UGENS UDVIKLING
2026 skudt igang
Velkommen til årets første ugebrev. Vi er trådt ind i et nyt år med masser af drama, både på de finansielle markeder og på den globale politiske scene. Selvom det traditionelle “Santa Claus rally” – hvor aktierne plejer at stige i dagene omkring nytår – i år udeblev for S&P 500, så er optimismen langtfra forsvundet.
De sidste dage af 2025 var i høj grad præget af det, vi kalder skattesalg. Det betyder kort fortalt, at mange investorer solgte ud af deres positioner for at realisere tab, som de kan trække fra i skat i det nye år. Det ramte især de tech-aktier, som ellers toppede i oktober, og det har skabt en kunstig svaghed i markedet op til årsskiftet. Men så snart vi tog hul på 2026, så vi en voldsom vending. Især de sektorer, vi følger tæt, såsom AI-datacentre, kritiske mineraler og rumfart, sprang op med mellem 10 og 20 procent på en enkelt dag. Derudover fik vi også et regnskab fra Tesla.
God læselyst!
USA’s intervention i Venezuela
Den absolut største nyhed i denne uge er dog USA’s opsigtvækkende militære operation i Venezuela. I en yderst sofistikeret lynaktion lykkedes det de amerikanske styrker at overrumple styret i Caracas og tage præsident Nicolás Maduro til fange. Præsident Trump har efterfølgende meldt ud, at USA nu de facto vil styre landet, indtil det på ordentlig vis kan leveres tilbage til venezuelanerne. For os som investorer markerer dette en historisk tilbagevenden til Monroe-doktrinen, hvor USA sender et krystalklart signal om, at de vil have fuld sikkerhedspolitisk kontrol over hele det amerikanske kontinent. Det gælder for Venezuela nu, men det fungerer også som den direkte forklaring på det øgede pres for at sikre Grønland. USA prioriterer nu deres egen baghave så højt, at de ikke længere har samme overskud til at være engageret på fjerne fronter såsom krigen i Ukraine.
Donald Trump lagde på sit pressemøde i Mar-a-Lago heller ikke skjul på de økonomiske motiver bag interventionen. Han understregede, at den venezuelanske olieindustri skal genstartes med hjælp fra store amerikanske selskaber, så oliepengene igen kan flyde. Hvis det lykkes at bringe de enorme ressourcer under amerikansk kontrol, kan det ændre dynamikken på det globale energimarked fundamentalt og rette op på det, Trump kalder det tidligere styres tyveri af amerikansk infrastruktur.
Selvom den militære aktion var en imponerende succes, er det dog vigtigt at forstå, at den efterfølgende politiske styring af landet er en enorm risiko. Det kræver massive ressourcer og amerikanske soldater på landjorden, hvilket allerede skaber splittelse i Trumps eget bagland. Mens mange beundrer militærets kompetencer, frygter andre i MAGA-bevægelsen, at ressourcerne bliver spildt på fremmede nationer i stedet for at løse problemerne hjemme i USA. Vi ser dette som et skifte mod en langt mere kontant amerikansk udenrigspolitik, hvor nationale interesser og råstoffer kommer i første række. Det skaber naturligvis en vis usikkerhed, men det åbner også op for store muligheder i de sektorer, der understøtter den amerikanske selvforsyning og sikkerhed, herunder energi, rumfart og kritiske mineraler.
Teslas forvandling fra bilproducent til AI-maskine
Mens det politiske landskab skælver, står en af markedets mest debatterede aktier, Tesla, også i en brydningstid. Dette understreges af de netop offentliggjorte leveringstal for fjerde kvartal. Tesla leverede 418.227 biler i kvartalet, hvilket ikke blot var lavere end analytikernes forventninger, men også markerede et fald på 15 procent sammenlignet med samme periode året før. Dermed må selskabet se tilbage på 2025 som det andet år i træk med faldende salgstal. Dette har betydet, at de nu officielt har mistet titlen som verdens største producent af elbiler til kinesiske BYD. En væsentlig årsag til det svage fjerde kvartal skal findes i USA, hvor bortfaldet af skatterabatten på 7.500 dollars har lagt en mærkbar dæmper på efterspørgslen og tvunget Tesla til at introducere billigere versioner af deres populære modeller for at holde kadencen.
På trods af de skuffende salgstal reagerede aktiemarkedet dog relativt roligt, og det skyldes i høj grad, at fortællingen om Tesla er ved at ændre sig fundamentalt i investorernes øjne. Flere toneangivende analytikere på Wall Street påpeger nu, at Tesla ikke længere skal vurderes som en traditionel bilproducent, men derimod som en førende spiller inden for kunstig intelligens og robotteknologi – Altså præcis dét vi har plæderet for i NewDeal Invest.
