Den teknologiske udvikling stopper aldrig, men nogle sektorer er mere ’sprængfarlige’ end andre. Det gælder i særdeleshed kvantecomputer. Når de når deres fulde potentiale, har kvantecomputere potentiale til at revolutionere computerberegninger fuldstændigt – intet vil være det samme som før.
I modsætning til traditionelle computere, der arbejder med bits og kun kan have to tilstande (0 eller 1), benytter en kvantecomputer sig af superledende kvantebits. Superledende kvantebits, også kaldet Qubits, kan befinde sig i en superpositionstilstand, hvilket muliggør flere tilstande på én gang.
Hvordan virker en kvantecomputer?
En kvantecomputer kan udføre parallelle beregninger på en skala, der overgår kapaciteten hos almindelige computere (ca. en million gange hurtigere). En anden bemærkelsesværdig egenskab ved kvantecomputere er kvanteentanglement.
Kvanteentanglement er en grundlæggende egenskab i kvantemekanik, hvor to eller flere kvantepartikler er så tæt forbundne, at deres tilstande er afhængige af hinanden. Denne egenskab udnyttes ved at bruge flere entangled kvantepartikler til at behandle data på en måde, der tillader parallel beregning og samtidig udnyttelse af to mulige tilstande.
Fordele ved kvantecomputere
Her er nogle af de mest almindelige fordele ved en kvantecomputer:
- Større regnekraft: Kvantecomputere kan udføre visse beregninger hurtigere end klassiske computere. Dette skyldes, at de kan udføre beregninger i parallel og udnytte kvantemekaniske egenskaber som superposition og entanglement.
- Bedre kryptografi: Kvantecomputere kan bryde mange af de eksisterende krypteringsalgoritmer, som bruges til at beskytte følsomme data på internettet. Dette åbner op for muligheden for at udvikle mere robuste krypteringsalgoritmer.
- Forbedret simulering: Kvantecomputere kan simulere komplekse systemer på en mere præcis måde end almindelige computere. Dette åbner op for muligheden for at undersøge og forstå komplekse fænomener inden for fysik, kemi og biologi.
- Optimering af komplekse problemer: Kvantecomputere kan anvendes til at optimere komplekse systemer, som f.eks. ruteplanlægning og logistik.
- Bedre machine learning: Kvantecomputere kan accelerere maskinlæring ved at udføre komplekse optimeringsproblemer, der ligger bag mange maskinlæringsalgoritmer.
Ulemper ved kvantecomputere
Her er nogle af de mest almindelige ulemper ved en kvantecomputer:
- Sårbarhed over for støj: Kvantecomputere er følsomme over for støj og forstyrrelser fra deres omgivelser. Selv små forstyrrelser kan føre til fejl i beregningerne. Dette skyldes kvanteudsving og kvantedecoherence, som kan gøre det svært at bevare kvantetilstandene i længere tid. Det er med andre ord mimoser.
- Behov for særlige omgivelser: Kvantecomputere kræver særlige omgivelser med meget lave temperaturer og ekstremt lavt tryk for at bevare kvantetilstandene i længere tid. Dette gør dem mere komplekse og dyre at vedligeholde end klassiske computere.
- Mindre alsidige: Kvantecomputere er ikke lige så alsidige som klassiske computere, da de er bedst egnet til at løse bestemte typer af problemer. De er ikke så effektive til almindelige opgaver som f.eks. tekstbehandling, regneark og internetbrowsing.
- Behov for specifik software: Kvantecomputere kræver software, der er designet til at udnytte deres kvantetilstande og kvanteentanglement. Dette betyder, at der er behov for at udvikle helt nye algoritmer og programmeringssprog til at udnytte potentialet i kvantecomputere.
- Teknologisk modenhed: Kvantecomputere er stadig i deres tidlige stadier og kun langsomt ved at blive en kommerciel realitet. Det kan tage tid, før de bliver udbredte og fuldt udnyttet i kommercielle og industrielle anvendelser.
Disse store og aktuelle udfordringer gør det svært at udvikle og implementere teknologien i praksis. Dog fortsætter forskning og teknologisk udvikling med at finde løsninger.
