UGENS UDVIKLING
Det begynder godt
Først og fremmest, godt nytår! Siden sidst har vi haft to handelsdage, hvor vi samlet set har fået en positiv start i vest, med S&P500 oppe med 0,7% og Nasdaq med 1,6%. I Tyskland og Japan var der dans på stedet, og markederne sluttede omtrent, hvor året startede, mens Kina faldt hele 4,3%. Læs mere herunder om årsagen.
Fremstillingssektoren overrasker positivt i USA og negativt i Kina
Der har, som forventet, været en meget stille uge på makrotalsfronten. De eneste store indikatorer har været de tyske arbejdsløshedstal og PMI for fremstillingssektoren i henholdsvis USA og Kina – altså de amerikanske indkøbschefers vurdering af aktivitetsniveauet i fremstillingssektoren. Et PMI-tal over 50 indikerer ekspansion i sektoren, mens et tal under 50 indikerer kontraktion.
Det amerikanske PMI-indeks overraskede med en stigning i december, da det steg en smule til 49,3 fra 48,4 måneden før. Økonomerne havde forventet et fald til 48,2, så der var tale om et lille positivt rygstød til aktiekurserne fredag.
Helt anderledes så det ud i Kina, hvor PMI-indekset for fremstillingsindustrien natten til torsdag viste et fald til 50,5 fra 51,5 i november. Her havde man forventet en stigning til 51,7, så resultatet var markant dårligere end ventet, selvom det i absolutte termer stadig ligger højere end det amerikanske. Sammen med udsigten til den kommende amerikanske præsident Donald Trumps løfter om yderligere toldbarrierer, blev stemningen noget tynget, og markedet åbnede året med den dårligste start siden 2016.
Det tyske arbejdsløshedstal lå i øvrigt uændret i december på 6,1 % og påvirkede ikke nævneværdigt den europæiske aktiehandel.
Tesla-aktien i høj søgang efter skuffende tal
Efter en imponerende optur, der blev skudt i gang med Donald Trumps valgsejr i USA, har Tesla-aktien slingret lidt siden den 18. december, hvor den faldt fra toppen i kurs 480 til 410.
Torsdag den 2. januar 2025, årets første børsdag, fortsatte nedturen med et fald på 6 % ved lukketid. Baggrunden var Teslas netop offentliggjorte produktions- og leveringstal for 2024. Tallene afslørede, at virksomheden leverede 1,79 mio. biler sidste år – et lille fald fra 1,81 mio. året før og første gang, Teslas årlige leverancer ikke er steget. Leverancerne for 4. kvartal udgjorde 495.570 biler, hvilket var under de forventede 500.000. Det virker umiddelbart som en relativt lille afvigelse, men investorerne reagerede med et markant kursfald. Dagen efter steg Tesla-aktien så igen med 8,2 %, hvor investorerne måske kom i tanke om, at Tesla er mere end bare en bilproducent – eller måske skyldtes det ændrede regler for støtte til elbiler i USA.
Hør mere om Tesla og andre historier fra tech-selskaberne i denne uges udgave af Aktieuniverset:
Strammere støtteordninger rammer europæiske elbilproducenter
Den europæiske bilsektor fortsatte, hvor de slap i 2024, med en solid omgang modvind. Torsdag lukkede de med et samlet fald på 1,8 %, efter ændringer i USAs støtteordninger for elbiler, som betyder, at der i år kun er støtte til 18 elbilmodeller – et fald fra 22 sidste år.
Blandt de ramte producenter var Volkswagens ID4-model, som mistede den fulde støtte på 7.500 dollar, mens andre modeller fra både Volkswagen og Stellantis blev frataget tilskud på op til 3.750 dollar. Til gengæld kunne Tesla glæde sig over, at Cybertruck-modellen, sammen med ni andre køretøjer fra forskellige producenter, stadig opfylder kravene for fuld støtte.
PMINDI
PMINDI er oppe med 3 % i år og 78 % siden start.
PMINDI endte som den bedst performende investeringsforening på Nordnet i 2024 ud af i alt 349 investeringsforeninger. Det er vi meget stolte af, men en god start på en mangeårig rejse er blot et fundament. En investeringsforening bygger ikke på aktierne i porteføljen eller historiske resultater – den bygger på forvaltningen. Forvaltningen er det, der skaber den løbende værdiskabelse for investorerne. Forvaltningen af PMINDI er meget anderledes end i mange andre fonde og investeringsforeninger. Det vil vi løbende fortælle mere om i løbet af året, første gang ved vores webinar torsdag den 9. januar kl. 20.00 på YouTube.