Den store optimistisme for 2026 knytter sig især til udrulningen af “Robotaxi” og fremskridt med softwaren til selvkørende biler, hvor Elon Musk for nylig har taget skridtet til at fjerne sikkerhedschauffører i testbiler i Austin. Selvom de fysiske bilsalg lige nu halter, satser investorerne på, at 2026 bliver året, hvor Teslas satsning på autonom kørsel og robotter for alvor begynder at generere værdi.
PMINDI
PMINDI sluttede ugen med indre værdi i 155,51, Inklusiv udbytter på 39,4 kr pr aktie i januar 2025 er performance:
| Periode | Afkast |
| År til dato | 0,0% |
| Sidste 12 mdr. | 9,60% |
| Siden lancering | 97,80% |
| Gennemsnitlige månedlige afkast (MGR) siden start | 2,7% |
VIGTIGT – DISCLAIMER:
Det er meget vigtigt, at du som investor forstår, at teknologiaktier kommer med store nedture, når markedet bliver pessimistisk. Vores type aktier faldt således 70 % i 2000-2002, i 2008 og i 2022. Vi mener, at teknologiaktier skaber et langsigtet merafkast, men man skal tilrettelægge sin investering, så man kan tåle nedturene.
Hvad bringer 2026?
Hvor 2025 var året, hvor USA ændrede kurs, bliver 2026 året, hvor de økonomiske effekter for alvor begynder at materialisere sig. Trumps økonomiske program – The Big Beautiful Bill – træder først reelt i kraft i 2026. Jeg forventer, at de massive investeringer i AI vil føre til accelererende BNP-vækst. Effektiviseringer fra AI kombineret med lavere energipriser vil styrke USA’s konkurrenceevne markant. Tariffer, reduktion af ´waste, fraud and abuse´ samt højere vækst vil forbedre de offentlige finanser og sænke renterne ved refinansiering af statsgælden. Samlet set tror jeg, at den amerikanske økonomi står over for en kraftig strukturel forbedring i de kommende år.
Se eventuelt dette invterview med Scott Bessent:
https://youtu.be/G0GuHkUbuEY?si=s2fIVpaPej8lzMe2
Det står i skarp kontrast til Europa. Her fastholder vi et højt reguleringsniveau og store statsbudgetter, formentlig med betydelige elementer af ineffektivitet som samlet belaster virksomhederne. Europas største problem er dog efter min vurdering den politiske elites manglende forståelse for netop Clayton Christensens, Peter Thiels og Byrne Hobarts økonomiske tænkning. I Europa lever forestillingen stadig om, at finanspolitiske stimuluspakker skaber reel, varig vækst.
Hvad så med Europa?
Jeg tror og håber, at 2026 bliver året, hvor europæiske politikere erkender, at forandringerne i USA ikke har noget med Trump at gøre, men er strukturelle og nødvendige for at beskytte den velstand, vi har opbygget i Vesten. EU kan ikke stå alene i en AI-drevet verden uden adgang til teknologi. Hverken militært eller økonomisk. Selvom dette endnu ikke fylder meget i den europæiske debat, tror jeg, at det vil stå lysende klart for alle inden for et år.
Vi ser allerede i dag Emmanuel Macron tage initiativ til dialog med Putin om fred. Dette skifte kommer ikke ud af ingenting, men af en erkendelse af, at den franske økonomi ikke kan bære status quo. På samme måde tror jeg, at Tyskland inden længe må erkende, at også de er nødt til at anlægge en mere realistisk tilgang til AI-fremtiden.
En realistisk tilgang til AI betyder for EU en erkendelse af, at vi hverken teknologisk eller energimæssigt har forudsætningerne for at drive udviklingen selv. Det indebærer, at man må vælge et teknologisk – og dermed også økonomisk og militært – samarbejde med enten USA eller Kina. Realistisk set kan dette kun ende med USA.
For Europa kræver denne forandring ikke en håndbremsevending, men blot at man kobler sig på den amerikanske bevægelse, der allerede er i gang. Så snart en nyorientering af den økonomiske politik i EU tager form, vil modsætningsforholdet til USA mindskes, fordi EU er i forandring frem for at kæmpe imod den forandring USA initierer.
