Skip to content

Banksektoren er en af de sektorer, der har haft størst held med at undgå at blive ramt af den digitale Disruption, der over de seneste 2 årtier har transformeret alt fra måden vi handler på, til måden vi kommunikerer på, bliver underholdt på og finder kærligheden på.

Selvom det meste nu klares i netbanken, er din bank stadig stort set den samme bank, som den var ved starten af dette årtusinde. Men den forretningsmodel er under et stigende pres verden over, og det pres vil også ende med at påvirke de danske banker. En af bankernes størst voldgrav har altid ligget i det bøvl der er forbundet med at skifte bank, men den vil svinde ind de kommende år, efterhånden som friktionen forsvinder i flere led.

Ren online, men hvornår?

For præcist ét år siden, udgav Forbes en artikel med overskriften ”Is Banking The Next Target Of Digital Disruption?”, og her var konklusionen et rungende ja.

Siden den artikel udkom, er den amerikanske online bank SoFi ved slutningen af Q2 2022 rykket ind på pladsen som nummer 240 på listen over de største banker i USA. Måske ikke en vanvittig placering i sig selv, men det skal også ses i lyset af, at SoFi kun ét kvartal tidligere lå nummer 449 på samme liste, og dermed kun skulle bruge et eneste kvartal på at overhale 209 af USA’s 500 største banker i størrelse.

Det har SoFi gjort ved simpelthen at være bedre til at drive bank end konkurrenterne.

Det har vi hørt før!

Man kan med nogen rimelighed komme med det modargument til den digitale disruption, at ”de gamle bankers” udfordringer og død er blevet forudsagt lige siden den første internetbank åbnede i 1990erne. Og at bankerne på trods af det, har været i stand til at tilpasse sig, vokse og udvikle sig med teknologien i stedet for imod den. Bankerne har gang på gang vist, at de kan klare sig i omskiftelige miljøer og svingende macro-forhold, og at de har kunne navigere den teknologiske udvikling uden større problemer. Indtil videre har den gamle bankmodel været robust, men…

Konkurrenter er ikke problemet

… denne gang er der et nyt og noget mere kompliceret problem for de gamle banker: Der er nemlig ikke én spiller, der står og venter i kulissen, klar til at springe ind fra højre og tage alle de gamle (danske) bankers forretninger. Ikke lige foreløbigt i hvert fald. Selv om SoFi vokser voldsomt i USA, Nubank tilføjede 5,7 millioner nye bankkunder i Brasilien alene i Q1, og Square åbnede i Spanien starten af året, så er der ingen af de virksomheder, der har Danmark som et strategisk mål på nuværende tidspunkt.

Problemet for de danske banker er bare, at det behøver ovenstående nye spillere heller ikke at have, for at kunne skabe store problemer for dem i fremtiden.

En værdikæde under pres

Det har historisk været en god forretning at låne penge ud, flytte dem rundt, sende dem på tværs af landegrænser og tilbyde alle de hertil knyttede services, som har gjort bankerne til det, de er i dag.

Men den værdikæde er under pres, fordi prisen på flere af disse services går mod 0. I rapporten ”Banking disrupted – How technology is threatening the traditional European retail banking model” skriver Deloitte at:

“Ultimately, the challenge to European banks is not that any single new entrant or model will emerge that will dominate their market. Rather, the risk is that the combination of attackers across banks’ eco-system will steadily erode their core competitive advantage, resulting in a much smaller banking sector, much as we already see in the US.”.

Rapporten fortsætter med at fremhæve netop Danske Bank som en af de banker, der grundet deres relativt lave cost-to-income ratio, er bedre placeret end de fleste til at håndtere denne disruption.

Men det ændrer ikke på, at den disruption kommer, at den allerede er synlig flere steder i Danmark, og at det er vanskeligt for en virksomhed med 74 fysiske filialer at konkurrere med en ren internetvirksomhed på omkostningerne. Problmet for bl.a. Danske Bank bliver, at omkostningerne for kunden netop er det sted, hvor slaget kommer til at stå, og der er alle de gamle banker bagud fra start. Økonomisk teori er meget klar: Når marginalomkostninger går mod nul og switching costs forsvinder, ender man i fuldkommen konkurrence, og så bliver vinderen den, der kan levere den bedste ydelse billigst.

