Tilmeld dig nyhedsbrevet her og få listen over alle aktierne i PMINDI pr. 08/04 2025 i din mail.
Grafen viser den seneste handlede kurs på hver dag. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast, og er ikke en pålidelig indikator for hvad der kan forventes af fremtidigt afkast. Forventet fremtidigt afkast fremgår af PRIIP-KID dokumentet. Værdien af fondens investeringer kan stige eller falde meget i værdi, og det er muligt at tabe hele investeringen. Teknologi-aktier er ofte mere volatile end det brede aktiemarked, og kan derfor svinge mere både op og ned. Fra september 2021 til december 2022 faldt NewDeal Invests AIF New Deal Invest Fond I A/S’ A-klasse ca. 75%. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont. NewDeal Invest yder ikke investeringsrådgivning, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer fra NewDeal Invest bør betragtes som anbefalinger.
Det kan PMINDI gøre for din portefølje
PMINDI giver dig og din portefølje tre klare fordele:
Bred diversificering væk fra danske aktier og BigTech
Mange danskere har overvægt af danske aktier i BigTech i deres porteføljer. Her supplerer PMINDI med diversificering. Med PMINDI undgår du den koncentrerede risiko, der præger NASDAQ 100, hvor “The Magnificent Seven” — Apple, Microsoft, Alphabet (Google), Amazon, Meta (Facebook), Nvidia og Tesla — tilsammen udgør mere end 50 % af indekset. PMINDI giver dig en mere balanceret eksponering væk fra danske aktier og de største teknologiselskaber, uden den samme selskabsspecifikke risiko.
Eksponering mod fremtidens teknologi
PMINDI sikrer, at du altid er investeret i de nyeste teknologiske trends. I dag er det kunstig intelligens (AI), cloud computing, cybersikkerhed og fintech. I morgen kan det være noget helt andet, og PMINDI følger med i udviklingen.
En bekvem fuldservice-løsning til din tech-eksponering
PMINDI tager sig af den aktive forvaltning, så du slipper for at tage stilling til, hvilke virksomheder der bliver fremtidens tech-giganter. PMINDI gør investering i amerikanske teknologiaktier nemt for dig.
Følg udviklingen i teknologi og teknologiaktier med Aktieuniverset
Du finder vores podcast på Spotify, Apple Podcast eller hvor du normalt hører podcasts.
Historisk afkast er ingen garanti for fremtidige afkast
Historisk afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Selvom afkastet for 2024 var højere end det moderate resultatscenario, der er angivet i PRIIP-KID-dokumentet, bør dette ikke tolkes som en forventning om fremtidige resultater. PMINDIs fremtidige forventninger er i overensstemmelse med det i PRIIP-KID-dokumentet anførte. Finansielle markeder påvirkes af mange faktorer, herunder økonomiske forhold, politiske beslutninger, globale begivenheder og skiftende investoradfærd, som kan være uforudsigelige og ændre sig hurtigt. Disse risici er gennemgået nedenfor. Desuden kan tidligere resultater være påvirket af unikke eller midlertidige begivenheder, der ikke nødvendigvis gentager sig i fremtiden. Det er derfor vigtigt at tage højde for, at investeringer indebærer risici, og at fremtidige afkast kan være både højere eller lavere end tidligere afkast, der altså ikke er nogen retvisende indikator for det fremtidige afkast..
Risikofaktorer
Dette er markedsføringsmateriale for ”PMINDI”, PortfolioManager, afdeling NewDeal Invest, kl n, ISIN-kode: DK0062499810, der er en andelsklasse i en afdeling i en udloddende UCITS. Herefter omtalt som ”PMINDI”. Formålet med denne præsentation er udelukkende markedsføring, og den skal ikke betragtes som finansiel rådgivning. NDIIR ApS, CVR-nr.: 43934090, er registreret som investeringsrådgiver hos Finanstilsynet under FT-nr.: 34183 og rådgiver PMINDI, der forvaltes af Fundmarket A/S, CVR-nr.: 38257080, der er registreret hos Finanstilsynet under FT-nr.: 17120 som investeringsforvaltningsselskab.
Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast og er ikke en pålidelig indikator for, hvad der kan forventes af fremtidigt afkast. Resultatet for 2024 var højere end det i PRIIP-KID-dokumentet anførte moderate resultatscenario og bør ikke ses som en forventning til det fremtidige afkast. Formålet med denne brochure er at forklare, hvordan afkastet blev opnået, og den tilgrundliggende investeringsstrategi, og den skal ikke ses som et udtryk for en forventning om, at afkastet også fremtidigt vil være højere end det i PRIIP-KID-dokumentet anførte. Værdien af teknologiaktier svinger voldsomt, og selv om ét års afkast var over det forventede niveau, er det ingen indikator for fremtidigt afkast. Forventet fremtidigt afkast fremgår af PRIIP-KID-dokumentet, der er tilgængeligt på https://fundmarket.dk/newdeal-invest-kl-n/, hvor du ligeledes finder PMINDI’s prospekt. En investeringsbeslutning bør baseres på informationerne i PRIIP-KID og prospektet, og vi opfordrer til, at potentielle investorer orienterer sig i disse dokumenter, inden der træffes en beslutning om investering.
Værdien af PMINDI’s investeringer kan stige eller falde meget, og det er muligt at tabe hele investeringen. Teknologiaktier er ofte mere volatile end det brede aktiemarked og kan derfor svinge mere både op og ned. Fra september 2021 til december 2022 faldt værdien af A-aktier i den alternative investeringsfond New Deal Invest Fond I A/S, CVR-nr.: 42300705, der er registreret hos Finanstilsynet som alternativ investeringsfond (AIF) under FT-nr.: 24844, og som blev forvaltet af New Deal Invest ApS, CVR-nr.: 41889764, der er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF) under FT-nr.: 23231, mere end 75 %. Der er et væsentligt overlap mellem aktierne i AIF’en og aktierne i PMINDI.
Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont på 5 år eller mere. New Deal Invest ApS og NDIIR ApS yder ikke investeringsrådgivning til investorer, og alle investeringsbeslutninger træffes af dig selv. Ingen informationer herfra skal betragtes som anbefalinger.
De teknologivirksomheder, som PMINDI investerer i, er sårbare over for en række unikke risikofaktorer, som du bør sætte dig ind i, inden du investerer. Her er nogle af de vigtigste risici at være opmærksom på (ikke udtømmende oplistning).
Sektorspecifik risiko og markedsvolatilitet. Teknologivirksomheder kan svinge meget i værdi. Det gør, at historisk afkast ikke er en retvisende indikator for forventet fremtidigt afkast, og der henvises til det moderate resultatscenario i PRIIP-KID-dokumentet: https://fundmarket.dk/newdeal-invest-kl-n/. Virksomhederne kan være særligt følsomme over for ændringer i markedets forventninger og kan opleve betydelige kursfald i perioder med økonomisk usikkerhed eller negativ markedsstemning. PMINDI-investeringer er primært i teknologiaktier og er derfor særdeles følsomme over for sektorspecifikke risici i teknologisektoren.
Kapitalbegrænsning. Virksomhederne kan have begrænset adgang til kapital, og udvikling af ny teknologi kan kræve betydelige investeringer. Hvis en virksomhed ikke kan rejse tilstrækkelig kapital, kan det hæmme dens evne til at konkurrere, hvilket kan medføre fald i værdien.
Afhængighed af få produkter eller kunder. Virksomhederne kan have et begrænset antal projekter, produkter eller kunder. Hvis et større projekt fejler, eller en vigtig kunde trækker sig, kan det have en stor effekt på virksomhedernes økonomi og mulighed for overlevelse.
Intens konkurrence. Virksomhederne står ofte over for hård konkurrence. Hvis en virksomheds produkt mødes af konkurrence, kan det føre til fald i værdien, selv hvis virksomheden viser sig at kunne modstå konkurrencen.
Teknologisk usikkerhed. Virksomhederne risikerer, at teknologi bliver forældet eller overhalet af den teknologiske udvikling. Det kan føre til fald i værdi, selv hvis virksomhederne formår at følge med den teknologiske udvikling, da også dette kan være omkostningstungt.
Regulatorisk usikkerhed. Ny lovgivning kan pålægge virksomhederne betydelige omkostninger eller begrænsninger, som kan føre til hurtige fald i deres værdi.
