Strategi

Vi har fem investeringsteser som vi arbejder ud fra:

5 + 5:

Vi investerer kun i aktier, som vi lige nu mener, vi stadig gerne vil have mindst 5 år mere, når der er forløbet 5 år. På den måde holder vi et langsigtet fokus. 

Moonshots og optionaliteter:

Vi ser efter den ekstra optionalitet, der skaber mulighed for store afkast. Disse findes oftest, når man er åben for, at verden og økonomi er komplekse størrelser, der er ikke-lineære, kaotiske og svære at forudsige.

Time in the market beats timing the market:

Vi investerer i innovative virksomheder, der ændrer verden. Vi planlægger at holde disse positioner længe. Vi ved intet om, hvor markedet skal hen i morgen eller i næste måned, og derfor handler vi heller ikke derefter. Men vi ved, hvor markedet og vores virksomheder skal hen på lang sigt, og det er dét, vi investerer efter.

Underwriting the future:

Vores proces er at fokusere på verdens fremtid og fremtiden for de virksomheder, vi investerer i. Det giver os en fordel, sammenlignet med de investorer, der fokuserer mest på regnskaber, fordi regnskaberne primært beretter om fortiden. Regnskaberne er vigtige, men hvor virksomheden er på vej hen, er vigtigere

Gorilla-investering:

Vi investerer i de dominerende virksomheder i fremtidens kategorier. Den kategoriledende virksomhed vil oftest have adskillige konkurrencemæssige fordele og vil derfor vokse mere og give bedre og mere pålidelig indtjening end konkurrenterne.

Investeringsstrategien er at investere i børsnoterede aktier, som har en markedsværdi på mindst DKK 500 mio., og hvor værdien af de langsigtede vækstmuligheder, efter vores vurdering, er højere end den aktuelle aktiekurs tilsiger.

Vi investerer på tværs af geografi og sektorer i selskaber, der vokser hurtigere end markedet generelt, ved at operere i områder, som strukturelt vokser. Det vil sige områder, som vokser mere end økonomien som helhed, uanset om konjunkturerne går op eller ned. Vi vil have en fokuseret portefølje af aktier.

NewDeal Invest er akkumulerende og ikke udloddende, og vi anvender hverken gearing eller shorting.