Faktisk har vi ikke noget reelt alternativ til at koble os tættere på den amerikanske økonomi. Europas konkurrenceevne er ganske enkelt markant ringere. Vi kan ikke selv opfinde eller opskalere chipproduktion, store LLM-modeller og software i global skala. Vi har ikke Silicon Valley-økosystemet, som gennem årtier har tiltrukket verdens dygtigste hjerner. Samtidig har vi ikke brugt 2025 på de nødvendige investeringer i teknologisk og energimæssig infrastruktur.
Konsekvensen er, at EU hurtigt vil sakke betydeligt bagud teknologisk – ikke kun i forhold til USA og Kina, men potentielt også i forhold til lande og regioner som Indien, Sydkorea, Golfstaterne og Japan.
Eksempel på, hvorfor EU bliver tvunget til at gøre det rigtige
Et helt simpelt eksempel er AI. I EU er den dominerende diskurs, at AI er farligt, skaber arbejdsløshed og formentlig ikke leverer et tilfredsstillende afkast (ROI) – hvorfor AI ofte fremstilles som en boble. Det er et bekvemt narrativ, når man samtidig må erkende, at Europa hverken har billig energi eller konkurrencedygtig teknologi.
Men realiteten er en anden.
I dag betyder AI, at en programmør kan være 30–70 % mere effektiv. Det vil sige, at to programmører kan udføre tre personers arbejde. Det kan tolkes som, at hver tredje programmør bliver overflødig, men mere sandsynligt betyder det, at programmører samlet set skaber 30–40 % mere værdi. Denne værdiskabelse vil dog i stigende grad ske uden for Europa, fordi vi her regulerer AI hårdt og samtidig har høje energiomkostninger.
Det samme mønster vil gentage sig inden for transport. Med selvkørende teknologi vil chauffører inden for få år – mit bud er 30–70 % – blive langt mere effektive. Det vil presse transportpriserne ned (deflationært) og øge den samlede værdiskabelse i sektoren. Men igen: ikke i Europa.
Gør man samme øvelse med advokater, revisorer, rengøringsassistenter og mange andre faggrupper, og antager en produktivitetsforbedring på blot 50 %, står billedet klart. Overalt i verden vil arbejdskraften blive markant mere effektiv – bortset fra i Europa.
Europa kan godt vælge AI fra. Men konsekvensen er, at europæiske chauffører, advokater, revisorer, programmører og rengøringsassistenter bliver 30–40 % mindre produktive end deres modparter i USA, Kina, Golfstaterne, Indien og andre vækstøkonomier.
Den uundgåelige konsekvens bliver, at Europa i stedet importerer AI. I praksis betyder det teknologi fra enten Kina eller USA. Og vælger vi USA, vil det komme med betingelser: færre bøder til Big Tech, højere forsvarsudgifter (fx 5 % af BNP) og handelsbarrierer over for Kina.
Valget er derfor ikke, om Europa vil bruge AI – men på hvilke vilkår og med hvem.
Hvad betyder et teknologisk og militært samarbejde med USA for Europa?
Det betyder først og fremmest, at Europa må acceptere USA’s ledende rolle i Vestens rivalisering med Kina og indgå som en aktiv og samarbejdende del af de forandringer, der allerede er i gang.
Den vigtigste konsekvens bliver indførelsen af handelsbarrierer over for Kina. På samme måde som vi allerede ser Mexico gøre det, vil Europa blive nødt til at følge efter. Disse handelsbarrierer er en forudsætning for at kunne flytte produktion tilbage til Vesten og genetablere industriel kapacitet.
En sådan kurs vil indebære en handelsmæssig dekobling fra Kina, hvilket på kort sigt vil skade mange europæiske virksomheder, der i dag er afhængige af produktion i Kina. Til gengæld vil et samlet Vesten kunne beskytte europæiske økonomiske interesser bedre og samarbejde om at afbøde kinesiske økonomiske repressalier.
I dag er enkelte europæiske lande ekstremt sårbare over for kinesiske repressalier, netop fordi EU ikke optræder samlet og konsekvent. Et mere enigt Vesten, ledet af USA, vil derimod kunne etablere en stærk fælles front og dermed i langt højere grad mitigere risikoen for målrettede repressalier mod Europa.
Hvad betyder et teknologisk og militært samarbejde med USA ikke?
Det betyder ikke, at Europa nødvendigvis skal ændre sin offentlige diskurs eller sit værdimæssige selvbillede.
Der er forskel på realpolitik og samfundets holdninger. Europa kan godt mene én ting og gøre noget andet. Vi behøver ikke som samfund åbent at erkende, at vi er tvunget til at vælge mellem USA og Kina, eller at USA’s analyse af behovet for forandring har været korrekt.
