et praj om, hvorvidt de seneste stigninger i energipriserne allerede er begyndt at forplante sig i den brede økonomi. Mens markedet i øjeblikket indpriser en rentenedsættelse til juni, kan en overraskende høj inflation skubbe de forventninger og skabe fornyet uro på både aktie- og obligationsmarkedet.
Torsdag følger de amerikanske producentpriser, som fungerer som et tidligt varslingssystem for det fremtidige inflationspres, som virksomhederne sender videre til os forbrugere. Samme dag får vi de ugentlige tal for nytilmeldte ledige i USA, som efter den seneste, ret skuffende jobrapport vil blive gransket ekstra grundigt for tegn på yderligere svaghed i det amerikanske arbejdsmarked.
Fredag afrundes ugen med foreløbige tal for forbrugertilliden fra University of Michigan. Her vil investorerne især holde øje med forbrugernes langsigtede forventninger til inflationen. Hvis almindelige mennesker begynder at frygte vedvarende prisstigninger, kan det skabe en selvopfyldende profeti, som gør centralbankernes arbejde betydeligt sværere. Alt i alt en uge, hvor data vil diktere, om den seneste rentestigning er kommet for at blive, eller om vi snart kan se en stabilisering.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