Cybersikkerhed og databeskyttelse. Virksomhederne kan have utilstrækkelige cybersikkerhedssystemer eller databeskyttelse. Teknologi kan være afhængig af store mængder data, og en sikkerhedsbrist eller et brud på persondatalovgivningen kan have alvorlige økonomiske og omdømmemæssige konsekvenser.
Markedsrisiko. Ved alle former for investeringer er der en naturlig risiko for, at værdien ændres. Værdien af investeringen påvirkes af mange faktorer. Værdien påvirkes af ændringer i det generelle økonomiske og/eller politiske klima. Det kan også være udviklingen i enkelte selskaber eller lande.
Aktiemarkedsrisiko. Aktiemarkeder kan svinge meget og være uforudsigelige. Udsving kan bl.a. være en reaktion på selskabsspecifikke, politiske og reguleringsmæssige forhold eller en konsekvens af sektormæssige, regionale, lokale eller generelle markedsmæssige og økonomiske forhold. Handelsvolumen, pris og volatilitet kan variere på tværs af selskaber. Det kan påvirke afkastet på aktierne. Hvis en virksomhed går konkurs eller kommer under finansiel restrukturering, kan aktien miste hele sin værdi.
Renterisiko. Investeringen kan være forbundet med renterisiko. Renterisiko opstår, når der er udsving i renten på valutaer for hvert værdipapir eller andre finansielle aktiver. Renteudviklingen varierer fra region til region og skal ses i sammenhæng med blandt andet inflationsniveauet. Renteniveauet spiller en stor rolle for, hvor attraktivt det er at investere i teknologiaktier, samtidig med at ændringer i renteniveauet kan give kursfald/-stigninger. Når renteniveauet stiger, kan det betyde kursfald.
Valutarisiko. Investeringer i udenlandske værdipapirer giver eksponering mod valutaer, som kan have større eller mindre udsving i forhold til danske kroner. Derfor vil PMINDI’s kurs blive påvirket af udsving i valutakurserne mellem disse valutaer og danske kroner. Valutakurser kan ændre sig meget på kort tid. Valutakurser er påvirkede af udbud og efterspørgsel på valutamarkederne, udviklingen i renter og andre faktorer. Valutakurser kan også blive påvirket af indgriben fra centralbanker eller regeringer og politisk indgriben.
Makrorisici og politiske risici. PMINDI’s performance kan blive påvirket af ændringer i det generelle økonomiske og/eller politiske klima. Der kan opstå usikkerhed som følge af økonomisk politik, valgresultater, ændring af frihandelsaftaler, udvikling i diplomatiske relationer, militær oprustning, restriktioner, lovgivning og ændringer i brancher generelt.
Risiko vedr. nye markeder/emerging markets. Begrebet ”nye markeder” omfatter stort set alle lande i Latinamerika, Asien (ekskl. Japan, Hongkong og Singapore), Østeuropa og Afrika. Landene kan være kendetegnede ved politisk ustabilitet, relativt usikre finansmarkeder, en relativt usikker økonomisk udvikling samt aktie- og obligationsmarkeder, som er under udvikling. Investeringer på de nye markeder kan være forbundet med særlige risici, der ikke forekommer på de udviklede markeder. Valutaerne er ofte udsatte for store og uforudsete udsving. Nogle lande har enten indført restriktioner med hensyn til udførsel af valuta eller kan gøre det med kort varsel. Markedslikviditeten på de nye markeder kan være faldende som følge af økonomiske og politiske ændringer. Effekten kan også være mere vedvarende.
Risiko vedr. selskabsspecifikke forhold. Værdien af et enkelt værdipapir kan svinge mere end det samlede marked og kan derved give et afkast, som er meget forskelligt fra markedets. Forskydninger på valutamarkedet samt lovgivningsmæssige, konkurrencemæssige, markedsmæssige og likviditetsmæssige forhold vil kunne påvirke selskabernes indtjening. Afhængigt af det enkelte værdipapirs vægt i porteføljen kan værdien af PMINDI variere i større eller mindre omfang som følge af kursudsving i værdipapiret. Selskaber kan gå konkurs, hvorved investeringen heri vil være tabt.
Risiko vedr. kontantindestående. PMINDI kan have en større eller mindre del af sin formue som kontantindestående eller som aftaleindskud i et pengeinstitut, herunder foreningens depotselskab. Dette giver PMINDI en kreditrisiko mod det pågældende pengeinstitut og en risiko for tab, hvis pengeinstituttet går konkurs. PMINDI må kun have kontanter i accessorisk omfang.