Realpolitikken vil imidlertid tvinge EU til at handle, uanset hvordan den politiske fortælling formuleres. USA’s ændrede tilgang til Europa vil presse EU til at deregulere, investere i energiinfrastruktur, opruste militært og styrke teknologisk kapacitet – ikke af ideologiske grunde, men fordi alternativet er økonomisk og geopolitisk marginalisering.
Kort sagt:
Europa vil blive tvunget til at handle. Ikke fordi man er overbevist, men fordi man ikke længere har råd til at lade være.
Konklusion for 2026
- AI-toget kører allerede. Og det vil accelerere uden for Europa.
- Samtidig vil snakken om en AI-boble fortsætte ufortrødent, præcis af de årsager Tae Kim peger på: manglende forståelse for produktivitetsgevinsterne, fokus på kortsigtede risici og en undervurdering af de strukturelle forandringer, AI medfører.
- Europa vil i 2026 begynde at gennemføre de samme forandringer, som USA i praksis allerede har været igennem. Det indebærer blandt andet:
- Dekobling fra Kina
- Indførelse af tariffer
- Genopbygning og udvidelse af energiinfrastruktur
Disse skridt vil ikke ske af overbevisning, men af nødvendighed.
Jeg tror derimod ikke, at Europa for alvor får taget fat på at reducere ´waste, fraud and abuse´ i den offentlige sektor. Konsekvensen bliver, at EU fortsat vil være tynget af et alt for stort og for dyrt statsapparat, som lægger en strukturel dæmper på vækst og konkurrenceevne.
Ligeledes tror jeg ikke, at Europa får opbygget sit eget konkurrencedygtige økosystem af teknologivirksomheder. Det ville kræve omfattende deregulering og et markant mindre statsapparat – forandringer, som der hverken er politisk vilje eller folkelig opbakning til i tilstrækkelig grad.
Europa vil tilpasse sig den nye virkelighed på udvalgte områder, men for sent og for halvhjertet til selv at blive en teknologisk drivkraft i AI-æraen, hvorfor værdien primært vil blive skabt i USA.
Alt dette kan du høre os tale om i den seneste udgave af Aktieuniverset:
DEN KOMMENDE UGE
Arbejdsmarkedet i fokus i en stille regnskabsuge
Mens vi venter på, at de store amerikanske banker for alvor skyder regnskabssæsonen i gang om et par uger, bliver den kommende uge præget af vigtige makroøkonomiske nøgletal frem for selskabsnyheder. Det er nemlig årets første fulde handelsuge, og her vender opmærksomheden tilbage mod det amerikanske arbejdsmarked, som har været svært at læse efter efterårets lange regeringslukning.
Ugens absolutte højdepunkt bliver fredagens jobrapport for december, som forventes at vise en moderat afmatning i ansættelserne. Økonomerne spår, at der blev skabt omkring 55.000 nye job uden for landbruget, hvilket er en smule lavere end måneden før, mens arbejdsløsheden forventes at falde en anelse til 4,5 procent. Disse tal er afgørende for investorerne, da de fungerer som et kompas for den amerikanske centralbanks næste træk ved rentemødet senere på måneden.
Udover den officielle jobrapport får vi i løbet af ugen også tal fra den private beskæftigelse via ADP-rapporten og data for nye dagpengemodtagere, som tilsammen vil give et samlet billede af, hvor modstandsdygtig den amerikanske økonomi egentlig er. Selvom markedet lige nu indpriser en stor sandsynlighed for, at renten bliver holdt i ro, vil enhver overraskelse i jobtallene kunne flytte markederne markant.
Samtidig holder investorerne et vågent øje med Det Hvide Hus, da præsident Trump forventes at offentliggøre sin nominering til posten som ny centralbankchef i begyndelsen af januar. Med en aktuel rente i spændet 3,5-3,75 procent vil både de økonomiske nøgletal og valget af den kommende leder for The Federal Reserve sætte tonen for, om 2026 kan fortsætte de gode takter fra sidste år.
Hav en rigtig god uge!
Dette er markedsføring for NewDeal Invest. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont, og historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. De aktier, som NewDeal Invest investerer i, er mere volatile end det brede aktiemarked, og svinger derfor mere både op og ned. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger. Kortsigtede investeringer, med en tidshorisont på 3 år eller mindre, frarådes både i NewDeal Invest, PMINDI og i de aktier der omtales. Se relevante risikofaktorer på https://newdealinvest.dk/ og https://newdealinvest.dk/pmindi/, samt fondenes PRIIP-KID dokumenter, der findes nederst på hjemmesiden.
