Advarsel mod svindel
Vi modtager desværre stadig rigtig mange henvendelser fra brugere der støder på falske reklamer og opslag, der udgiver sig for at være Mads Christiansen, fondschef i NewDeal Invest. Heldigvis er de fleste der henvender sig til om omkring dette blot lidt i tvivl og fint opmærksomme og hjælpsomme med at anmelde siderne. Tusind tak for det.
Indholdet kan forekomme som video-reels, tekstopslag eller dedikerede falske sider, ofte inklusiv deepfakes der imiterer Mads Christiansen.Vær opmærksom på hvad der bliver sagt eller skrevet hvis du støder på indhold der udgiver sig for at være fra NewDeal Invest eller vores ansatte. Dårlig billedkvalitet, forvrænget stemme eller accent, skæve oversættelser eller mangelfuld grammatik kan indikere at noget kan være galt. Sørg også altid for at tjekke om indhold kommer fra denne kanal, inden du trykker videre.
NewDeal Invest kommer aldrig med direkte anbefalinger om køb eller salg af investeringer, og har ingen privat eller eksklusiv gruppe på WhatsApp, hvor vi deler kommende handler eller særlige metoder. Vi sælger heller ikke investeringstips eller digitale analysesystemer.
Aktieuniverset-gruppen på Facebook er det eneste officielle fællesskab vi henviser til og dette er åbent for alle, der ønsker at deltage med gode intentioner. Du kan følge vores handler på månedsbasis via vores nyhedsbrev.
Vi tilbyder udelukkende investeringsprodukter gennem de godkendte danske investeringsforeninger på Nasdaq Copenhagen, som vi rådgiver via Fundmarket, eller gennem vores officielle partnerportefølje hos eToro.
Eksempler på svindel (screenshots)