Hvad er tidshorisonten på kvantecomputere?
Det er svært at give et præcist tidspunkt for, hvornår teknologien skaleres og kvantecomputere vil blive almindeligt anvendt. Forskere og teknologiindustrien arbejder på at løse de tekniske udfordringer og forbedre kvantecomputernes stabilitet og ydeevne. Nogle eksperter mener, at det kan tage yderligere 5-10 år, før kvantecomputere bliver mere udbredt og integreret i kommercielle og industrielle systemer.
IBM, Google og andre virksomheder arbejder på at bygge og forbedre kvantecomputere og tilbyder adgang til dem gennem cloudbaserede tjenester. Det vil gøre det muligt for forskere og udviklere at eksperimentere med kvantecomputere og udvikle nye algoritmer, kvantemekaniske systemer og applikationer.
Kvantecomputere vil først blive taget i brug på områder, hvor de har en klar fordel ift. klassiske computere, såsom kryptografi, optimeringsproblemer og simuleringer af kvantesystemer. Som teknologien bliver mere tilgængelig, kan vi forvente at se en bredere anvendelse af kvantecomputere til komplekse opgaver i forskellige sektorer.
Investeringsmuligheder i kvantecomputer
Aktier i kvantecomputer-virksomheder: Du kan investere i store, børsnoterede virksomheder, der arbejder på at udvikle kvantecomputere, såsom IBM, Microsoft, Honeywell, Alphabet (Google) og Intel. Der er også mindre, privatejede virksomheder som IonQ og Rigetti Computing, der fokuserer udelukkende på kvantecomputere. Hvis disse virksomheder går på børsen, kan du også overveje at investere i dem.
Investeringsfonde: Der er investeringsfonde, som fokuserer på kvanteteknologi og investerer i kvantecomputer-virksomheder og andre virksomheder, der bruger kvanteteknologi i deres forretningsmodel. Disse fonde kan give dig eksponering for en bredere vifte af virksomheder, der arbejder med kvantecomputere og relaterede teknologier.
Direkte investeringer i startups: Hvis du ikke er bange for meget høj risiko, kan du overveje at lave direkte investeringer i startups, der arbejder på kvantecomputere og relaterede teknologier. Det har de fleste ikke indsigt nok til at kunne gøre succesfuldt.
IonQ
Virksomheder som IonQ arbejder allerede på udviklingen af kvantecomputere. IonQ har udviklet en teknologi, der bygger på at fange ioner (en type atomer) og bruge dem som qubits til at udføre beregninger. Dette giver IonQ’s kvantecomputere en højere præcision og mindre fejl end nogle af konkurrenterne, der bruger andre metoder til at skabe qubits.
IonQ har allerede en kvantecomputer i drift og planlægger at opbygge et netværk af kvantecomputere, der kan tilgås fra forskellige cloud-tjenester. De leverer datakraft til virksomheder som Microsoft, Amazon og Google. Investering i kvantecomputere kan være spekulativt, men IonQ’s potentiale som en nøglespiller i kvantecomputerindustrien kan vise sig at være yderst lukrativt i fremtiden.
IonQ estimerer, at kvantecomputerindustrien kunne være $65 milliarder værd årligt i 2030, og IonQ er en af de virksomheder, der har potentiale til at nå en betydelig andel af det marked. Selv om kvantecomputere er i deres tidlige stadier og langsomt er ved at blive en kommerciel realitet, har virksomheder som IonQ vist sig at være en af de mest lovende aktører på markedet.
Investér i fremtidens vindere med NDI
NewDeal Invest er er en moderne investeringsfond, der investerer langsigtet i ny teknologi som f.eks. Metaverse, NFT, Blockchain, IoT, kunstig intelligens og cloud computing.
Kvantecomputere er en af de områder, vi holder særlig øje med. Vi har fire forskellige porteføljer: ValueTech, GorillaTech, Web3.0 og MdsCs Favoritter. Meld dig gerne til nyhedsbrevet, hvor der løbende kommer nyheder omkring investeringer og teknologi. Udfyld nedenstående formular, hvis du vil høre mere.