Tilmeld dig webinaret her!
Året er startet stærkt. Vi er oppe med 3 %, og vores aktier steg videre i USA efter, at handlen i PMINDI lukkede fredag eftermiddag. Når det danske marked åbner mandag morgen, vil prisudviklingen fredag aften, samt mandagens præmarkeds indikation af åbningspriser, være priset ind i PMINDIs løbende opdaterede indre værdi.
De aktier, der er startet stærkt, er de mest volatile i vores portefølje. Det drejer sig om selskaber, som markedet med rette vurderer har et meget højt potentiale i fremtiden. Lige nu ser vi en række tydelige grupper:
- AI-usecases
- AI-infrastruktur
- AI-data
- Atomenergi-teknologi
- SpaceTech
- Blockchain
- Quantum computer-teknologi
Du læser om disse aktier i pressen, og da teknologierne er nye, skifter nyhedsmediernes dækning ofte mellem at tale om kæmpepotentiale og eksplosive stigninger til at påstå, at teknologierne næppe vil lykkes, og at aktierne er i en boble. Derfor – og af mange andre årsager – er aktierne, trods det åbenlyse langsigtede potentiale, svære at håndtere i en privat portefølje. PMINDIs struktur og proces gør det derimod relativt ligetil at have et bredt udsnit af disse virksomheder i vores portefølje.
Det, jeg gerne vil diskutere i dag, er vægtningen af disse teknologier i porteføljen. Der findes mange forvaltningsstrategier, som tilbyder klare svar på vægtningen af de enkelte investeringer. Passive strategier kan eksempelvis operere med markedsvægtning og ligevægtning. En markedsvægtet strategi betyder typisk, at porteføljen næsten ikke får eksponering mod nye og kommende teknologier, fordi disse virksomheder ofte er små i forhold til den gamle teknologis vindere. En ligevægtet strategi løser dette problem, og PMINDIs grundstruktur er derfor ligevægtet. Imidlertid kræver investering i teknologi en håndtering af den høje volatilitet, vi ser – både fra markedsudsving og ideosynkratisk (aktiespecifik) volatilitet.
Stor volatilitet i en enkelt investering betyder typisk, at positionen skal være mindre i porteføljen, men risk/reward-forholdet skal også vurderes. Når prisen på Root for eksempel falder fra $110 til $70 på kort tid, bliver risk/reward pludselig meget mere fordelagtig, hvilket kan kalde på en større position – vel at mærke, hvis der ikke er en kendt god grund til faldet. Det samme gælder med modsat fortegn, når Rocket Labs stiger fra $5 til $25 på kort tid. Den simple forvaltningsløsning ville være at sælge, når en position stiger voldsomt, men så havde vi jo solgt Rocket Labs for længe siden og var pludselig ikke eksponeret mod en af fremtidens potentielt helt store virksomheder inden for rum-infrastruktur.
Når man iagttager de store stigninger i virksomheder inden for ovennævnte segmenter, kan mange tænke, at der nok er tale om en boble – simpelthen fordi store kursstigninger ofte forudgår store kursfald. Se bare dot.com-boblen i 2000:
En investor, som købte i 1997, mistede hele sin gevinst under det efterfølgende fald. I parentes skal det dog nævnes, at en investor, som i 2000 var investeret i den nye teknologibølge – nemlig internettet – ret hurtigt fik indhentet det tabte. Ud fra ovenstående graf kunne man derfor argumentere for, at vi bør skynde os at tage gevinst og dreje porteføljen mod valueaktier.
Årsagen til, at vi ikke gør dette, er, at vi formentlig stadig er tidligt i den aktuelle teknologiske udrulning. På tilsvarende vis var der, forud for dot.com-boblen, gået 10 års kraftige stigninger i de nyeste teknologier inden for telekommunikation, netværk og computere:
Når jeg observerer teknologiernes udvikling, er vi i dag helt oplagt i begyndelsen – svarende til 1990 (Nasdaq steg 25 % om året de næste 10 år).