Apple er kongen af betalinger i Danmark

Elektronisk betaling er en hjørnesten i bankernes service, men alligevel var Apple Pay ifølge Nationalbanken den mest anvendte mobilbetalingsløsning i Danmark i fysiske handler i 2021. 42% af alle betalinger i fysiske butikker skete i 2021 via ApplePay, mens MobilePay stod for 22% og Dankort app for 19%, og trenden i retning mod ApplePay og væk fra bankernes egen løsninger er tydelig.

I podcasten ”Topchefernes Strategi” åbnede Niels Lunde afsnittet om ”Fremtidens bank” med netop at udpege Apple som den største trussel mod de danske bankers fremtid.

I samme podcast uddybede Line Munkholm Haukrogh, strategichef i Danske Bank yderligere truslerne fra Apple med ordene at:

”bankerne potentielt mister adgangen til kunderne, fordi de vælger at gå ind i en ikke-bank kanal, og at kunderne simpelthen mister bevidstheden om ”bankbrandet”.

Apple kan spærre for at andre apps, som fx MobilePay, kan bruge den kontaktløse betaling via telefonen, og derfor er dette ikke en feature i MobilePay. Du skal i stedet åbne appen og scanne en QR-kode for at betale, hvilket gør MobilePay mere bøvlet at bruge end Apples egen løsning. Apple satser her på, at du som kunde hellere vil skifte betalingsapp end mobiltelefon, og det tror jeg de har ret i. Igen er trenden mod det ’friktionsløse’ og hvor efterlader det ting som ’bankdage’ og andre ting banker har brugt til at tjene på transaktioner?

Virksomheder som Apple, Google og andre digitale platforme, tjener allerede penge på at bruge den data, der skabes ved betalinger, til at optimere deres primære reklameforretning. På den måde vil de både nu og i fremtiden have en god forretning i at håndtere dine betalinger, selv om prisen på betalinger rammer 0. Det samme kan ikke siges om bankerne, der bliver helt overflødige i betalingsflowet. Men hvis dine penge ikke længere skal flyttes via bankerne, hvad gør det så ved bankernes konkurrencemæssige fordel?

Bankernes konkurrencemæssige fordel

Særligt to ting har givet bankerne en konkurrencemæssig fordel gennem historien; adgangen til billig likviditet via indlån/Nationalbanken og en privilegeret adgang til kunderne. Men begge disse fordele er også under pres.

Ifølge Deloittes rapport ovenfor, koster det i dag mindre end €12 millioner at sætte en bank op fra bunden og mindre end halvdelen af det igen at drive den om året. De relativt lave barriers to entry gør, at internetvirksomheder hvis absolutte spidskompetence er at håndtere betalinger eller kreditvurdere lånere og sætte den ”rigtige” rente for dem på millisekunder og med ekstrem præcision, med større lethed kan opnå en banklicens og konkurrere med de gamle banker på samme vilkår. Men hvor de ”nye” banker ikke på samme måde er hindret af store, faste udgifter til filialer, medarbejdere og alt det der hører med til at drive en gammeldags bank, er de omvendt ofte bedre til at kreditvurdere ved brug af data og kunstig intelligens. De to ting samlet set gør, at de nye banker vil kunne tilbyde det samme lån på de samme betingelser men til en lavere rente – og stadig tjene bedre på lånet end den gamle bank kunne. Alt dette til kæmpe fordel for dig som kunde.

Hvem vinder?

En tro på de ”gamle” banker i kampen mod de ”nye”, er en tro på, at kunderne er villige til at betale mere for den samme vare, blot fordi den bliver solgt i en filial i stedet for via internettet (hvor de gamle banker faktisk allerede sælger mange af deres lån i dag). Jeg tror på at på en så generisk vare som at låne eller betale penge, vil udbyderen med det bedste og det billigste produkt vinde – og det er ikke en bank af den gamle skole.