Operationelle risici. Operationelle risici omfatter IT-risici, procedurerisici og driftsrelaterede risici samt menneskelige fejl. De operationelle risici for PMINDI håndteres af Fundmarket A/S som forvalter i henhold til forvaltningsaftalen. Forvalteren har etableret passende forretningsgange til at minimere operationelle risici, og forvalteren har tegnet en professionel ansvarsforsikring samt ledelsesansvarsforsikring, som kan dække eventuelle tab som følge af operationelle fejl. Forvalteren overvåger og evaluerer løbende de operationelle risici.
Bæredygtighedsrisici. Ved bæredygtighedsrisici forstås en miljømæssig, social eller ledelsesmæssig begivenhed eller omstændighed, som – hvis den indtræffer – kan have en væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringen.
Øvrige risici. De ovenfor nævnte risikofaktorer skal ikke betragtes som en udtømmende liste over eller fuld forklaring af alle de risici, som PMINDI kan udsættes for. Der kan være andre risici, som kan påvirke den finansielle performance og værdien af afdelingen. Som ved enhver investering indebærer investering en risiko for, at investor lider et tab. Investor skal være opmærksom på, at investering i foreningsandele ikke svarer til en kontantplacering, og at værdien ikke er garanteret. Andele i PMINDI kan derfor på et vilkårligt tidspunkt være enten mindre, det samme eller mere værd end på investeringstidspunktet. På investors anmodning er foreningens investeringsforvaltningsselskab forpligtet til at udlevere supplerende oplysninger om de enkelte afdelingers risikostyring.
Risiko og risikoafdækning. PMINDI’s virksomheder er underlagt en eller flere af de ovenstående risici i større eller mindre omfang. Flere af de anførte risici søges delvist imødegået ved en bred diversificering inden for teknologivirksomheder med henblik på at reducere den selskabsspecifikke risiko. De fleste af PMINDI’s investeringer handler i amerikanske dollars, og PMINDI afdækker ikke valutarisikoen herfor, hvorfor PMINDI’s værdi i danske kroner vil falde ved et fald i amerikanske dollars. PMINDI er særligt følsom over for den sektorspecifikke risiko og må forventes at falde væsentligt ved et sektorbredt eller delvist sektorbredt fald i teknologiaktier. De fleste af PMINDI’s virksomheder er enten amerikanske virksomheder eller optaget til handel på en amerikansk børs, og der er derfor en geografisk risiko, der ikke søges afdækket. Nogle af PMINDI’s investeringer opererer på emerging markets. Risikoen herved søges delvist imødegået ved at holde den samlede del af investeringerne i emerging markets på et begrænset omfang.
Bemærk, at listen over potentielle risici ikke er udtømmende. Der henvises til prospekt og PRIIP-KID-dokument, der er tilgængelige på https://fundmarket.dk/newdeal-invest-kl-n/. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i og accepterer risiciene, inden du foretager en investering.
Dette investeringsprodukt er den danske UCITS-fond PortfolioManager, afdeling NewDeal Invest, kl n, ISIN DK0062499810, med NDIIR ApS som investeringsrådgiver. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont. Afdelingen er kategoriseret under artikel 6 i EU’s forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (“SFDR”). Afdelingen inddrager ikke særskilt bæredygtighedsrisici og andre bæredygtighedsaspekter i investeringsbeslutningerne. Andelsklassen betaler dividende. Andelsklassens valuta er DKK. Fondens referencevaluta er DKK. Den anbefalede investeringsperiode er 5 år eller mere og denne andelsklasse er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 5 år. Bemærk at teknologiaktier ofte er mere volatile end det brede aktiemarked, og derfor kan svinge mere både op og ned. Investeringsstilen henvender sig til investorer med en høj risikoprofil og langsigtet investeringshorisont. Fra september 2021 til december 2022 faldt New Deal Invests legacy-fond 75%.
UCITS-fonden er under tilsyn af Finanstilsynet. Fundmarket A/S har med FT-nr.: 17120 tilladelse fra Finanstilsynet som investeringsforvaltningsselskab og NDIIR ApS, CVR-nr.: 43934090 har med FT-nr.: 34183 tilladelse fra Finanstilsynet som investeringsrådgiver.