Derfor er 2025 ikke året til at forsøge at undgå en boble, der springer, men derimod et år, hvor man skal sikre sig en plads på teknologitoget. Man bør derfor helst undgå at sælge ud af de nye teknologier. Min hovedpine som forvalter af PMINDI er, at disse virksomheder undervejs kan opleve nedture på 30-80 %. Vi skal derfor finde en passende balance, hvor vi både er investeret og rider de teknologiske bølger, samtidig med at vi forsøger at undgå alt for store drawdowns undervejs.
Et vigtigt redskab i denne proces er sentimentanalyse. Hvis både professionelle investorer, pressen og retailinvestorer er meget positive, skal man være forsigtig. Et godt eksempel på en boble i en enkelt aktie var ASML sidste vinter. Dengang hørte man ofte folk, der ikke kender chipsektoren, forklare, at “ASML er et monopol inden for chipindustrien,” hvilket er korrekt – men også allerede indregnet i aktiekursen, hvis selv en investor uden dyb forståelse af den komplicerede chipsektor ved det.
Med hensyn til AI-sektoren og især chipsektoren har efteråret budt på en masse diskussion om, hvorvidt vi ville opleve en klassisk “hype-cycle,” hvilket kunne betyde en top i efteråret. Vi har løbende været uenige i denne forståelse og er blevet belønnet med store stigninger i datacenter-infrastrukturaktier som Broadcom, Astera Labs, Lumentum, Marvell og lignende. Sentimentet i denne sektor er stadig præget af, at hverken pressen eller retailinvestorerne for alvor er kommet ombord, så der er formentlig stadig opside.
Sentimentet i SpaceTech, Quantum og nuklear teknologi er også meget fordelagtigt, idet det primært er dedikerede teknologifonde (som PMINDI) og en lille, specialiseret del af retailsegmentet, der har investeret i disse områder.
Lige nu fremstår de nye teknologier stadig meget attraktive, og vi forsøger at finde balancen mellem at tage toppen af og samtidig holde os solidt eksponeret.
Samlet set er vi enormt optimistiske for 2025. Vi finder løbende meget attraktive investeringsmuligheder, som vi overvægter, mens vi tager gevinst i andre positioner. Det skal dog gentages, at vores aktier er meget følsomme over for, om der er optimisme eller pessimisme i markedet, hvilket kan udløse henholdsvis store stigninger eller store fald.
DEN KOMMENDE UGE
Flere spændende makrotal i vente
I næste uge kommer der gang i makrotallene, og der venter flere spændende nyheder, som kan påvirke både aktie- og obligationsmarkedet – altså renten.
Mandag starter vi med PMI-tal fra servicesektoren i både USA og Eurozonen. Det er primært serviceerhvervene, der har drevet den økonomiske aktivitet i lang tid, mens fremstillingssektoren har været noget svagere. Der forventes en fremgang i Europa fra 49,5 til 51,4, mens forventningerne er lidt mere moderate i USA, hvor PMI allerede ligger på flotte 56,1.
Tirsdag får vi spændende nyt om den europæiske inflation, når det såkaldte flash-estimat for forbrugerprisindekset (CPI) offentliggøres. Flash-estimatet udgives tidligere end det endelige CPI-tal og er baseret på kildedata, der stadig er ufuldstændige, men som giver en god indikation af, hvor vi lander ugen efter. Her forventes kerneinflationen at være uændret på 2,7 %. Dette tal kan, ved større overraskelser, flytte markedet markant.
Onsdag får vi en tidlig indikation af beskæftigelsestendenser i den amerikanske jobsektor, inden den store samlede jobrapport offentliggøres fredag. Det sker gennem ADP-tallene, der viser ændringer i antallet af jobs i den private sektor. Her forventes +130.000 nye jobs mod +146.000 sidste måned.
Den store finale bliver fredag, når den føromtalte jobrapport udkommer, herunder det såkaldte “kongetal” for non-farm payrolls. Dette tal viser jobskabelsen i den private sektor, undtaget landbruget, som historisk har været mere sæsonbetonet end andre sektorer og derfor er taget ud for at give et mere “rent” tal. Her forventes en mere moderat jobskabelse på 155.000 nye jobs mod 227.000 sidste måned. Arbejdsløsheden, der også er en del af den samlede rapport, forventes fortsat at ligge på 4,2 %, mens lønstigningstakten ift. for et år siden forventes at være 4 %. Ligesom inflationstallet fra Europa midt på ugen kan jobrapporten virkelig flytte rundt på nogle milliarder på et kort øjeblik.