Når bankkunderne i stigende grad kan vælge billigere lånemuligheder, hurtigere og billigere betalingsløsninger via Apple, overføre penge til udlandet gratis via blockchain, hvem er der så tilbage for de gamle banker at sælge til?

Der er selvfølgelig løsninger

De gamle banker har selvfølgelig muligheder for at tilpasse sig den næste bølge af digitalisering, ogvil uden tvivl forsøge på det.

Virksomheder som amerikanske Upstart tilbyder en af verdens bedste kreditvurderingsløsninger, der automatisk kan vurdere en ny potentiel låners kreditværdighed med kunstig intelligens ud fra mere end et tusind (!) individuelle datapunkter, der alle siger et eller andet om, hvor sandsynligt det er, at netop du betaler dit lån tilbage til tiden. Deres system sikrer kort og godt at en bank bedre kan vurdere hvem de bør låne penge til og til hvilken rente.

Men selv om virksomheder som Upstart netop sælger deres løsninger til såvel nye som gamle banker, så er det ikke tilstrækkelig, hvis selve bankens omkostningsstruktur er for dyr.

Bankerne er vågnet, men står de også op?

Danske Bank skrev I deres Q2 2022 rapport at

“[…] we must adjust our risk profile, simplify our business and sharpen our focus.”.

Selv om det utvivlsomt er korrekt, kan jeg have min tvivl om hvorvidt den store bank, der i første halvår af 2022 brugte 12,7 af de 19 mia de omsatte for på deres almindelige driftsomkostninger, er i stand til at vende deres supertanker af en forretning i tide til at styre udenom det digitale isbjerg, der ligger et sted i ishavet forude.

Ifølge Saxobank er konsensus for analytikerne om Sydbank ”køb”, mens Danske Bank aktien lige nuer ”hold” – og det betegner vist også meget godt mit eget kortsigtede syn på aktierne.

Jeg tvivler ikke på, at de kortsigtede macro-trends (bl.a. stigende renter) vil tælle til bankernes fordel, uanset de fremtidige udfordringer af deres forretningsmodeller. Men meget skal ske for at opfylde visionen om at ”adjust our risk profile, simplify our business and sharpen our focus” før såvel Danske Bank som de øvrige legacy banker udgør en god langsigtet investering i min optik.

Prisen på deres kerneydelser går mod 0, deres tidligere så dominerende markedspositioner er under angreb fra både store og små spillere med hvert deres ekspertiseområde, deres voldgrave skrumper, og hvis de gamle banker ikke skifter kurs og finder deres ståsted i den nye digitale verden, risikerer de at lide samme skæbne som Post Danmark efter, at prisen på tekstbeskeder ramte 0. Og måske er en verden, hvor godt vurderede lån går igennem på rekordtid og til fair renter, og hvor der hverken findes bankdage eller transaktionsomkostningerne, ikke så dårlige endda…

Mads Christiansen

Mads Christiansen

Mads Christiansen er fondschef hos NewDeal Invest

NewDeal Invest indlæg, artikler og andet materiale skal ikke tolkes om en anbefaling til køb og salg af aktier generelt or konkret i forhold til de virksomheder, der nævnes. Det kan ikke forventes at det omtalte eller andre anbefalinger i fremtiden vil skabe et positivt afkast. Ethvert indlæg, artikel eller andet materiale er et produkt af vores egne holdninger og antagelser.

Tilmeld dig NewDeals
Nyhedsbrev

Listen to
our podcast

Podcast paa Spotify
Podcast paa Apple Podcast
Podcast paa Google Podcast
Podcast paa Stitcher

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage løbende opdateringer om investeringer, hvad der rør sig på aktiemarkedet, i New Deal Invest samt informationer om arrangementer med Mads

Webinar

NewDeal Invest:​​​​​​​ Web 3.0